1 Mosebog 49
1 Og Jakob kaldte ad sine Sønner og sagde: Samler eder, og jeg vil forkynde eder, hvad eder skal vederfares i de sidste Dage.
Hichun Jacob in achate jouse akou khom in hitin aseiye, “Keima naivel a hung kikhom un, chule keiman nangho thuguh kasei peh ding nahiuve, khonunga ipi hung lhung ding ham naseipeh uvinge,” ati.
2 Kommer til Hobe og hører, Jakobs Sønner! og hører paa Israel, eders Fader.
Hung un chule ngaijun, nangho Jacob chate ho napao Israel thusei ngai jun,
3 Ruben, du er min førstefødte, min Magt og min første Kraft, ypperlig i Værdighed og ypperlig i Styrke!
Reuben kachapa atahpen katha hat pen laiya kanei, ka khanghoi lai tah a kahin chule nangma amasa penna jana chang chule nangma amasa pena thahat chang nahi.
4 Du bruser op som Vandet; du skal ikke være ypperlig; thi du besteg din Faders Leje, da besmittede du det; han har besteget min Seng.
Nangma twi kimang banga phatna najou tapoi, ajeh chu napa lupna jalkhun nasuboh tai.
5 Simeon og Levi ere Brødre; Volds Vaaben ere deres Sværd.
Simeon le Levi sopi khat ahilhone, chule aman chah lhon ho chu galsat na ding bou ahi.
6 Min Sjæl skal ikke komme i deres hemmelige Raad, min Ære skal ikke forenes med deres Forsamling; thi i deres Vrede have de slaget Mænd ihjel, og i deres Egenraadighed have de lemlæstet Oksen.
Keima lhagao vang amaho lah a jaoda mai hen, chule amaho natoh gon jong jahda ding kanome; ahin amaho alunghan teng ule mihem hinkho ahin suhbei dingu ahi, chule amaho deilah a bongchal ho ahin hellhuh diu ahi.
7 Forbandet være deres Vrede, thi den var streng, og deres Hastighed, thi den var haard; jeg vil fordele dem i Jakob og adsprede dem i Israel.
Jacob chate ho lah a kahop khen ding keiman Israel sunga amaho chu kathe cheh ding ahitai, alunghan nau sapset ahitai, ajeh chu tijat umtah, alunghan nao jong phalou tah ahi.
8 Juda, dig skulle dine Brødre love, din Haand skal være paa dine Fjenders Nakke; for dig skulle din Faders Sønner bøje sig.
Judah nangma nasopi houvin nathang at ui, nangma namel mate angonga na matchah ding, nasopi ho jouse nangma masanga kun cheh diu ahi.
9 Juda er en ung Løve; du opsteg fra Rov, min Søn! han har bøjet sig, han laa som en Løve og som en Løvinde; hvem tør jage ham op?
Judah ka chapa hi keipi nou tobang ama chu aneh jou tobang pet ahi, keipi bangin akitaulei, chule keipi nou konba anodoh jou ding gam.
10 Der skal ikke vige Kongespir fra Juda og ikke Herskerstav fra hans Fødder, førend Silo skal komme, og Folkene skulle hænge ved ham.
Hiche tenggol chu Judah a kona potdoh lou ding ahi, chule dan thempu a kona akeng teni kikah ajong pot doh lou ding Shiloh ahung lhun to kahsea anam miten athu angai jing dingu ahi.
11 Han binder sit unge Asen til Vintræet og sin Asenindes Føl til Vinranken; han tor sit Klædebon i Vin, og sin Kjortel i Vindrueblod.
Aman a sangan chu lengpi thei phunga ahen in chule sangan nou chu abah hoipen lengpi bah a ahenin, chule apon ho chu lengpi twiya asop in chule ama von ho chu lengpi twiya asop ngime.
12 Han er rødere i Øjnene end Vin, og hvidere paa Tænderne end Mælk.
Amit teni chu lengpi twi sangin asangjon chule ahatu jouse chu bongnoi twi bang phet phut ding ahi.
13 Sebulon skal bo ved Havets Strand, og han skal være ved Skibenes Strand, og hans Side ligger op til Sidon.
Zebulun chu twi-khanglen panga cheng ding ahi, chule ama koma chu kongho kinga ding chule agamgi chu Sidon geiya cheng diu ahi.
14 Isaskar skal være et knokkelstærkt Asen, som ligger imellem Kvægfoldene.
Issachar vang chu ahile sangan hattah ahi, ama chu hahsat na molni kikah aum ahi.
15 Thi han saa, at Hvilen var god, og at Landet var dejligt, og han har bøjet sine Skuldre til at bære og er bleven en skatskyldig Tjener.
Aman ngahmun khat amudoh in, chule agam nop dan jong chu dei chat um ahi; hijeh chun aman thilpo ding in alengkou adon, namphu in soh dingin akipelut tai.
16 Dan skal dømme sit Folk, som en af Israels Stammer.
Dan vang chu amite ding in lungmon ahin, bolpeh ding Israel te phungkhat hin na ahin to ding ahi.
17 Dan skal være en Slange paa Vejen, en Hornslange paa Stien, som bider Hestens Hov, saa dens Rytter falder bag af.
Dan chu lampi lhanglang a gul tobang ahi, chule lampi a gulse kijam tobang ahin, ama chun sakol keng achuh le achunga toupa akinung le lhah tai.
