1 Mosebog 8
1 Og Gud ihukom Noa og alle vilde Dyr og alt Kvæg, som var med ham i Arken, og Gud lod Vejr fare over Jorden, og Vandet faldt.
Dieu se souvint de Noé, de tous les animaux et de tout le bétail qui étaient avec lui dans le navire; et Dieu fit passer un vent sur la terre. Les eaux s'apaisèrent.
2 Og Kilderne i Afgrunden stoppedes, og Himmelens Sluser og Regnen fra Himmelen holdt op.
Les sources de l'abîme et les fenêtres du ciel s'arrêtèrent aussi, et la pluie du ciel fut retenue.
3 Og Vandet vendte tilbage af Jorden, gaaende frem og tilbage; og Vandet formindskedes, efter at hundrede og halvtredsindstyve Dage vare forløbne.
Les eaux se retirèrent continuellement de la terre. Au bout de cent cinquante jours, les eaux se retirèrent.
4 Og Arken hvilede i den syvende Maaned, paa deri syttende Dag i Maaneden, paa Ararats Bjerge.
Le navire se reposa au septième mois, le dix-septième jour du mois, sur les montagnes d'Ararat.
5 Og Vandet for hid og did og formindskedes indtil den tiende Maaned; i den tiende Maaned, paa den første Dag i Maaneden, lode Toppene af Bjergene sig til Syne.
Les eaux se retirèrent continuellement jusqu'au dixième mois. Au dixième mois, le premier jour du mois, les sommets des montagnes furent visibles.
6 Og det hændte sig efter fyrretyve Dage, da oplod Noa Vinduet paa Arken, som han havde gjort.
Au bout de quarante jours, Noé ouvrit la fenêtre du navire qu'il avait construit,
7 Og han udlod en Ravn; den fløj frem og tilbage, indtil Vandet borttørredes af Jorden.
et il envoya un corbeau. Il allait et venait, jusqu'à ce que les eaux aient séché de la surface de la terre.
8 Og han udlod en Due fra sig for at se, om Vandet var sunket fra Jordens Overflade.
Il envoya lui-même une colombe pour voir si les eaux avaient diminué à la surface du sol,
9 Og der Duen ikke fandt det, den kunde hvile sin Fodsaale paa, da kom den igen til ham i Arken, fordi Vandet endnu var over den ganske Jord; og han udrakte sin Haand og annammede den og tog den til sig i Arken.
mais la colombe ne trouva aucun endroit où poser sa patte, et elle revint vers lui dans le navire, car les eaux étaient à la surface de toute la terre. Il étendit la main, la prit, et la fit venir à lui dans la barque.
10 Da biede han endnu syv andre Dage og udlod atter en Due af Arken.
Il attendit encore sept jours, et il envoya de nouveau la colombe hors du navire.
11 Og den Due kom til ham ved Aftens Tid, og se, den havde et afbrudt Olieblad i sin Mund; da fornam Noa, at Vandet var sunket paa Jorden.
La colombe revint vers lui le soir, et voici qu'elle avait dans sa bouche une feuille d'olivier fraîchement cueillie. Noé sut donc que les eaux s'étaient retirées de la terre.
12 Men han biede endnu andre syv Dage og udlod en Due, og den kom ikke ydermere til ham.
Il attendit encore sept jours et envoya la colombe; elle ne revint plus vers lui.
13 Og det skete i det seks Hundrede og første Aar, i den første Maaned, paa den første Dag i Maaneden, da tørredes Vandet fra Jorden; da tog Noa Dækket af Arken og saa sig om, og se, Jordens Overflade tørredes.
La six cent unième année, le premier mois, le premier jour du mois, les eaux se tarirent de la terre. Noé enleva l'enveloppe du navire et regarda. Il vit que la surface de la terre était sèche.
14 Og i den anden Maaned, paa den syr og tyvende Dag i Maaneden, blev Jorden tør.
Le deuxième mois, le vingt-septième jour du mois, la terre était sèche.
15 Da talede Gud til Noa og sagde:
Dieu parla à Noé, et dit:
16 Gak ud ad Arken, du og din Hustru og dine Sønner og dine Sønners Hustruer med dig.
« Sors du navire, toi, ta femme, tes fils, et les femmes de tes fils avec toi.
17 Udfør med dig alle Dyr, som ere hos dig af alt Kød, af Fugle og af Kvæg og af alle Kryb, som krybe paa Jorden, og de skulle vrimle paa Jorden og vorde frugtbare og mangfoldige paa Jorden.
Fais sortir avec toi tous les êtres vivants qui sont avec toi, de toute chair, y compris les oiseaux, le bétail, et tous les reptiles qui rampent sur la terre, afin qu'ils se reproduisent en abondance sur la terre, qu'ils soient féconds et qu'ils se multiplient sur la terre. »
18 Saa gik Noa ud og hans Sønner og hans Hustru og hans Sønners Hustruer med ham.
Noé sortit, avec ses fils, sa femme, et les femmes de ses fils avec lui.
19 Alle vilde Dyr og alle Kryb og alle Fugle, alt hvad der kryber paa Jorden, efter deres Slags, de gik ud ad Arken.
Tous les animaux, tous les reptiles et tous les oiseaux, tout ce qui se meut sur la terre, selon leurs familles, sortirent du navire.
20 Og Noa byggede Herren et Alter og tog af alle Haande rent Kvæg og af alle Haande rene Fugle og ofrede Brændoffer paa Alteret.
Noé bâtit un autel à l'Éternel; il prit de tous les animaux purs et de tous les oiseaux purs, et il offrit des holocaustes sur l'autel.
21 Og Herren lugtede den behagelige Lugt; da sagde Herren i sit Hjerte: Jeg vil ikke mere herefter forbande Jorden for Menneskets Skyld, thi Menneskets Hjertes Tanke er ond fra hans Ungdom; og jeg vil ikke mere slaa alt, hvad der lever, saaledes som jeg har gjort.
Yahvé sentit l'arôme agréable. Yahvé dit en son cœur: « Je ne maudirai plus le sol à cause de l'homme, car l'imagination du cœur de l'homme est mauvaise dès sa jeunesse. Je ne frapperai plus jamais tout être vivant, comme je l'ai fait.
22 Saa længe Jorden staar, skal Sæd og Høst og Frost og Hede og Sommer og Vinter og Dag og Nat ikke aflade.
Tant que la terre subsistera, le temps des semences et des récoltes, le froid et la chaleur, l'été et l'hiver, le jour et la nuit ne cesseront pas. »
A Dove is Sent Forth from the Ark
