1 Mosebog 9
1 Og Gud velsignede Noa og hans Sønner og sagde til dem: Vorder frugtbare og mangfoldige, og opfylder Jorden!
Te vaengah Pathen loh Noah neh a ca rhoek te yoethen a paek tih amih taengah, “Pungtai uh lamtah na ping uh vaengah diklai te khulae uh.
2 Og Frygt for eder og Rædsel for eder skal være over alle vilde Dyr paa Jorden og over alle Fugle under Himmelen, over alt det, som kryber paa Jorden, og over alle Fiske i Havet, de skulle være givne i eders Hænder.
Nangmih kah rhimomnah neh na paepnah tah diklai mulhing boeih so neh vaan kah vaa boeih soah, diklai ah aka colh boeih soah, tuitunli kah nga boeih soah om ni. Nangmih kut ah kam paek coeng.
3 Alt det, som vrimler, som lever, skal være eder til Spise, ligesom grønne Urter har jeg givet eder alt dette.
A cungkuem he nangmih taengah kan paek tih mulhing rhulcai boeih khaw baelhing hingsuep bangla nangmih ham cakok la om ni.
4 Dog Kød med Sjælen, med Blodet i, maa I ikke æde.
Tedae maeh kah a hinglu a thii te na ca uh mahpawh.
5 Derimod eders Livs Blod vil jeg kræve, af alle Dyrs Haand vil jeg kræve det; og af Menneskenes Haand, af hvers Haand, endog af hans Broders, vil jeg kræve Menneskenes Sjæl.
Te phoeiah nangmih kah hinglu ham nangmih kah thii te hmantang la ka suk ni. Mulhing boeih kah kut lamkah khaw ka suk vetih Hlang kut lamkah khaw, a manuca kut lamkah khaw, hlang kah hinglu te ka suk ni.
6 Hvo som udøser Menneskenes Blod, ved Mennesket skal hans Blod udøses; thi i Guds Billede gjorde han Mennesket.
Hlang he Pathen kah muei la a saii dongah hlang kah thii aka long sak hlang tetah amah thii long van ni.
7 Og vorder frugtbare og mangfoldige, vrimler paa Jorden og vorder mangfoldige derpaa.
Tedae nangmih tah pungtai uh lamtah ping uh. Diklai hmanah luem uh lamtah ping uh.
8 Og Gud talede til Noa og til hans Sønner med ham og sagde:
Te phoeiah Pathen loh Noah neh amah taengkah a ca rhoek te a voek.
9 Jeg, se, jeg opretter min Pagt med eder og med eders Afkom efter eder
Te vaengah, “Kamah loh ka paipi he, nang taeng neh nang phoeikah na tiingan taengah,
10 og med hver levende Sjæl, som er hos eder af Fugle, af Kvæg og af alle vilde Dyr paa Jorden hos eder, af alle dem, som gik ud ad Arken, af alle Dyr, som ere paa Jorden.
nang taengkah aka hing hinglu boeih taengah, vaa taengah, rhamsa taengah khaw, diklai mulhing boeih taengah khaw, nangmih taeng neh lawng khui lamkah aka lo boeih taengah khaw, diklai mulhing boeih taengah khaw, ka cak sak coeng ne.
11 Og jeg opretter min Pagt med eder, at herefter skal intet Kød ødelægges af Flodens Vande, og der skal ikke komme Vandflod herefter at fordærve Jorden.
Nangmih taengah ka paipi te ka ling coeng dongah pumsa boeih te tuilii tui neh koep ka huih voel mahpawh. Diklai he phae ham tuilii khaw koep om voel mahpawh he,” a ti.
12 Og Gud sagde: Dette er et Tegn paa den Pagt, som jeg gør imellem mig og imellem eder og imellem hver levende Sjæl, som er hos eder, til evig Tid.
Te phoeiah Pathen loh, “Kai loh kamah laklo neh nang laklo ah, khaw aka hing hinglu boeih laklo neh kumhal ham nangmih kah thawnpuei taengah ka paek paipi kah miknoek tah he ni.
13 Jeg har sat min Bue i Skyen, og den skal være til en Pagtes Tegn imellem mig og imellem Jorden.
Kai kah pampacung te cingmai dongah ka khueh vetih kai laklo neh diklai laklo ah paipi kah miknoek la om ni.
14 Og det skal ske, naar jeg fører Skyen over Jorden, da skal Buen ses i Skyen.
Diklai hmanah cingmai ka om sak vaengah pampacung te khaw cingmai dongah tueng ni.
