1 Mosebog 49

1 Og Jakob kaldte ad sine Sønner og sagde: Samler eder, og jeg vil forkynde eder, hvad eder skal vederfares i de sidste Dage.

Ya: igobe da egefe huluane misa: ne sia: ne, ilima amane sia: i, “Gadenene gilisima. Na da dilima fa: no misunu hou olelemu.

2 Kommer til Hobe og hører, Jakobs Sønner! og hører paa Israel, eders Fader.

Ya: igobe egefelali! Gilisima amola nabima! Dilia ada Isala: ili amo ea sia: nabima!

3 Ruben, du er min førstefødte, min Magt og min første Kraft, ypperlig i Værdighed og ypperlig i Styrke!

Liubene! Di da na magobo mano amola na gasa gala. Na da asigilaloba, di da na magobo mano lalelegei. Dia gasa da na mano huluane ilia gasa baligi dagoi.

4 Du bruser op som Vandet; du skal ikke være ypperlig; thi du besteg din Faders Leje, da besmittede du det; han har besteget min Seng.

Di da gasa bagade hano neda: i agoane. Be dia hou da baligi bagade hame ba: mu. Bai di da dia eda diaheda: su fafai wadela: lesi. Di da na gidisedagi uda amola gilisili golai.

5 Simeon og Levi ere Brødre; Volds Vaaben ere deres Sværd.

Simiane amola Lifai da eyalali amola olalali fi esala. Ela da ela gegesu liligi amoga gegenana, mi hanane gasa fisa.

6 Min Sjæl skal ikke komme i deres hemmelige Raad, min Ære skal ikke forenes med deres Forsamling; thi i deres Vrede have de slaget Mænd ihjel, og i deres Egenraadighed have de lemlæstet Oksen.

Na da ela wamolegei sia: dasu gilisisu amoma hame gilisimu. Bai ela da ougiba: le, dunu medole lelegei amola ela da hedemusa: bulamagau gawali ili gasuga: igimusa: emo dina: fi dai.

7 Forbandet være deres Vrede, thi den var streng, og deres Hastighed, thi den var haard; jeg vil fordele dem i Jakob og adsprede dem i Israel.

Ela ougi da gia: i bagade amola dodona: gi gala. Amaiba: le, ela ougi amoma na da gagabui aligima: ne ilegesa. Na da ela fi afafane, Isala: ili soge huluane amola Isala: ili fi huluane amo ganodini ela fi da afafane esalebe ba: mu.

8 Juda, dig skulle dine Brødre love, din Haand skal være paa dine Fjenders Nakke; for dig skulle din Faders Sønner bøje sig.

Yuda! Diolalali ili da dima nodomu. Di da dima ha lai dunu amo ilia galogoa gagusu. Diolalali ilia da dima begudumu.

9 Juda er en ung Løve; du opsteg fra Rov, min Søn! han har bøjet sig, han laa som en Løve og som en Løvinde; hvem tør jage ham op?

Yuda da laione wa: me defele esala. E da ohe fi fane legelalu, hi diasuga bu asili, golai dialebe ba: sa. Dunu huluane da e didilisimusa: beda: i bagade.

10 Der skal ikke vige Kongespir fra Juda og ikke Herskerstav fra hans Fødder, førend Silo skal komme, og Folkene skulle hænge ved ham.

Yuda da Hina Bagadedafa amo ea dagulu gagui dagoi ba: mu. Egaga lalelegei manolali da eso huluane hina bagade dunu esalumu. Dunu fi eno da ema dabe ima: ne, gaguli misunu, amola nabasu hou hamoma: ne, ema begudumu.

11 Han binder sit unge Asen til Vintræet og sin Asenindes Føl til Vinranken; han tor sit Klædebon i Vin, og sin Kjortel i Vindrueblod.

E da ea dougi amo waini efe baligili ida: iwane gala amo ilima la: gisisa. E da ea abula amo waini hano (maga: me agoane ba: sa) amo ganodini dodofesa.

