Habakkuk 2
1 Jeg vil staa paa min Vagt og stille mig paa Varen og spejde for at se, hvad han vil tale til mig, og hvad jeg skal svare paa min Klage.
Kai ni kama e ramvengim dawk ka kangdue teh kalupnae tapang koe ka o, kai heh bangtelamaw na dei pouh han tie thoseh, yon na pen pawiteh bangtelamaw ka pathung han tie thoseh, ka ring teh ka o navah,
2 Og Herren svarede mig og sagde: Skriv Synet, og gør det tydeligt paa Tavlerne, for at den, som læser det, kan gøre det i en Fart.
BAWIPA ni ka touk e taminaw ni yawng laihoi a touk thai awh nahan, pâpho e lawk hah calung dawk thut haw.
3 Thi endnu gaar Synet paa den bestemte Tid, og det taler om Enden og lyver ikke; dersom det tøver, da bi efter det; thi det skal visselig komme, det skal ikke udeblive.
Hote pâpho lawk teh atueng bawnae tue dei ngainae doeh. A laithout hoeh, tang ka tho hoeh nakunghai ngaihawi haw. A ro hoehnahlan a kuep mingming han.
4 Se, opblæst og ikke ydmyg er hans Sjæl i ham; men den retfærdige skal leve ved sin Tro.
Pouknae karasang e tami teh a lungthin lan hoeh, tamikalan teh a yuemnae lahoi a hring han.
5 Saa er og Vinen en Bedrager; en hovmodig Mand skal ikke bestaa, han, der som Dødsriget opspiler sit Svælg og er som Døden, saa han ikke mættes; og han sankede til sig alle Folkeslag og samlede til sig alle Folkestammer. (Sheol h7585)
Hothloilah misur, thouk ka net e tami teh lawkkam cak hoeh. Kâoup e tami teh amae hmuen koe awm thai laipalah, amae hounlounnae hah phuen patetlah akaw sak teh, duenae patetlah karoum thai hoeh e lungthin a tawn teh, khocaramca naw pueng hah a man teh, ama koe a kamkhueng sak. (Sheol h7585)
6 Mon ikke alle disse skulle fremkomme imod ham med Lignelser og Tankesprog og Gaadetaler om ham? saa at man siger: Ve den, som opdynger, hvad der ej er hans! — hvor længe skal det vare —? og den, som betynger sig med Skyld!
Hote taminaw ni pacekpahleknae lahoi banglahai noutna awh mahoeh. Ma e hnopai lah kaawm hoeh e ka lat e tami teh a yawthoe. Na totouh maw laiba hoi ao han vai, telah dei awh mahoeh namaw.
7 Skulle ikke de, som ville bide dig, pludselig staa frem, og de, som ville forstyrre dig, vaagne op, og du blive dem et Bytte?
Nang na ka kei e taminaw thaw awh vaiteh, ka tarawk e taminaw teh kâhlaw awh mahoeh maw. Nang teh ahnimouh ni lawp e tami lah na o awh han.
8 Thi du har udplyndret mange Folkefærd; dig skulle de overblevne af Folkene plyndre, for Menneskers Blods Skyld og for Voldsfærd imod Jorden, imod Staden og alle, som bo deri.
Nang ni tami moikapap na lawp dawkvah kacawie taminaw ni nang teh na lawp awh han. Tami theinae yon, khocanaw pueng pacekpahleknae yon kecu dawk nang na pathung han.
9 Ve den, som gør sig skændig Vinding for sit Hus for at sætte sin Rede i det høje, for at redde sig fra Ulykkens Haand!
Arasangnae koe tabu ka tuk ni teh rucatnae dawk hoi a taminaw hlout nahanelah ka tawng e tami teh a yawthoe.
10 Du har lagt Raad op til Skam for dit Hus om at ødelægge mange Folk, idet du dog syndede imod din egen Sjæl.
Nang ni taminaw na thei e lahoi mae miphunnaw kaya sak hanelah kho na pouk dawkvah na hringnae na payon toe.
11 Thi Stenen fra Væggen skal raabe, og Bjælken fra Træværket skal svare den.
Atangcalah tapang lah thung e talung buet touh ni a hram teh, pangkhek ni thingnaw thung hoi a pato.
12 Ve den, som bygger en By ved Blod og grundlægger en Stad ved Uret.
Tami thei e lahoi kho ka thawng e tami, hnokahawihoeh e sak e laihoi khopui ka caksak e tami teh a yawthoe awh.
13 Se, er det ikke fra den Herre Zebaoth, at Folkene skulle gøre sig Møje for Ilden og Folkefærd arbejde sig trætte for intet?
Taminaw ni tha patung laihoi a tawk awh e pueng teh, ayawmyin lah na coung sak awh teh, a sak awh e pueng teh hmai hoi na sawi awh, hettelah katetkung teh ransahu BAWIPA ama doeh.
14 Thi Jorden skal fyldes med Erkendelse af Herrens Herlighed som Vandene, der dække Havet.
Bangkongtetpawiteh, tuipui ni a onae hmuen koung a licung e patetlah talai taminaw ni BAWIPA bawilennae hah panuethainae hoi akawi awh han.
15 Ve den, som giver sin Næste en Drik, idet du blander din Vrede deri, og derhos gør dem drukne for at se paa deres Nøgenhed!
Imri hah caici lah ao teh kaya sak nahanlah yamu ka pânei e tami teh a yawthoe.
16 Du har mættet dig med Skam og ikke med Ære; saa drik da ogsaa du og lad dig se som uomskaaren! Herrens højre Haands Bæger skal vende sig til dig, og Skændsel skal være over din Herlighed.
Hatdawkvah nang teh minhmai mathoenae hoi, kayanae hoi na boum han. Nama hai yamu na net vaiteh caici lah na o han. Cathut e aranglae kut dawk kaawm e manang teh nang koe phat vaiteh, panuettho e palonae ni na bawilennae teh a ramuk han.
17 Thi Voldsdaaden imod Libanon og Ødelæggelsen paa Dyrene, der forfærdede dem, skal bedække dig formedelst Menneskers Blod og Voldsfærd imod Jorden, imod Staden og alle dem, som bo deri.
Lebanon mon pacekpahleknae yon, saringnaw hah taki ka tho e hnonaw hoi raphoenae yon ni nang teh na ramuk han. Tami theinae yon hoi khocanaw pueng pacekpahleknae yon teh ao.
18 Hvad gavner et udskaaret Billede, at den, som dannede det, har udskaaret det? eller et støbt Billede og en Løgnens Lære, at den, som danner dens Billede, forlader sig paa den, idet han gør stumme Afguder?
Meikaphawk ni bang hawinae maw na poe teh kasakkung ni khuet a sak vaw. Meikaphawk hoi kacangkhaikung kaphawk naw ni ahawinae bangmaw na poe teh, kasakkung ni a sak e a kâuepkhai teh a lawk ka a e meikaphawk hah khuet a sak vaw.
19 Ve den, som siger til en Træklods: Vaagn op! til en tavs Sten: Vaagn! — den skulde kunne belære? — se, den er overdragen med Guld og Sølv, og der er aldeles ingen Aand i den.
Thingphek hah kâhlaw haw, talung hah thaw haw telah ka tet e tami teh a yawthoe. Hote hno ni na cangkhai han na maw Sui, ngun hoi pathoup eiteh athung hringnae tawn hoeh.
20 Men Herren er i sit hellige Tempel; stille for hans Ansigt, al Jorden!
Cathut teh bawkim kathoung dawk ao dawkvah, a hmalah taminaw pueng lungmawng lahoi awm awh haw.
