< 1 Mosebog 38 >

1 Og det hændte sig til den Tid, at Juda drog ned fra sine Brødre og tog ind til en Mand, en Adullamiter, og hans Navn var Hira.
Basa naa ma, Yahuda lao hela odꞌi-aꞌa nara, de leo no nonoo na Hira sia kambo Adulam.
2 Og der saa Juda en kananitisk Mands Datter, og hans Navn var Sua; og han tog hende og gik ind til hende.
Sia naa, hambu amaꞌ esa, atahori Kanaꞌan, naran Sua. Yahuda hii Sua ana feto na esa, de ruꞌa se sao. De ana bꞌonggi ana touꞌ hira matutunggaꞌ.
3 Og hun undfik og fødte en Søn, og hun kaldte hans Navn Er.
Ana ka esa na, ara babꞌae e, Er.
4 Og hun undfik atter og fødte en Søn, og han kaldte hans Navn Onan.
Boe ma karua na, ara babꞌae e, Onan.
5 Og hun blev endnu ved og fødte en Søn, og hun kaldte hans Navn Sela, og han var i Kesib, der hun fødte ham.
Ma katelu na, naran Sela. Bonggi Sela ma, ara lali risiꞌ kambo feaꞌ, naran Kesib.
6 Og Juda tog en Hustru for sin førstefødte, Er, og hendes Navn var Thamar.
Ana kaesa na, Er, naꞌamoko boe, Yahuda neu natane fee ne ana fetoꞌ esa, naran Tamar. De ruꞌa se sao.
7 Men Er, Judas førstefødte, var ond for Herrens Øjne, og Herren slog ham ihjel.
Te Er naa, deꞌulaka na seli. Naa de, Lamatualain hukun nisa e. De ana mate nda hela anaꞌ sa.
8 Da sagde Juda til Onan: Gak ind til din Broders Hustru, og tag hende til Ægte i din Broders Sted, og opvæk din Broder Sæd!
Basa ma, Yahuda denu ana karua na nae, “Onan! Aꞌa ma mate ena, te nda ma anaꞌ sa. De ia naa, tungga atahori lasiꞌ ra, musi nggati aꞌa ma fo sao mala sao na. Fo fee aꞌa ma tititi-nonosiꞌ.”
9 Og Onan forstod, at Sæden ikke skulde høre ham til; og det skete, naar han gik ind til sin Broders Hustru, da fordærvede han den paa Jorden, for ikke at give sin Broder Sæd.
Onan nahine adat naa ena. Te ana nda nau fee tititi-nonosiꞌ neu aꞌa na Er sa. De mete ma ana sungguꞌ no Tamar, naa, ana nggari hendi fini a, naa fo Tamar nda bꞌonggi sa.
10 Og det var ondt for Herrens Øjne, hvad han gjorde, og han slog ogsaa ham ihjel.
Onan tatao na taꞌo naa, tao fee Lamatualain namanasa seli. Naa de Lamatualain o hukun nisa e boe.
11 Da sagde Juda til Thamar, sin Sønnekvinde: Sid som Enke i din Faders Hus, indtil Sela, min Søn, bliver stor; thi han sagde: at ikke ogsaa han skal dø som hans Brødre; saa gik Thamar og blev i sin Faders Hus.
Huu Yahuda ana nara ruꞌa se mana sao Tamar mate ena, de ana namatau. Ana duꞌa, afiꞌ losa ana muri na Sela sao nala Tamar, ma ana o mate boe. Naa de, nafadꞌe ana feto feu na Tamar nae, “Ana ngge. Malole lenaꞌ baliꞌ misiꞌ ina-ama mara leo. Dei fo ana ngga Sela naꞌamoko fo, baliꞌ uma sao mala e.” Boe ma Tamar baliꞌ.
12 Der mange Dage vare forløbne, da døde Suas Datter, Judas Hustru, og efter at Juda var trøstet, gik han op til Thimnat til dem, som klippede hans Hjord, han og Hira, hans Ven, den Adullamiter.
Nda doo sa ma, Yahuda sao na mate. De ana susa losa fai sususaꞌ basa. Basa naa ma, ana noꞌe nonoo na naran Hira, de ruꞌa se kambo Timna reu. Sia naa, atahori ra raꞌabꞌue nggute bibꞌi lombo fuluꞌ, fo seo.
