1 Mosebog 49

1 Og Jakob kaldte ad sine Sønner og sagde: Samler eder, og jeg vil forkynde eder, hvad eder skal vederfares i de sidste Dage.

Basa naa ma, Yakob denu roꞌe basa ana nara. Ara rema ma, nafadꞌe nae, “Ana nggare! Ima miꞌibꞌue deka mo au dei. Au ae ufadꞌe hei esa-esaꞌ dala masodꞌa na sia fai maꞌabui na.”

2 Kommer til Hobe og hører, Jakobs Sønner! og hører paa Israel, eders Fader.

Basa ma Yakob nafadꞌe memaꞌ ana nara nae, “Taꞌo ia! Yakob ana nara! Ima, mimbiriiꞌ rereoꞌ au. Rena ama ma Israꞌel oꞌolaꞌ na.

3 Ruben, du er min førstefødte, min Magt og min første Kraft, ypperlig i Værdighed og ypperlig i Styrke!

Ruben! Ho ia, au ana ulu ngga! Au teteas ngga, ma lima ona ngga. Atahori fee hadat lenaꞌ neu nggo.

4 Du bruser op som Vandet; du skal ikke være ypperlig; thi du besteg din Faders Leje, da besmittede du det; han har besteget min Seng.

Te rala ma nda matetuꞌ sa, nda mitaꞌ mae hihii-nanau ma bee sa boe, onaꞌ tasiꞌ ree na neu-nema. Aiboiꞌ ma, muu sungguꞌ mo sao ngga Bilha, de munggenggeo ama ma koi na. Naa de, ho panggat aꞌa ma mopo e.

5 Simeon og Levi ere Brødre; Volds Vaaben ere deres Sværd.

Simeon ma Lewi! Hei ruꞌa nggi ona esaꞌ, huu ama akaꞌ mae mitati, tao miꞌisususaꞌ atahori.

6 Min Sjæl skal ikke komme i deres hemmelige Raad, min Ære skal ikke forenes med deres Forsamling; thi i deres Vrede have de slaget Mænd ihjel, og i deres Egenraadighed have de lemlæstet Oksen.

Hei maꞌahe tati miꞌetuꞌ sapi ra ei ua nara, fo ara sorereo reuꞌ a mamana nara. Hei deꞌulaka mara fai, hei miminasa seli ma henggu nisi mara, losa misa atahori ra. Naa de, au nda nau rena hei oꞌola mara sa. Au o nda nau sambor o hei dedꞌea ma sa.

7 Forbandet være deres Vrede, thi den var streng, og deres Hastighed, thi den var haard; jeg vil fordele dem i Jakob og adsprede dem i Israel.

De ia naa, au sumba-ndoo nasaborii mara, huu naseliꞌ ena. Ma nasa mara nda miꞌena sue-laiꞌ mbei sa boe. Dei fo mesaꞌ nggi lemba-dꞌoi deꞌulaka mara naa. Lamatualain mbia-nggari tititi-nonosi mara, fo ara leo nggari-nggari sudꞌiꞌ a bee reu sia rae Israꞌel.

8 Juda, dig skulle dine Brødre love, din Haand skal være paa dine Fjenders Nakke; for dig skulle din Faders Sønner bøje sig.

Yahuda! Nara ma sosoa na nae ‘koa-kio’. Dei fo odꞌi-aꞌa mara koa ma fee hadat neu nggo. Boe ma ho tuni-ndeni musu mara, losa ara nda botiꞌ rala langga nara sa.

9 Juda er en ung Løve; du opsteg fra Rov, min Søn! han har bøjet sig, han laa som en Løve og som en Løvinde; hvem tør jage ham op?

Ho onaꞌ a meoaku manaseliꞌ, sangga nanaat ao ma. Meoaku mone lea ao na fo nae sungguꞌ, ma nda hambu atahori rambarani reti ngganggu sa. Meoaku ine nanea ana na, ma nda hambu atahori rambarani reti ngganggu sa. Atahori o ramatau nggo, de nda rambarani tao mataꞌ-mataꞌ neu nggo sa.

10 Der skal ikke vige Kongespir fra Juda og ikke Herskerstav fra hans Fødder, førend Silo skal komme, og Folkene skulle hænge ved ham.

