1 Mosebog 39
1 Og Josef var ført ned til Ægypten, og Potifar, Faraos Hofsinde, Øverste for Livvagten, en ægyptisk Mand, købte ham af Ismaeliterne, som havde ført ham did ned.
Pea naʻe ʻave ʻa Siosefa ki ʻIsipite; pea ko Potifa ko e matāpule ʻa Felo, ko e pule ʻoe kau leʻo, ko e tangata ʻIsipite, naʻa ne fakatau ia ʻi he nima ʻoe kau ʻIsimeʻeli, ʻakinautolu naʻa nau ʻomi ia ki ai.
2 Og Herren var med Josef, at han blev en lykkelig Mand, og han var i sin Herres, den Ægypters Hus.
Pea naʻe ia Siosefa ʻa Sihova, pea ko e tangata monūʻia ia, pea naʻa ne ʻi he fale ʻo ʻene ʻeiki, ko e tangata ʻIsipite.
3 Og hans Herre saa, at Herren var med ham; thi alt det, han gjorde, lod Herren lykkes ved hans Haand.
Pea mamata ʻene ʻeiki ki he ʻiate ia ʻa Sihova, pea mo e fakamonūʻia ʻe Sihova ʻi hono nima ʻae meʻa kotoa pē naʻa ne fai.
4 Og Josef fandt Naade for hans Øjne og tjente ham, og han satte ham over sit Hus, og alt det, han havde, gav han i hans Haand.
Pea naʻe lelei ʻa Siosefa ʻi hono ʻao, ʻo ne ngāue kiate ia, pea ne fakanofo ia ke leʻohi hono fale, pea naʻa ne tuku ki hono nima ʻa ʻene meʻa kotoa pē.
5 Og det skete, fra den Tid han havde sat ham over sit Hus og over alt, hvad han havde, da velsignede Herren Ægypterens Hus for Josefs Skyld; og der var Herrens Velsignelse i alt det, han havde i Huset og paa Marken.
Pea talu ʻae fakanofo ia ke leʻohi hono fale, pea mo ʻene meʻa fulipē, naʻe tāpuaki ʻe Sihova ʻae fale ʻoe tangata ʻIsipite, koeʻuhi ko Siosefa: pea ko e tāpuaki ʻa Sihova naʻe ʻi heʻene meʻa kotoa pē, ʻi he fale, pea ʻi he ngoue.
6 Og han overlod alting, som han havde, i Josefs Haand, og saa ikke til med ham i noget uden den Mad, som han selv aad. Og Josef var smuk af Skikkelse og smuk af Udseende.
Pea naʻa ne tuku ʻene meʻa kotoa pē ki he nima ʻo Siosefa; pea naʻe ʻikai te ne tokangaʻi ʻe ia haʻane meʻa, ka ko e mā pe naʻa ne kai. Pea ko e tangata sino lelei ʻa Siosefa mo toulekeleka.
7 Og det hændte sig derefter, at hans Herres Hustru kastede sine Øjne paa Josef og sagde: Lig hos mig!
Pea hili ʻae ngaahi meʻa ni, naʻe fakasiosio ʻae uaifi ʻoe ʻeiki ʻa Siosefa kiate ia; pea ne pehē, Haʻu ke ta mohe.
8 Men han vægrede sig og sagde til sin Herres Hustru: Se, min Herre ser ikke til med mig i noget af, hvad der er i Huset, og alt, hvad han har, har han givet i min Haand.
Ka naʻe ʻikai loto ia ki ai, ʻo ne pehē ki he uaifi ʻo hono ʻeiki, “Vakai, ʻoku ʻikai ʻiloʻi ʻe heʻeku ʻeiki ʻae ngaahi meʻa ʻoku ʻoʻona ʻi he fale, pea kuo ne tuku ia kotoa pē ki hoku nima:
9 Han selv er ikke større i dette Hus end jeg, og han formener intet for mig uden dig, fordi du er hans Hustru; og hvorledes skal jeg gøre denne store Ondskab og synde imod Gud.
ʻoku ʻikai ha tokotaha ʻoku lahi hake ʻiate au ʻi he fale ni; pea naʻe ʻikai te ne taʻofi au mei ha meʻa ʻe taha, ka ko Koe pe, koeʻuhi ko hono uaifi koe: pea ʻe fēfē ʻeku fai ʻae hala lahi ni, ke u halaia ai ki he ʻOtua?”
10 Og det skete, som hun talede til Josef Dag efter Dag, adlød han hende dog ikke med at ligge hos hende eller at være med hende.
Pea ʻi heʻene lea pe ʻi he ʻaho kotoa pē kia Siosefa, naʻe ʻikai te ne tokanga kiate ia, ke na mohe, pe ke ofi kiate ia.
11 Og det hændte sig en Dag, der han kom i Huset at gøre sin Gerning, og der var ingen af Husets Mænd der i Huset,
Pea ʻi he ngaahi ʻaho ko ia, naʻe pehē, naʻe hū [ʻa Siosefa ]ki fale ke fai ʻene ngāue; pea naʻe ʻikai ha tangata ʻoe kakai ʻoe fale ʻi ai.
