1 Mosebog 4
1 Og Adam kendte sin Hustru Eva; og hun undfik og fødte Kain og sagde: Jeg har faaet en Mand, som er Herren.
Te phoeiah Adam loh a yuu Eve te a ming. A yuu khaw vawn tih Kain te a cun hatah, “BOEIPA taengkah hlang ka dang coeng,” a ti.
2 Og hun blev ved at føde, nemlig hans Broder Abel; og Abel blev en Faarehyrde, og Kain dyrkede Jorden.
Te phoeiah Kain kah a mana Abel te pahoi a cun. Te vaengah Abel tah boiva aka dawn la om tih Kain tah lo tawn la om.
3 Og det hændte sig, der en Tid var forløben, og Kain frembar et Offer til Herren af Jordens Frugt.
A bawtnah khohnin ah BOEIPA taengah khosaa la diklai kah a thaih te Kain loh a khuen.
4 Og Abel, ogsaa han bar frem af sin Hjords første Affødning og af deres Fedme; og Herren saa til Abel og til hans Offer.
Tedae Abel long tah amah kah boiva cacuek neh aka tha te a Khuen van. Te dongah BOEIPA loh Abel so neh anih kah khosaa te a uem pah.
5 Men til Kain og til hans Offer saa han ikke; da blev Kain meget vred, og hans Ansigt falmede.
Tedae Kain neh anih kah khosaa te a uem pah pawt dongah Kain te mat sai tih a maelhmai khaw tal.
6 Og Herren sagde til Kain: Hvi er du vred, og hvi er dit Ansigt falmet?
Te dongah BOEIPA loh Kain taengah “Nang te balae tih na sai? Te phoeiah balae tih na maelhmai a tal?
7 Er det ikke saa, at dersom du gør godt, da er du behagelig, og dersom du ikke gør godt, da ligger Synden for Døren, og til dig er dens Attraa? men du skal herske over den.
Doe hamla a then mai moenih a? Na then pawt dongah ni thohka ah tholhnah a kol mai. Tedae a lungdueknah te nang ham om mai cakhaw namah loh a soah taemrhai saw,” a ti nah.
8 Og Kain talede med Abel sin Broder; og det hændte sig, der de vare paa Marken, da stod Kain op imod Abel sin Broder og ihjelslog ham.
Tedae Kain loh a mana Abel te kohong la a khue tih a om rhoi vaengah Kain loh a mana Abel te a hnueih tih a ngawn.
9 Og Herren sagde til Kain: Hvor er Abel, din Broder? Og han sagde: Jeg ved ikke, mon jeg være min Broders Vogter?
Te dongah BOEIPA loh Kain taengah, “Na mana Abel ta?” a ti nah hatah Kain loh, “Ka ming pawh. Kai loh ka mana ka dawn a?” a ti nah.
10 Og han sagde: Hvad har du gjort? din Broders Blods Røst raaber til mig af Jorden.
Te vaengah BOEIPA loh, “Balae na saii? na mana thii ol loh diklai lamkah kai taengla ha pang coeng.
11 Og nu være du forbandet fra Jorden, som oplod sin Mund til at tage din Broders Blod af din Haand.
Te dongah nang kut lamkah na manuca kah thii aka duen ham a ka aka ang diklai lamloh nang tah thae m'phoei thil coeng.
12 Naar du dyrker Jorden, skal den ikke ydermere give dig sin Kraft; ustadig og flygtig skal du være paa Jorden.
Khohmuen te na tawn vaengah nang taengah a thadueng paek ham koei mahpawh. Diklai ah aka hinghuen tih aka rhaehba la na om ni,” a ti nah.
13 Da sagde Kain til Herren: Min Misgerning er større, end jeg kan bære.
Tedae Kain loh BOEIPA taengah, “Kai kathaesainah te phueih ham lakah len aih.
14 Se, du har i Dag drevet mig fra Jordens Kreds, og jeg maa skjule mig for dit Ansigt; og jeg bliver ustadig og flygtig paa Jorden, og det vil ske, hvo som finder mig, slaar mig ihjel.
Tihnin ah kai he diklai hman neh namah hmuh lamkah nan haek dongah ka thuh uh ni. Tedae aka poeng aka doe ka om phoeiah diklai ah ka pamdah cakhaw kai aka hmu boeih loh kai n'ngawn pawn ni he,” a ti nah.
