1 Mosebog 50

1 Da faldt Josef over sin Faders Ansigt og græd over ham og kyssede ham.

Ama na mate ma, Yusuf holu nala e, de nggae ei-ei. Ana idꞌu ama na nasafafali.

2 Og Josef befalede sine Tjenere, Lægerne, at balsamere hans Fader; saa balsamerede Lægerne Israel.

Basa naa ma, Yusuf parenda mana tao mataꞌ mamates ra tao modꞌo neu e, fo ao sisi na afiꞌ maꞌafoo.

3 Og fyrretyve Dage medgik hertil; thi saa mange Dage medgaa til Balsameringen; og Ægypterne begræd ham halvfjerdsindstyve Dage.

Basa boe ma, ara linuafi mamates a losa fai haa nulu, tungga sira hadat na. Basa atahori Masir ra o nggae Yakob mamate na losa fai hitu nulu. Onaꞌ sira atahori monaen na mate.

4 Og der Grædedagene over ham vare forbi, da talede Josef til Faraos Hus og sagde: Kære, dersom jeg har fundet Naade for eders Øjne, da taler, kære, for Faraos Øren og siger:

Basa fai kahitu nulu na boe, Yusuf nafadꞌe pagau nara nae, “Rena! Mendi haraꞌ ia, mi mifadꞌe maneꞌ a maꞌo ia:

5 Min Fader tog en Ed af mig og sagde: Se, jeg dør; i min Grav, som jeg lod mig grave i Kanaans Land, der skal du begrave mig; og nu, kære, vil jeg drage op og begrave min Fader, og jeg vil komme igen.

‘Ama ngga nae mate ma, ana noꞌe au uꞌoi e sia rae Kanaꞌan. Dadꞌi au oꞌe maneꞌ fee au uu uꞌoi ama ngga dei. Basaꞌ fo au baliꞌ ia uma.’”

6 Og Farao sagde: Drag op og begrav din Fader, saaledes som han tog Ed af dig.

Maneꞌ a nataa nae, “Mete ma ho helu ama ma taꞌo naa ena, muu muꞌoi e sia naa leo.”

7 Og Josef drog op for at begrave sin Fader, og alle Faraos Tjenere fore op med ham, de ældste af hans Hus, og alle de ældste af Ægyptens Land,

Boe ma Yusuf neu naꞌoi ama na. Atahori naeꞌ o tungga e boe. Maneꞌ a pagau nara, ma basa atahori monaeꞌ Masir ra.

8 og Josefs ganske Hus og hans Brødre og hans Faders Hus, kun deres smaa Børn og deres Faar og deres Øksne lode de blive i Gosen Land.

Yusuf odꞌi-aꞌa nara, ro basa atahori mana tao ues nara o reu raꞌoi Yakob boe. Mana mahani sia Gosen, akaꞌ a sao nara ro anadikiꞌ ra ma banda nara.

9 Og baade Vogne og Ryttere droge op med ham, og det var en meget stor Hær.

Soldꞌadꞌu naeꞌ o tungga boe. Ruma ro kareta, ma ruma sae ndara. Huu mana tungga ra, nae na seli, naa de nononggo mana tunggaꞌ laoꞌ ro mamates a narun seli.

10 Der de kom til den Lade Atad, som ligger paa hin Side Jordan, da holdt de der en stor og saare svar Klage, og han lod holde Sorrig for sin Fader syv Dage.

Basa se lao losa loe Yordan seriꞌ sia mamanaꞌ esa naran Atad. Atahori biasa poko are sia naa. Yusuf se nggae ei-ei ama na mamate na ma bebeꞌek tetembaꞌ hitu fai sia naa.

11 Og Kananiten, som boede i Landet, saa den Sorrig ved den Lade Atad, og de sagde: Denne er en svar Sorrig for Ægypterne; derfor kaldte man det Steds Navn: Ægypternes Sorrig, som er paa hin Side Jordan.

Atahori Kanaꞌan sia naa rita se susa onaꞌ naa ma, ara olaꞌ rae, “Wei! Mita dei. Atahori Masir ra beꞌe mamates nara no sususaꞌ seli o. Ara nggae mataꞌ naa.” Naa de ara babꞌae mamanaꞌ naa, Abel-Misraim. Sosoa na ‘atahori Masir sususa na’.

12 Og hans Sønner gjorde saaledes med ham, som han havde befalet dem.

Basa ma, Yakob ana nara tao tungga sira helu-fuli na.

13 Og hans Sønner førte ham til Kanaans Land og begrove ham i Hulen paa den Ager Makpela, den Ager, som Abraham havde købt til Begravelses Ejendom af Efron den Hethiter, tvært over for Mamre.

Ara rendi Yakob ao sisi na, de raꞌoi sia luat deka kambo Makpela no Mamre. Maꞌahulu na, Abraham hasa mamanaꞌ naa mia atahori Het, naran Efron, de tao dadꞌi mamana rates.

14 Og Josef kom igen til Ægypten, han og hans Brødre og alle de, som vare dragne op med ham til at begrave hans Fader, efter at han havde begravet sin Fader.

Yusuf naꞌoi basa ama na ma, no odꞌi-aꞌa nara baliꞌ Masir reu. Basa atahori mana tungga reu raꞌoiꞌ ra o baliꞌ boe.

