1 Mosebog 7
1 Og Herren sagde til Noa: Gak ind, du og dit ganske Hus, i Arken; thi dig har jeg set retfærdig for mig i denne Slægt.
Pǝrwǝrdigar Nuⱨⱪa mundaⱪ dedi: — «Sǝn pütün ɵydikiliring bilǝn kemigǝ kirgin; qünki bu dǝwrdǝ aldimda seni ⱨǝⱪⱪaniy dǝp kɵrdüm.
2 Tag dig af alle Haande rent Kvæg syv og syv, Han og Hun; men af det Kvæg, som er urent, et Par, Han og Hun;
Ⱨǝmmǝ ⱨalal ⱨaywanlarning ǝrkǝk-qixisidin yǝttǝ jüptin, ⱨaram ⱨaywanlarning ǝrkǝk-qixisidin bir jüptin elip, xuningdǝk asmandiki uqar-ⱪanatlarningmu ǝrkǝk-qixisidin yǝttǝ jüptin elip, ularning nǝslini pütkül yǝr yüzidǝ tirik saⱪlax üqün ɵzüng bilǝn billǝ ǝkir.
3 ogsaa af Fuglene under Himmelen, syv og syv, Han og Hun, at holde Sæd paa al Jorden i Live.
4 Thi end om syv Dage vil jeg lade regne paa Jorden fyrretyve Dage og fyrretyve Nætter og udslette af Jorden alle levende Væsener, som jeg har gjort.
Qünki yǝttǝ kündin keyin uda ⱪiriⱪ keqǝ-kündüz yǝr yüzigǝ yamƣur yaƣdurimǝn; Ɵzüm yasiƣan ⱨǝmmǝ janiwarlarni yǝr yüzidin yoⱪitimǝn».
5 Og Noa gjorde efter alt, hvad Herren bød ham.
Xuning bilǝn Nuⱨ Pǝrwǝrdigar uningƣa buyruƣinining ⱨǝmmisigǝ ǝmǝl ⱪildi.
6 Og der Noa var seks Hundrede Aar gammel, da kom Floden med Vande over Jorden.
Yǝr yüzini topan basⱪanda Nuⱨ altǝ yüz yaxta idi.
7 Og Noa gik ind og hans Sønner og hans Hustru og hans Sønners Hustruer med ham i Arken for Flodens Vande.
Topandin [ⱪutulup ⱪelix] üqün Nuⱨ bilǝn oƣulliri, ayali wǝ kelinliri billǝ kemigǝ kirdi.
8 Af rent Kvæg og af det Kvæg, som ikke er rent, og af Fuglene og alt det, som kryber paa Jorden,
Ⱨalal ⱨaywanlar bolsun, ⱨaram ⱨaywanlar bolsun, ⱪuxlar bilǝn yǝrdǝ ɵmiligüqi janiwarlar bolsun, [ⱨǝrbir türdin] bir jüp-bir jüptin ǝrkǝk-qixi bolup, Huda Nuⱨⱪa buyruƣandǝk kemigǝ, Nuⱨning ⱪexiƣa kirdi.
9 gik Par og Par til Noa til Arken, Han og Hun, ligesom Gud havde befalet Noa.
10 Og det skete paa den syvende Dag, da kom Flodens Vande over Jorden.
Wǝ xundaⱪ boldiki, yǝttǝ kündin keyin, yǝr yüzini topan besixⱪa baxlidi.
11 I det Aar, der Noa var seks Hundrede Aar gammel, i den anden Maaned, paa den syttende Dag i Maaneden, paa den Dag opbrast alle Kilder i den store Afgrund, og Himmelens Sluser oplodes.
Nuⱨning ɵmrining altǝ yüzinqi yili, ikkinqi eyining on yǝttinqi künidǝ qongⱪur dengizlarning tǝgliridiki barliⱪ bulaⱪlar yerilip, asmanning pǝnjiriliri eqilip kǝtti.
12 Og der var Regn paa Jorden fyrretyve Dage og fyrretyve Nætter.
Yamƣur uda ⱪiriⱪ keqǝ-kündüz yǝr yüzigǝ tohtimay yaƣdi.
13 Paa den selvsamme Dag gik Noa og Sem og Kam og Jafet, Noas Sønner, og Noas Hustru og hans Sønners tre Hustruer med dem i Arken;
Dǝl yamƣur baxlanƣan küni, Nuⱨ, Nuⱨning Xǝm, Ⱨam, Yafǝt degǝn oƣulliri, Nuⱨning ayali bilǝn üq kelini kemigǝ kirdi.
