1 Mosebog 49
1 Og Jakob kaldte ad sine Sønner og sagde: Samler eder, og jeg vil forkynde eder, hvad eder skal vederfares i de sidste Dage.
Jakop ni a capanaw a kaw teh ahnimouh koevah, hmalah nangmouh koe ka tho hane hnonaw ka dei thai nahanlah kamkhueng awh haw.
2 Kommer til Hobe og hører, Jakobs Sønner! og hører paa Israel, eders Fader.
Nangmouh Jakop canaw kamkhueng awh nateh, na pa Isarel e lawk thai awh haw.
3 Ruben, du er min førstefødte, min Magt og min første Kraft, ypperlig i Værdighed og ypperlig i Styrke!
Reuben, nang teh ka ca camin, ka hnosakthainae, ka thaonae, aluepaw, karasangpoung hoi a tha kaawm poung e lah na o.
4 Du bruser op som Vandet; du skal ikke være ypperlig; thi du besteg din Faders Leje, da besmittede du det; han har besteget min Seng.
Hatei, tui patetlah kâhuen e lungthin na tawn. Taluenae koe na phat mahoeh. Bangkongtetpawiteh, nang ni kaie ikhun dawk na luen teh na kamhnawng sak. Ka ikhun hah na tapam.
5 Simeon og Levi ere Brødre; Volds Vaaben ere deres Sværd.
Simeon hoi Levih teh hmaunawngha roi doeh. Lungthin ponae senehmaica ao roinae hmuen koe ao roi.
6 Min Sjæl skal ikke komme i deres hemmelige Raad, min Ære skal ikke forenes med deres Forsamling; thi i deres Vrede have de slaget Mænd ihjel, og i deres Egenraadighed have de lemlæstet Oksen.
Ka muitha ni ahnimouh roi ni hro e hno dawk kâen mahoeh. Kaie bawilennae ni ahnimouh kamkhuengnae dawk bawk van mahoeh. Ahnimouh ni a lungkhuek teh tami a thei awh, ma ngainae pâlei teh khonaw a raphoe awh toe.
7 Forbandet være deres Vrede, thi den var streng, og deres Hastighed, thi den var haard; jeg vil fordele dem i Jakob og adsprede dem i Israel.
Ahnimouh lungkhueknae hah thoebonae lah awm naseh. Bangkongtetpawiteh, puenghoi a thasai. Ahnimouh lungkhueknae teh thoebo lah awm seh, bangkongtetpawiteh a kâoup awh. Jakop miphun Isarel catoun thung vah ahnimouh kâkayei sak han.
8 Juda, dig skulle dine Brødre love, din Haand skal være paa dine Fjenders Nakke; for dig skulle din Faders Sønner bøje sig.
Oe Judah nang teh, hmaunawnghanaw ni pholen e lah na o han. Na kut teh na tarannaw e lahuen dawk na toung han. Na pa e capanaw ni na hmalah a tabut awh han.
9 Juda er en ung Løve; du opsteg fra Rov, min Søn! han har bøjet sig, han laa som en Løve og som en Løvinde; hvem tør jage ham op?
Judah teh sendektanca doeh. Ka capa ni moi kei nah koehoi na luen takhai hnukkhu, sendek hoi sendekmanu patetlah ka kâva ni teh ka kamkawn e hah apinimaw a pâhlaw ngam han.
10 Der skal ikke vige Kongespir fra Juda og ikke Herskerstav fra hans Fødder, førend Silo skal komme, og Folkene skulle hænge ved ham.
Siangpahrang sonron ni Judah tâcawt takhai mahoeh. Kâlawk kapoekung hai a khok rahak hoi kahmat mahoeh. Shiloh a tho hoehroukrak teh miphun pueng ni a lawk a ngai pouh han.
11 Han binder sit unge Asen til Vintræet og sin Asenindes Føl til Vinranken; han tor sit Klædebon i Vin, og sin Kjortel i Vindrueblod.
Ahnie lanaw hah misurkung dawk a pen teh, lacanaw hah misurkung kahawi e dawk a pen. A hni hah misurtui dawk a pâsu teh a khohna hah misur thi dawk a pâsu.
12 Han er rødere i Øjnene end Vin, og hvidere paa Tænderne end Mælk.
A mit teh misurtui hlak a paling teh, a hâ teh sanutui hlak a pangaw.
13 Sebulon skal bo ved Havets Strand, og han skal være ved Skibenes Strand, og hans Side ligger op til Sidon.
Zebulun teh long kâhatnae talî teng kho a sak han. Long kâhatnae hmuen lah ao han. A khori teh Zidon totouh han.
14 Isaskar skal være et knokkelstærkt Asen, som ligger imellem Kvægfoldene.
Issakhar teh mon rahak ka tabawk e a tha kaawm poung e doeh.
15 Thi han saa, at Hvilen var god, og at Landet var dejligt, og han har bøjet sine Skuldre til at bære og er bleven en skatskyldig Tjener.
Kâhatnae hah ahawi telah a pouk teh, a ram hah a nawm telah a pouk. Hno phu hanlah a loung a rahnoum sak teh, sannaw lah a coung awh.
16 Dan skal dømme sit Folk, som en af Israels Stammer.
Dan ni a taminaw hah Isarel miphun rahak vah miphun buet touh patetlah lawkceng han.
