< 1 Mosebog 41 >

1 Og det skete, der to Aar vare omme, da drømte Farao, og se, han stod ved Floden.
Hagi tare zagegafu agateretegeno Fero'a ava'na keana, Naeli timofo ankenare oti'negeno,
2 Og se, af Floden opsteg syv Køer, skønne af Udseende og fede paa Kød, og aade i Engen.
ame huno Naeli timpintira 7ni'a masavenke huno afovage Bulimakao afu'tamimo'za hanati'za, tinkenafinti traza tragahu'za nenazageno ke'ne.
3 Og se, syv andre Køer opstege efter disse af Floden, stygge af Udseende og magre paa Kød, og stode hos de andre Køer paa Bredden af Floden.
Anante'ma keana, ete 7ni'a zaferinage huno, vahe'mo kesane huga osu'nea Bulimakao afuzaga Naeli timpinti ehanati'za, tinkenafi ko'ma emani'naza bulimakane magopi oti'za mani'naze.
4 Og de Køer, som vare stygge af Udseende og magre paa Kød, opaade de syv Køer, som vare skønne af Udseende og fede; saa vaagnede Farao.
Haviza hu'za zaferinage hu'naza Bulimakao afumo'za, 7ni'a knare'ma hu'za afovage'ma hu'naza Bulimakao afutamina zamahe'za nehana hu'naze. Anazama keteno'a Fero'a avu'ma mase'nefintira oti'ne.
5 Og han faldt i Søvn og drømte anden Gang, og se, syv Aks voksede op paa eet Straa, fulde og gode.
Ete mago'ene Fero'a mase'neno ava'nama keana, mago witi ramparera ome ahente eme ahente huno 7ni'a ranra nenage huno knare hu'nea witi me'negeno ke'ne.
6 Og se, syv Aks, tynde og svedne af Østenvinden, skøde op efter dem.
Hanki ete henkama hanatia 7ni'a witi raga'amo'a osi higeno, zage hanatitegati ea zaho'mo azeri hagege higeno, nena'a fore hu so'e osu'ne.
7 Og de magre Aks opslugte de syv fede og fulde Aks; da vaagnede Farao, og se, det var en Drøm.
Hagi osi witi ragamo'za 7ni'a ranra witi raga rente'neana asgahu nevazizageno ke'ne. Fero'a otino keana higeno ava'na koe huno hu'ne.
8 Og det skete om Morgenen, da var hans Aand bekymret, og han sendte hen og lod kalde alle Spaamænd i Ægypten og alle de vise derudi, og Farao fortalte dem sin Drøm; men der var ingen, som udtydede Farao den.
Hagi nanterame otino antahintahi hakare nehuno, vahe huzmantege'za kasnampa vahezagane antahi'zane vahezagama Isipima nemaniza vahe ome zamasamige'za eme atru hu'naze. Fero'a ava'na ke'ama zamasmiana mago'mo'a eriama huno Ferona asamigara osu'ne.
9 Da talede den øverste Mundskænk til Farao og sagde: Jeg ihukommer i Dag min Synd.
Hagi anante vugota huno Fero kapure kva hunentea ne'mo'a amanage huno Ferona asami'ne, Ko'ma nagrama ufre'noa knazamofo nanekea meni huama hu'na kasamigahue.
10 Farao var vred paa sine Tjenere og lod mig sætte i Fængsel udi Huset hos den øverste for Livvagten, mig og den øverste Bager.
Feroga eri'za vahe ka'a karimpa aherantenka, kavate kva ne'mofo nompi, nagri'ene vugota huno breti negrea ne'ene kina hurante'nane.
11 Da drømte vi en Drøm i een Nat, jeg og han; vi drømte, hver efter sin Drøms Udtydning.
Magoke kerageke tarega'mota ava'na ke'noe. Agrane nagra'ene, ava'na ti'afina taregamota rurerure av'ana ke'noankino, agu'agesa'a metere hu'ne.
12 Og der var hos os en hebraisk ung Karl, en Tjener hos den øverste for Livvagten, og ham fortalte vi, og han udtydede os vore Drømme; hver efter sin Drøm udtydede han det.
