< 1 Mosebog 41 >

1 Og det skete, der to Aar vare omme, da drømte Farao, og se, han stod ved Floden.
After two years Pharao had a dream. He thought he stood by the river,
2 Og se, af Floden opsteg syv Køer, skønne af Udseende og fede paa Kød, og aade i Engen.
Out of which came up seven kine, very beautiful and fat: and they fed in marshy places.
3 Og se, syv andre Køer opstege efter disse af Floden, stygge af Udseende og magre paa Kød, og stode hos de andre Køer paa Bredden af Floden.
Other seven also came up out of the river, ill favoured, and leanfleshed: and they fed on the very bank of the river, in green places:
4 Og de Køer, som vare stygge af Udseende og magre paa Kød, opaade de syv Køer, som vare skønne af Udseende og fede; saa vaagnede Farao.
And they devoured them, whose bodies were very beautiful and well conditioned. So Pharao awoke.
5 Og han faldt i Søvn og drømte anden Gang, og se, syv Aks voksede op paa eet Straa, fulde og gode.
He slept again, and dreamed another dream: Seven ears of corn came up upon one stalk full and fair:
6 Og se, syv Aks, tynde og svedne af Østenvinden, skøde op efter dem.
Then seven other ears sprung up thin and blasted,
7 Og de magre Aks opslugte de syv fede og fulde Aks; da vaagnede Farao, og se, det var en Drøm.
And devoured all the beauty of the former. Pharao awaked after his rest:
8 Og det skete om Morgenen, da var hans Aand bekymret, og han sendte hen og lod kalde alle Spaamænd i Ægypten og alle de vise derudi, og Farao fortalte dem sin Drøm; men der var ingen, som udtydede Farao den.
And when morning was come, being struck with fear, he sent to all the interpreters of Egypt, and to all the wise men: and they being called for, he told them his dream, and there was not any one that could interpret it.
9 Da talede den øverste Mundskænk til Farao og sagde: Jeg ihukommer i Dag min Synd.
Then at length the chief butler remembering, said: I confess my sin:
10 Farao var vred paa sine Tjenere og lod mig sætte i Fængsel udi Huset hos den øverste for Livvagten, mig og den øverste Bager.
The king being angry with his servants, commanded me and the chief baker to be cast into the prison of the captain of the soldiers:
11 Da drømte vi en Drøm i een Nat, jeg og han; vi drømte, hver efter sin Drøms Udtydning.
Where in one night both of us dreamed a dream foreboding things to come.
12 Og der var hos os en hebraisk ung Karl, en Tjener hos den øverste for Livvagten, og ham fortalte vi, og han udtydede os vore Drømme; hver efter sin Drøm udtydede han det.
There was there a young man a Hebrew, servant to the same captain of the soldiers: to whom we told our dreams,
13 Og det skete, ligesom han udtydede os det, saa skete det; mig satte man i mit Sted igen, og ham hængte man.
And we heard what afterwards the event of the thing proved to be so. For I was restored to my office: and he was hanged upon a gibbet.
14 Da sendte Farao hen og lod kalde Josef, og de lode ham straks ud af Hulen, og han lod sig rage og førte sig i andre Klæder og kom til Farao.
Forthwith at the king’s command, Joseph was brought out of the prison, and they shaved him, and changing his apparel, brought him in to him.
15 Da sagde Farao til Josef: Jeg drømte en Drøm, og ingen er der, som kan udtyde den; men jeg har hørt sige om dig, at naar du hører en Drøm, kan du udtyde den.
And he said to him: I have dreamed dreams, and there is no one that can expound them: Now I have heard that thou art very wise at interpreting them.
16 Og Josef svarede Farao og sagde: Det staar ikke til mig; Gud skal svare Farao godt.
Joseph answered: Without me, God shall give Pharao a prosperous answer.
17 Da sagde Farao til Josef: Der jeg drømte, se, da stod jeg paa Bredden af Floden.
So Pharao told what he had dreamed: Methought I stood upon the bank of the river,
18 Og se, syv Køer opstege af Floden, fede paa Kød og skønne af Skikkelse, og de aade i Engen.
And seven kine came up out of the river exceeding beautiful and full of flesh: and they grazed on green places in a marshy pasture.
19 Og se, efter dem opstege syv andre Køer, tynde og saare stygge af Skikkelse og magre paa Kød; jeg har ikke set saa stygge som dem i hele Ægyptens Land.