17 Dan skal være en Slange paa Vejen, en Hornslange paa Stien, som bider Hestens Hov, saa dens Rytter falder bag af.
Dan teh lam dawk kaawm e tahrun doeh. Marang kâcui e tami hnuklah rawp sak hanlah lam rahak ao teh, marang khok ka khuek e hrunthoe doeh.
18 Herre, jeg bier efter din Frelse!
Oe BAWIPA, na rungngangnae teh ouk ka ngaihawi.
19 Gad — en Skare skal trænge ind paa ham, men han skal trænge den tilbage.
Gad teh tarannaw ni tuk vaiteh, ahni ni hai bout a tuk van han.
20 Fra Aser kommer det fede, som er hans Brød; og han skal give kongelige Lækkerheder.
Asher teh canei koelah tawnta vaiteh, siangpahrang canei hanlah a tâco sak han.
21 Nafthali er en frit løbende Hind, han, som giver dejlig Tale.
Naphtali teh sayuk patetlah dawkcawk vaiteh, lawk kahawi a dei han.
22 Josef er en Kvist paa det frugtbare Træ, en Kvist paa det frugtbare Træ ved Kilden; Grenene gaa op over Muren.
Joseph teh a paw kara e a kang lah ao teh, a kangnaw teh rapan naw dawk a yam han.
23 Og Bueskytterne forbitrede ham og skøde og hadede ham.
Licung kathoumnaw ni puenghoi a lungmathoe sak awh han. A ka awh teh a maithoe awh han.
24 Og hans Bue blev dog stærk, og hans Hænders Arme smidige; det kom fra Jakobs mægtiges Hænder, hist fra, fra Hyrden, fra Israels Klippe.
Hatei ahnie licung teh a thayoun hoeh. Jakop Cathut e thaonae kut hoi thao sak e lah ao, Isarel ka khoum lungsong pawlawk lahoi yah,
25 Fra din Faders Gud — og han hjælpe dig! — og fra den Almægtige — og han velsigne dig! — komme Velsignelser fra Himmelen ovenfra og Velsignelser fra Dybet nedenfra, Brysters og Moderlivs Velsignelser.
na Cathut teh nang kabawm hane hoi Athakasaipounge ni teh talai hoi kalvan yawhawi hoi sanu hoi camo im yawhawi, nang yawhawi poe hanelah tha ao sak e doeh.
26 Din Faders Velsignelser ere mægtigere end mine Forfædres Velsignelser, indtil de evige Højes Grænser; de skulle komme paa Josefs Hoved og paa hans Isse, som er en Fyrste iblandt sine Brødre.
Na pa e yawhawi na poe e ni mintoenaw e yawhawi poe e hlak a yungyoe mon pout totouh, hotnaw teh Joseph e lû dawk ao vaiteh, a hmaunawnghanaw thung hoi kapek e tami koe ao han.
27 Benjamin skal røve som en Ulv; om Morgenen skal han æde Rov, og om Aftenen skal han uddele Bytte.
Benjamin teh Asui patetlah doeh ao. Amom vah a kei e moi a ca vaiteh, tangmin vah lawphno hah a thokhai han, telah ati.
28 Alle disse ere de tolv Israels Stammer; og dette er det, som deres Fader talede til dem, da han velsignede dem, hver efter sin Velsignelse velsignede han dem.
Hetnaw teh Isarel miphun hlaikahni touh lah ao awh teh, hethateh a na pa ni ahnimouh koe a dei pouh e lawknaw doeh. Yawhawi a poe teh yawhawi a poe e patetlah buet touh hnukkhu buet touh yawhawi a poe.
29 Og han befalede dem og sagde til dem: Naar jeg er samlet til mit Folk, da begraver mig hos mine Fædre i den Hule, som er paa Efron den Hethiters Ager,
Hahoi kai teh, ka mintoenaw koe ceikhai e lah ka o han toe. Hit tami Ephron lawhmuen dawk e talungkhu, Kanaan ram e Mamre hma lae Makpelah law e talungkhu, Abraham pakawpnae phuen,
30 i den Hule, som er paa den Ager Makpela, som er tvært over for Mamre i Kanaans Land, hvilken Ager Abraham købte af Efron den Hethiter til Begravelses Ejendom.
Hit tami Ephron koevah lawhmuen khuehoi ran e dawk ka mintoenaw koe na pakawp awh loe.
31 Der have de begravet Abraham og Sara, hans Hustru; der have de begravet Isak og Rebekka, hans Hustru; og der har jeg begravet Lea.
Hawvah Abraham hoi a yu Sarah a pakawp awh teh, hawvah Isak hoi a yu Rebekah a pakawp awh teh, hawvah Leah a pakawp awh.
32 Den Agers Ejendom og den Hule, som er derpaa, er købt af Heths Børn.
Lawhmuen hoi a thung e talungkhunaw teh Heth naw koehoi ran e doeh telah ati.
33 Der Jakob var kommen til Ende med at byde sine Børn dette, da tog han sine Fødder til sig op paa Sengen og opgav sin Aand og blev samlet til sit Folk.
Hottelah Jakop ni a canaw lawk he a thui hnukkhu, a khok hah ikhun dawk a taphawng teh a due teh, mintoenaw koe a pakawp awh.
