1 Mosebog 9
1 Og Gud velsignede Noa og hans Sønner og sagde til dem: Vorder frugtbare og mangfoldige, og opfylder Jorden!
Basa naa ma, Lamatualain fee papala-babꞌanggiꞌ neu Noh no ana nara. Ana olaꞌ nae, “Ama bꞌonggi nae-nae, fo misofe raefafoꞌ a.
2 Og Frygt for eder og Rædsel for eder skal være over alle vilde Dyr paa Jorden og over alle Fugle under Himmelen, over alt det, som kryber paa Jorden, og over alle Fiske i Havet, de skulle være givne i eders Hænder.
Dei fo basa banda fui ra, mbuiꞌ ra, ma uꞌu ra ramatau hei. Hei musi tao mataꞌ neu se.
3 Alt det, som vrimler, som lever, skal være eder til Spise, ligesom grønne Urter har jeg givet eder alt dette.
Hei bisa mia basa banda ra sisi na, onaꞌ hei mia huu-huuꞌ ra buna-bꞌoa na. Au fee basa ia ra neu nggi.
4 Dog Kød med Sjælen, med Blodet i, maa I ikke æde.
Akaꞌ na, hei afiꞌ mia sisi feꞌe ma raaꞌ, huu banda hahae na sia raa na.
5 Derimod eders Livs Blod vil jeg kræve, af alle Dyrs Haand vil jeg kræve det; og af Menneskenes Haand, af hvers Haand, endog af hans Broders, vil jeg kræve Menneskenes Sjæl.
Au uꞌudadadꞌiꞌ atahori onaꞌ mata Ngga boe. Huu naa, de afi tao misa atahori. Mete ma hambu atahori, do banda, tao risa atahori, naa, musi tao misa se boe. Hohoro-lalaneꞌ ia, mia Au nema.
6 Hvo som udøser Menneskenes Blod, ved Mennesket skal hans Blod udøses; thi i Guds Billede gjorde han Mennesket.
7 Og vorder frugtbare og mangfoldige, vrimler paa Jorden og vorder mangfoldige derpaa.
Hei musi bꞌonggi mimihefu, fo misofe baliꞌ raefafoꞌ ia.”
8 Og Gud talede til Noa og til hans Sønner med ham og sagde:
Basa ma, Lamatualain olaꞌ seluꞌ nae,
9 Jeg, se, jeg opretter min Pagt med eder og med eders Afkom efter eder
“Ia naa, Au ae tao hehelu-fufuli o hei, no hei tititi-nonosi mara boe.
10 og med hver levende Sjæl, som er hos eder af Fugle, af Kvæg og af alle vilde Dyr paa Jorden hos eder, af alle dem, som gik ud ad Arken, af alle Dyr, som ere paa Jorden.
Hehelu-fufuliꞌ ia dai basa mana masodꞌaꞌ ra, mana dea rema ro hei mia ofai rala. Naeni, basa banda neꞌeboiꞌ, banda fui, ma mbuiꞌ ra.
11 Og jeg opretter min Pagt med eder, at herefter skal intet Kød ødelægges af Flodens Vande, og der skal ikke komme Vandflod herefter at fordærve Jorden.
Au hehelu ngga, taꞌo ia: Au nda afiꞌ fee oe mandali monaeꞌ sa ena, fo tao nisa basa mana masodꞌaꞌ ra, ma nalutu basa raefafoꞌ ia.
12 Og Gud sagde: Dette er et Tegn paa den Pagt, som jeg gør imellem mig og imellem eder og imellem hver levende Sjæl, som er hos eder, til evig Tid.
Au tao elus Ngga sia lalai, dadꞌi bukti fee nesenenedꞌaꞌ neu hehelu-fufuli Ngga nda mana neneneꞌetuꞌ sa. Au helu-fuli ia, neu hei, ma basa mana masodꞌa ra, ma raefafoꞌ ia.
