1 Mosebog 43

1 Og Hungeren var svar i Landet.

La famine s'appesantissait sur le pays.

2 Og det skete, der de havde fortæret Kornet, som de havde hentet fra Ægypten, da sagde deres Fader til dem: Farer hen igen og køber os lidt Spise!

Quand ils eurent fini de manger le blé qu'ils avaient apporté d'Egypte, leur père leur dit: " Retournez nous acheter un peu de vivres. "

3 Da talede Juda til ham, sigende: Manden vidnede alvorlig for os og sagde: I skulle ikke se mit Ansigt, uden eders Broder er med eder.

Juda lui répondit: " Cet homme nous a fait cette déclaration formelle: Vous ne verrez point ma face que votre frère ne soit avec vous.

4 Dersom du sender vor Broder med os, ville vi fare ned og købe dig Spise.

Si donc tu laisses venir notre frère avec nous, nous descendrons et nous t'achèterons des vivres.

5 Men dersom du ikke vil sende ham, fare vi ikke ned; thi Manden sagde til os: I skulle ikke se mit Ansigt, uden eders Broder er med eder.

Mais si tu ne le laisses pas venir, nous ne descendrons point; car cet homme nous a dit: Vous ne verrez pas ma face que votre frère ne soit avec vous. "

6 Og Israel sagde: Hvi have I gjort ilde mod mig ved at kundgøre Manden, at I havde endnu en Broder?

Et Israël dit: " Pourquoi m'avez-vous causé cette peine, de dire à cet homme que vous aviez encore un frère? "

7 Og de sagde: Manden spurgte nøje om os og om vor Slægt og sagde: lever eders Fader endnu? have I nogen Broder? da kundgjorde vi ham, eftersom han adspurgte; hvorlunde kunde vi saa lige vide, at han skulde sige: fører eders Broder ned?

Ils dirent: " Cet homme nous a adressé beaucoup de questions sur nous et sur notre famille, en disant: Votre père vit-il encore? Avez-vous un autre frère? Et nous avons répondu selon ces questions. Pouvions-nous savoir qu'il dirait: Faites descendre votre frère? "

8 Da sagde Juda til Israel, sin Fader: Lad den unge Mand fare med mig, at vi kunne gøre os rede og drage hen og leve og ikke dø, baade vi og du og vore smaa Børn.

Et Juda dit à Israël, son père: " Laisse partir l'enfant avec moi, afin que nous nous levions et nous mettions en route, et nous vivrons et ne mourrons point, nous, toi et nos petits enfants.

9 Jeg vil være ansvarlig for ham, du maa kræve ham af min Haand; dersom jeg ikke fører ham igen til dig og sætter ham for dit Ansigt, da vil jeg bære Skyld for dig alle Dage.

C'est moi qui réponds de lui, tu le redemanderas de ma main. Si je ne le ramène pas auprès de toi, si je ne le mets pas devant toi, je serai coupable envers toi à tout jamais.

10 Thi dersom vi ikke havde tøvet, da havde vi nu to Gange været her igen.

Car si nous n'avions pas tant tardé, nous serions maintenant deux fois de retour. "

11 Og Israel, deres Fader, sagde til dem: Om det saa skal være, da gører dette: tager af Landets bedste Frugt i eders Sække og fører ned til Manden som Skænk: lidt Balsam og lidt Honning, Urter og Ladanum, Pistacienødder og Mandler.

Israël, leur père, leur dit: " Eh bien, puisqu'il le faut, faites ceci: Prenez dans vos vaisseaux des meilleures productions du pays et portez à cet homme un présent: un peu de baume et un peu de miel, de l'astragale, du ladanum, des pistaches et des amandes.

12 Tager og andre Penge med eder; og tager de Penge, som vare komne oven i eders Poser, igen med eder; maaske det er en Vildfarelse;

Prenez dans vos mains de l'argent en double, et reportez celui qui a été mis à l'entrée de vos sacs, peut-être par erreur.

13 og tager eders Broder og gører eder rede, farer igen til Manden!

Prenez votre frère, levez-vous et retournez vers cet homme.

14 Og den almægtige Gud give eder Barmhjertighed for den Mand, at han lader eders anden Broder og Benjamin følge tilbage med eder; og jeg, skal jeg da være berøvet mine Børn, saa faar jeg være berøvet mine Børn.

Que le Dieu tout-puissant vous fasse trouver grâce devant cet homme, afin qu'il laisse revenir avec vous votre autre frère, ainsi que Benjamin! Pour moi, si je dois être privé de mes enfants, que j'en sois privé! "

15 Saa toge Mændene denne Skænk og toge dobbelte Penge i deres Haand og Benjamin og gjorde sig rede og droge ned til Ægypten og stode for Josefs Ansigt.

Les hommes prirent ce présent, et ils prirent dans leurs mains de l'argent au double, ainsi que Benjamin; et, s'étant levés, ils descendirent en Egypte et se présentèrent devant Joseph.

16 Da saa Josef Benjamin med dem og sagde til den, som forestod hans Hus: Før de Mænd til Huset og slagt Slagtekvæg og lav det til; thi disse Mænd skulle faa Mad med mig til Middag.

Dès que Joseph vit Benjamin avec eux, il dit à son intendant: " Fais entrer ces gens dans la maison, tue des victimes et apprête un repas, car ces gens mangeront avec moi à midi. "

17 Og Manden gjorde, som Josef sagde; og Manden førte Mændene i Josefs Hus.

Cet homme fit ce que Joseph avait ordonné, et il conduisit ces gens dans la maison de Joseph.

