1 Mosebog 6
1 Og det skete, der Menneskene havde begyndt at formeres paa Jorden, og Døtre fødtes dem,
Leleꞌ naa, atahori bau ramaheta. Ara rasodꞌa nggari-nggari sia bee-bꞌee ndule raefafoꞌ ia. Ara o bꞌonggi ana inaꞌ ra boe.
2 da saa Guds Sønner Menneskens Døtre, at de vare skønne, og toge sig Hustruer af alle, hvilke de valgte.
Lamatuaꞌ ana tou nara rita atahori ra ana fetoꞌ nara meulauꞌ. De reu sao ana feto fo sira hiiꞌ ra.
3 Da sagde Herren: Min Aand skal ikke herske i Mennesket evindelig, eftersom han er Kød; og hans Dage skulle være hundrede og tyve Aar.
Boe ma LAMATUALAIN nae, “Au benggeꞌ a o atahori mana rasodꞌa tao leliꞌ ia ra. Dula-dale Ngga mana fee masodꞌa neu se, nda nau se rasodꞌa rakandoo sa ena. Ara musi mate. De mia ia, ara rasodꞌa losaꞌ a too natun esa rua nulu.”
4 Paa den Tid vare Kæmper paa Jorden, ja ogsaa efter at Guds Sønner vare indgangne til Menneskens Døtre og havde avlet sig Børn; disse ere de vældige, hvilke fra fordums Tid have været navnkundige Mænd.
Leleꞌ naa, ma fai maꞌabuiꞌ ra, hambu atahori seleꞌ sia raefafoꞌ ena. Lamatualain ana tou nara sao atahori ra ana feto nara, de bꞌonggi atahori seleꞌ naa ra. Ara dadꞌi malangga matatiꞌ ra, fo mana nenebebenggaꞌ sia dudꞌui maꞌahulu na.
5 Og Herren saa, at Menneskets Ondskab var stor paa Jorden, og at alt hans Hjertes Tankers Paafund var ikkun ondt hver Dag.
Leleꞌ naa, LAMATUALAIN nita atahori sia raefafoꞌ deꞌulaka na naseliꞌ ena. Rala nara duꞌa akaꞌ a deꞌulakaꞌ rakandooꞌ a.
6 Da angrede Herren, at han havde gjort Mennesket paa Jorden, og det bedrøvede ham i hans Hjerte.
De LAMATUALAIN fale rala Na, huu naꞌadadadꞌiꞌ se, ma fee se leo sia raefafoꞌ ia ena. Naa, nameraꞌ rala Na seli.
7 Og Herren sagde: Jeg vil udslette Mennesket, som jeg har skabt, af Jorden, baade Mennesker og Kvæg og Kryb og Fugle under Himmelen; thi jeg angrer, at jeg gjorde dem.
Naa de, Ana olaꞌ nae, “Dei fo Au tao ulutu atahori, fo Au uꞌudadadꞌiꞌ sia raefafoꞌ ia. Au o tao ulutu mbuiꞌ ra ro banda feaꞌ ra, huu Au fale rala Ngga tao ala se ena.”
8 Men Noa fandt Naade for Herrens Øjne.
Akaꞌ a Noh, tao namahoꞌo LAMATUALAIN rala Na.
9 Disse ere Noas Slægter. Noa, en retfærdig Mand, var ustraffelig i sin Tid, Noa vandrede med Gud.
Ia, Noh dudꞌui na. Ana tou na telu, nara nara Sem, Yafet ma Ham. Noh nasodꞌa ndoos, nda tao deꞌulakaꞌ sa. Ana nasodꞌa deka no Lamatualain. Ma leleꞌ naa, akaꞌ a mesaꞌ ne maloleꞌ.
