1 Mosebog 49
1 Og Jakob kaldte ad sine Sønner og sagde: Samler eder, og jeg vil forkynde eder, hvad eder skal vederfares i de sidste Dage.
Te phoeiah Jakob loh a carhoek te a khue tih, “Tun ngol uh lamtah, vuenvai ah nangmih taengah aka thoeng ham te nangmih taengah ka puen pawn ni,
2 Kommer til Hobe og hører, Jakobs Sønner! og hører paa Israel, eders Fader.
Jakob ca rhoek loh a yaak uh tih a coi uh thae vaengah, “Na pa Israel kah ol te ya uh van lah.
3 Ruben, du er min førstefødte, min Magt og min første Kraft, ypperlig i Værdighed og ypperlig i Styrke!
Reuben nang he ka caming tih, ka thadueng neh, ka thahuem cuek, hlangrhuel boeimang, hlangtlung hlangrhuel la na om dae,
4 Du bruser op som Vandet; du skal ikke være ypperlig; thi du besteg din Faders Leje, da besmittede du det; han har besteget min Seng.
Na pa kah tih thingkong sola na yoeng tih, ka rhaenghmuen te na poeih phoeiah, tui banglana soetaenah dongah caknoi khaw na khueh mahpawh.
5 Simeon og Levi ere Brødre; Volds Vaaben ere deres Sværd.
Simeon neh Levi boeina, amih rhoi kah tubael tah kuthlahnah tumca ni.
6 Min Sjæl skal ikke komme i deres hemmelige Raad, min Ære skal ikke forenes med deres Forsamling; thi i deres Vrede have de slaget Mænd ihjel, og i deres Egenraadighed have de lemlæstet Oksen.
Amih rhoi kah tingtunnah dongah ka hinglu naepkhap pawh. Amah rhoi kah thintoek dongah hlang a ngawn rhoi tih vaito kaprhui haih hamte amih rhoi kah kolonah la a om dongah, kai kah thangpomnah loh amih rhoi a hlangping te bulbo boel saeh.
7 Forbandet være deres Vrede, thi den var streng, og deres Hastighed, thi den var haard; jeg vil fordele dem i Jakob og adsprede dem i Israel.
Amih rhoi kah a thinpom khaw a tlung dongah a thintoek te thae a phoei thil. Te dongah a mangkhakte Jakob taengah ka tael vetih Israel taengah khaw ka taekyak ni.
8 Juda, dig skulle dine Brødre love, din Haand skal være paa dine Fjenders Nakke; for dig skulle din Faders Sønner bøje sig.
Judah nang he na manuca rhoek loh nang n'uem uh ni. Na kutte na thunkha a rhawn dongla cu ni. Na pacaboeinate nang taengah bakop uh ni.
9 Juda er en ung Løve; du opsteg fra Rov, min Søn! han har bøjet sig, han laa som en Løve og som en Løvinde; hvem tør jage ham op?
Judah he sathueng ca ni. Ka ca loh maeh kung lamkahna bal phoeiah, sathueng neh sathuengnu bangla aka yuel tih, aka kolte ulong anih a haeng eh.
10 Der skal ikke vige Kongespir fra Juda og ikke Herskerstav fra hans Fødder, førend Silo skal komme, og Folkene skulle hænge ved ham.
Judah lamkah mancai tah nong boel lamtah, a kho laklo lamloh taem saeh. Shiloh a pha duela anih taengah, pilnam kah boengainah om saeh.
11 Han binder sit unge Asen til Vintræet og sin Asenindes Føl til Vinranken; han tor sit Klædebon i Vin, og sin Kjortel i Vindrueblod.
A laaktal, laaktalte misur dongah, a laak ca te cangsawt misur dongah pael saeh. A pueinakte misurtui dongah, a hnipup, hnipupte misur thii dongah til saeh.
12 Han er rødere i Øjnene end Vin, og hvidere paa Tænderne end Mælk.
Na mik khaw musurtui lakah ling vetih, na note suktui lakah bok ni.
13 Sebulon skal bo ved Havets Strand, og han skal være ved Skibenes Strand, og hans Side ligger op til Sidon.
Zebulun he tuitunli kah langkaeng ah khosa saeh lamtah, langkaeng kah sangphorhoek bangla a bawtnah loh Sidon due pha saeh.
14 Isaskar skal være et knokkelstærkt Asen, som ligger imellem Kvægfoldene.
Issakhar he laak songrhuh bangla saelvong laklo ah na kol.
15 Thi han saa, at Hvilen var god, og at Landet var dejligt, og han har bøjet sine Skuldre til at bære og er bleven en skatskyldig Tjener.
Duemnah then neh khohmuen hlahmae te khaw a hmuh dae, phueih te a laengpang ah a thueng tih aka thotat saldong la om ni.
16 Dan skal dømme sit Folk, som en af Israels Stammer.
Dan he Israel koca pakhat vanbangla a pilnam kah lai a thui pah ni.
