1 Mosebog 44

1 Og han befalede den, som forestod hans Hus, og sagde: Fyld Mændenes Poser med Spise, efter som de kunne føre, og læg hvers Penge øverst i hans Pose!

Joseph mah angmah ih im khenzawnkung khaeah, nihcae a phawh o thai thung, cang to phawsak ah loe, cang qanhaih phoisa to angmacae dip thungah pacaeng pae boih let ah, tiah a thuih pae.

2 Og min Skaal, den Sølvskaal, skal du lægge øverst i den yngstes Pose og Pengene for hans Korn; og han gjorde efter Josefs Ord, som han havde sagt.

To pacoengah kai ih boengloeng, sum kanglung hoi sak ih boengloeng to, kanawk koek ih dip thungah cang a qanhaih phoisa hoi nawnto pacaeng paeh, tiah a naa. Joseph mah thuih ih lok baktih toengah anih mah sak.

3 Om Morgenen, der det blev lyst, bleve Mændene sendte bort, de og deres Asener.

Khawnbang khodai naah loe nihcae to, angmacae ih laa hrang hoi nawnto patoeh.

4 Der de vare dragne ud af Staden og ikke vare komne langt, sagde Josef til den, som forestod hans Hus: Staa op, forfølg Mændene, og naar du naar dem, da skal du sige til dem: hvorfor have I betalt ondt for godt?

Nihcae vangpui thung hoi tacawt o moe, nasetto kangthla ah doeh caeh o ai vop, to naah Joseph mah angmah ih im khenzawn kami khaeah, to kaminawk to patom ah loe, na kae naah, nihcae khaeah, Tipongah kahoih hmuen to kasae hoiah nang pathok o loe?

5 Er det ikke den, som min Herre drikker af? og hvorved han spaar? I have gjort ilde i, hvad I have gjort.

Tih hanah ka angraeng mah tui naek naah patoh ih, a boengloeng to na paquk o loe? To boengloeng loe kaom han koi hmuen khet naah patoh ih boengloeng ah oh, na sak o ih hmuen hae hoih ai, tiah thui paeh, tiah a naa.

6 Og han naaede dem og talede disse Ord til dem.

Anih mah nihcae to kae naah, a thuisak ih lok baktih toengah nihcae khaeah a thuih pae.

7 Og de sagde til ham: Hvi taler min Herre saadanne Ord? det være langt fra dine Tjenere at gøre saadan Gerning.

Toe nihcae mah, Tikhoe ka angraeng loe to tiah lokthuih loe? Na tamnanawk loe to baktih hmuen to ka sah o mak ai.

8 Se, de Penge, som vi fandt oven i vore Poser, have vi bragt til dig igen fra Kanaans Land; hvorledes skulde vi da stjæle af din Herres Hus Sølv eller Guld?

Khenah, dip thungah ka hnuk o ih phoisa mataeng doeh, Kanaan prae thung hoiah kang sin o let bae; kawbang maw na angraeng im ih phoisa hoi sui to ka paqu o halat tih?

9 Hos hvem af dine Tjenere den findes, han skal dø; dertil ville vi ogsaa være min Herres Trælle.

Na tamnanawk thungah mi kawbaktih ih dip thungah doeh to hmuen to na hnuk nahaeloe, anih to dueh nasoe; kalah kaicae boih loe ka angraeng ih tamna ah ka oh o han, tiah a naa o.

10 Og han sagde: Ja nu, det skal saa være efter eders Ord: hos hvem den findes, han skal være min Træl, og I skulle være frie.

Anih mah, Na thuih o ih lok baktiah om nasoe, mi kawbaktih ih dip thungah doeh boengloeng to ka hnuk nahaeloe, anih to ka tamna ah om nasoe, kalah kaminawk loe loih o tih, tiah a naa.

11 Saa hastede de, og hver lagde sin Pose ned paa Jorden, og hver oplod sin Pose.

To pacoengah long ah karangah amtik o moe, angmacae ih dip to paongh o boih.

12 Og han ransagede; han begyndte med den ældste og endte med den yngste, og Skaalen fandtes udi Benjamins Pose.

Im toepkung mah kacoeh ih hmuen hoi kanawk ih hmuen khoek to pakrong pae bit; to naah Benjamin ih dip thungah boegloeng to a hnuk.