10 Og Noa avlede tre Sønner: Sem, Kam og Jafet.
11 Men Jorden var fordærvet for Guds Ansigt, og Jorden var fuld af Vold.
Te Lamatualain nita atahori feaꞌ ra, basa se deꞌulakaꞌ. Sia bee-bꞌee atahori dala masodꞌa nara nda matetuꞌ sa. Lamatualain nita atahori sia raefafoꞌ, akaꞌ a deꞌulakaꞌ ra.
12 Da saa Gud Jorden, og se, den var fordærvet; thi alt Kød havde fordærvet sin Vej paa Jorden.
13 Da sagde Gud til Noa: Alt Køds Ende er kommen for mit Ansigt; thi Jorden er fuld af Vold af dem; og se, jeg vil fordærve dem med Jorden.
Boe ma Ana nafadꞌe Noh nae, “Sia bee-bꞌee, Au ita akaꞌ a atahori deꞌulaka nara. De Au uꞌetuꞌ ae tao ulutu raefafoꞌ ia no basa isi-oe na.
14 Gør dig en Ark af Gofertræ; gør Rum i Arken, og beg den inden og udentil med Beg.
Dadꞌi taꞌo ia, Noh! Tao ofai esa mia hau manggateeꞌ. Sia ofai naa rala, tao kama-kama. Basa naa, dudꞌu ofai a ma leli e no ter.
15 Og denne er Maaden, efter hvilken du skal gøre den: Tre Hundrede Alen skal Arkens Længde være, halvtredsindstyve Alen dens Bredde og tredive Alen dens Højde.
Tao ofai a nanaru na, meter natun esa telu nulu telu. Loloa na, meter rua nulu rua. Ma ataꞌ neu a, meter sanahulu telu.
16 Du skal gøre et Vindue paa Arken, og oventil skal du fuldkomme den til en Alen, og Arkens Dør skal du sætte paa dens Side; du skal gøre den med et nederste, et mellemste og et tredje Loft.
Tao ofai a ma mbuniꞌ. Te hela mbuni na onaꞌ a banggi rua meter esa mia ririndi na. Banggi ofai a neu tadꞌaꞌ telu ma tao lelesu esa neu bobꞌoa na.
17 Og jeg, se, jeg lader komme en Vandflod over Jorden til at fordærve alt Kød, som har Livs Aande i sig under Himmelen; alt det, som er paa Jorden, skal udaande.
Musunedꞌa malolole! Dei fo Au uꞌondaꞌ oe mandaliꞌ monaeꞌ fo tao nisa basa mana masodꞌaꞌ sia raefafoꞌ ia, losa nda hela saa saꞌ boe.
18 Men med dig opretter jeg min Pagt; og du skal gaa i Arken, du og dine Sønner og din Hustru og dine Sønners Hustruer med dig.
Te Au ae tao hehelu-fufuliꞌ o nggo. Dei fo ofai rala muu mo sao ma, ana mara, ma ana feto feu mara.
19 Og af alt det, som lever, af alt Kød, et Par af hver Slags skal du indføre i Arken, at lade leve med dig; Han og Hun skal det være.
Ho o musi haꞌi mala basa banda ra pasan beꞌe esaꞌ, ma mendi se ofai rala neu, fo ara rasodꞌa ro nggo boe. Haꞌi banda neꞌeboiꞌ ra, mbuiꞌ ra, ma banda mana nodꞌoꞌ ra, fo basa se rasodꞌa.
20 Af Fuglene efter deres Slags og af Kvæget efter deres Slags, af alle Haande Kryb paa Jorden efter deres Slags; et Par af hvert skal gaa ind til dig, at de maa leve.
21 Og tag du dig af alle Haande Føde, som ædes, og samle til dig, at det maa blive dig og dem til Næring.
Ho o musi mendi nanaat mataꞌ-mataꞌ nisiꞌ ofai rala neu, soaꞌ neu hei mo banda ra.”
22 Og Noa gjorde det, efter alt det, som Gud havde befalet ham, saaledes gjorde han.
Boe ma, Noh tao tungga basa Lamatulain parenda Na.
The World is Destroyed by Water
