1 Mosebog 8
1 Og Gud ihukom Noa og alle vilde Dyr og alt Kvæg, som var med ham i Arken, og Gud lod Vejr fare over Jorden, og Vandet faldt.
Hinlah Pathen in Noah le gamsa hole gancha ho kong sunga umjouse ageldoh jingin, Leiset chunga huipi hattah ahin nun sahin ahile twisanglen chu ahung kem lheh tai.
2 Og Kilderne i Afgrunden stoppedes, og Himmelens Sluser og Regnen fra Himmelen holdt op.
Leinoi lam a twi ho jong along kang tan, chule chunglam a van'a kona go nasa tah a ju jong athip tan ahi.
3 Og Vandet vendte tilbage af Jorden, gaaende frem og tilbage; og Vandet formindskedes, efter at hundrede og halvtredsindstyve Dage vare forløbne.
Hichun twisanglen chu leiset chunga kon in ni jakhat le ni som nga jouvin akang hei hoitan ahi.
4 Og Arken hvilede i den syvende Maaned, paa deri syttende Dag i Maaneden, paa Ararats Bjerge.
Hiti chun ni somle ni sagi lhinni lha sagi chan na chun kong chu Ararat molchunga ahung kinga tai.
5 Og Vandet for hid og did og formindskedes indtil den tiende Maaned; i den tiende Maaned, paa den første Dag i Maaneden, lode Toppene af Bjergene sig til Syne.
Lhani le akeh jouvin twi chu ahung kemtul tul'in mol dang dang ho jong molvum ahung kimu pantan ahi.
6 Og det hændte sig efter fyrretyve Dage, da oplod Noa Vinduet paa Arken, som han havde gjort.
Chujouvin ni somli jou chun Noah in huikot kong sunga asem chu ahin hong doh tan,
7 Og han udlod en Ravn; den fløj frem og tilbage, indtil Vandet borttørredes af Jorden.
Hichun vavom khat alha doh in ahile, leiset chung adung avaiyin aleng len, leiset chunga twi akan loulai jeh'in ahung kinungle kit tai.
8 Og han udlod en Due fra sig for at se, om Vandet var sunket fra Jordens Overflade.
Chuin Noah in jong leiset chunga twi kang soh tam ti vetna dingin vakhu khat alendoh sah kit'in ahi.
9 Og der Duen ikke fandt det, den kunde hvile sin Fodsaale paa, da kom den igen til ham i Arken, fordi Vandet endnu var over den ganske Jord; og han udrakte sin Haand og annammede den og tog den til sig i Arken.
Hinlah vakhu chu kingah na ding mun amu hihlaiye, Ajeh chu twijin leiset achup nahlai jeh in ahung ki nungle kitin, hichun Noah in vakhu chu akhut a adomlhan asung langa akoi lha kit tai.
10 Da biede han endnu syv andre Dage og udlod atter en Due af Arken.
Chuin ni sagi akho ngaiyin, chujouvin kong'a kon chun vakhu chu alha doh kit'a ahile,
11 Og den Due kom til ham ved Aftens Tid, og se, den havde et afbrudt Olieblad i sin Mund; da fornam Noa, at Vandet var sunket paa Jorden.
Vakhu chu nilhah lang in ama henglam'a ahung kile kit'in, vetau amuh achun athah beh a kiloulha Olive thingna khat ahin pon, hijeh chun Noah in jong leiset chunga twipi akangsoh tai, ti ahedoh pai jin ahi.
12 Men han biede endnu andre syv Dage og udlod en Due, og den kom ikke ydermere til ham.
Chujouvin Noah jong ni sagi ma akho ngai kit'in vakhu chu alha doh kit'in ahile vakhu chu ahung kinung le kit tapoi.
13 Og det skete i det seks Hundrede og første Aar, i den første Maaned, paa den første Dag i Maaneden, da tørredes Vandet fra Jorden; da tog Noa Dækket af Arken og saa sig om, og se, Jordens Overflade tørredes.
Noah hinkho chu kum jagup le kum khatna lha masapen, chu che lha ni masapen ni chun leiset chunga twipi abonchan akang soh heltan, hijeh chun Noah'in jong kong kusin chu ahoh lhan agahven ahile leiset chung chu ana go heltan ahi.
14 Og i den anden Maaned, paa den syr og tyvende Dag i Maaneden, blev Jorden tør.
Hiti chun lhani jou don chun leiset chung hoitah in ago hel tai.
15 Da talede Gud til Noa og sagde:
Hichun Pathen in ahoulimpin hitin ati,
16 Gak ud ad Arken, du og din Hustru og dine Sønner og dine Sønners Hustruer med dig.
“Na boncha uvin kong sunga kon chun pot doh tauvin, nangma nahin, na jinu ahin, na chapate ahiuvin, chule na moute ahi uvin kilhon doh pin.
17 Udfør med dig alle Dyr, som ere hos dig af alt Kød, af Fugle og af Kvæg og af alle Kryb, som krybe paa Jorden, og de skulle vrimle paa Jorden og vorde frugtbare og mangfoldige paa Jorden.
Tahsa a hing ganhing jouse, naum khompi ho vachate ahi uvin, gancha ho ahi uvin, leiset chunga a op'a kitholtho ho ahiuvin, hiche ho chu leiset letthe thua ahung chikhai uva, ahung hinphat uva chule ahung punjalna ding uvin hinpui doh tan,” ati.
18 Saa gik Noa ud og hans Sønner og hans Hustru og hans Sønners Hustruer med ham.
Hichun Noah ahin, ajinu ahin, achapate ho ahin amoute toh konga kon chun ahung potdoh tai.
19 Alle vilde Dyr og alle Kryb og alle Fugle, alt hvad der kryber paa Jorden, efter deres Slags, de gik ud ad Arken.
Chuin gancha jouse alen aneo abonchauvin vacha ho ahiuvin ni ni in akop kop in anu khat le achal khat konga konin ahung potdoh'un ahi.
20 Og Noa byggede Herren et Alter og tog af alle Haande rent Kvæg og af alle Haande rene Fugle og ofrede Brændoffer paa Alteret.
Hichun Noah in maicham Pathen henga asemin, hi achun aman kipeh dohna maicham pumgo thilto saho chule vacha ho amaho akipeh doh na dung jui cheh in pumgo thilto ding in agou vam in ahi.
21 Og Herren lugtede den behagelige Lugt; da sagde Herren i sit Hjerte: Jeg vil ikke mere herefter forbande Jorden for Menneskets Skyld, thi Menneskets Hjertes Tanke er ond fra hans Ungdom; og jeg vil ikke mere slaa alt, hvad der lever, saaledes som jeg har gjort.
Chuin anam tui maicham ahung kisem jeh chun Pathen alung lhai lheh jengin hitin ama aki houlim in aseiye, “Mihem jeh in keiman leiset hi gaosap kit tapong'e, ajeh chu mihem lung ngaito him him hi aneocha kipat'a hung gilou pan ahi tai; chule ganhing ka semsa ho jong hi sumang kit tapong'e.
22 Saa længe Jorden staar, skal Sæd og Høst og Frost og Hede og Sommer og Vinter og Dag og Nat ikke aflade.
Iti nama jongle leiset aum laisen muchi tuphat, chang aat phat, gam dap phat, gamsat phat, nipi lai le phalbi lai, sun laile jan beilou ding ahi,” ati.
A Dove is Sent Forth from the Ark