14 de og alle Haande vilde Dyr efter deres Slags og alle Haande Kvæg efter deres Slags og alle Haande Kryb, som krybe paa Jorden, efter deres Slags, og alle Haande Fugle efter deres Slags, alt det, som kan flyve, alt det, som har Vinger.
Ular bilǝn billǝ ⱨǝrhil yawa ⱨaywanlar tür-türi boyiqǝ, ⱨǝrhil mal-qarwilar tür-türi boyiqǝ, yǝrdǝ ɵmiligüqi ⱨǝrhil janiwarlar tür-türi boyiqǝ wǝ ⱨǝrhil uqar-ⱪanatlar, yǝni ⱨǝrhil ⱪanatliⱪ janiwarlar tür-türi boyiqǝ kemigǝ kirdi.
15 Og de gik i Arken til Noa, Par og Par af alt Kød, i hvilket der var Livs Aande.
Ət igiliridin, yǝni barliⱪ ⱨayatliⱪ tiniⱪi bolƣan ⱨǝrhil jandarlardin, bir jüp-bir jüp bolup, kemigǝ nuⱨning ⱪexiƣa kirdi.
16 Og de, som kom, kom Han og Hun af alle Haande Kød, ligesom Gud havde budet ham; og Herren lukkede til efter ham.
Kirgǝnlǝr Hudaning nuⱨⱪa buyruƣinidǝk ǝt igilirining ⱨǝrtürining ǝrkǝk-qixisi idi. Andin Pǝrwǝrdigar ixikni etiwǝtti.
17 Da kom Floden fyrretyve Dage over Jorden; og Vandet formeredes og opløftede Arken, og den hævedes op over Jorden.
Topan yǝr yüzini uda ⱪiriⱪ kün besip, sular ulƣiyip kǝtti. Kemǝ yǝr üstidin kɵtürülüp lǝylǝp ⱪaldi.
18 Og Vandet fik Overhaand og formeredes saare over Jorden; og Arken flød oven paa Vandet.
Su ulƣiyip, yǝr üstidǝ tehimu egizlǝp kǝtti; kemǝ su üstidǝ dawalƣup turatti.
19 Og Vandet fik Overhaand saare meget over Jorden; og alle høje Bjerge bleve skjulte, som vare under den ganske Himmel.
Sular yǝr yüzidǝ tolimu ulƣiyip, pütkül asmanning astidiki barliⱪ egiz taƣlarnimu besip kǝtti.
20 Femten Alen oventil fik Vandet Overhaand, og Bjergene bleve skjulte.
Sular [taƣlardin] yǝnǝ on bǝx gǝz ɵrlǝp, taƣ qoⱪⱪilirimu su astida ⱪaldi.
21 Saa udaandede alt Kød, som rørte sig paa Jorden, af Fugle og af Kvæg og af vilde Dyr og af al den Vrimmel, som vrimlede paa Jorden, og hvert Menneske.
Buning bilǝn yǝr yüzidǝ yürgüqi ⱨǝmmǝ ǝt igiliri, uqar-ⱪuxlar, mal-qarwilar, yawayi ⱨaywanlar, yǝrdǝ ɵmiligüqi ⱨǝmmǝ janiwarlar, jümlidin pütkül adǝmlǝr ⱨǝmmisi ɵldi;
22 Alt det, som havde Livs Aande i sin Næse, alt det, som var paa det tørre, døde.
ⱪuruⱪluⱪta yaxiƣuqi, burnida ⱨayatliⱪ tiniⱪi bar bolƣanlarning ⱨǝmmisi ɵldi.
23 Og hvert Væsen udslettedes, som var paa Jorden, fra Mennesket indtil Kvæg, indtil Kryb og indtil Fugle under Himmelen, og de bleve udslettede af Jorden; og Noa blev alene igen, og hvad der var med ham i Arken.
Yǝr yüzidiki jeni barlarning ⱨǝmmisi, insan bolsun, mal-qarwilar bolsun, ɵmiligüqi ⱨaywanlar bolsun, asmandiki ⱪuxlar bolsun, ⱨǝmmisi ⱨalak bolup yǝr yüzidin yoⱪ ⱪilindi; pǝⱪǝt Nuⱨ wǝ kemidǝ uning bilǝn billǝ turƣanlar ⱪutulup ⱪaldi.
24 Og Vandet havde Overhaand over Jorden hundrede og halvtredsindstyve Dage.
Bir yüz ǝllik küngiqǝ yǝr yüzini su besip turdi.
The Great Flood