And behold, there followed these, other seven kine, so very ill favoured and lean, that I never saw the like in the land of Egypt:
20 Og de magre og stygge Køer aade de syv første fede Køer.
And they devoured and consumed the former,
21 Og der de havde opædt dem, kendtes det dog ikke paa dem, at de havde opædt dem, og de vare stygge at se til ligesom tilforn; og jeg vaagnede.
And yet gave no mark of their being full: but were as lean and ill favoured as before. I awoke, and then fell asleep again,
22 Og jeg saa, der jeg drømte, og se, syv Aks, som voksede op paa eet Straa, fulde og gode.
And dreamed a dream: Seven ears of corn grew upon one stalk, full and very fair.
23 Og se, efter dem skøde syv tørre Aks frem, som vare tynde og svedne af Østenvinden.
Other seven also thin and blasted, sprung of the stock:
24 Og de tynde Aks opslugte de syv gode Aks; og jeg har sagt Spaamændene det, men ingen kan udtyde mig det.
And they devoured the beauty of the former: I told this dream to the conjecturers, and there is no man that can expound it.
25 Og Josef sagde til Farao: Faraos Drøm, den er een: Gud giver Farao til Kende, hvad han vil gøre.
Joseph answered: The king’s dream is one: God hath shewn to Pharao what he is about to do.
26 De syv gode Køer, de ere syv Aar, og de syv gode Aks, de ere syv Aar, det er een Drøm.
The seven beautiful kine, and the seven full ears, are seven years of plenty: and both contain the same meaning of the dream.
27 Og de syv magre og stygge Køer, de ere syv Aar, og de syv tomme Aks, svedne af Østenvinden, skulle være syv Hungers Aar.
And the seven lean and thin kine that came up after them, and the seven thin ears that were blasted with the burning wind, are seven years of famine to come:
28 Det er det Ord, som jeg har sagt Farao: Gud lader Farao se, hvad han vil gøre.
Which shall be fulfilled in this order:
29 Se, der kommer syv Aar med stor Overflødighed i hele Ægyptens Land.
Behold, there shall come seven years of great plenty in the whole land of Egypt:
30 Og syv Hungers Aar skulle komme efter dem, at al den Overflødighed skal glemmes i Ægyptens Land, og Hungeren skal fortære Landet.
After which shall follow other seven years of so great scarcity, that all the abundance before shall be forgotten: for the famine shall consume all the land,
31 Og der skal ikke vides af den Overflødighed i Landet for den Hunger, som kommer derefter; thi den bliver meget svar.
And the greatness of the scarcity shall destroy the greatness of the plenty.
32 Men at Farao har drømt igen anden Gang betyder, at det skal visselig ske af Gud, og Gud skal snarlig gøre dette.
And for that thou didst see the second time a dream pertaining to the same thing: it is a token of the certainty, and that the word of God cometh to pass, and is fulfilled speedily.
33 Saa se nu Farao sig om efter en forstandig og viis Mand, som han kan sætte over Ægyptens Land.
Now therefore let the king provide a wise and industrious man, and make him ruler over the land of Egypt:
34 Dette gøre Farao, og han beskikke Tilsynsmænd over Landet og tage den femte Del af Ægyptens Land i de syv Overflødigheds Aar.
That he may appoint overseers over all the countries: and gather into barns the fifth part of the fruits, during the seven fruitful years,
35 Og de skulle samle alle Haande Spise udi disse tilkommende gode Aar og sanke Korn under Faraos Haand til Spise, i Stæderne, og de skulle forvare det.
That shall now presently ensue: and let all the corn be laid up under Pharao’s hands and be reserved in the cities.
36 Og den Spise skal være beskikket for Landet til de syv Hungerens Aar, som skulle komme over Ægyptens Land, at Landet ikke skal ødelægges af Hunger.
And let it be in readiness, against the famine of seven years to come, which shall oppress Egypt, and the land shall not be consumed with scarcity.
37 Og denne Tale var god for Faraos Øjne og for alle hans Tjeneres Øjne.
The counsel pleased Pharao and all his servants.
38 Og Farao sagde til sine Tjenere: Mon vi kunne finde nogen som denne, en Mand, i hvem Guds Aand er?
And he said to them: Can we find such another man, that is full of the spirit of God?
39 Og Farao sagde til. Josef: Efterdi Gud har ladet dig vide alt dette, da er ingen saa forstandig og viis som du.
He said therefore to Joseph: Seeing God hath shewn thee all that thou hast said, can I find one wiser and one like unto thee?
40 Du skal være over mit Hus, og alt mit Folk skal være dine Ord lydigt; alene ved Tronen vil jeg være større end du.
Thou shalt be over my house, and at the commandment of thy mouth all the people shall obey: only in the kingly throne will I be above thee.
