1 Mosebog 46
1 Og Israel rejste med alt det, han havde, og kom til Beersaba og ofrede sin Fader Isaks Gud Slagtoffer.
Basa naa ma, Yakob naꞌalilinuꞌ sudꞌiꞌ a saa nara, de lao hela Kanaꞌan. Losa kambo Berseba, ana hala banda tao tutunu-hohotuꞌ fee Lamatualain, fo mia dalahulu na aman Isak namahereꞌ a.
2 Og Gud talede til Israel i Syner om Natten og sagde: Jakob! Jakob! og han sagde: Se, her er jeg.
Tetembaꞌ sa, nalamein. Sia meit naa, ana rena Lamatualain noꞌe nae, “Wei! Yakob! Yakob! Fela fo rena dei!” Boe ma ana nataa nae, “Taꞌo bee?”
3 Og han sagde: Jeg er Gud, din Faders Gud, frygt ikke for at drage ned til Ægypten, thi der vil jeg gøre dig til et stort Folk.
Lamatualain nae, “Au ia, Lamatualain fo ama ma namahere mia maꞌahulu na. Afiꞌ mumutau Masir muu. Te dei fo Au tao tititi-nonosi mara dadꞌi leo monaeꞌ sia naa.
4 Jeg vil fare ned med dig til Ægypten, og jeg vil ogsaa visselig føre dig op igen; og Josef skal lægge sin Haand paa dine Øjne.
Au o nggo Masir muu boe. Ma dei fo Au o baliꞌ tititi-nonosi mara risiꞌ Kanaꞌan fai. Leleꞌ ho mate, naa, ana ma Yusuf sia bobꞌoa ma.”
5 Saa brød Jakob op fra Beersaba; og Israels Sønner førte Jakob, deres Fader, og deres smaa Børn og deres Hustruer paa Vognene, som Farao havde sendt til at føre ham paa.
De Yakob no ana nara lao hela kambo Berseba. Ara fua e, no sao-ana nara, reu kareta fo mane Masir haituaꞌ ra.
6 Og de toge deres Kvæg og deres Gods, som de havde forhvervet i Kanaans Land, og kom til Ægypten, Jakob og al hans Sæd med ham;
Ara rendi hata-heto nara, ma basa banda mana dadꞌi sira ena na mia Kanaꞌan. No taꞌo naa, Yakob no ana mone nara, ana feton, ma basa umbu nara ma sufe nara, lao Masir reu.
7 hans Sønner og hans Sønners Sønner med ham, hans Døtre og hans Sønners Døtre og al hans Sæd; han førte dem med sig til Ægypten.
8 Og disse ere Israels Børns Navne, som kom til Ægypten, Jakob og hans Sønner: Ruben, Jakobs førstefødte;
Yakob no bobꞌonggi nara mana lao Masir reu, naeni: Ruben, ana uluꞌ a,
9 og Rubens Sønner: Hanok og Pallu og Hezron og Karmi;
no ana nara Henok, Palu, Hesron, ma Karmi.
10 og Simeons Sønner: Jemuel og Jamin og Ohad og Jakin og Zohar og Saul, den kananæiskes Søn;
Simeon, no ana nara Yemuel, Yamin, Ohad, Yakin, ma Sohar. No Saul, fo Simeon ana na mia sao ina Kanaꞌan.
11 og Levi Sønner: Gerson, Kahath og Merari;
Lewi, no ana nara Gerson, Kehat, ma Merari.
12 og Judas Sønner: Er og Onan og Sela og Perez og Sera; men Er og Onan vare døde i Kanaans Land; og Perez' Sønner vare Hezron og Hamul;
Yahuda, no ana nara Sela, Peres ma Sera. Yahuda ana feaꞌ na, Er ma Onan, mate se mia Kanaꞌan. Ana o no Peres ana nara Hesron ma Hamul.
13 og Isaskars Sønner: Thola og Pua og Job og Simron;
Isaskar, no ana nara Tola, Pua, Ayub, ma Simron.
14 og Sebulons. Sønner: Sered og Elon og Jahleel.
Sebulon, no ana nara Sered, Elon, ma Yahleel.
15 Disse ere Leas Børn, som hun fødte Jakob i Paddan-Aram, og hans Datter var Dina; alle hans Sønner og hans Døtre vare tre og tredive Sjæle.
Basa se, Yakob no Lea ana nara. Ara bꞌonggi se mia Mesopotamia. Ara o ma ana inaꞌ esa, nara na Dina. Dadꞌi Yakob no Lea tititi-nonosi nara, basa se atahori telu nulu telu.
16 Og Gads Sønner: Zifjon og Haggi, Sini og Ezbon, Eri og Arodi og Areli;
Boe ma, Yakob ana nara mia sao esa fai, naeni: Gad no ana nara Sifion, Hagi, Suni, Esbon, Eri, Arodi, ma Areli.
17 og Asers Sønner: Jimna og Jisva og Jisui og Bria, og Sera, deres Søster; og Brias Sønner: Heber og Malkiel.
Aser, no ana nara Yimna, Yiswa, Yiswi, Beria, no feto na, naran Sera. Ma Beria ana nara Heber no Malkiel.
18 Disse ere Silpas Børn, hvilken Laban gav Lea sin Datter; og hun fødte Jakob disse, seksten Sjæle.
Basa se, atahori sanahulu nee. Sira, Yakob no sao na Silpa umbu-ana nara. Silpa naa, ate fo Labꞌan fee neu anan Lea, Yakob sao ulu na.
