1 Mosebog 38
1 Og det hændte sig til den Tid, at Juda drog ned fra sine Brødre og tog ind til en Mand, en Adullamiter, og hans Navn var Hira.
To naah Judah loe angmah ih nawkamyanawk to caehtaak moe, Adullam acaeng Hirah khaeah caeh tathuk.
2 Og der saa Juda en kananitisk Mands Datter, og hans Navn var Sua; og han tog hende og gik ind til hende.
Judah mah to ah Kanaan acaeng Shuah canu to hnuk, anih to zu ah lak moe, a iih haih.
3 Og hun undfik og fødte en Søn, og hun kaldte hans Navn Er.
Nongpata loe zokpomh moe, capa maeto sak; anih to Er, tiah ahmin phui.
4 Og hun undfik atter og fødte en Søn, og han kaldte hans Navn Onan.
Nongpata loe zokpomh let moe, capa maeto sak, anih to Onan, tiah ahmin sak.
5 Og hun blev endnu ved og fødte en Søn, og hun kaldte hans Navn Sela, og han var i Kesib, der hun fødte ham.
Anih loe zokpomh let bae moe, capa maeto sak, anih to Shelah, tiah ahmin sak; to capa loe Kezib vangpui ah oh naah tapen.
6 Og Juda tog en Hustru for sin førstefødte, Er, og hendes Navn var Thamar.
Judah mah a calu, Er hanah zu lak pae; anih ih ahmin loe Tamar.
7 Men Er, Judas førstefødte, var ond for Herrens Øjne, og Herren slog ham ihjel.
Toe Judah ih calu Er loe, Angraeng mikhnuk ah kahoih ai kami ah oh; to pongah anih to Angraeng mah dueksak ving.
8 Da sagde Juda til Onan: Gak ind til din Broders Hustru, og tag hende til Ægte i din Broders Sted, og opvæk din Broder Sæd!
To naah Judah mah Onan khaeah, nam ya ih zu khaeah caeh ah, anih to zu haih ah loe nam ya han caa sah paeh, tiah a naa.
9 Og Onan forstod, at Sæden ikke skulde høre ham til; og det skete, naar han gik ind til sin Broders Hustru, da fordærvede han den paa Jorden, for ikke at give sin Broder Sæd.
Anih hoi sak ih caa loe angmah ih caa ah om mak ai, tito Onan mah panoek naah, am ya han caa sak pae han koeh ai pongah, amya ih zu khaeah iih naah, angmah ih atii to tasa bangah pathok ving.
10 Og det var ondt for Herrens Øjne, hvad han gjorde, og han slog ogsaa ham ihjel.
To tiah sak ih hmuen to Angraeng mah koeh ai; to pongah anih doeh dueksak.
11 Da sagde Juda til Thamar, sin Sønnekvinde: Sid som Enke i din Faders Hus, indtil Sela, min Søn, bliver stor; thi han sagde: at ikke ogsaa han skal dø som hans Brødre; saa gik Thamar og blev i sin Faders Hus.
To pongah Judah mah angmah ih langah Tamar khaeah, Ka capa Shelah thendoeng ai karoek to nam pa im ah hmai ah, tiah a naa. Anih doeh amya hnik baktiah dueh moeng tih, tiah a poek. To pongah Tamar loe amlaem moe, ampa im ah a hmaih.
12 Der mange Dage vare forløbne, da døde Suas Datter, Judas Hustru, og efter at Juda var trøstet, gik han op til Thimnat til dem, som klippede hans Hjord, han og Hira, hans Ven, den Adullamiter.
Nasetto maw oh pacoengah Shuah canu, Judah ih zu to duek; Judah palungsae dip pacoengah loe angmah ih tuu mui aat kaminawk khaeah, Adullam acaeng angmah ih ampui Hirah hoi nawnto Timnah vangpui ah caeh.
13 Da blev det Thamar tilkendegivet og sagt: Se, din Svigerfader gaar op til Thimnat at klippe sin Hjord.
To naah nam qang loe tuu mui aah hanah Timnah vangpui ah caeh, tiah Tamar khaeah thuih pae o.
14 Da lagde hun sine Enkeklæder af sig og skjulte sig med et Slør og bedækkede sig og satte sig ved Indgangen til Enaim, som er paa Vejen til Thimnat; thi hun saa, at Sela var bleven stor, og hun blev ikke given ham til Hustru.
To naah lamhmai khukbuen to angkhring moe, a mikhmai to khuk khoep, a lu to zaeng pacoengah Timnah vangpui caehhaih loklam ah kaom, Enaim akunhaih khongkha taengah anghnut; Shelah loe thendoeng boeh, toe anih to zusak han koeh ai, tito a langah mah panoek.
15 Der Juda saa hende, tænkte han, at det var en Skøge, fordi hun havde skjult sit Ansigt.
Judah mah anih to hnuk naah, mikhmai to khuk khoep pongah, tangzat zaw nongpata mue, tiah a poek.
16 Og han bøjede af til hende paa Vejen og sagde: Velan, kære, lad mig komme til dig; thi han vidste ikke, at det var hans Søns Hustru; og hun sagde: Hvad vil du give mig, at du maa komme til mig?
(To nongpata loe angmah ih langah ni, tito panoek ai) pongah, anih khaeah loklam taengah caeh moe, Nang khaeah na iipsak ah, tiah a naa. Nongpata mah kai nang iih haih nahaeloe, timaw nang paek han? tiah a naa.
17 Og han sagde: Jeg vil sende et Gedekid af Hjorden; og hun sagde: Dersom du vil give mig Pant, indtil du sender mig det.