15 Og jeg vil komme min Pagt i Hu, som er imellem mig og imellem eder og imellem alle levende Sjæle af alt Kød, at Vandene ikke mere skulle blive til en Flod, at fordærve alt Kød.
Te vaengah pumsa boeih phae ham tuilii tui koep halo voel boel saeh tila kai laklo neh nangmih laklo ah khaw, aka hing hinglu boeih neh pumsa boeih taengah ka khueh ka paipi te ka poek ni.
16 Derfor skal Buen være i Skyen, og jeg vil se den for at ihukomme den evige Pagt imellem Gud og imellem alle levende Sjæle af alt Kød, som er paa Jorden.
Cingmai dongah pampacung te a om vaengah ka sawt vetih Pathen laklo neh diklai hmankah aka hing hinglu boeih, pumsa boeih neh ka khueh dungyan paipi te ka poek ni.
17 Og Gud sagde til Noa: Dette skal være et Tegn paa den Pagt, som jeg har oprettet imellem mig og imellem alt Kød, som er paa Jorden.
Te dongah Pathen loh Noah taengah, “Hekah he tah kai laklo neh diklai hmanah pumsa boeih laklo ah ka ling paipi kah miknoek ni,” a ti nah.
18 Og Noas Sønner, som gik ud ad Arken, vare Sem og Kam og Jafet; men Kam er Kanaans Fader.
Lawng khui lamkah halo uh vaengah Noah ca rhoek Shem, Ham, Japheth, om uh tih Ham tah Kanaan kah a napa la om.
19 Disse tre ere Noas Sønner, og af disse blev hele Jorden befolket alle Vegne.
Amih pathum tah Noah kah a ca rhoek tih amih lamkah ni diklai pum ah a hae uh.
20 Men Noa begyndte at blive en Avlsmand og plantede en Vingaard.
Te vaengah Noah te lo tawn hlang la om tih misur a tue.
21 Og han drak af Vinen og blev drukken og blottede sig midt i sit Telt.
Te dongah misurtui te a ok tih a rhuihmil dongah a dap khui ah rha uh.
22 Der Kam, Kanaans Fader, saa sin Faders Blusel, forkyndte han begge sine Brødre det udenfor.
Kanaan napa Ham loh a napa kah a yah te a hmuh vaengah kawtpoeng kah a maya rhoi taengah puen.
23 Da tog Sem og Jafet et Klæde og lagde det begge paa deres Skulder og gik baglæns og skjulte deres Faders Blusel; og deres Ansigter vare bortvendte, at de ikke saa deres Faders Blusel.
Tedae Shem neh Japheth long tah himbai te a loh rhoi tih amamih rhoi kah a nam ah a khueh rhoi. Te phoeiah a hnuk long caehnawt rhoi tih a napa kah a yah te a khuk pah rhoi. Tedae a hmai khoep a hoi rhoi dongah a napa kah a yah te hmu rhoi pawh.
24 Og Noa vaagnede op af sin Vin og fik at vide, hvad hans yngste Søn havde gjort ham.
Noah te misurtui a lamloh a haenghang vaengah a capa a noi loh anih soah a saii te a ming.
25 Da sagde han: Forbandet være Kanaan, han skal være Trælles Træl for sine Brødre!
Te dongah Kanaan taengah thae a phoei tih, “A maya rhoi taengah sal rhoek khuikah sal la om saeh,” a ti nah.
26 Og han sagde: Lovet være Herren, Sems Gud, og Kanaan skal være deres Træl!
Te phoeiah, “Shem kah BOEIPA Pathen te a yoethen saeh lamtah anih ham sal la Kanaan om saeh.
27 Gud udbrede Jafet, og han skal bo i Sems Pauluner, og Kanaan skal være deres Træl!
Pathen loh Japheth te yoek saeh lamtah Shem kah dap khuiah rhaehrhong saeh. Kanaan tah anih ham sal la om saeh.
28 Og Noa levede efter Floden tre Hundrede Aar og halvtredsindstyve Aar.
Tuilii phoei lamkah Noah te kum ya thum neh kum sawmnga hing coeng.
29 Og alle Noas Dage vare ni Hundrede Aar og halvtredsindstyve Aar; og han døde.
Te dongah Noah kah khohnin he a pum la kum ya ko neh kum sawmnga a lo phoeiah duek.