18 Herre, jeg bier efter din Frelse!
Keiman nangma katahsane huhhingna kachan thei na din o ka Pakai.
19 Gad — en Skare skal trænge ind paa ham, men han skal trænge den tilbage.
Mipihon Gad chunga lam ajot diu ahin achaina aman amaho chunga lam ahin jot ding ahi.
20 Fra Aser kommer det fede, som er hans Brød; og han skal give kongelige Lækkerheder.
Asher chu an neh neng ding ahiye, chule aman lengho neh thei ding hoitah le twitah a ahon thei ding ahi.
21 Nafthali er en frit løbende Hind, han, som giver dejlig Tale.
Napthali chu sajuh pi kihen lou tobang ahin, aman thu ngei tah a pao doh ding ahi.
22 Josef er en Kvist paa det frugtbare Træ, en Kvist paa det frugtbare Træ ved Kilden; Grenene gaa op over Muren.
Joseph hi lengpi thingga phatah tobang ahi, chule twinah phung thingbah ga phatah ahi, abah hon jong bang akhokhel gamtai.
23 Og Bueskytterne forbitrede ham og skøde og hadede ham.
Thalpi kapthem hon avetda lheh un, amapa akap un chule abol genthei lheh jeng uve.
24 Og hans Bue blev dog stærk, og hans Hænders Arme smidige; det kom fra Jakobs mægtiges Hænder, hist fra, fra Hyrden, fra Israels Klippe.
Ahin amapa thalpi alhou lheh in suhset bun aum poi. Chule abanthahat na jong aki peh ben, Jacob Pathen thahatna chun aumpi jing'e; chule kelngoi chingpa chu Israel te hongpi a pang ahi.
25 Fra din Faders Gud — og han hjælpe dig! — og fra den Almægtige — og han velsigne dig! — komme Velsignelser fra Himmelen ovenfra og Velsignelser fra Dybet nedenfra, Brysters og Moderlivs Velsignelser.
Chule na panpi Pathen in na kithopi jeh in hatchung nung pen phatthei naboh mai hen, chujong leh van chunga phattheina tin changmai jin, chule leithol noilanga twi dim bang in phatthei na chang jing in, chule noitwi akon, naobu akon phatthei na jouse chang tan.
26 Din Faders Velsignelser ere mægtigere end mine Forfædres Velsignelser, indtil de evige Højes Grænser; de skulle komme paa Josefs Hoved og paa hans Isse, som er en Fyrste iblandt sine Brødre.
Napan phatthei na bohna ho chu masanga napute phatthei na ho sang in phatthei joh hi maihen, chule molsang pen ho sang in sangpen main. Hiche phatthei na ho jouse hi Joseph chunga umjing tahen, ajeh chu amahi asopite lah a dinga leng cha ahi.
27 Benjamin skal røve som en Ulv; om Morgenen skal han æde Rov, og om Aftenen skal han uddele Bytte.
Benjamin chu Sial tobang ahi, ajeh chu jingkah lam le amelmate chu aval lhum jin nilhah lam teng alotup ho chu ahomkhen jenge.
28 Alle disse ere de tolv Israels Stammer; og dette er det, som deres Fader talede til dem, da han velsignede dem, hver efter sin Velsignelse velsignede han dem.
Amaho se hi Israel phungsom le phungni ahiuve, hiche thucheng ho hi apan asei peh'u ahi; amaho jouse chu phatthei aboh in chule ki lhahna thu cheng aneiyin, chule amaho jouse khat khat in ama hina cheh in phatthei aboh cheh in ahi.
29 Og han befalede dem og sagde til dem: Naar jeg er samlet til mit Folk, da begraver mig hos mine Fædre i den Hule, som er paa Efron den Hethiters Ager,
Hichun Jacob in hitin ahil e, amaho se chu keima hi thivah ding kahitai, chule kapute kapate ho lah a jaovah ding kahitai, Ephron Hite gam'a kapute kapate kivui na muna chu kei jong neivui un ati.
30 i den Hule, som er paa den Ager Makpela, som er tvært over for Mamre i Kanaans Land, hvilken Ager Abraham købte af Efron den Hethiter til Begravelses Ejendom.
Abraham'in hiche songlhan chu Machpelah loumun Mamre nisolam Canaan gamsunga um ahin, ama lhan mun dinga Hite mipa Ephron henga loumun ana choh doh ahi.
31 Der have de begravet Abraham og Sara, hans Hustru; der have de begravet Isak og Rebekka, hans Hustru; og der har jeg begravet Lea.
Hiche muna chun Abraham le Sarah akivui lhon in, chule hiche mun chu Isaac le aloinu Rabekah jong aki vuijin chule keiman jong hilai mun a chu Leah kana vui ahi.
32 Den Agers Ejendom og den Hule, som er derpaa, er købt af Heths Børn.
Hiche gam chu phaicham kotong lam chu kapu Abraham'in Hite mipa koma ana choh doh ahi.
33 Der Jakob var kommen til Ende med at byde sine Børn dette, da tog han sine Fødder til sig op paa Sengen og opgav sin Aand og blev samlet til sit Folk.
Hichun Jacob chu achapate athu lhah chai in jalkhun chunga akeng teni asep doh in ama ahaitan tai, chuin ama amite to akivui tha tai.
