1 Mosebog 45
1 Og Josef kunde ikke holde sig for alle dem, som stode hos ham, og han raabte: Lader hver Mand gaa ud fra mig; og ikke een Mand stod hos ham, der Josef lod sig kende for sine Brødre.
Josefena asuzamo'a avitegeno asunku'zana azeriga osuno, anante oti'naza vahekura ranke huno anage hu'ne, Hakare'amota amafintira megi'a atiramiho, hige'za atiramizageno Josefe'a nefu'zane mani'neno huama huno, nagra Josefe'ne huno zamasi'ne.
2 Og han opløftede sin Røst med Graad, og Ægypterne hørte det, og Faraos Hus hørte det.
Nezmasamino krafa huno zavi netege'za, Isipi vahe'mo'za nentahi'za vu'za Fero nompi nemaniza vahera ana zamofo agenkea ome zmasamizage'za maka'moza antahi'naze.
3 Og Josef sagde til sine Brødre: Jeg er Josef; lever min Fader endnu? og hans Brødre kunde ikke svare ham; thi de forfærdedes for hans Ansigt.
Anante Josefe'a afuhe'mokizmia anage huno zamasmi'ne, nagra Josefe'ne! Hanki nenfa'a knare huno mani'nefi? Higeno afuhe'mokizmia tusi'a zamagogo fege'za magore hu'za kea osu'za mani'naze.
4 Da sagde Josef til sine Brødre: Kommer dog hid til mig; og de gik frem; og han sagde: Jeg er Josef, eders Broder, som I solgte til Ægypten.
Anante Josefe'a afuhe'mokizmigu anage hu'ne, Muse (plis) hurmantoanki nagrite erava'o hiho. Zamagra anante erava'o hazageno anage huno zamasmi'ne, tamagrama zagore'ma natrage'za mizase'za Isipima e'naza ne' tamagri neramafu Josefe'ne.
5 Men værer nu ikke bekymrede, og lader det ikke være mishageligt for eders Øjne, at I solgte mig hid; thi for at I skulde blive holdte ved Live, har Gud sendt mig hid foran eder.
Hianagi tamagrama mizante'ma natregenama e'noa zankura, tamagra ramagra tamarimpa ohe ahea osiho. Na'ankure tamagra'a natrage'na amafina eomani'noanki, Anumzamo hunantege'na egota hu'na vahe'mo'za ofri manisagu emani'noe.
6 Thi nu har der været to Aar Hunger i Landet, og endnu er der fem Aar, i hvilke der ikke skal være Pløjning eller Høst.
Na'ankure agate'zamo'a tare kafu evigeno, 5fu'a kafua amne me'neanki'za hoza eri'za kri'za onkafigahaze.
7 Men Gud har sendt mig foran eder, at lade eder blive tilovers i Landet og at lade eder leve, til en stor Befrielse.
Hagi Anumzamo hunantegena ofrita manisagu egote'na e'noe. Ama mopare tamazerise nehu'na, agate kna'afina tamagrira tamazama hanuana tusi'a knare kankamumpinti tamaza hugahue.
8 Og nu, ikke I have sendt mig hid, men Gud; og han har sat mig til en Fader for Farao og til en Herre over alt hans Hus og til en Hersker i alt Ægyptens Land.
E'ina hu'negu, tamagratmi hunantage'na amafina ome'noanki, Anumzamo hunantege'na e'noankino, Agra'a nazeri otige'na Ferona antahintahi nemi'na, noma'a kegava nehu'na, mika Isipi mopanena kegava hu'noe.
9 Skynder eder og drager op til min Fader, og I skulle sige til ham: Saa siger din Søn Josef: Gud har sat mig til en Herre over al Ægypten; kom ned til mig, tøv ikke!
Hagi menina ame huta nenfa'ma mani'nerega vuta, anage huta ome asmiho, negamofo Josefena, Anumzamo'a rankva vahe Isipia azeri oti'neanki, hantka hunka eno, huta ome asmiho.
10 Og du skal bo i Gosen Land og være nær hos mig, du og dine Børn og dine Børnebørn og dit Kvæg og dine Øksen og alt det, du har.
Hagi kagrane mofavre naga ka'ane, kagehe'inena nezmavrenka, sipisipine, meme kevune, bulimakao kevune, mika feno zanka'anena enerinka enka nagri tvaonte Goseni mopare emanigahane.
11 Og jeg vil opholde dig der; thi endnu er der fem Aar Hunger; paa det du ikke skal forarmes, du og dit Hus og alt det, som tilhører dig.
Anantega emani'nenage'na 5fu'a agatontoma hu kafumofo agu'afina, nagra ne'zana tamigahue. Hagi kagrane, mika nonka'afima mani'naza vahe'taminema omesutma tamunte omnena tamagaku hugahaze.
12 Og se, eders Øjne og min Broder Benjamins Øjne se, at jeg taler mundtligen til eder.
Hanki keho, tamagra negageno nagana'nimo Benzameni enena negege'na, nagra'a nagipinti Josefe'na ama kea tamagrira neramasmue.
13 Og I skulle forkynde min Fader al min Herlighed i Ægypten, og alt det, som I have set; og skynder eder og lader min Fader komme hid ned.