41 Og Farao sagde til Josef: Se, jeg har sat dig over alt Ægyptens Land.
And again Pharao said to Joseph: Behold, I have appointed thee over the whole land of Egypt.
42 Og Farao tog sin Ring af sin Haand og satte den paa Josefs Haand og lod ham føre i kostelige Linklæder og hængte en Guldkæde om hans Hals
And he took his ring from his own hand, and gave it into his hand: and he put upon him a robe of silk, and put a chain of gold about his neck.
43 og lod ham age paa sin anden Vogn, og de raabte for ham: Abrek; og han satte ham over hele Ægyptens Land.
And he made him go up into his second chariot, the crier proclaiming that all should bow their knee before him, and that they should know he was made governor over the whole land of Egypt.
44 Og Farao sagde til Josef: Jeg er Farao; og uden din Villie skal ingen Mand opløfte sin Haand eller sin Fod i hele Ægyptens Land.
And the king said to Joseph: I am Pharao; without thy commandment no man shall move hand or foot in all the land of Egypt.
45 Og Farao kaldte Josefs Navn Zafnath Panea og gav ham Asnath, en Datter af Præsten Potifera i On, til Hustru; saa drog Josef ud over Ægyptens Land.
And he turned his name, and called him in the Egyptian tongue, The saviour of the world. And he gave him to wife Aseneth the daughter of Putiphare priest of Heliopolis. Then Joseph went out to the land of Egypt:
46 Og Josef var tredive Aar gammel, der han stod for Farao, Kongen i Ægypten; og Josef gik ud fra Farao og rejste igennem hele Ægyptens Land.
(Now he was thirty years old when he stood before king Pharao) and he went round all the countries of Egypt.
47 Og Landet bar i Hobetal i de syv Overflødigheds Aar.
And the fruitfulness of the seven years came: and the corn being bound up into sheaves was gathered together into the barns of Egypt.
48 Og han samlede al Spise i de syv Aar, som vare i Ægyptens Land, og lagde Spise i Stæderne; hvad der voksede paa Markerne omkring hver Stad til Spise, det lagde han derudi.
And all the abundance of grain was laid up in every city.
49 Saa samlede Josef Korn som Havets Sand, overmaade meget, indtil han lod af at tælle; thi der var ikke Tal derpaa.
And there was so great abundance of wheat, that it was equal to the sand of the sea, and the plenty exceeded measure.
50 Og før Hungerens Aar kom, blev der født Josef to Sønner, hvilke Asnath, en Datter af Præsten Potifera i On, fødte ham.
And before the famine came, Joseph had two sons born: whom Aseneth the daughter of Putiphare priest of Heliopolis bore unto him.
51 Og Josef kaldte den førstefødtes Navn Manasse; “thi Gud har ladet mig glemme al min Møje og alt min Faders Hus”.
And he called the name of the firstborn Manasses, saying: God hath made me to forget all my labours, and my father’s house.
52 Og den andens Navn kaldte han Efraim; “thi Gud har gjort mig frugtbar i min Elendigheds Land”.
And he named the second Ephraim, saying: God hath made me to grow in the land of my poverty.
53 Og de syv Overflødigheds Aar endte, som vare i Ægyptens Land.
Now when the seven years of the plenty that had been in Egypt were past:
54 Og de syv Hungerens Aar begyndte at komme, som Josef havde sagt, og der var Hunger i alle Landene, men der var Brød i det hele Ægyptens Land.
The seven years of scarcity, which Joseph had foretold, began to come: and the famine prevailed in the whole world, but there was bread in all the land of Egypt.
55 Der hele Ægyptens Land led Hunger, da raabte Folket til Farao om Brød; men Farao sagde til alle Ægyptere: Gaar til Josef, hvad han siger eder, skulle I gøre.
And when there also they began to be famished, the people cried to Pharao for food. And he said to them: Go to Joseph: and do all that he shall say to you.
56 Der Hungeren var i hele Landet, da oplod Josef alle Steder, hvor noget var, og solgte Ægypterne Korn; thi Hungeren tog Overhaand i Ægyptens Land.
And the famine increased daily in all the land: and Joseph opened all the barns, and sold to the Egyptians: for the famine had oppressed them also.
57 Og fra alle Lande kom man til Ægypten for at købe hos Josef; thi Hungeren var meget svar i alle Lande.
And all provinces came into Egypt, to buy food, and to seek some relief of their want.

< 1 Mosebog 41 >