15 Der Josefs Brødre saa, at deres Fader var død, da sagde de: Maaske Josef hader os, saa han visselig vil betale os igen alt det onde, som vi have gjort imod ham.

Ara losa Masir boe ma, Yusuf aꞌa nara ramatau. Huu ama na nese ena, de ara ola-olaꞌ rae, “Wei! Hei duꞌa dei! Mete ma Yusuf feꞌe mbedꞌaꞌ nasat no nggita, fo nae balas hita deꞌulakaꞌ na neu e, naa taꞌo bee?

16 Og de beskikkede nogen at tale til Josef, sigende: Din Fader befalede, før han døde og sagde:

Ara rala haraꞌ sa fo fee haraꞌ neu Yusuf rae: “Ama fetor. Hai feꞌe misinedꞌa leleꞌ hita ama na feꞌe masodꞌa na, ana denu hai

17 Saa skulle I sige til Josef: Kære, forlad dog dine Brødre deres Overtrædelse og deres Synd, at de gjorde ilde imod dig; kære, saa forlad nu din Faders Guds Tjenere deres Overtrædelse; da græd Josef, der de talede til ham.

mifadꞌe amaꞌ mae, ‘Usu musi fee ambon neu aꞌa nara salan. Huu maꞌahulu na ara tao deꞌulakaꞌ neu e.’ Hai o misinedꞌa hita ama na namahere neu Lamatualain mia maꞌahulu na. Naa de, hai, fo Lamatualain ate nara, ima moꞌe ambon, huu basa hai tao salaꞌ neu amaꞌ ena.” Yusuf rena taꞌo naa ma, ana nggae.

18 Og hans Brødre gik ogsaa selv hen og faldt ned for hans Ansigt og sagde: Se, vi ere dine Tjenere!

Boe ma aꞌa nara rema mata nara ma sendeꞌ lululangga nara, de olaꞌ rae, “Amaꞌ, tao hai dadꞌi ate ma.”

19 Og Josef sagde til dem: Frygter ikke; thi monne jeg være i Guds Sted?

Yusuf nafadꞌe se nae, “Aꞌa nggare! Sudꞌi mimitau fai! Akaꞌ a Lamatualain ma hak fo huku-doki atahori. Te au ia, hokoꞌ.

20 Og I tænkte ondt imod mig; Gud tænkte at vende det til det gode, for at gøre, hvad der sker paa denne Dag, at holde meget Folk ved Live.

Maꞌahulu na, memaꞌ hei mala haraꞌ fo tao deꞌulakaꞌ neu au. Te Lamatualain nggati hei dudꞌuꞌa deꞌulaka ma, dadꞌi maloleꞌ. Naa de, Ana soꞌu au dadꞌi atahori monaeꞌ, fo atahori naeꞌ hambu masodꞌaꞌ.

21 Saa frygter nu ikke, jeg vil opholde eder og eders smaa Børn; saa trøstede han dem og talede kærlig med dem.

Dadꞌi ia naa, au ufadꞌe nggi fo sudꞌi mimitau fai. Au helu dei fo au mete-seꞌu nggi, mo basa ana mara.” Yusuf oꞌola na naa, tao mangatetee aꞌa nara ralan.

22 Saa boede Josef i Ægypten, han og hans Faders Hus, og Josef levede hundrede og ti Aar.

Basa naa ma, Yusuf leo nakandoo sia Masir no odꞌi-aꞌa nara. Ana nasodꞌa losa too natun esa sanahulu.

23 Og Josef saa Efraims Sønner i tredje Led; desligeste Makirs, Manasse Søns, Sønner bleve fødte paa Josefs Knæ.

Ana feꞌe nita Efraim sufe nara. Ma ana o naꞌaboi Manase umbu nara, naeni Makir ana nara.

24 Og Josef sagde til sine Brødre: Jeg dør, og Gud skal visselig besøge eder og føre eder op af dette Land, til det Land, som han har tilsvoret Abraham, Isak og Jakob.

Yusuf nafadꞌe aꞌa nara nae, “Aꞌa nggare! Au duꞌa-duꞌa na, fai mamate ngga deka ena. Te au umuhere, Lamatualain naꞌaboi hei. Dei fo, Ana no nggi lao hela nusaꞌ ia, ma nalalao nggi baliꞌ misiꞌ nusaꞌ fo Ana helu-fuli fee baꞌi Abraham, baꞌi Isak no ama Yakob.”

25 Og Josef tog en Ed af Israels Børn og sagde: Gud skal visselig besøge eder, og I skulle føre mine Ben op herfra.

Boe ma Yusuf noꞌe odꞌi-aꞌa nara teꞌa nae, “Hei musi teꞌa neu au. Mete ma losa fai na Lamatualain no baliꞌ nggi misiꞌ nusaꞌ naa, naa hei o mo baliꞌ ao sisi ngga.”

26 Saa døde Josef hundrede og ti Aar gammel; og de balsamerede ham, og man lagde ham i Kiste i Ægypten.

Yusuf too natun esa sanahulu ma, ana mate sia Masir. Boe ma ara tao modꞌo neu ao sisi na, de tao e kopa na rala neu.