< Habakkuk 3 >

1 En Bøn af Profeten Habakuk; efter Sigjonoth.
Ama'i kasnampa ne' Habakuku'ma zagamepi erinteno hu'nea nunamune.
2 Herre! jeg har hørt Tidenden om dig, jeg frygter; Herre! din Gerning, kald den til Live midt i Aarene, midt i Aarene kundgøre du den; i Vrede komme du i Hu at være barmhjertig!
Ra Anumzamoka kagri kagi kagenkea nentahi'na, vahemo'ma tro osuga zama tro hu'nana kavukva zankura tusiza hu'na koro hue. Amama mani'nona kafumofo agu'afina ete ana kavukva zana eri kasefa huge'za, tagri knafima mani'naza vahe'mo'za keho. Krimpa ahe'zamo'ma esania knafina kaganera kanioraminka kasunku huranto.
3 Gud kommer fra Theman og den Hellige fra Parans Bjerg. (Sela) Hans Majestæt bedækker Himmelen, og af hans Herlighed fyldes Jorden.
Anumzana ruotage'ma hu'nea Anumzamo'a Temani kazigati ne-eno, Parani agonaregati ne-ege'na ke'noe. Ana nehigeno monafina hihamu masa'amo refi'netegeno, ama mopafina maka kokankoka vahe'mo'za Anumzamofo agi ahentesga hu'naze.
4 Og en Glans som Lyset bryder frem, Straaler har han til Siden, og der skjuler han sin Magt.
Agri hihamu masa'amo'a zagemofo masamo'ma hiaza huno rumsa hu'ne. Ana nehigeno azampintira kopsi'namo ruganini huno vuno eno hu'ne. E'i hankave'ama fra'ma ki'nefinti anara hu'ne.
5 Foran ham gaar Pesten, og efter ham udgaar dræbende Sot.
Vahe'ma azeri havizahu krimo Agri avuga nevigeno, ruzahu ruzahu krima maka zantamima eri havizama nehia kri'mo Agri amagera nevie.
6 Han træder frem og bringer Jorden til at ryste, han ser til og bringer Folkene til at skælve, og de evige Bjerge briste, de ældgamle Høje synke; hans Tog ere som i fordums Tid.
Agrama kama nevifinti'ma oti fatgoma higeno'a, mopamo'a imi e'nerie. Hagi Agrama amne avuma zamagea zankura kokankokama me'nea kuma tamimpima nemaniza vahe'mo'za antri nehaze. Korapa'ma me'za neaza agona ramimo'za ankarise'za mopafi nemasage'za, vagaore mevava ne'onse agonaramimo'za mopafi evurami'za rugahesa hu'naze. Agrama vano nehia kamo'a korapa me'nea kankino, menina me'neno, henka'anena mevava hugahie.
7 Jeg ser Kusans Telte i Vaande, Telttæpperne i Midians Land ryste.
Kusani vahe'mokizmi seli nontamimo'za ra hazenkefi me'nage'na nege'na, Midieni vahe'mo'za tusi koro nehu'za zamahirahiku nehazage'na zamage'noe.
8 Er vel din Vrede, o Herre! optændt imod Floderne? din Vrede imod Floderne og din Harme imod Havet? at du saa farer frem paa dine Heste, paa dine Vogne til Frelse.
Ra Anumzamoka ranra tintamina karimpa ahezamantenka nezamasaginka, hagerinena eri kranto krantora nehampi? Ama anazama fore'ma nehiana, Kagrama zamagu'ma nevazina hosi afu ka'amofo agumpine, ha'ma hugatenerana karisi agumpima maninka nevana zamo anara nehifi?
9 Din blottede Bue tages frem, med Ed stadfæstede ved Ordet ere Straffens Ris. (Sela) I Strømme kløver du Jorden.
Kagra atika'a erisga nehunka, kevemofo kupinti keveramina hefinka eri'nane. Ana nehunka tiranteti mopa rugitaginte'nane.
10 Bjerge se dig, de skælve; Vandstrømme styrte ned, Afgrunden hæver sin Røst, den opløfter sine Hænder imod det høje.
Agona ramimo'za Kagri'ma negage'za, momi'momi nehazageno, timo'ma amutu'mutu huno hageno eneramigeno, hagerimo'a kranto kranto huno tusi ageru neruno, hihi huno amunamu zampi marenerie.