Dei fo ho ia, toꞌu parendaꞌ. Tititi-nonosi mara boe o toꞌu parendaꞌ tungga-tungga, losa esa mana naena hak manaseliꞌ endoꞌ toꞌu parendaꞌ naa. Basa leo ra ramahere ma rena e.

11 Han binder sit unge Asen til Vintræet og sin Asenindes Føl til Vinranken; han tor sit Klædebon i Vin, og sin Kjortel i Vindrueblod.

Dei fo musodꞌa no nemehoꞌot. Hii saa, naa, akaꞌ a sia. Mae tao saa o, dadꞌiꞌ a. Banda mara, no osi ra mbule-bꞌoa nara o nae na seli, losa leꞌa-nggari.

12 Han er rødere i Øjnene end Vin, og hvidere paa Tænderne end Mælk.

Ho nana-nininu mara, maladꞌa-maladꞌaꞌ, nda basa-bꞌasa sa.

13 Sebulon skal bo ved Havets Strand, og han skal være ved Skibenes Strand, og hans Side ligger op til Sidon.

Sebulon! Ho rae-oe mara loa na seli, deka noꞌ a tasiꞌ, natooꞌ no kota Sidꞌon. Ofai mia bee-bꞌee rema nggari nafuꞌ no leo nenee sia namo ma.

14 Isaskar skal være et knokkelstærkt Asen, som ligger imellem Kvægfoldene.

Isaskar! Ho ia, onaꞌ banda keledei maꞌadereꞌ, huu langga fatu ma nda nenelabꞌan sa. Mete ma keledei luꞌu sia dalaꞌ taladꞌa na, esa o nda bisa nafefelaꞌ e sa, fo laoꞌ nakandoo fai. Mete ma keledei nita kambo maloleꞌ sia seriꞌ na, naa, nda denu sa o, lemba nala neꞌefufuan fo lao neuꞌ ena. Ho, onaꞌ naa boe.

15 Thi han saa, at Hvilen var god, og at Landet var dejligt, og han har bøjet sine Skuldre til at bære og er bleven en skatskyldig Tjener.

16 Dan skal dømme sit Folk, som en af Israels Stammer.

Dan! Nara ma sosoa na ‘mana nggero’. Ho ia, mo tititi-nonosi mara, dei fo miꞌetuꞌ Israꞌel ra dedꞌea nda misilaꞌe esa saꞌ boe.

17 Dan skal være en Slange paa Vejen, en Hornslange paa Stien, som bider Hestens Hov, saa dens Rytter falder bag af.

Ho ia onaꞌ mengge mana sungguꞌ sia dalaꞌ suu na. Mete ma atahori sae ndara tungga naa, aiboiꞌ na, mengge a ero ndara ei na, de atahori naa tudꞌa. Ho o muꞌutetee hahambuꞌ, naa mata muu.

18 Herre, jeg bier efter din Frelse!

LAMATUALAIN! Au hule-huleꞌ fo fee masodꞌaꞌ neu basa hai.

19 Gad — en Skare skal trænge ind paa ham, men han skal trænge den tilbage.

Gad! Nara ma lii na naeꞌ a onaꞌ a ‘netati’. Dei fo mana rambok ra ratati ro nggo, te mutati musenggiꞌ se.

20 Fra Aser kommer det fede, som er hans Brød; og han skal give kongelige Lækkerheder.

Aser! Dei fo osi mara mbule-bꞌoa nara malole na seli. Losa ho bisa tao kokis mataꞌ-mataꞌ, fo maneꞌ ra rema hasa sia nggo.

21 Nafthali er en frit løbende Hind, han, som giver dejlig Tale.

Naftali! Ho ia, onaꞌ banda rusa ine mana nela fuiꞌ, huu nda hambu atahori ralalao nggo sa. Ho o bꞌonggi mala ana mara akaꞌ a meulauꞌ ra.

22 Josef er en Kvist paa det frugtbare Træ, en Kvist paa det frugtbare Træ ved Kilden; Grenene gaa op over Muren.

Yusuf! Ho onaꞌ hau huu mana malonggeꞌ nasodꞌa deka no oe mataꞌ. Ho dꞌana mara nama risiꞌ lutu naruꞌ.

23 Og Bueskytterne forbitrede ham og skøde og hadede ham.

Hambu atahori fua rala mera nara neu nggo, onaꞌ musu a busu nggo.

