1 Mosebog 9
1 Og Gud velsignede Noa og hans Sønner og sagde til dem: Vorder frugtbare og mangfoldige, og opfylder Jorden!
Derpå velsignede Gud Noa og hans Sønner og sagde til dem: Bliv frugtbare og mangfoldige og opfyld Jorden!
2 Og Frygt for eder og Rædsel for eder skal være over alle vilde Dyr paa Jorden og over alle Fugle under Himmelen, over alt det, som kryber paa Jorden, og over alle Fiske i Havet, de skulle være givne i eders Hænder.
Frygt for eder og Rædsel for eder skal være over alle Jordens vildtlevende Dyr og alle Himmelens Fugle og i alt, hvad Jorden vrimler med, og i alle Havets Fisk; i eders Hånd er de givet!
3 Alt det, som vrimler, som lever, skal være eder til Spise, ligesom grønne Urter har jeg givet eder alt dette.
Alt, hvad der rører sig og lever, skal tjene eder til Føde; ligesom de grønne Urter giver jeg eder det alt sammen.
4 Dog Kød med Sjælen, med Blodet i, maa I ikke æde.
Dog Kød med Sjælen, det er Blodet, må I ikke spise!
5 Derimod eders Livs Blod vil jeg kræve, af alle Dyrs Haand vil jeg kræve det; og af Menneskenes Haand, af hvers Haand, endog af hans Broders, vil jeg kræve Menneskenes Sjæl.
Men for eders eget Blod kræver jeg Hævn; af ethvert Dyr kræver jeg Hævn for det, og af Menneskene indbyrdes kræver jeg Hævn for Menneskenes Liv.
6 Hvo som udøser Menneskenes Blod, ved Mennesket skal hans Blod udøses; thi i Guds Billede gjorde han Mennesket.
Om nogen udøser Menneskers Blod, ved Mennesker skal hans Blod udøses, thi i sit Billede gjorde Gud Menneskene.
7 Og vorder frugtbare og mangfoldige, vrimler paa Jorden og vorder mangfoldige derpaa.
Men I skal blive frugtbare og mangfoldige! Opfyld Jorden og gør eder til Herre over den!"
8 Og Gud talede til Noa og til hans Sønner med ham og sagde:
Derpå sagde Gud til Noa og hans Sønner:
9 Jeg, se, jeg opretter min Pagt med eder og med eders Afkom efter eder
"Se, jeg opretter min Pagt med eder og eders Efterkommere efter eder
10 og med hver levende Sjæl, som er hos eder af Fugle, af Kvæg og af alle vilde Dyr paa Jorden hos eder, af alle dem, som gik ud ad Arken, af alle Dyr, som ere paa Jorden.
og med hvert levende Væsen, som er hos eder, Fuglene, Kvæget og alle Jordens vildtlevende Dyr, alt, hvad der gik ud af Arken, alle Jordens Dyr;
11 Og jeg opretter min Pagt med eder, at herefter skal intet Kød ødelægges af Flodens Vande, og der skal ikke komme Vandflod herefter at fordærve Jorden.
jeg opretter min Pagt med eder og lover, at aldrig mere skal alt Kød udryddes af Flodens Vande, og aldrig mere skal der komme en Vandflod for at ødelægge Jorden!"
12 Og Gud sagde: Dette er et Tegn paa den Pagt, som jeg gør imellem mig og imellem eder og imellem hver levende Sjæl, som er hos eder, til evig Tid.
Fremdeles sagde Gud: "Dette er Tegnet på den Pagt, jeg til evige Tider opretter mellem mig og eder og hvert levende Væsen, som er hos eder:
13 Jeg har sat min Bue i Skyen, og den skal være til en Pagtes Tegn imellem mig og imellem Jorden.
Min Bue sætter jeg i Skyen, og den skal være Pagtstegn mellem mig og Jorden!