13 Da blev det Thamar tilkendegivet og sagt: Se, din Svigerfader gaar op til Thimnat at klippe sin Hjord.
Boe ma atahori rafadꞌe Tamar rae, “Ama ari ma, Timna neu tungga fefetas nggute bibꞌi lombo fuluꞌ.”
14 Da lagde hun sine Enkeklæder af sig og skjulte sig med et Slør og bedækkede sig og satte sig ved Indgangen til Enaim, som er paa Vejen til Thimnat; thi hun saa, at Sela var bleven stor, og hun blev ikke given ham til Hustru.
Leleꞌ naa, Yahuda ana muri na Sela naꞌamoko ena. Te Tamar nahine nae ama ari na nda nau fee eni sao nala Sela sa. Boe ma Tamar sangga dalaꞌ fo noꞌe hak na. De ana olu hendi bua ina-falu na, ma nggati bua meulauꞌ. Ana lalaa langgan ma mboti matan nendiꞌ lafe anaꞌ. De neu endoꞌ sia kambo Enaim lelesu ine na, sia dalaꞌ nisiꞌ Timna neu.
15 Der Juda saa hende, tænkte han, at det var en Skøge, fordi hun havde skjult sit Ansigt.
Leleꞌ Yahuda tungga lelesu ineꞌ a, nita inaꞌ esa. Nae neꞌo ina dalaꞌ, huu Tamar koao no bua-baꞌu na, ma mboti mata na.
16 Og han bøjede af til hende paa Vejen og sagde: Velan, kære, lad mig komme til dig; thi han vidste ikke, at det var hans Søns Hustru; og hun sagde: Hvad vil du give mig, at du maa komme til mig?
Yahuda nda bubꞌuluꞌ nae, naa eni ana feto feu na sa. Dadꞌi ana neu deka-deka inaꞌ naa, de natane nae, “We! Mete ma au o ho naa, moꞌe baꞌu sa?” Tamar nataa nae, “Neu. Miaꞌ a amaꞌ hihii na.”
17 Og han sagde: Jeg vil sende et Gedekid af Hjorden; og hun sagde: Dersom du vil give mig Pant, indtil du sender mig det.
Yahuda naloe nae, “Ona bee, au fee hiek esa, do?” Tamar naselu nae, “Malole, Amaꞌ. Sadꞌi fee au toꞌu saa dadꞌi neu nemehereꞌ dei. Losa sudꞌiꞌ a fai hiraꞌ amaꞌ haitua hiek a nema.”
18 Og han sagde: Hvad for et Pant er det, jeg skal give dig? og hun sagde: Dit Signet og din Snor og din Kæp, som du har i din Haand; saa gav han hende det og gik til hende, og hun undfik af ham.
Boe ma Yahuda natane nae, “Au fee saa dadꞌi neu nemehereꞌ?” Tamar nataa nae, “Amaꞌ fee hela cap fo mana doko-dokoꞌ, no tali na sia boto ma. Ma lao hela teteas boe.” Rena taꞌo naa, ma Yahuda fee basa saa naa ra neu e. De ruꞌa se reu sungguꞌ raꞌabꞌue. Basa ma, Tamar baliꞌ. Ana olu hendi bua-baꞌu meulau na no lafe anaꞌ naa, de pake baliꞌ bua-baꞌu ina falu na. Nda bubꞌuluꞌ sa te, Tamar nairu.
19 Saa stod hun op og gik og lagde sit Slør af sig og førte sig i sine Enkeklæder.
20 Og Juda sendte det Gedekid ved sin Ven, den Adullamiter, at han skulde tage Pantet af Kvindens Haand, og han fandt hende ikke.
Nda doo sa fai, Yahuda noꞌe tulun nonoo na Hira nae, “Mendi hiek ia fee ina dalaꞌ sia Enaim dei, fo haꞌi mala baliꞌ au sudꞌi a saa ngga fo ana toꞌu a.” Hira neu losa naa ma, natane neu nema, te nda nandaa no inaꞌ naa sa.
21 Da spurgte han Mændene ad der paa Stedet og sagde: Hvor er Skøgen, hun ved Enaim, paa Vejen? og de sagde: Paa dette Sted har ingen Skøge været.
Boe ma natane atahori mana sia naa ra nae, “We! Hei mita ina dalaꞌ fo laꞌefa naa ana endoꞌ sia lelesu ineꞌ ia, do? Ana sia bee?” Te rataa rae, “Amaꞌ, ina dalaꞌ nese ia.”