13 Jeg har sat min Bue i Skyen, og den skal være til en Pagtes Tegn imellem mig og imellem Jorden.
14 Og det skal ske, naar jeg fører Skyen over Jorden, da skal Buen ses i Skyen.
Mete ma hambu leleeꞌ sia lalai, ma elus a sou, naa, fee nesenenedꞌaꞌ neu Au hehelu-fufuli ngga ia, nae: oe mandali monaeꞌ nda afiꞌ nalutu basa mana masodꞌaꞌ ra sa ena. Au hehelu-fufuli ngga ia, nda neneneꞌetuꞌ sa. Au helu-fuli ia, neu nggi, mo basa mana masodꞌaꞌ ra.”
15 Og jeg vil komme min Pagt i Hu, som er imellem mig og imellem eder og imellem alle levende Sjæle af alt Kød, at Vandene ikke mere skulle blive til en Flod, at fordærve alt Kød.
16 Derfor skal Buen være i Skyen, og jeg vil se den for at ihukomme den evige Pagt imellem Gud og imellem alle levende Sjæle af alt Kød, som er paa Jorden.
17 Og Gud sagde til Noa: Dette skal være et Tegn paa den Pagt, som jeg har oprettet imellem mig og imellem alt Kød, som er paa Jorden.
18 Og Noas Sønner, som gik ud ad Arken, vare Sem og Kam og Jafet; men Kam er Kanaans Fader.
Noh ana nara mana dea rema mia ofai a, nara nara Sem, Yafet, ma Ham. (Ham naa, Kanaꞌan ama na).
19 Disse tre ere Noas Sønner, og af disse blev hele Jorden befolket alle Vegne.
Basa atahori sia raefafoꞌ tititi-nonosi nara laoꞌ mia Noh ana ka telu nara naa ra.
20 Men Noa begyndte at blive en Avlsmand og plantede en Vingaard.
Noh ia, atahori mana ue rae. Ana mana tao naꞌahuluꞌ osi anggor.
21 Og han drak af Vinen og blev drukken og blottede sig midt i sit Telt.
Lao esa, ana ninu anggor losa mafu naeꞌ. De olu hendi bua-baꞌu na, ma sungguꞌ lengga-loli no maꞌahola na mia lalaa na rala.
22 Der Kam, Kanaans Fader, saa sin Faders Blusel, forkyndte han begge sine Brødre det udenfor.
Ham nita ama na maꞌaholaꞌ ma, ana nela dea neu, nafadꞌe aꞌa na Sem no Yafet.
23 Da tog Sem og Jafet et Klæde og lagde det begge paa deres Skulder og gik baglæns og skjulte deres Faders Blusel; og deres Ansigter vare bortvendte, at de ikke saa deres Faders Blusel.
De ruꞌa se haꞌi rala lafe esa, ma ndae dodoko neu aru nara. Dei de, ara lao rasadꞌedꞌeaꞌ lalaaꞌ rala reu, de luꞌumbanu rala ama na. No taꞌo naa, ara nda rita ama na maꞌahola na sa. Basa de, ara dea reu.
24 Og Noa vaagnede op af sin Vin og fik at vide, hvad hans yngste Søn havde gjort ham.
Noh mamafu na nae mopo ma, ana bubꞌuluꞌ ana muri na tatao na.
25 Da sagde han: Forbandet være Kanaan, han skal være Trælles Træl for sine Brødre!
Boe ma ana olaꞌ nae, “He! Kanaꞌan ama na! Au sumba-ndoon nggo! Dei fo ho dadꞌi ate sia aꞌa mara!
26 Og han sagde: Lovet være Herren, Sems Gud, og Kanaan skal være deres Træl!
Au koa-kio LAMATUALAIN, huu Sem! Te Kanaꞌan, dadꞌi Sem ate na.
27 Gud udbrede Jafet, og han skal bo i Sems Pauluner, og Kanaan skal være deres Træl!
Au hule-oꞌe fo Lamatualain naloa Yafet rae na; Ma tititi-nonosi nara rasodꞌa dame ro Sem tititi-nonosi nara. Te hela fo Kanaꞌan dadꞌi Yafet ate na.”
28 Og Noa levede efter Floden tre Hundrede Aar og halvtredsindstyve Aar.
Oe mandali monaeꞌ a basa ma, Noh feꞌe nasodꞌa too natun telu lima nulu fai.
29 Og alle Noas Dage vare ni Hundrede Aar og halvtredsindstyve Aar; og han døde.
Ana too natun sio lima nulu ma, ana mate.