15 Men Herren sagde til ham: Derfor, hvo som ihjelslaar Kain, paa ham skal det hævnes syvfold; saa satte Herren for Kain et Tegn, at ingen, som fandt ham, skulde slaa ham ihjel.
Tedae BOEIPA loh anih taengah, “Kain aka ngawn boeih te tah voei rhih due phulo saeh,” a ti nah. Te dongah anih aka hmu boeih loh anih te ngawn pawt ham Kain soah BOEIPA loh miknoek a paek.
16 Saa gik Kain ud fra Herrens Ansigt og blev i det Land Nod Østen for Eden.
Te dongah Kain tah BOEIPA mikhmuh lamkah cet tih Eden kah khothoeng ben Nodi khohmuen ah kho a sak.
17 Og Kain kendte sin Hustru, og hun undfik og fødte Hanok; og han byggede en Stad og kaldte Stadens Navn efter sin Søns Navn, Hanok.
Te vaengah Kain loh a yuu te a ming. Te dongah pumrhih tih Enok te a cun. Te vaengkah khopuei a thoong tih khopuei ming te a capa ming Enok kho la a khue.
18 Og for Hanok blev født Irad, og Irad avlede Mehujael, og Mehujael avlede Mathusael, og Mathusael avlede Lamek.
Te phoeiah Enok loh Irad a sak tih Irad loh Mahujael a sak. Mahujael loh Methusael te a sak. Methusael loh Lamek te a sak.
19 Og Lamek tog sig to Hustruer, den enes Navn var Ada, og den andens Navn Zilla.
Te phoeiah Lamek loh amah ham yuu panit a loh tih pakhat kah a ming tah Adah tih a pabae kah a ming tah Zillah ni.
20 Og Ada fødte Jabal; han var Fader til dem, som boede i Telte og vogtede Kvæg.
Te vaengah Adah loh Jabal te a cun tih anih te dap ah kho aka sa tih boiva aka toi rhoek kah pa la om.
21 Og hans Broders Navn var Jubal; han var Fader til alle dem, der legede paa Harpe og Fløjte.
Tedae a mana, a ming tah Jubal tih anih te rhotoeng neh phavi aka tum boeih kah a napa la om.
22 Og Zilla, ogsaa hun fødte, nemlig Thubalkain, som kunstigen gjorde alle Haande skarpt Kobber- og Jerntøj; og Thubalkains Søster var Naama.
Zillah long khaw rhohum neh thi tubael boeih aka hnaa Tubalkain neh Tubalkain kah a ngannu Naamah te khaw a cun.
23 Og Lamek sagde til sine Hustruer: Ada og Zilla, hører min Røst, Lameks Hustruer, mærker min Tale! Om jeg har slagen en Mand ihjel, mig til et Saar, og en Dreng, mig til en Byld:
Te vaengah Lamek loh a yuu rhoi Adah neh Zillah taengah, “Lamek yuu rhoi, kai ol he ya rhoi lamtah kai kah olthui he hnakaeng rhoi lah. Kai tloh kong neh ka boengha kongah camoe, hlang pakhat ka ngawn coeng.
24 da skal Kain hævnes syvfold, og Lamek halvfjerdsindstyve Gange og syv Gange.
Kain ham voei rhih la phu a loh atah Lamek ham khaw voei sawmrhih neh parhih la phuloh pah saeh,” a ti nah.
25 Og Adam kendte ydermere sin Hustru, og hun fødte en Søn og kaldte hans Navn Seth; thi Gud har sat mig, sagde hun, en anden Sæd i Abels Sted; thi Kain slog ham ihjel.
Te phoeiah Adam loh a yuu te koep a ming tih, capa a cun hatah Abel te Kain loh a ngawn coeng dae a yueng la Pathen loh tiingan a tloe kai ham a khueh coeng' a ti dongah anih ming te Seth la a khue.
26 Og for Seth blev og født en Søn, og han kaldte hans Navn Enos; da begyndte man at paakalde Herrens Navn.
Te phoeiah Seth long khaw capa a sak tih a ming te Enosh a sui. Te vaengah Yahweh ming te phoei ham a tong.