17 Dan skal være en Slange paa Vejen, en Hornslange paa Stien, som bider Hestens Hov, saa dens Rytter falder bag af.
Dan he long taengkah rhul neh marhang dongkah aka ngol te a hnuk la bung saeh tila marhang khomik aka maeng tih, caehlong rhulthae bangla om ni.
18 Herre, jeg bier efter din Frelse!
BOEIPA nang kah khangnah ham ni ka lamtawn he.
19 Gad — en Skare skal trænge ind paa ham, men han skal trænge den tilbage.
Gad he caem loh tloek cakhaw anihloha khomik a tloek pah ni.
20 Fra Aser kommer det fede, som er hans Brød; og han skal give kongelige Lækkerheder.
Asher ham caak bae vetih, manghai buhmong a tael ni.
21 Nafthali er en frit løbende Hind, han, som giver dejlig Tale.
Naphtali tah sayukrhuinu bangla khocaeh dangka vetih, ol then a thui ni.
22 Josef er en Kvist paa det frugtbare Træ, en Kvist paa det frugtbare Træ ved Kilden; Grenene gaa op over Muren.
Joseph tah a ca loh thaihsu tih, a ca loh tuiphuet taengkah pungtai. Ngannu ngankhong loh pangbueng dongla luei.
23 Og Bueskytterne forbitrede ham og skøde og hadede ham.
Thaltang boei rhoek a konaeh uh dongah, a phaep uh tih a kah uh.
24 Og hans Bue blev dog stærk, og hans Hænders Arme smidige; det kom fra Jakobs mægtiges Hænder, hist fra, fra Hyrden, fra Israels Klippe.
Tedae Jakob kah samrhang kut rhang neh, Israel aka dawn lungnu rhang neh,
25 Fra din Faders Gud — og han hjælpe dig! — og fra den Almægtige — og han velsigne dig! — komme Velsignelser fra Himmelen ovenfra og Velsignelser fra Dybet nedenfra, Brysters og Moderlivs Velsignelser.
Na pa kah Pathen loh nang m'bom tih Tlungthang loh nangte vaan a sosang kah yoethennah, a laedil kah aka kol yoethennah nen khaw, a rhangsuk dongkah yoethennah nen khaw, a bung khuikah nen khaw yoethen m'paek dongah, a li khaw tangkuek la om tih, a kut bantha khaw caang.
26 Din Faders Velsignelser ere mægtigere end mine Forfædres Velsignelser, indtil de evige Højes Grænser; de skulle komme paa Josefs Hoved og paa hans Isse, som er en Fyrste iblandt sine Brødre.
Na pa kah yoethennah he kai aka yom kah yoethennah lakah len. Khosuen som ah a saelongnah hil Joseph lu so neh a manuca hlangcoelh luki soah om saeh.
27 Benjamin skal røve som en Ulv; om Morgenen skal han æde Rov, og om Aftenen skal han uddele Bytte.
Benjamin, uithang laihat loh, mincang ah maeh a ngaeh, hlaem ah kutbuem a tael,” a ti nah.
28 Alle disse ere de tolv Israels Stammer; og dette er det, som deres Fader talede til dem, da han velsignede dem, hver efter sin Velsignelse velsignede han dem.
A pum boeih la Israel koca he hlai nit dongah a napa loh amih taengah a thui vaengah amah kah yoethennah neh amihte yoethen rhip a paek.
29 Og han befalede dem og sagde til dem: Naar jeg er samlet til mit Folk, da begraver mig hos mine Fædre i den Hule, som er paa Efron den Hethiters Ager,
Te phoeiah amih te a uen tih, “Kai he ka pilnam taengla ka khum atah a parhoek neh Khitti Ephron lo kah lungko ah n'up uh.
30 i den Hule, som er paa den Ager Makpela, som er tvært over for Mamre i Kanaans Land, hvilken Ager Abraham købte af Efron den Hethiter til Begravelses Ejendom.
Kanaan kho Mamre hmai, Makpelah lo kah lungko te phuel khohut la Khitti Ephron taeng lamkah Abrahamloha lai khohmuen ni.
31 Der have de begravet Abraham og Sara, hans Hustru; der have de begravet Isak og Rebekka, hans Hustru; og der har jeg begravet Lea.
Ti ahte Abraham neh a yuu Sarah a up uh tih Isaak neh a yuu Rebekah te pahoi a up uh coeng. Leah khaw pahoi ka up coeng.
32 Den Agers Ejendom og den Hule, som er derpaa, er købt af Heths Børn.
Te dongah Kheth carhoek taeng lamkah te khohmuen boiva neh a khuikah lungko te,” a ti nah.
33 Der Jakob var kommen til Ende med at byde sine Børn dette, da tog han sine Fødder til sig op paa Sengen og opgav sin Aand og blev samlet til sit Folk.
Jakob loh a ca rhoek a uen te a khah phoeiah baiphaih dongla a kho a yueh. Te phoeiah pal tih a pilnam taengla khoem uh.