Hagi Isipi mopafima ra nagima eri'na mani'noa zankue'ene, mika knare'zama Isipi me'negeta kaza zamofo nenekea nenfana ome nesamita, ko ame' hutma avreta kama eho.
14 Saa faldt han om Benjamins, sin Broders, Hals og græd, og Benjamin græd om hans Hals.
Anante negna Benzameni anankempi ome azeri anukino zavi atentegeno, Benzameni'a ana zanke huno zavi ate'ne.
15 Og han kyssede alle sine Brødre og græd over dem, og derefter talede hans Brødre med ham.
Josefe'a miko nefugizmi zamantako nehuno zavi atezamantetege'za, henka nefu'zane keaga hu'naze.
16 Og det rygtedes i Faraos Hus, og der sagdes: Josefs Brødre ere komne; det var godt baade i Faraos Øjne og i hans Tjeneres Øjne.
Josefena nefu'za e'naze kema, Fero'ene eri'za vahe'amozanena nentahiza muse hu'naze.
17 Og Farao sagde til Josef: Sig til dine Brødre: gører dette, belæsser eders Dyr og gaar, at I maa komme til Kanaans Land.
Anante Fero'a Josefenkura anage hunka negfu'gizmia zamasamio hu'ne, Kutuntamia donki afu agumpi erinteta avreta Kenani moparega viho,
18 Og tager eders Fader og eders Husfolk og kommer til mig, og jeg vil give eder det bedste i Ægyptens Land, at I skulle æde af Landets Fedme.
vutma neramafane maka nontamifima nemaniza vahe'ene zamavareta nagrite enke'na, so'e mopa Isipi nagra tami'nena anampi maniho.
19 Og det er dig befalet: gører dette; tager eder Vogne af Ægyptens Land til eders Børn og til eders Hustruer, og fører eders Fader der paa og kommer.
Menina nagra huneramantoe, karisia Isipiti erita vuta osi mofavre tamine, a'ne tamine, nermafanena ome avreta eho.
20 Og lader eders Øjne ikke se hen til eders Boskab; thi det bedste, som er i alt Ægyptens Land, er eders.
Tamagra miko zantamigura tamagesa ontahiho, Isipi moparetira knare'za erigahaze.
21 Og Israels Sønner gjorde saa, og Josef gav dem Vogne efter Faraos Ord og gav dem Tæring paa Vejen.
Hige'za Israeli amohe'za Fero'ma ke'ma zamasmiaza nehazageno, Fero'ma asamia kante anteno Josefe'a karisia nezamino, kantegama nemema vanaza ne'zanena zami'ne.
22 Han gav alle, hver især, Klædninger til at skifte med; men Benjamin gav han tre Hundrede Sekel Sølv og fem Klædninger til at skifte med.
Mago mago'mofona Josefe'a magoke kukena amitere nehuno, Benzamenina 5fu'a kukenagi, 300'a silva zagone ami'ne.
23 Og han sendte sin Fader ligervis ti Asener, som bare af Ægyptens bedste Gods, og ti Aseninder, som bare Korn og Brød og Føde, til hans Fader paa Vejen.
Nefana ama'a zantami antente'ne, 10ni'a donkimofo agumpina Isipi mopafima knare'nare zantamima me'nea zantamina eri antenenteno, 10ni'a donkimofo agumpi witi rgaramine, raisi rgaramine (grain) nezmino, nezmafa kantega ne-eno neme esia kave'enena antentege'za eri'za vu'naze.
24 Og han lod sine Brødre fare, og de gik; og han sagde til dem: Kives ikke paa Vejen!
Anante Josefe'a huzmantege'za atre'za vu'za nehazageno, anage huno zamasmi'ne, Kantegama nevuta ha' fra osiho!
25 Saa droge de op af Ægypten, og de kom til det Land Kanaan, til Jakob, deres Fader.
Hagi zamagra Isipitira e'za Kenani mopare nezmafa Jekopunte ehanati'naze.
26 Og de forkyndte ham, sigende: Josef lever endnu, og han er en Hersker over alt Ægyptens Land; men hans Hjerte blev koldt, thi han troede dem ikke.
Zamagra anage hu'za nezmafana eme asmi'naze, Josefe'a ofri amne mani'ne, tamage agra Isipi mopa miko kegava kri'ne, nehazageno ana kegura agesa tra'nereno antahi ozami'ne.
27 Da sagde de ham alle Josefs Ord, som han havde sagt til dem, og han saa Vognene, som Josef havde sendt til at føre ham paa; og Jakobs, deres Faders, Aand blev levende.
Hianagi zamagra mika ke Josefe'ma huzmante'nea kea, nezmafa eme nesmizageno nentahino, karisima negeno'a, nezmafa Jekopu agu'amo'a kasefa higeno muse hu'ne.
28 Og Israel sagde: Det er meget, Josef min Søn lever endnu; jeg vil fare hen og se ham, før jeg dør.
Anante Israeli'a anage hu'ne, ha knarere, mofavrenimo'a ofri amne mani'ne. Nagra vu'na ome kete'na henka frigahue.