22 Og han kom igen til Juda og sagde: Jeg fandt hende ikke, og tilmed sagde Folkene paa samme Sted: her har ingen Skøge været.
De Hira baliꞌ nisiꞌ Yahuda neu. Nafadꞌe nae, “Au nda undaa o inaꞌ naa sa. Au sangga-sangga, te atahori rae, ina dalaꞌ nese naa.”
23 Da sagde Juda: Lad hende beholde det, paa det vi ikke skulle beskæmmes; se, jeg har sendt dette Kid, og du fandt hende ikke.
Yahuda nataa nae, “Hela sudꞌi a saa naa ra, fo ana soa se. Sadꞌi atahori afiꞌ tao raꞌamamaeꞌ hita. Au ae bae, te nda tandaa to e sa na.”
24 Og det skete henved tre Maaneder derefter, da blev det Juda tilkendegivet, saa der sagdes: Thamar, din Søns Hustru, har bedrevet Hor, og se, hun har ogsaa undfanget i Horeri; og Juda sagde: Fører hende ud, og hun skal brændes.
Seli fula telu ma, atahori reu rafadꞌe Yahuda rae, “Ana feto feu ma Tamar tao ao na dadꞌi ina dalaꞌ. De ia naa ana nairu ena.” Rena taꞌo naa, ma Yahuda namanasa seli. De ana parenda atahori nara nae, “Mi lea mo inaꞌ naa nema, fo lalangge e horis!”
25 Hun blev ført ud, og hun sendte til sin Svigerfader, sigende: Ved den Mand har jeg undfanget, hvem dette hører til; og hun sagde: Kære, kend, hvem dette Signet og denne Snor og denne Kæp tilhører.
De reu lea rendi Tamar. Te ana haꞌi cap no teteas a. Boe ma ana denu rafadꞌe ama ari na nae, “Amaꞌ, tulun paresaꞌ sudꞌi a saa ia ra dei. Tenu-enaꞌ cap ma teteas ia, tao au uiru.”
26 Og Juda kendte det og sagde: Hun er retfærdigere end jeg; thi dette er, fordi jeg ikke gav hende til min Søn Sela; og han kendte hende ikke ydermere.
Nita sudꞌi a saa naa ra, ma Yahuda nahine neuꞌ ena, nae eni ena na. De nafadꞌe nae, “Memaꞌ! Inaꞌ naa nda sala sa. Mana salaꞌ a, au. Matetu na, au musi uꞌusasaoꞌ e no ana ngga Sela. Te huu au nda nau sa. Mboꞌi e neu!” Boe ma, Yahuda nda naꞌabꞌue no Tamar sa ena.
27 Og det skete den Tid, hun skulde føde, se, da vare Tvillinger i hendes Liv.
Tamar fula-fai bobꞌonggi na losa ma, ana bꞌonggi ana dꞌuaꞌ.
28 Og det skete, der hun fødte, stak den ene en Haand frem, da tog Jordemoderen den og bandt en rød Traad om hans Haand, sigende: Denne kom først frem.
Leleꞌ ana bꞌonggi, anaꞌ esa lima na naꞌahuluꞌ dea nema. De mana naꞌabꞌobꞌonggiꞌ a paꞌa aba mbilas neu lima na. Ana nae, “Ia, kaesa na.”
29 Og det skete, der han tog sin Haand tilbage, se, da kom hans Broder frem, og hun sagde: Hvi bryder du frem? for din Skyld er der sket et Brud. Og man kaldte hans Navn Peres.
Te anaꞌ naa lea baliꞌ lima na. De nonoo na dea nema naꞌahuluꞌ. Mana naꞌabꞌobꞌonggiꞌ a nafadꞌe neu anaꞌ naa nae, “We! Ho memaꞌ maꞌadereꞌ o. Naa de, mukuseseti muꞌuhuluꞌ dea muu!” Ara babꞌae anaꞌ naa, Peres (sosoa na, ‘naseseti dea nema’).
30 Og siden kom hans Broder frem, som havde den røde Traad om sin Haand, og man kaldte hans Navn Sera.
Dei de, odꞌi na mana paꞌa aba mbilas a dea nema. Ara babꞌae e, Sera (sosoa na, ‘mbila raraa’).

< 1 Mosebog 38 >