13 Da sønderreve de deres Klæder, og hver lagde paa sit Asen, og de fore til Staden igen.

To naah nihcae loe laihaw to asih o moe, laa hrang nuiah hmuennawk to thuengh o pacoengah, vangpui ah amlaem o let.

14 Og Juda og hans Brødre kom til Josefs Hus, og han selv var endnu der, og de faldt til Jorden for hans Ansigt.

Judah hoi nawkamyanawk Joseph imthung ah akun o naah, Joseph loe imthung ah oh vop, nihcae loe anih hmaa ah long ah akuep o.

15 Da sagde Josef til dem: Hvad er dette for en Gerning, som I have gjort? vide I ikke, at en Mand, som jeg er, kunde spaa det?

Joseph mah nihcae khaeah, Tipongah hae tiah na oh o loe? Na sak o ih hmuen ka panoek mak ai, tiah na poek o maw? tiah a naa.

16 Og Juda sagde: Hvad skulle vi sige til min Herre? hvad skulle vi tale, og hvormed ville vi retfærdiggøre os? Gud har fundet dine Tjeneres Misgerning; se, vi ere min Herres Trælle, baade vi, saa og den, i som Skaalen er funden hos.

Judah mah anih khaeah, Ka angraeng khaeah timaw ka thuih o han boeh? Timaw ka thuih o han vop? Kawbang maw toenghaih kam tueng o sak han? Na tamnanawk ih zaehaih Sithaw mah amtuengsak boeh; khenah, kaicae loe nang ih tamna ah ni ka oh o han boeh, kaicae hoi boengloeng phawkung loe na tamna ah ka oh o han boeh, tiah a naa.

17 Og han sagde: Det være langt fra mig at gøre dette; den Mand, som Skaalen er funden hos, skal være min Træl; men drager I op med Fred til eders Fader!

Toe Joseph mah nihcae khaeah, To baktih hmuen to ka sah mak ai; boengloeng phawkung khue ni kai ih tamna ah om tih; kalah boih loe nam pa khaeah lunghoihta hoiah caeh oh, tiah a naa.

18 Da gik Juda frem til ham og sagde: Hør mig, min Herre! kære, lad din Tjener tale et Ord for min Herres Øren, og lad din Vrede ikke forhaste sig paa din I Tjener; thi du er ligesom Farao.

Judah mah anih khaeah caeh moe, Aw, ka angraeng, ka angraeng khaeah lok pakha to mah na thuisak raeh, nang loe Faro hoi kangvan ah na oh; toe na tamna nuiah palungphuisak hma raeh.

19 Min Herre spurgte sine Tjenere ad og sagde: Have I Fader eller Broder?

Ka angraeng nang mah, Nam pa hoi nam nawk na tawnh o vop maw? tiah nang dueng.

20 Da sagde vi til min Herre: Vi have en gammel Fader, og han har en ung Søn, han avlede i sin Alderdom; og hans Broder er død, og han er alene bleven igen efter sin Moder, og hans Fader har ham kær.

Kaicae mah ka angraeng khaeah, Kam pa loe oh vop, anih loe mitong boeh moe, mitong lam ah sak ih capa maeto oh vop; anih ih amya loe duek boeh; amno ih capanawk thungah anih khue ni anghmat boeh; anih loe ampa mah paroeai palung, tiah kang thuih o.

21 Da sagde du til dine Tjenere: Fører ham ned til mig, at jeg kan se ham.

To naah nang mah na tamnanawk khaeah, Kai khaeah angzo o haih ah, hnuk han ka koeh toeng, tiah na thuih.

22 Da sagde vi til min Herre: Den unge Mand kan ikke forlade sin Fader, dersom han forlader sin Fader, da dør denne.

Kaicae mah ka angraeng nang khaeah, Nawkta loe ampa hoi ampraek thai ai, anih mah caeh taak nahaeloe, kam pa loe dueh tih, tiah kang thuih o.