Hibru nehazana magora anampina tagra'enena mani'neankino, kinimofo avate'ma kvama nehaza sondia vahe'mokizmi kva ne'mofo eri'za ne'mo kina hu'neno, ava'na keti'a agri asamukeno huama huno ana avana ketiamofo agu'agesa'a tasami'ne.
13 Og det skete, ligesom han udtydede os det, saa skete det; mig satte man i mit Sted igen, og ham hængte man.
Hagi huama'ma huno tasmi'nea kante anteno nagrira ete eri'zaniafi navrenenteno, agrira zafare aheno hanti'ne.
14 Da sendte Farao hen og lod kalde Josef, og de lode ham straks ud af Hulen, og han lod sig rage og førte sig i andre Klæder og kom til Farao.
Hagi Fero'a huzmantege'za Josefena mopa agu'a kina nompi mani'nege'za ame hu'za ome avre'za ageno, agi azoka hareno kena'a eri vasiteno, Fero avuga uhanati'ne.
15 Da sagde Farao til Josef: Jeg drømte en Drøm, og ingen er der, som kan udtyde den; men jeg har hørt sige om dig, at naar du hører en Drøm, kan du udtyde den.
Fero'a amanage huno Josefena asami'ne, Nagrama ke'noa ava'namofo agafa'a, magore huno eriama huno nasmiga vahera omanitfa hu'ne. Hagi kagri kagenke nasami'za, ava'na kea eriama nehane hu'za hu'naze.
16 Og Josef svarede Farao og sagde: Det staar ikke til mig; Gud skal svare Farao godt.
Higeno Josefe'a anage huno Ferona asami'ne, Nagra'a huamara osugahuanki, Anumzamo agrake Feroga ana avana keka'amofo agu'agesa'a eri ama huno kasamigahie.
17 Da sagde Farao til Josef: Der jeg drømte, se, da stod jeg paa Bredden af Floden.
Nehigeno Fero'a anage huno Josefena asami'ne, Ava'nama ke'nofina, Naeli timofo ankenare,
18 Og se, syv Køer opstege af Floden, fede paa Kød og skønne af Skikkelse, og de aade i Engen.
oti'nena negogeno, masavenke huno ra avufgane bulimakaona 7ni'a Naeli timpinti hanati'za traza nenazage'na ke'noe.
19 Og se, efter dem opstege syv andre Køer, tynde og saare stygge af Skikkelse og magre paa Kød; jeg har ikke set saa stygge som dem i hele Ægyptens Land.
Negogeno ana timpinti mago'ene 7ni'a zaferinage huno kesane osuga hu'nea bulimakao afutamina, magore hu'na Isipi mopafina kora onke'noa afuzaga ke'noe.
20 Og de magre og stygge Køer aade de syv første fede Køer.
Ana zaferinage huno asane huga osu'nea bulimakao afu'zagamo'za koteno'ma 7ni'a masavenke avufgane bulimakao afu'tmina zamahe'za ne'naze.
21 Og der de havde opædt dem, kendtes det dog ikke paa dem, at de havde opædt dem, og de vare stygge at se til ligesom tilforn; og jeg vaagnede.
Hianagi ana afu'zagamo'za kote'za mani'naza kanteke vahe'mofo asane osu'are mani'nazage'na nege'na, navu'ma mase'nofintira oti'noe.
22 Og jeg saa, der jeg drømte, og se, syv Aks, som voksede op paa eet Straa, fulde og gode.
Hagi ete mago'ane mase'nena mago ava'na koana, mago witimofo rampa'arera, 7ni'a ranra nena raga'a ome ahente eme ahente hu'negena,
23 Og se, efter dem skøde syv tørre Aks frem, som vare tynde og svedne af Østenvinden.
negogeno henka ete 7ni'a osasi rampa'ane witi hanatiana hagege hugege higeno, zage hanatitegati ea amuho'ane zaho'mo temagigeno hanati haviza hu'ne.