12 Han er rødere i Øjnene end Vin, og hvidere paa Tænderne end Mælk.

E da waini bagade nabeba: le, ea si da maga: me agoane ba: sa. E da dodo maga: me nabeba: le, ea bese da ahea: iai agoane ba: sa.

13 Sebulon skal bo ved Havets Strand, og han skal være ved Skibenes Strand, og hans Side ligger op til Sidon.

Sebiulane da hano wayabo bagade bega: esalumu. Dusagai bagade da ea hano bega: hahawane misunu. Ea soge da asili, ea dagomusa: alalo da Saidone moilai bai bagade ba: mu.

14 Isaskar skal være et knokkelstærkt Asen, som ligger imellem Kvægfoldene.

Isiga ea hou da dougi (amo da udigili ea baligiga legesu esa amo dogoa golai dialebe) ea hou hame baligisa.

15 Thi han saa, at Hvilen var god, og at Landet var dejligt, og han har bøjet sine Skuldre til at bære og er bleven en skatskyldig Tjener.

Be e da helefisu soge hahawane ba: sa. Amola soge huluane da noga: idafa e da dawa: sa. Amaiba: le, e da dioi liligi gaguli masa: ne beguduli ahoa. Dunu eno da ema gasa fili logebeba: le, e da udigili hawa: hamosu dunu ba: mu.

16 Dan skal dømme sit Folk, som en af Israels Stammer.

Da: ne da ea fi ilima ouligisu dunu esalumu. Ea fi dunu ilia da Isala: ili dunu fi eno amo defele ba: mu.

17 Dan skal være en Slange paa Vejen, en Hornslange paa Stien, som bider Hestens Hov, saa dens Rytter falder bag af.

Da: ne da gasonasu sa: ya: be amo da logo bega: dialebe agoane ba: mu. Amo sa: ya: be da hosi ea emo gufi gasonasea, dunu da hosi da: iya fila heda: i da baligidudili dafamu.

18 Herre, jeg bier efter din Frelse!

Hina Gode! Na da Dia gaga: sudafa ba: ma: ne ouesala.

19 Gad — en Skare skal trænge ind paa ham, men han skal trænge den tilbage.

Ga: de! Wamolasu dunu gilisisu da Ga: dema doagala: musa: misunu. Be Ga: de da sinidigili ili se bobogemu.

20 Fra Aser kommer det fede, som er hans Brød; og han skal give kongelige Lækkerheder.

A: sie ea soge amoga ha: i manu ida: iwane ba: mu. E da ha: i manu hina bagade dunu moma: ne defele, amo sagale faimu. E da sagale nasu dunu noga: iwane ba: mu.

21 Nafthali er en frit løbende Hind, han, som giver dejlig Tale.

Na: badalai da ‘dia’ ohe fi amo da udigili hehenane lala, amo defele ba: sa. Amo ‘dia’ da mano ida: iwane lalelegesa.

22 Josef er en Kvist paa det frugtbare Træ, en Kvist paa det frugtbare Træ ved Kilden; Grenene gaa op over Muren.

Yousefe da udigili lalebe dougi amo da gufi hano gadenene esalebe agoane ba: sa. Amola udigili lalebe hosi mano agologa esalebe agoane ba: sa.

23 Og Bueskytterne forbitrede ham og skøde og hadede ham.

Ema ha lai dunu da nimiwane ema doagala: musa: mabe. Ilia da dadiga gala: musa: ema se bobogesa.

24 Og hans Bue blev dog stærk, og hans Hænders Arme smidige; det kom fra Jakobs mægtiges Hænder, hist fra, fra Hyrden, fra Israels Klippe.

Be e da ea dadi mae yaguguiwane gagusa. Amola Ya: igobe ea Gode Bagadedafa da Ea Gasaga ea loboga gasa iaha. Gode da Isala: ili fi ilima Fidisu amola Sibi Ouligisu esala.