Anih mah, Maeh caa to kang pat han, tiah a naa. Nongpata mah to tiah nahaeloe to hmuen nang pat ai nathung ah hmuen maeto ka ban ah nang koeng thai tih maw? tiah a naa let.
18 Og han sagde: Hvad for et Pant er det, jeg skal give dig? og hun sagde: Dit Signet og din Snor og din Kæp, som du har i din Haand; saa gav han hende det og gik til hende, og hun undfik af ham.
Nongpa mah tih hmuen maw kang koeng han loe? tiah a naa. Nongpata mah, Nangmah ih bantuek, banlakok hoi cunghet, tiah a naa. Anih mah to hmuennawk to nongpata hanah paek pacoengah, anih to a iih haih, to pongah nongpata loe zokpomh.
19 Saa stod hun op og gik og lagde sit Slør af sig og førte sig i sine Enkeklæder.
To pacoengah nongpata loe angthawk moe, a caeh, anih mah mikhmai khukhaih kahni to angkhring moe, lamhmai khukbuen to angkhuk let.
20 Og Juda sendte det Gedekid ved sin Ven, den Adullamiter, at han skulde tage Pantet af Kvindens Haand, og han fandt hende ikke.
Judah mah nongpata khaeah suek ih hmuennawk to lak let hanah koeh pongah, angmah ih ampui Adullam acaeng khaeah maeh caa to a pat pae; toe anih mah nongpata to hnu ai boeh.
21 Da spurgte han Mændene ad der paa Stedet og sagde: Hvor er Skøgen, hun ved Enaim, paa Vejen? og de sagde: Paa dette Sted har ingen Skøge været.
To naah to ahmuen ah kaom kaminawk khaeah, Enaim lam taengah kaom tangzat zaw nongpata loe naa ah maw oh? tiah a dueng. Nihcae mah, Haeah tangzat zaw nongpata om ai bae, tiah a naa o.
22 Og han kom igen til Juda og sagde: Jeg fandt hende ikke, og tilmed sagde Folkene paa samme Sted: her har ingen Skøge været.
Anih loe Judah khaeah amlaem let moe, To nongpata to ka hnu ai boeh; to ah kaom kaminawk mah doeh haeah tangzat zaw kami om ai, tiah ang naa o, tiah a thuih pae.
23 Da sagde Juda: Lad hende beholde det, paa det vi ikke skulle beskæmmes; se, jeg har sendt dette Kid, og du fandt hende ikke.
To naah Judah mah, Khenah, hae maeh caa hae ka pat pae, toe nongpata to na hnu ai boeh pongah, nongpata mah to ih hmuennawk to angmah han la nasoe, to tih ai nahaeloe azat apaw hoi moeng tih boeh, tiah a naa.
24 Og det skete henved tre Maaneder derefter, da blev det Juda tilkendegivet, saa der sagdes: Thamar, din Søns Hustru, har bedrevet Hor, og se, hun har ogsaa undfanget i Horeri; og Juda sagde: Fører hende ud, og hun skal brændes.
Khrah thumto oh pacoengah, Na langah Tamar loe tangzat zawh moe, vaihi zokpom boeh, tiah Judah khaeah thuih pae o. Judah mah, Nongpata to angzo o haih loe hmai hoiah qoeng oh, tiah a naa.
25 Hun blev ført ud, og hun sendte til sin Svigerfader, sigende: Ved den Mand har jeg undfanget, hvem dette hører til; og hun sagde: Kære, kend, hvem dette Signet og denne Snor og denne Kæp tilhører.
Anih to angzoh o haih naah, Tamar mah amqang khaeah angmah ih bantuek, banlakok hoi cunghetnawk to thaksak, hae hmuen tawnkung mah kai zok angpomsak, tiah a naa. To pacoengah, khenah, bantuek, banlakok hoi cunghet loe mi ih maw, na panoek maw? tiah a naa.
26 Og Juda kendte det og sagde: Hun er retfærdigere end jeg; thi dette er, fordi jeg ikke gav hende til min Søn Sela; og han kendte hende ikke ydermere.
Judah mah to hmuennawk to panoek naah, Ka capa Shelah ka zusak ai pongah, anih loe kai pongah toeng kue, tiah thuih. To pacoengah loe anih to iip haih let ai boeh.
27 Og det skete den Tid, hun skulde føde, se, da vare Tvillinger i hendes Liv.
Khenah, nawkta ohhaih tue phak naah loe, anih ih zok thungah caa hnetto angphae.
28 Og det skete, der hun fødte, stak den ene en Haand frem, da tog Jordemoderen den og bandt en rød Traad om hans Haand, sigende: Denne kom først frem.
Caa tapen naah nawkta maeto loe a ban tasa bangah payangh, Caa omsakkung mah hae kami hae tapen hmaloe, tiah thuih moe, nawkta ih ban to tlangqui kathim hoiah zaeng pae.
29 Og det skete, der han tog sin Haand tilbage, se, da kom hans Broder frem, og hun sagde: Hvi bryder du frem? for din Skyld er der sket et Brud. Og man kaldte hans Navn Peres.
Toe ban to azuh let moe, anih ih amnawk to tapen lat; to naah nawkta omsakkung mah, Kawbang maw tha hoi na muk puk thaih takan loe? Tha hoi na muk pukhaih loe na nuiah om nasoe, tiah a naa. To pongah anih ih ahmin to Perez, tiah a sak.
30 Og siden kom hans Broder frem, som havde den røde Traad om sin Haand, og man kaldte hans Navn Sera.
To pacoengah ban ah tlangqui kathim zaeng ih amya to tapen; anih to Zerah, tiah ahmin phui.