24 Og de tynde Aks opslugte de syv gode Aks; og jeg har sagt Spaamændene det, men ingen kan udtyde mig det.
Ana osi rampane witimo 7ni'a ranra rampamo nenage huno ahente'nea witi rampa'a, aga asgahu nakri'ne. Hige'na ana ava'nagea kasnampa vahe'zaga zamasmuanagi mago'mo'a huama huno onasmi'ne.
25 Og Josef sagde til Farao: Faraos Drøm, den er een: Gud giver Farao til Kende, hvad han vil gøre.
Josefe'a amanage huno Ferona asami'ne, Feroga tare ava'nama ke'nana zamo'a magoke kampi vu'ne, Anumzamo hania zamofo eri ama huno Agra'a Feroga eri kaveri hu'ne.
26 De syv gode Køer, de ere syv Aar, og de syv gode Aks, de ere syv Aar, det er een Drøm.
Hagi 7ni'a knare zamavufagane bulimakamo'za 7ni'a kafu hu avame hu'naze. Hanki 7 ni'a nena'ane witi rampamo'za 7ni'a kafu hu avame hu'nazankino, ana tarega ava'na kenamo'a magoke agu'agesage me'ne.
27 Og de syv magre og stygge Køer, de ere syv Aar, og de syv tomme Aks, svedne af Østenvinden, skulle være syv Hungers Aar.
Hagi 7ni'a knare osu zaferinage Bulimakaomozama marerinagenka ke'nanana, 7ni'a kafue. Hanki 7ni'a osasi huno hagege hu'nea witi ramparamima zage hanatitegati amuhonentake zaho'moma eme temagigenka ke'nanana, e'i 7ni'a kafufina tusi'a agatonto kna fore hugahie.
28 Det er det Ord, som jeg har sagt Farao: Gud lader Farao se, hvad han vil gøre.
Maka'zana meni fore hania zamofonku nagra huama huna Feroga negasamuankino, ama anazana fore'ma hania zamofo Anumzamo'a Agra'a eri ama huno Feroga kaveri hu'ne.
29 Se, der kommer syv Aar med stor Overflødighed i hele Ægyptens Land.
Hagi 7ni'a kafumofo agu'afina, maka Isipi mopafina, ne'zamo'a fore huhakare hugahie.
30 Og syv Hungers Aar skulle komme efter dem, at al den Overflødighed skal glemmes i Ægyptens Land, og Hungeren skal fortære Landet.
Hianagi 7ni'a kafumofo agu'afina tusi'a agatonto kna egahiankino, ana agatonto zamo'a Isipi mopafina kave'ma fore'ma hu'nea kna osanige'za, rama'a ne'zama fore'ma hu'nea kafuraminkura vahe'mo'za zamage kanigahaze. Hagi miko'zana ahe fanane hanigeno, mopamo'a haviza hugahie.
31 Og der skal ikke vides af den Overflødighed i Landet for den Hunger, som kommer derefter; thi den bliver meget svar.
Ana mopafina kave'ma fore nehiaza osuno, agatereno tusi'a agate'za fore hanige'za, ko'ma knare kafuma mani'naza zankura zamagesa ontahigahaze.
32 Men at Farao har drømt igen anden Gang betyder, at det skal visselig ske af Gud, og Gud skal snarlig gøre dette.
Ete mago'ene Anumzamo'ma ana ava'na ke Ferogama tare zupa kasmi'neana amanahu hu'ne, Anumzamo hanigeno ame huno anazana fore hugahie.
33 Saa se nu Farao sig om efter en forstandig og viis Mand, som han kan sætte over Ægyptens Land.
Hanki Feroga mago knare antahi'zane, agu'agesane ne' azeri otigeno Isipi mopa kegava hino.
34 Dette gøre Farao, og han beskikke Tilsynsmænd over Landet og tage den femte Del af Ægyptens Land i de syv Overflødigheds Aar.
Feroga mago'a vahe zamazeri otige'za, 7ni'a kafufina kegava hu'ne'za, ne'zamo'ma hakare hania knafina ne'zana eri'za 5fu'a kevu ante'ne'za anampinti mago kevua refko hu'za Isipi mopafina mago'zahu hu'za ne'zana eritru hiho.