25 Fra din Faders Gud — og han hjælpe dig! — og fra den Almægtige — og han velsigne dig! — komme Velsignelser fra Himmelen ovenfra og Velsignelser fra Dybet nedenfra, Brysters og Moderlivs Velsignelser.

Dia ada amo ea Gode da dima Fidisu esala. Gode Bagadedafa da dima hahawane dogolegele fidilala amane. Gibu da gadodili osoboa daha. Gufi hano da osobo hagudu gala. Di da bulamagau bagohame amola mano bagohame gala. Amo da Gode Ea dima hahawane dogolegele fidisu.

26 Din Faders Velsignelser ere mægtigere end mine Forfædres Velsignelser, indtil de evige Højes Grænser; de skulle komme paa Josefs Hoved og paa hans Isse, som er en Fyrste iblandt sine Brødre.

Eno da fage (widi, bali, gagoma, naisi) amola sogea amola hahawane dogolegele fidisu E da dima iaha da musa: hemonega hamoi goumi amola liligi ida: iwane gala amo mae mugululi dialalalumu agolo ganodini gala. Yousefe da amo hahawane dogolegele fidisu hou ba: ma: ne, na da Godema sia: ne gadosa. Yousefe ea hou da hisuba: le, e da yolalali ilima afafai dagoi ba: sa.

27 Benjamin skal røve som en Ulv; om Morgenen skal han æde Rov, og om Aftenen skal han uddele Bytte.

Bediamini da gasonasu wa: me (wufi) defele esala. Hahabe amola daeya, e da fane legesa amola gasonaha.”

28 Alle disse ere de tolv Israels Stammer; og dette er det, som deres Fader talede til dem, da han velsignede dem, hver efter sin Velsignelse velsignede han dem.

Gadodili dedei da Isala: ili fi fagoyale galu. Amo sia: dedei da Ya: igobe ea fada: i sia: , ea bogomu gadenenanoba, ea mano afae afae ilima asigibio sia: ma: ne sia: i.

29 Og han befalede dem og sagde til dem: Naar jeg er samlet til mit Folk, da begraver mig hos mine Fædre i den Hule, som er paa Efron den Hethiters Ager,

Ya: igobe da egefe ilima amane sia: i, “Na da wali bogole, na aowalali ilima gilisimu. Amaiba: le, na da: i hodo dilia na eda ilia uli dogosu amo gele gelabo amo Ifalone (Hidaide dunu) ea ifabi ganodini diala, amoga na da: i uli dogone salima.

30 i den Hule, som er paa den Ager Makpela, som er tvært over for Mamre i Kanaans Land, hvilken Ager Abraham købte af Efron den Hethiter til Begravelses Ejendom.

Amo soge da Ma: gafila amo Ga: ina: ne soge ganodini amola Ma: melei moilaiga eso maba gusudili amoga diala. A: ibalaha: me da amo gele gelabo, ifabi amola bogoi uli dogosu hamoma: ne, Ifalonema bidi lai dagoi.

31 Der have de begravet Abraham og Sara, hans Hustru; der have de begravet Isak og Rebekka, hans Hustru; og der har jeg begravet Lea.

Amogai ilia da A: ibalaha: me amola idua Sela uli dogone sali. Amogai ilia da Aisage amola idua Lebega uli dogoi. Amola amogai na da Lia uli dogone sali.

32 Den Agers Ejendom og den Hule, som er derpaa, er købt af Heths Børn.

Amo ifabi amola gele gelabo da Hidaide dunu amoga bidi lai. Amogai na da: i hodo uli dogone salima.”

33 Der Jakob var kommen til Ende med at byde sine Børn dette, da tog han sine Fødder til sig op paa Sengen og opgav sin Aand og blev samlet til sit Folk.

Ya: igobe da egefe ilima ea fada: i sia: huluane dagoloba, e da diaguduli, bogoi dagoi.