12 da tog hun ham fat ved hans Klædebon og sagde: Lig hos mig; men han efterlod sit Klædebon i hendes Haand og flyede og gik udenfor.
Pea naʻa ne puke ki hono kofu, ʻo ne pehē, “Haʻu ke ta mohe;” ka naʻe siʻaki ʻe [Siosefa ]hono kofu ʻi hono nima, ka ka hola ia ʻo hao kituʻa.
13 Og det skete, som hun saa, at han efterlod sit Klædebon i hendes Haand og flyede udenfor,
Pea naʻe hoko ʻo pehē, ʻi heʻene mamata kuo tuku hono kofu ki hono nima, pea kuo hola ia kituʻa,
14 da kaldte hun ad sine Husfolk og sagde til dem, sigende: Ser, han har ført os en hebraisk Mand paa, at drive Spot med os; han kom ind til mig at ligge hos mig, men jeg kaldte med høj Røst.
Naʻa ne ui ki he kau tangata ʻo hono fale, ʻo ne pehē kiate kinautolu, “Vakai, kuo ne ʻomi ʻae Hepelū ni ke pauʻusiʻi mai kiate kitautolu: naʻe haʻu ia kiate au ke ma mohe mo ia, pea u kalanga ʻi he leʻo lahi:”
15 Og det skete, der han hørte, at jeg opløftede min Røst og kaldte, da efterlod han sit Klædebon hos mig og flyede og gik udenfor.
Pea kuo fanongo ia kuo u hiki hoku leʻo ʻo kalanga, ʻiloange, naʻa ne siʻaki hono kofu kiate au, ka ka hola, pea mole kituaʻā.
16 Og hun lod hans Klædebon ligge hos sig, indtil hans Herre kom hjem.
Pea naʻa ne tuku maʻu hono kofu, kaeʻoua ke haʻu ʻene ʻeiki.
17 Og hun talte til ham lige de samme Ord og sagde: Den hebraiske Tjener, som du har ført os paa, kom til mig at drive Spot med mig.
Pea naʻa ne lea kiate ia ʻi he lea ni, ʻo pehē, “Ko e tamaioʻeiki Hepelū naʻa ke ʻomi kiate kitautolu, naʻe haʻu kiate au ke pauʻu mai kiate au.
18 Og det skete, der jeg opløftede min Røst og kaldte, da efterlod han sit Klædebon hos mig og flyede udenfor.
Pea ʻi heʻeku hiki hake hoku leʻo ʻo kalanga, ʻiloange, naʻa ne siʻaki hono kofu kiate au, pea hola kituaʻā.”
19 Og det skete, der hans Herre hørte sin Hustrus Ord, som hun talede til ham, sigende: Paa den Maade har din Tjener gjort imod mig, da blev han meget vred.
Pea kuo fanongo ʻa ʻene ʻeiki ki he ngaahi lea ʻa hono uaifi, ʻaia naʻa ne lea ʻaki kiate ia, ʻo ne pehē, naʻe fai pehē ʻa hoʻo tamaioʻeiki kiate au; naʻe tupu ai ʻene ʻita lahi.
20 Da tog Josefs Herre ham og kastede ham i Fængslets Hus, et Sted, hvor Kongens Fanger holdtes bundne, og han var der i Fængslets Hus.
Pea naʻe ʻave ʻa Siosefa ʻe heʻene ʻeiki, ki he fale fakapōpula, ki he potu naʻe haʻi ai ʻae kau pōpula ʻae tuʻi: pea naʻe nofo ai ia ʻi he fale fakapōpula.
21 Men Herren var med Josef og bøjede Miskundhed til ham og gav ham Naade hos Fængselhusets Forstander,
Ka naʻe ia Siosefa ʻa Sihova, ʻo ne ʻaloʻofa kiate ia, mo ne fakaʻofeina ia ʻi he ʻao ʻoe tauhi fale fakapōpula.
22 at Fængselhusets Forstander gav alle Fanger, som vare i Fængslets Hus, i Josefs Haand; og alt det, som skulde gøres der, det gjorde denne.
Pea naʻe tuku ʻe he tauhi fale fakapōpula ki he nima ʻo Siosefa ʻae kau pōpula kotoa pē naʻe ʻi he fale fakapōpula; pea ko e meʻa kotoa pē naʻa nau fai, naʻe fai maʻana.
23 Forstanderen for Fængselhuset gav ikke Agt paa nogen Ting, som var i hans Haand, fordi Herren var med ham, og det, som han gjorde, gav Herren Lykke til.
Naʻe ʻikai vakai ʻe he tauhi fale fakapōpula ki ha meʻa ʻe taha naʻe ʻi hono nima; koeʻuhi naʻe ʻiate ia ʻa Sihova, pea ko ia naʻa ne fai, naʻe fakamonūʻia ia ʻe Sihova.