35 Og de skulle samle alle Haande Spise udi disse tilkommende gode Aar og sanke Korn under Faraos Haand til Spise, i Stæderne, og de skulle forvare det.
Ne'zamo'ma hakare hania kafufina huge'za, maka'a ne'zana nompi eri tru hiho. Ferogama kegava hu'nana ranra kumate witi ragane ne'zanena eritru hute'za, vahe'mo'za kegava hiho.
36 Og den Spise skal være beskikket for Landet til de syv Hungerens Aar, som skulle komme over Ægyptens Land, at Landet ikke skal ødelægges af Hunger.
Isipi mopafina 7ni'a kafufima agatontoma fore'ma hania kna'afina, e'i anama eritru hania nezamo zamaza hanige'za, zamagakura hu'za ama ana mopafina ofrigahaze.
37 Og denne Tale var god for Faraos Øjne og for alle hans Tjeneres Øjne.
Hanki Fero'ene eri'za vahe'amozama ana nanekema antahi'zana knare hu'ne.
38 Og Farao sagde til sine Tjenere: Mon vi kunne finde nogen som denne, en Mand, i hvem Guds Aand er?
Fero'a eri'za naga'a zamasmino, Amanahukna huno, Anumzamofo Avamu'ene nera magora hakreta kegahuno?
39 Og Farao sagde til. Josef: Efterdi Gud har ladet dig vide alt dette, da er ingen saa forstandig og viis som du.
Anante Fero'a anage huno Josefena asmi'ne, Anumzamo ana maka'zana kagri kasmi'negu, magora knare antahi'zane vahera omani'naze.
40 Du skal være over mit Hus, og alt mit Folk skal være dine Ord lydigt; alene ved Tronen vil jeg være større end du.
Kagra nagri nona kegava hunenankena, ran tratera nagrake'za manisga hugantegahuanki, kema hanana kante vahenimo'za antahi kami'za kesga hugantegahaze.
41 Og Farao sagde til Josef: Se, jeg har sat dig over alt Ægyptens Land.
Anage huteno Fero'a mago'ane anage huno Josefena asami'ne, Nagra mika Isipi mopa kegava huogu kva kazeri otue.
42 Og Farao tog sin Ring af sin Haand og satte den paa Josefs Haand og lod ham føre i kostelige Linklæder og hængte en Guldkæde om hans Hals
Anage nehuno Fero'a azampinti agra'a rinia zafino Josefe azampi vazinenteno, knare kasefa kena eri vasinenteno, anankempi golire ananke nofi hunte'ne.
43 og lod ham age paa sin anden Vogn, og de raabte for ham: Abrek; og han satte ham over hele Ægyptens Land.
Fero amagenare kva ne'mofo karisifi avrentegeno vano nehige'za, agri avufi kezati'za husga hunente'za, agrite zamarena re'naze! Nehuno maka Isipi mopa agri kvafi ante'ne.
44 Og Farao sagde til Josef: Jeg er Farao; og uden din Villie skal ingen Mand opløfte sin Haand eller sin Fod i hele Ægyptens Land.
Mago'ene, Fero'a Josefena anage huno asmi'ne, Nagra Fero'na huankino kagripinti'ma kema e'orinesuno'a, mago'mo'e huno azana erisga huno mago'zana huge, maka Isipi mopafina aga rentegera osugahie.
45 Og Farao kaldte Josefs Navn Zafnath Panea og gav ham Asnath, en Datter af Præsten Potifera i On, til Hustru; saa drog Josef ud over Ægyptens Land.
Nehuno Josefenkura Zafenat-panea'e huno Fero'a agi'a antemine. Ana nehuno Oni kumate pristi ne' Potifera mofa Asenati ara avremine. Higeno Josefe'a agra Isipi mopa agu'afi vano nehige'za ke'naze.
46 Og Josef var tredive Aar gammel, der han stod for Farao, Kongen i Ægypten; og Josef gik ud fra Farao og rejste igennem hele Ægyptens Land.
Hagi Josefe'a 30'a Zagegafu huteno, Isipi kini ne' Ferontera eri'zana eri'ne. Ana huteno Josefe'a Fero enema mani'neretira atreno maka Isipi mopafina vano hu'ne.
