1 Mosebog 6
1 Og det skete, der Menneskene havde begyndt at formeres paa Jorden, og Døtre fødtes dem,
Te vaengkah hlang loh diklai hman ah pungtai pahoi tih amamih ham canu a cun uh hatah,
2 da saa Guds Sønner Menneskens Døtre, at de vare skønne, og toge sig Hustruer af alle, hvilke de valgte.
Pathen capa rhoek loh hlang canu rhoek te then tila a hmuh uh. Te dongah amih te amamih yuu la boeih a coelh tih a loh uh.
3 Da sagde Herren: Min Aand skal ikke herske i Mennesket evindelig, eftersom han er Kød; og hans Dage skulle være hundrede og tyve Aar.
Te dongah BOEIPA loh, “Hlang ngawn tah pumsa la om tih kai kah mueihla loh hlang taengah kumhal ah ka naep eh a ti pawt dongah hlang kah khohnin he kum ya neh kum kul mah om saeh,” a ti.
4 Paa den Tid vare Kæmper paa Jorden, ja ogsaa efter at Guds Sønner vare indgangne til Menneskens Døtre og havde avlet sig Børn; disse ere de vældige, hvilke fra fordums Tid have været navnkundige Mænd.
Te vaeng tue ah Nephilim rhoek tah diklai ah om uh. A hnukah khaw Pathen capa rhoek te hlang canu rhoek taengah kun uh tih amih ham ca a cun pauh. Amih te khosuen kah hlangrhalh la ming aka om hlang rhoek ni.
5 Og Herren saa, at Menneskets Ondskab var stor paa Jorden, og at alt hans Hjertes Tankers Paafund var ikkun ondt hver Dag.
BOEIPA loh diklai hmanah hlang kah boethae he yet tih a lungbuei kopoek neh benbonah loh boeih khaw hnin takuem a thae bueng ni tila a hmuh.
6 Da angrede Herren, at han havde gjort Mennesket paa Jorden, og det bedrøvede ham i hans Hjerte.
Te dongah BOEIPA loh diklai hmankah hlang a saii te hal coeng tih a lungbuei te tlo.
7 Og Herren sagde: Jeg vil udslette Mennesket, som jeg har skabt, af Jorden, baade Mennesker og Kvæg og Kryb og Fugle under Himmelen; thi jeg angrer, at jeg gjorde dem.
Te dongah BOEIPA loh, “Ka suen hlang te diklai hman lamkah ka khoe pawn ni. Hlang khaw, rhamsa khaw, rhulcai khaw, vaan kah vaa khaw amih ka saii dongah te ka hal coeng,” a ti.
8 Men Noa fandt Naade for Herrens Øjne.
Tedae Noah tah BOEIPA mik ah mikdaithen la om.
9 Disse ere Noas Slægter. Noa, en retfærdig Mand, var ustraffelig i sin Tid, Noa vandrede med Gud.
Hekah he tah Noah kah rhuirhong ni. Noah he amah kah thawnpuei khuiah hlang duengneh a cuemthuek la om. Pathen nen khaw Noah tah pongpa hmaih.
10 Og Noa avlede tre Sønner: Sem, Kam og Jafet.
Noah loh capa pathum Shem, Ham neh Japheth te a sak.
11 Men Jorden var fordærvet for Guds Ansigt, og Jorden var fuld af Vold.
Te vaengah diklai te Pathen mikhmuh ah poci tih diklai te kuthlahnah loh a khulae.
12 Da saa Gud Jorden, og se, den var fordærvet; thi alt Kød havde fordærvet sin Vej paa Jorden.
Te dongah Pathen loh a sawt vaengah diklai hmanah pumsa boeih tah a longpuei te poci tih diklai khaw poci coeng ne.
13 Da sagde Gud til Noa: Alt Køds Ende er kommen for mit Ansigt; thi Jorden er fuld af Vold af dem; og se, jeg vil fordærve dem med Jorden.
Te dongah Pathen loh Noah taengah, “Pumsa boeih kah a bawtnah tah ka mikhmuh ah pai coeng. Amih mikhmuh lamkah kuthlahnah te diklai hah. Te dongah ni diklai neh amih te ka phae ne.
14 Gør dig en Ark af Gofertræ; gør Rum i Arken, og beg den inden og udentil med Beg.
Namah ham gopher thing neh lawng te saii lamtah lawng te a bu saii pah. Te phoeiah a khui ah khaw, poeng ah khaw aang neh hnil.
15 Og denne er Maaden, efter hvilken du skal gøre den: Tre Hundrede Alen skal Arkens Længde være, halvtredsindstyve Alen dens Bredde og tredive Alen dens Højde.
Tekah lawng te metlam na saii eh tikoinih, lawng kah a yun te dong ya thum, a daang dong sawmnga, a sang dong thukip lo ni.
16 Du skal gøre et Vindue paa Arken, og oventil skal du fuldkomme den til en Alen, og Arkens Dør skal du sætte paa dens Side; du skal gøre den med et nederste, et mellemste og et tredje Loft.
Lawng te imphu na saii vetih tlungyun te tah dong khat cup sak. Te phoeiah lawng kah a kaep ah thohka khueh lamtah a cuek, pabae neh pathum la saii.
17 Og jeg, se, jeg lader komme en Vandflod over Jorden til at fordærve alt Kød, som har Livs Aande i sig under Himmelen; alt det, som er paa Jorden, skal udaande.
Kai khaw kamah loh pumsa boeih te phae hamla diklai ah tuilii tui kang khuen coeng ne. A khuiah vaan hmui lamkah hingnah mueihla khaw, diklai dongkah a cungkuem he pal ni.
18 Men med dig opretter jeg min Pagt; og du skal gaa i Arken, du og dine Sønner og din Hustru og dine Sønners Hustruer med dig.
Tedae nang taengah kai kah paipi te ka thoh vetih nang khaw, na ca rhoek khaw, na yuu khaw, na langa rhoek khaw, namah neh lawng khuila na khuen ni.
19 Og af alt det, som lever, af alt Kød, et Par af hver Slags skal du indføre i Arken, at lade leve med dig; Han og Hun skal det være.
Te vaengah mulhing boeih lamkah khaw, pumsa boeih lamkah khaw a hluei neh a la te panit ah khueh lamtah namah taengah hing sak ham lawng te boeih paan puei.
20 Af Fuglene efter deres Slags og af Kvæget efter deres Slags, af alle Haande Kryb paa Jorden efter deres Slags; et Par af hvert skal gaa ind til dig, at de maa leve.
Vaa te khaw amah hui la, rhamsa lamkah khaw amah hui la, diklai ah rhulcai boeih lamkah amah hui la, boeih khuikah panit tah hlun ham nang taengah ham paan saeh.
21 Og tag du dig af alle Haande Føde, som ædes, og samle til dig, at det maa blive dig og dem til Næring.
Te phoeiah na caak ham buh boeih te namah taengah khuen lamtah namah ham tung. Namah ham neh amih ham cakok la om saeh,” a ti nah.
22 Og Noa gjorde det, efter alt det, som Gud havde befalet ham, saaledes gjorde han.
Te dongah Noah loh a saii tih Pathen loh anih a uen boeih te a saii van.
The World is Destroyed by Water