24 Og hans Bue blev dog stærk, og hans Hænders Arme smidige; det kom fra Jakobs mægtiges Hænder, hist fra, fra Hyrden, fra Israels Klippe.

Te Lamatualain fo au umuhereꞌ a, tulu-fali nggo. Ana tao lima ma maꞌadereꞌ, fo busu labꞌan baliꞌ se. Mae mia dꞌoo-dꞌooꞌ o, ho musenggiꞌ se, huu Lamatualain tulun nggo. Koasa Na memaꞌ manaseliꞌ tebꞌe. De au umuhena E, huu Ana mana nanea au.

25 Fra din Faders Gud — og han hjælpe dig! — og fra den Almægtige — og han velsigne dig! — komme Velsignelser fra Himmelen ovenfra og Velsignelser fra Dybet nedenfra, Brysters og Moderlivs Velsignelser.

Dei fo Ana nanea nggo. Ana fee nggo papala-babꞌanggiꞌ mia lalai ma raefafoꞌ. Ana o fee papala-babꞌanggiꞌ fo bꞌonggi anaꞌ ao meulauꞌ hetar.

26 Din Faders Velsignelser ere mægtigere end mine Forfædres Velsignelser, indtil de evige Højes Grænser; de skulle komme paa Josefs Hoved og paa hans Isse, som er en Fyrste iblandt sine Brødre.

Mbuku-leteꞌ ra nda mopo sa. Ma au papala-babꞌanggi ngga ia, naeꞌ lenaꞌ basa papala-babꞌanggi mia mbuku-leteꞌ ra! Basa papala-babꞌanggiꞌ ia ra, mbori-mboꞌa neu nggo, huu ho manaseliꞌ lenaꞌ odꞌi-aꞌa mara.

27 Benjamin skal røve som en Ulv; om Morgenen skal han æde Rov, og om Aftenen skal han uddele Bytte.

Benyamin! Mbarani ma onaꞌ busa fui mana ndoeꞌ. Feꞌe fefetuꞌ, ana neu sombu nala nanaat na ena. Te mete ma tetembaꞌ, ana neu babanggi sisa-sisa nara, fee ana nara. Tititi-nonosi mara o manaseliꞌ onaꞌ naa boe!”

28 Alle disse ere de tolv Israels Stammer; og dette er det, som deres Fader talede til dem, da han velsignede dem, hver efter sin Velsignelse velsignede han dem.

No taꞌo naa, Yakob nafadꞌe memaꞌ ana nara dala masodꞌa nara sia fai maꞌabui na, esa-esaꞌ no tititi-nonosi na. Basa se mana raꞌondaꞌ leo Israꞌel kasanahulu ruaꞌ ra.

29 Og han befalede dem og sagde til dem: Naar jeg er samlet til mit Folk, da begraver mig hos mine Fædre i den Hule, som er paa Efron den Hethiters Ager,

Basa boe ma, Yakob noꞌe ana nara fo helu nae, “Nda dooꞌ sa te, au mate. Mete ma au mate, naa hei musi miꞌoi au sia Baꞌi Abraham rates na. Rates naa sia luat, deka no kambo Makpela no Mamre sia rae Kanaꞌan. Maꞌahulu na, Baꞌi Abraham hasa luat naa no osi fo tao neu mamana rates. Ana hasa etu mia atahori Het, naran Efron.

30 i den Hule, som er paa den Ager Makpela, som er tvært over for Mamre i Kanaans Land, hvilken Ager Abraham købte af Efron den Hethiter til Begravelses Ejendom.

31 Der have de begravet Abraham og Sara, hans Hustru; der have de begravet Isak og Rebekka, hans Hustru; og der har jeg begravet Lea.

Sia naa raꞌoi hita baꞌi Abraham no bei Sara, ma ama ngga Isak no ina ngga Ribka. Dadꞌi hei musi miꞌoi au sia naa, sia sao ngga Lea bobꞌoa na.

32 Den Agers Ejendom og den Hule, som er derpaa, er købt af Heths Børn.

De hei afiꞌ liliiꞌ miꞌoi au sia luat fo baꞌi Abraham hasa nalaꞌ naa.”

33 Der Jakob var kommen til Ende med at byde sine Børn dette, da tog han sine Fødder til sig op paa Sengen og opgav sin Aand og blev samlet til sit Folk.

Yakob olaꞌ basa ma, ana sungguꞌ bali neu koi, ma mate e boe.