1 Mosebog 8
1 Og Gud ihukom Noa og alle vilde Dyr og alt Kvæg, som var med ham i Arken, og Gud lod Vejr fare over Jorden, og Vandet faldt.
To Nyasaye noparo Nowa gi le mag bungu kod jamni mane ni kode ei yie, kendo notugo yamo mokudho e piny mi pi nochako dwono.
2 Og Kilderne i Afgrunden stoppedes, og Himmelens Sluser og Regnen fra Himmelen holdt op.
Koro sokni manie bwo lowo kod dirise mag ataro moa e polo nolor, kendo koth moa e polo nochok.
3 Og Vandet vendte tilbage af Jorden, gaaende frem og tilbage; og Vandet formindskedes, efter at hundrede og halvtredsindstyve Dage vare forløbne.
Pi noduono e piny mos mos. Bangʼ ndalo mia achiel gi piero abich pi noduono,
4 Og Arken hvilede i den syvende Maaned, paa deri syttende Dag i Maaneden, paa Ararats Bjerge.
kendo odiechiengʼ mar apar gabiriyo mar dwe mar abiriyo yie nobiro mochungʼ ewi gode mag Ararat.
5 Og Vandet for hid og did og formindskedes indtil den tiende Maaned; i den tiende Maaned, paa den første Dag i Maaneden, lode Toppene af Bjergene sig til Syne.
Pi nomedo dwono nyaka dwe mar apar, to chiengʼ mokwongo mar dwe mar aparno wi gode nochako neno.
6 Og det hændte sig efter fyrretyve Dage, da oplod Noa Vinduet paa Arken, som han havde gjort.
Bangʼ ndalo piero angʼwen Nowa noyawo dirisa mane oloso ei yie,
7 Og han udlod en Ravn; den fløj frem og tilbage, indtil Vandet borttørredes af Jorden.
kendo nooro agak kendo nosiko kohuyo koni gi koni nyaka pi notwo e piny.
8 Og han udlod en Due fra sig for at se, om Vandet var sunket fra Jordens Overflade.
Eka nooro akuru mondo ofweny ka pi osedok chien e piny.
9 Og der Duen ikke fandt det, den kunde hvile sin Fodsaale paa, da kom den igen til ham i Arken, fordi Vandet endnu var over den ganske Jord; og han udrakte sin Haand og annammede den og tog den til sig i Arken.
To akuru ne ok nyal yudo kama opiyoe nikech pi ne pod okwako piny duto; omiyo noduogo ir Nowa ei yie. Nowa notero lwete oko kendo ogame mine odwoge ire ei yie.
10 Da biede han endnu syv andre Dage og udlod atter en Due af Arken.
Norito bangʼ ndalo abiriyo moko kendo nooro akuru koa ei yie.
11 Og den Due kom til ham ved Aftens Tid, og se, den havde et afbrudt Olieblad i sin Mund; da fornam Noa, at Vandet var sunket paa Jorden.
Kane akuru odwogo ire godhiambo, notingʼo it yiend zeituni mangʼich mopon e dhoge. Mano nomiyo Nowa ongʼeyo ni koro pi oseduono e piny.
12 Men han biede endnu andre syv Dage og udlod en Due, og den kom ikke ydermere til ham.
Norito ndalo abiriyo moko kendo nochako ooro akuruno, to ne ok odwogo ire kendo.
13 Og det skete i det seks Hundrede og første Aar, i den første Maaned, paa den første Dag i Maaneden, da tørredes Vandet fra Jorden; da tog Noa Dækket af Arken og saa sig om, og se, Jordens Overflade tørredes.
Chiengʼ mokwongo mar dwe mokwongo ka Nowa ne ja-higni mia auchiel gachiel, pi noduono e piny. Eka Nowa noelo wi yie kendo noneno ni piny osetwo.
14 Og i den anden Maaned, paa den syr og tyvende Dag i Maaneden, blev Jorden tør.
Kane ochopo tarik piero ariyo gabiriyo ema ne piny otuoe.
15 Da talede Gud til Noa og sagde:
Eka Nyasaye nowacho ne Nowa niya,
16 Gak ud ad Arken, du og din Hustru og dine Sønner og dine Sønners Hustruer med dig.
“Wuog oko ei yie, in kaachiel gi chiegi, kod yawuoti kod mond yawuoti.
17 Udfør med dig alle Dyr, som ere hos dig af alt Kød, af Fugle og af Kvæg og af alle Kryb, som krybe paa Jorden, og de skulle vrimle paa Jorden og vorde frugtbare og mangfoldige paa Jorden.
Gol oko kit gik mangima duto man kodi kaka winy, le kod gik moko duto mamol e lowo mondo ginywolre e piny kendo ginyaa kendo kwan-gi omedre e piny.”
18 Saa gik Noa ud og hans Sønner og hans Hustru og hans Sønners Hustruer med ham.
Omiyo Nowa nowuok oko, kaachiel gi yawuote kod chiege kod mond yawuote.
19 Alle vilde Dyr og alle Kryb og alle Fugle, alt hvad der kryber paa Jorden, efter deres Slags, de gik ud ad Arken.
Le duto kod gik moko duto mamol e lowo kod winy duto; gimoro amora mawuotho e piny, nowuok ei yie moro ka moro kaka kitgi obet.
20 Og Noa byggede Herren et Alter og tog af alle Haande rent Kvæg og af alle Haande rene Fugle og ofrede Brændoffer paa Alteret.
Eka Nowa nogero kendo mar misango ne Jehova Nyasaye kendo nokawo le maler kod winy maler moko michamo, motimogo misango miwangʼo pep ewi kendono.
21 Og Herren lugtede den behagelige Lugt; da sagde Herren i sit Hjerte: Jeg vil ikke mere herefter forbande Jorden for Menneskets Skyld, thi Menneskets Hjertes Tanke er ond fra hans Ungdom; og jeg vil ikke mere slaa alt, hvad der lever, saaledes som jeg har gjort.
Jehova Nyasaye nowinjo suya madungʼ tik mangʼwe ngʼar kendo nowacho e chunye niya, “Ok anachak akwongʼ piny kendo nikech dhano, kata obedo ni paro ma aye chunye opongʼ gi richo nyaka aa e tin-ne. Bende ok anachak atiek gik mangima kendo kaka asetimoni.
22 Saa længe Jorden staar, skal Sæd og Høst og Frost og Hede og Sommer og Vinter og Dag og Nat ikke aflade.
“Chwoyo gi keyo, ngʼich kod liet, oro kod chwiri, odiechiengʼ kod otieno ok nobed maonge nyaka giko piny.”
A Dove is Sent Forth from the Ark