23 Da sagde du til dine Tjenere: Dersom ikke eders yngste Broder kommer ned med eder, skulle I ikke se mit Ansigt mere.

Toe nang mah na tamnanawk khaeah, Asoi koek nam nawk to nang zo o haih tathuk ai nahaeloe, ka mikhmai nang hnu o let mak ai boeh, tiah nang thuih.

24 Og det skete, at vi i fore op til din Tjener, min Fader, i og vi gave ham min Herres Tale i til Kende.

Na tamnanawk kam pa khaeah ka caeh o let naah, ka angraeng nang mah nang thuih ih loknawk to ka thuih pae o boih.

25 Da sagde vor Fader: Drager hen igen, køber os lidt Spise!

To naah kam pa mah, Caeh o let ah loe, cang na qan pae o let ah, tiah ang naa.

26 Da sagde vi: Vi kunne ikke I fare ned; dersom vor yngste Broder er med os, da ville vi rejse ned; thi vi kunne ikke se den Mands Ansigt, dersom vor yngste Broder ikke er med os.

Toe kaicae mah, Ka caeh o tathuk let mak ai; asoi koek kam nawk angzoh naah ni ka caeh o thai tih; asoi koek kam nawk to om ai nahaeloe, to kami ih mikhmai to ka hnu o let thai mak ai boeh, tiah ka naa o.

27 Da sagde din Tjener, min Fader, til os: I vide, at min Hustru har født mig to.

Na tamna ih ampa mah, Ka zu mah caa hnetto ang sak pae, tito na panoek o.

28 Og den ene gik bort fra mig, og jeg sagde: Han er vist reven ihjel, og jeg har ikke set ham hidindtil.

Maeto loe kai khae hoiah caeh ving boeh pongah, Anih loe moi kasan mah taprawt pet pet boeh mue, tiah kang naa o. To pacoeng hoiah loe anih to ka hnu let ai boeh.

29 Dersom I toge ogsaa denne fra mit Ansigt, og han kom til Ulykke, da førte I mine graa Haar med Kummer ned i Graven. (Sheol h7585)

Anih hae na lak o let moe, kasae tongh moeng nahaeloe, palungset loiah ka lu nui ih sampok hoiah ni nawnto taprong thungah nang thak o tih boeh, tiah ang naa. (Sheol h7585)

30 Og nu, dersom jeg kommer til din Tjener, min Fader, og den unge Mand ikke er med os, efterdi hans Sjæl er bunden til den unge Mands Sjæl,

To pongah vaihi, nawkta hae hoi ai ah, na tamna mah kam pa khaeah ka caeh let nahaeloe, nawkta hinghaih hoi amhoe thai ai kam pa mah,

31 da sker det, naar han ser, at den unge Mand ikke er der, at han dør, og dine Tjenere ville bringe din Tjeners, vor Faders, graa Haar med Sorg til Graven. (Sheol h7585)

nawkta to khet hawk moe, kaicae hoi nawnto nawkta angzo ai, tiah panoek nahaeloe, anih loe dueh roep tih boeh; na tamnanawk mah palungset loiah anih lu nui ih sampok to taprong thungah ka laem o sak moeng tih. (Sheol h7585)

32 Thi din Tjener blev ansvarlig for den unge Mand hos min Fader og sagde: Dersom jeg ikke bringer dig ham igen, da vil jeg bære Skyld for min Fader alle Dage.

Na tamna kai mah nawkta to ngancuem ah kang zoh haih let han hmang, tiah ka thuih pae boeh; anih to kang zo haih let ai nahaeloe, ka hing thung kam pa hmaa ah kasae thuihaih ka phawh han hmang, tiah lok ka thuih boeh.

33 Og nu, kære, lad din Tjener blive min Herres Træl i Stedet for den unge Mand, men den unge Mand drage op med sine Brødre.

To pongah vaihi nawkta zuengah kai hae na tamna ah ka oh han, nawkta loe amyanawk hoi nawnto amlaemsak ah.

34 Thi hvorledes skulde jeg fare op til min Fader, uden at den unge Mand er med mig? jeg maatte da se paa det onde, som skulde ramme min Fader.

Nawkta om ai ah, kawbang maw kam pa khaeah kam laem let thai tih? To tih ai nahaeloe, kam pa nuiah kapha raihaih to ka hnu moeng tih, tiah a naa.