14 Og det skal ske, naar jeg fører Skyen over Jorden, da skal Buen ses i Skyen.
Når jeg trækker Skyer sammen over Jorden, og Buen da viser sig i Skyerne,
15 Og jeg vil komme min Pagt i Hu, som er imellem mig og imellem eder og imellem alle levende Sjæle af alt Kød, at Vandene ikke mere skulle blive til en Flod, at fordærve alt Kød.
vil jeg komme den Pagt i Hu, som består mellem mig og eder og hvert levende Væsen, det er alt Kød, og Vandet skal ikke mere blive til en Vandflod, som ødelægger alt Kød.
16 Derfor skal Buen være i Skyen, og jeg vil se den for at ihukomme den evige Pagt imellem Gud og imellem alle levende Sjæle af alt Kød, som er paa Jorden.
Når Buen da står i Skyerne, vil jeg se hen til den og ihukomme den evige Pagt mellem Gud og hvert levende Væsen, det er alt Kød på Jorden."
17 Og Gud sagde til Noa: Dette skal være et Tegn paa den Pagt, som jeg har oprettet imellem mig og imellem alt Kød, som er paa Jorden.
Og Gud sagde til Noa: "Det er Tegnet på den Pagt, jeg opretter imellem mig og alt Kød på Jorden!"
18 Og Noas Sønner, som gik ud ad Arken, vare Sem og Kam og Jafet; men Kam er Kanaans Fader.
Noas Sønner, der gik ud af Arken, var Sem, Kam og Jafet; Kam var Fader til Kana'an;
19 Disse tre ere Noas Sønner, og af disse blev hele Jorden befolket alle Vegne.
det var Noas tre Sønner, og fra dem stammer hele Jordens Befolkning.
20 Men Noa begyndte at blive en Avlsmand og plantede en Vingaard.
Noa var Agerdyrker og den første, der plantede en Vingård.
21 Og han drak af Vinen og blev drukken og blottede sig midt i sit Telt.
Da han nu drak af Vinen, blev han beruset og blottede sig inde i, sit Telt.
22 Der Kam, Kanaans Fader, saa sin Faders Blusel, forkyndte han begge sine Brødre det udenfor.
Da så Kana'ans Fader Kam sin Faders Blusel og gik ud og fortalte sine Brødre det;
23 Da tog Sem og Jafet et Klæde og lagde det begge paa deres Skulder og gik baglæns og skjulte deres Faders Blusel; og deres Ansigter vare bortvendte, at de ikke saa deres Faders Blusel.
men Sem og Jafet tog Kappen, lagde den på deres Skuldre og gik baglæns ind og tildækkede deres Faders Blusel med bortvendte Ansigter, så de ikke så deres Faders Blusel.
24 Og Noa vaagnede op af sin Vin og fik at vide, hvad hans yngste Søn havde gjort ham.
Da Noa vågnede af sin Rus og fik at vide, hvad hans yngste Søn havde gjort ved ham,
25 Da sagde han: Forbandet være Kanaan, han skal være Trælles Træl for sine Brødre!
sagde han: "Forbandet være Kana'an, Trælles Træl blive han for sine Brødre!"
26 Og han sagde: Lovet være Herren, Sems Gud, og Kanaan skal være deres Træl!
Fremdeles sagde han: "Lovet være HERREN, Sems Gud, og Kana'an blive hans Træl!
27 Gud udbrede Jafet, og han skal bo i Sems Pauluner, og Kanaan skal være deres Træl!
Gud skaffe Jafet Plads, at han må bo i Sems Telte; og Kana'an blive hans Træl!"
28 Og Noa levede efter Floden tre Hundrede Aar og halvtredsindstyve Aar.
Noa levede 350 År efter Vandfloden;
29 Og alle Noas Dage vare ni Hundrede Aar og halvtredsindstyve Aar; og han døde.
således blev Noas fulde Levetid 950 År, og derpå døde han.