47 Og Landet bar i Hobetal i de syv Overflødigheds Aar.
Hagi 7ni'a zagegafumofo agu'afina ne'zamo'a ana mopafina ampore'ne.
48 Og han samlede al Spise i de syv Aar, som vare i Ægyptens Land, og lagde Spise i Stæderne; hvad der voksede paa Markerne omkring hver Stad til Spise, det lagde han derudi.
Hutegeno maka ne'zama 7ni'a kafufi Isipi mopafi fore'ma hiana eritru huno ranra kumapima me'nea nontamimpi ante'ne. Maka'a hozafinti ne'zama eri'za e'nazana, mago mago kumate'ma me'nea nompi eri atru hutere hu'ne.
49 Saa samlede Josef Korn som Havets Sand, overmaade meget, indtil han lod af at tælle; thi der var ikke Tal derpaa.
Ana nehuno Josefe'a witi rgama eritru hu'neana, hagerinkenafi kasepankna huno zogi atru higeno, mago'ene sigerirera erinte'za hantigara osu'naze. Na'ankure nompina aviteno herafi ramigeno anara hu'ne.
50 Og før Hungerens Aar kom, blev der født Josef to Sønner, hvilke Asnath, en Datter af Præsten Potifera i On, fødte ham.
Agate kna fore osu'negeno, tare ne'mofavre Josefena fore humi'ne. Oni kumate pristi ne' Potifera mofa Asenati ana mofavrerarena kase ami'ne.
51 Og Josef kaldte den førstefødtes Navn Manasse; „thi Gud har ladet mig glemme al min Møje og alt min Faders Hus‟.
Hagi Josefe'a zage ne'mofavre'amofo agi'a, Manase'e huno antenemino anage hu'ne, na'ankure knazama eri'noane, nenfa nonku'enena Anumzamo'a eri nagekani nante'ne.
52 Og den andens Navn kaldte han Efraim; „thi Gud har gjort mig frugtbar i min Elendigheds Land‟.
Anantera mago ne'mofavre nenteno agi'a, Efraemi'e huno antenemino anage hu'ne, natazampi mani'noa mopafi Anumzamo nazeri raga renante'ne.
53 Og de syv Overflødigheds Aar endte, som vare i Ægyptens Land.
Hagi 7ni'a kafumofo agu'afi Isipi mopafima ne'zamo'ma ampomare'nereti vagaregeno,
54 Og de syv Hungerens Aar begyndte at komme, som Josef havde sagt, og der var Hunger i alle Landene, men der var Brød i det hele Ægyptens Land.
Josefe'ma ke hu'nere, 7ni'a kafumofo agu'afina agate kna egeno miko'a mopa kaziga aga'zanku huva re'neanagi, Isipi mopamofo agu'afina ne'zana me'ne.
55 Der hele Ægyptens Land led Hunger, da raabte Folket til Farao om Brød; men Farao sagde til alle Ægyptere: Gaar til Josef, hvad han siger eder, skulle I gøre.
Tusi zamagazanku maka Isipi mopafina nehu'za, Ferontega nezanku zavike hazageno, Fero'a maka Isipi vahera zamasmino, Josefente vinkeno'ma na'ane nanekema tmasmisiana kema haniaza hiho.
56 Der Hungeren var i hele Landet, da oplod Josef alle Steder, hvor noget var, og solgte Ægypterne Korn; thi Hungeren tog Overhaand i Ægyptens Land.
Maka kaziga mopa kagi'afina zamagaku hazageno, Josefe'a mika feno nona anagige'za Isipi vahe'mo'za anampinti ne'zana miza se'naze. Ana nehigeno tusi'a agate'zamo miko Isipi mopafina fore hu'ne.
57 Og fra alle Lande kom man til Ægypten for at købe hos Josef; thi Hungeren var meget svar i alle Lande.
Zamagazamo maka kaziga mopafina hige'ze maka kaziga mopareti vahe'mo'za, Isipiti witi ne'zazmia Josefenteti eme miza hu'naze.

< 1 Mosebog 41 >