19 Rakels, Jakobs Hustrus, Sønner: Josef og Benjamin.
Boe ma, hambu Yakob sao feaꞌ na fai, naran Rahel. Ana bꞌonggi anaꞌ rua, nara nara Yusuf no Benyamin.
20 Og der blev født Josef Sønner i Ægyptens Land, hvilke Asnath, en Datter af Potifera, Præsten i On, fødte ham: Manasse og Efraim.
Leleꞌ naa, Yusuf sao nala Asnat mia Masir. Ama ari na, malangga agama sia kamboꞌ On, naran Potifera. Yusuf no Asnat ana nara, Efraim no Manase.
21 Og Benjamins Sønner: Bela og Beker og Asbel, Gera og Naaman, Ehi og Ros, Muppim og Huppim og Ard.
Benyamin o tungga Masir neu no ana nara Bela, Beker, Asibel, Gera, Naaman, Ehi, Ros, Mupim, Hupim, ma Ared.
22 Disse ere Rakels Børn, som fødtes Jakob, ialt fjorten Sjæle.
De Yakob no sao na Rahel tititi-nonosi na, atahori sanahulu haa.
23 Og Dans Sønner: Husim;
Yakob sao na feꞌe esa fai, naran Bilha. Ana nara, Dan no Naftali. Dan o tungga Masir neu no ana na Husim.
24 og Nafthali' Sønner: Jahzeel og Guni og Jezer og Sillem.
Ma Naftali no ana nara Yasel, Guni, Yeser ma Silem.
25 Disse ere Bilhas Sønner, hvilken Laban gav Rakel sin Datter, og hun fødte Jakob disse, ialt syv Sjæle.
Yakob no Bilha tititi-nonosi na, atahori hitu. Bilha naa, Rahel ate na fo ana hambu ma ama na Labꞌan.
26 Alle, de Sjæle, som kom med Jakob til Ægypten, som vare udkomne af hans Lænd, foruden Jakobs Sønners Hustruer, ere i alt seks og tresindstyve Sjæle.
Dadꞌi Yakob tititi-nonosi nara fo mana risiꞌ Masir reu a, atahori nee nulu nee. Nda feꞌe ana mone-ana feto feu nara sa.
27 Og Josefs Sønner, som fødtes ham i Ægypten, vare to Sjæle; alle Sjæle af Jakobs Hus, som kom til Ægypten, vare halvfjerdsindstyve.
Tamba Yusuf no ana na rua fo bꞌonggi se sia Masir, de reken naa Yakob no basa bobꞌonggi nara mana leo sia Masir, atahori hitu nulu.
28 Og han sendte Juda foran sig til Josef, for at denne skulde vise ham til Gosen, og de kom til Gosen Land.
Ara rae deka Masir ma, Yakob denu ana na Yahuda laoꞌ naꞌahuluꞌ, neu noꞌe Yusuf, nema nandaa no e sia Gosen. Ara losa Gosen boe ma,
29 Da lod Josef spænde for sin Vogn og drog op til Gosen at møde Israel sin Fader, og han saas af ham og faldt om hans Hals og græd længe om hans Hals,
Yusuf sae kareta na, de neu nandaa no aman sia naa. Ara randaa ma, Yusuf holu aman, de nggae doo na seli.
30 Da sagde Israel til Josef: Jeg vil nu gerne dø, efter at jeg har set dit Ansigt, at du endnu er levende.
Yakob olaꞌ no Yusuf nae, “Ana Yusuf e! Ia naa, au ita nggo ena. Ma bubꞌuluꞌ ho feꞌe masodꞌaꞌ. Naa de, mae au mate oras ia o, malole.”
31 Og Josef sagde til sine Brødre og til sin Faders Hus: Jeg vil drage op og give Farao til Kende og sige til ham: Mine Brødre og min Faders Hus, som var i Kanaans Land, ere komne til mig.
Basa de, Yusuf nafadꞌe basa odꞌi-aꞌa nara nae, “Au musi uu ufadꞌe maneꞌ a, ae bobꞌonggi nggara rema mia Kanaꞌan.
32 Og Mændene ere Faarehyrder; thi de ere Mænd, som drive Kvægavl, og deres Faar og deres Øksne og alt det, de eje, have de ført hid.
Dei fo au ufadꞌe ae hei ia, atahori mana maꞌaboi bibꞌi lombo ma sapi. Naa de hei mendi banda ma hata-hetoꞌ mara mia Kanaꞌan.
33 Og det skal ske, naar Farao kalder ad eder, og han siger: Hvad er eders Haandtering?
Mete ma maneꞌ a noꞌe hei, ma natane ue-tatao mara saa,
34 da skulle I sige: Dine Tjenere ere Mænd, som drive Kvægavl fra vor Ungdom og indtil nu, baade vi og vore Fædre, paa det I maa bo i det Land Gosen; thi alle Faarehyrder ere Ægypterne en Vederstyggelighed.
na mitaa mae, basa hai mana miꞌiboi banda mia anadikiꞌ ima, onaꞌ hei bei-baꞌi mara boe. No naa, dei fo ana fee hei leo sia Gosen.” Yusuf nafadꞌe taꞌo naa, huu atahori Masir ra melumudꞌu, leo raꞌabꞌue ro atahori manatadꞌa ra.