11 Sol og Maane træde tilbage i deres Bolig for Lyset af dine Pile, som fare frem, for Glansen af dit Spyds Lyn.
Kagra kevema ahe atranke'noma vuno eno'ma nehiazamo'a kopasi'namo'ma nehiaza huno rumarave huno teve tagi avazu huno vuno eno nehie. Ana'ma nehigeno'a anami monafina zagemo'ene ikamokea kaza osuke anante oti fatgo hu'na'e.
12 I Fortørnelse skrider du frem paa Jorden, i Vrede nedtræder du Hedningerne.
Kagrira tusi karimpa nehegenka, kokankokama nemaniza vahera karimpa ahezamantenka zamare ha'panetine.
13 Du er dragen ud til dit Folks Frelse, til din Salvedes Frelse; du knuser Hovedet af den ugudeliges Hus, idet du blotter Grundvolden op til Halsen. (Sela)
Ana nehunka Kagrama masave fre zamantenka huhampari zamante'nana vahe'ma zamagu vazinaku'ma nevunka, havi avu'ava zama nehaza vahe'mokizmi kva vahera zamare hapa'netinka, zamasenireti'ma vuno zamagare'ma vu'nea zaferinazamia maka avazuhu atre'nane.
14 Du gennemborer ved hans Spyd Hovederne paa hans Skarer, som storme frem for at adsprede mig, og hvis Glæde var som til at æde den elendige i Skjul.
Kagigagi zahomo'ma hiaza hu'za tahe panani hunaku'ma erintaguma hu'za aza harfa sondia vahe'mokizmi kva nera, agri kevereti asenifina rerapone'nane. Zamagra muse nehu'za zamunte omane nagara mago vahe'mo'a zamaza osanigeta zamahe hana hugahune nehaza vahera zamagri kevereti nezmahane.
15 Du drager igennem Havet paa dine Heste, igennem de mange Vandes Hob.
Kagra hosi afutaminka'afi mani'nenka hagerina rentarako hunka nevankeno, hagerimo'a tusiza huno avune nente.
16 Jeg har hørt det, og mit Indre bævede, ved Røsten dirrede mine Læber, der kommer Skørhed i mine Ben, og jeg ryster, hvor jeg staar, fordi jeg skal være rolig til Nødens Dag, indtil han, som med en Skare skal angribe Folket, drager op imod det.
Ama ana zantamimofo nanekema nentahugeno'a tusi nahirahi neregeno, nagararemokea tore tore hu'na'e. Ana nehigeno nagiamo'a nahirahi te'ne. Nagra ana knagura akohe'na avega ante'na mani'nena negesugeno, tagri'ma eme tazeri havizama hu'naza vahe'ma knazamo'ma zamazeri havizama hania zana kegahue.
17 Thi Figentræet skal ikke blomstre, og der er ingen Afgrøde paa Vintræerne, Olietræets Frugt slaar fejl, og Markerne give ikke Spise; Faarene ere revne bort fra Folden, og der er ingen Øksne i Staldene.
Hagi fiki zafamo'a amosrema'a aheontesigeno, wainimo'a nofi'arera raga'a reontegahie. Ana nehanigeno olivi zafamo'a raga renontesigeno, hozafi ne'zamo'enena nena raga reontegahie. Sipisipi afutamimo'za nemaniza keginafina nomanisageno, bulimakao afutamimo'za nozmifina omanitfa hugahaze.
18 Men jeg vil glæde mig i Herren; jeg vil fryde mig i min Frelses Gud.
Ana hugahianagi nagra Ra Anumzamofona husga hunente'na Anumzamo'ma nahokeno nagu'ma vazi'nea zankura nagra musenkase hugahue.
19 Den Herre, Herre er min Styrke, og han gør mine Fødder som Hindernes og lader mig skride frem over mine Høje. Til Sangmesteren; med min Strengeleg.
Hankavenentake Ra Anumzamo'a nagri hankaveni'a mani'ne. Dia afu'mofo agiamo'ma hankavema ti'neaza huno nagri nagia eri hankavenetie. Ana hu'neanki'na agona ramimpina amne vano vano hugahue. Ama nunamu zagamera, zamamema huzante'ma ugotenoma nehia vahe'mo'ma kitagna zavenarami neheno hu' zagamere.

< Habakkuk 3 >