18 Men Mændene frygtede, fordi de bleve førte i Josefs Hus, og sagde: Vi føres her ind for de Penges Skyld, som forrige Gang vare komne tilbage i vore Poser, for at han kan vælte sig ind paa os og overfalde os og tage os til Trælle med vore Asener.

Pendant qu'on les conduisait à la maison de Joseph, les hommes eurent peur, et ils dirent: " C'est à cause de l'argent rapporté l'autre fois dans nos sacs qu'on nous emmène; c'est pour nous assaillir, tomber sur nous, nous prendre comme esclaves avec nos ânes. "

19 Derfor gik de til Manden, som forestod Josefs Hus, og talede med ham ved Husets Dør.

S'étant approchés de l'intendant de la maison de Joseph, ils lui adressèrent la parole, à l'entrée de la maison,

20 Og de sagde: Hør mig, min Herre! vi vare jo tilforn dragne ned for at købe Spise.

en disant: " Pardon, mon seigneur. Nous sommes déjà descendus une fois pour acheter des vivres.

21 Og det skete, der vi kom i Herberget og oplode vore Poser, se, da havde hver sine Penge oven i sin Pose, vore Penge efter deres Vægt, derfor have vi ført dem med os igen.

Au retour, quand nous arrivâmes à l'endroit où nous devions passer la nuit, nous avons ouvert nos sacs, et voici, l'argent de chacun était à l'entrée de son sac, notre argent selon son poids: nous le rapportons avec nous;

22 Og vi have taget andre Penge ned med os til at købe Spise for; vi vide ikke, hvo der lagde vore Penge i vore Poser.

et en même temps nous avons apporté d'autre argent pour acheter des vivres. Nous ne savons pas qui a mis notre argent dans nos sacs. "

23 Og han sagde: Fred være med eder, frygter ikke! eders Gud og eders Faders Gud har givet eder en Skat i eders Poser, eders Penge kom til mig; og han lod Simeon ud til dem.

Il leur dit: " Que la paix soit avec vous! Ne craignez rien. C'est votre Dieu, le Dieu de votre père, qui vous a donné un trésor dans vos sacs. Votre argent m'a été remis. " Et il leur amena Siméon.

24 Og Manden førte Mændene i Josefs Hus og gav dem Vand, og de toede deres Fødder; og han gav deres Asener Foder.

Cet homme, les ayant fait entrer dans la maison de Joseph, leur donna de l'eau et ils se lavèrent les pieds; il donna aussi du fourrage à leurs ânes.

25 Men de gjorde Gaven rede, indtil Josef kom om Middagen; thi de havde hørt, at de skulde faa Mad der.

Ils préparèrent leur présent, en attendant que Joseph vint à midi; car on leur avait annoncé qu'ils mangeraient chez lui.

26 Og Josef kom ind i Huset, og de bare ham den Skænk, som de havde i deres Haand, ind i Huset, og de faldt ned for ham paa Jorden.

Quand Joseph fut arrivé chez lui, ils lui apportèrent dans la maison le présent qu'ils avaient dans la main, et se prosternèrent par terre devant lui.

27 Men han hilsede dem og sagde: Gaar det eders Fader, den gamle, vel, som I talede om? lever han endnu?

Il leur demanda comment ils se portaient, puis il dit: " Votre vieux père, dont vous avez parlé, est-il en bonne santé? vit-il encore? "

28 De sagde: Det gaar din Tjener, vor Fader, vel, han lever endnu; og de bøjede sig og faldt ned for ham.

Ils répondirent: " Ton serviteur, notre père, est en bonne santé; il vit encore "; et ils s'inclinèrent et se prosternèrent.

29 Da opløftede han sine Øjne og saa Benjamin sin Broder, sin Moders Søn, og sagde: Er denne eders yngste Broder, som I talte til mig om? og han sagde: Gud være dig naadig, min Søn!

Joseph leva les yeux, et il vit Benjamin, son frère, fils de sa mère; il dit: " Est-ce là votre jeune frère dont vous m'avez parlé? " Et il dit: " Que Dieu te soit favorable, mon fils! "

30 Og Josef skyndte sig; thi hans Hjerte brændte imod hans Broder, og han søgte et Sted, hvor han kunde græde, og han gik ind i Kammeret og græd der.

Alors, en toute hâte, car ses entrailles étaient émues pour son frère, Joseph chercha un endroit pour pleurer; il entra dans sa chambre et il y pleura.

31 Og der han havde toet sit Ansigt, da gik han ud, og han holdt sig og sagde: Sætter Maden frem!

Après s'être lavé le visage, il sortit et, faisant des efforts pour se contenir, il dit: " Servez à manger. "

32 Saa satte de for ham særskilt og for dem særskilt og for Ægypterne, som aade med ham, særskilt, fordi Ægypterne ikke kunde æde Brød med Hebræerne; thi det er Ægypterne en Vederstyggelighed.

On le servit à part, et ses frères à part, à part aussi les Egyptiens qui mangeaient avec lui, car les Egyptiens ne peuvent prendre leurs repas avec les Hébreux: c'est une abomination pour les Egyptiens.

33 Og de sade lige for ham, den førstefødte efter sin Førstefødsel og den yngste efter sin Ungdom; og Mændene forundrede sig imellem sig indbyrdes.

Les frères de Joseph s'assirent devant lui, le premier-né selon son droit d'aînesse, et le plus jeune selon son âge; et ils se regardaient les uns les autres avec étonnement.

34 Og han lod bære Retter af det, som var for ham, til dem, og lod Benjamins Ret være mere end alle de andres Retter, fem Gange; og de drak og bleve drukne med ham.

Il leur fit porter des portions de devant lui, et la portion de Benjamin était cinq fois plus forte que les portions d'eux tous. Ils burent joyeusement avec lui.