< 1 Mosebog 37 >

1 Og Jakob boede i det Land, hvori hans Fader havde været fremmed, i det Land Kanaan.
És Jákob lakott atyja tartózkodásának országában, Kánaán országában.
2 Disse ere Jakobs Slægter. Josef var sytten Aar gammel, der han vogtede Kvæg med sine Brødre, og var som Dreng hos Bilhas Sønner og hos Silpas Sønner, hans Faders Hustruers Børn; og Josef førte deres onde Rygte forderes Fader.
Ezek Jákob nemzetségei: József, tizenhét éves korában legeltette testvéreivel a juhokat; ő pedig ifjú volt Bilhó fiaival és Zilpó fiaival, akik atyjának feleségei voltak; és elvitte József rossz hírüket atyjukhoz.
3 Og Israel elskede Josef fremfor alle sine Sønner, fordi han avlede ham i Alderdommen, og han gjorde ham en broget Kjortel.
Izrael pedig jobban szerette Józsefet mind a fiainál, mert öregségének gyermeke volt, és készített neki, tarka köntöst.
4 Der hans Brødre saa, at deres Fader elskede ham mere end alle hans Brødre, da fik de Had til ham og kunde ikke tale fredeligen til ham.
Midőn testvérei látták, hogy őt szereti atyjuk jobban mind a testvéreinél, gyűlölték őt és nem bírtak vele békésen beszélni.
5 Og Josef drømte en Drøm og forkyndte sine Brødre den; da fik de end større Had til ham.
József pedig álmodott álmot és tudtára adta testvéreinek; és még inkább gyűlölték őt.
6 Og han sagde til dem: Kære, hører denne Drøm, som jeg har drømt.
És mondta nekik: Halljátok csak ezt az álmot, melyet álmodtam.
7 Se, vi bandt Neg midt paa Marken, og se, mit Neg rejste sig op og blev ogsaa staaende, og se, eders Neg stode omkring og bøjede sig for mit Neg.
Íme, mi kévéket kötöttünk a mezőn és íme, fölállt az én kévém és állva is maradt, és íme, körülveszik a ti kévéitek és leborulnak az én kévém előtt.
8 Da sagde hans Brødre til ham: Skulde du virkelig regere over os? eller skulde du virkelig herske over os? Saa fik de end mere Had til ham for hans Drømme og for hans Tale.
És mondták neki testvérei: Vajon király akarsz-e lenni fölöttünk, avagy uralkodni akarsz rajtunk? És még inkább gyűlölték őt álmai miatt és beszédei miatt.
9 Og han drømte endnu en anden Drøm, og han fortalte sine Brødre den og sagde: Se, jeg drømte endnu en Drøm, og se, Solen og Maanen og elleve Stjerner bøjede sig for mig.
És még álmodott egy másik álmot és elbeszélte azt testvéreinek és mondta: Íme, álmodtam még egy álmot és íme, a nap, a hold és tizenegy csillag leborulnak előttem.
10 Og der han fortalte det til sin Fader og til sine Brødre, da straffede hans Fader ham og sagde til ham: Hvad er det for en Drøm, som du drømte? mon jeg og din Moder og dine Brødre virkelig skulde komme og bøje os for dig til Jorden?
És elbeszélte atyjának és testvéreinek, de atyja megdorgálta őt és mondta neki: Micsoda álom ez, melyet álmodtál? Vajon eljöjjünk-e én, anyád és testvéreid, hogy leboruljunk előtted a földre?
11 Og hans Brødre avindedes paa ham; men hans Fader bevarede den Tale.
És irigykedtek rá testvérei, atyja pedig megjegyezte a dolgot.
12 Og hans Brødre gik at vogte deres Faders Kvæg i Sikem.
És elmentek testvérei, hogy legeltessék atyjuk juhait Sechemben.
13 Og Israel sagde til Josef: Vogte ikke dine Brødre i Sikem? gak, og jeg vil sende dig til dem; og han sagde til ham: Se, jeg er rede.
Izrael pedig mondta Józsefnek: Nemde, testvéreid legeltetnek Sechemben Gyere, hadd küldjelek el hozzájuk; és ő mondta neki: Itt vagyok.
14 Og han sagde til ham: Kære, gak, se, om det gaar vel med dine Brødre og vel med Kvæget, og bring mig Svar igen; saa sendte han ham fra Hebrons Dal, og han kom til Sikem.
És mondta neki: Menj csak el, nézd meg testvéreid jólétét és a juhok jólétét és hozz nekem feleletet; és elküldte őt Hebrón völgyéből és ő ment Sechembe.
15 Da mødte en Mand ham, og se, han vankede hid og did paa Marken, og Manden spurgte ham og sagde: Hvad leder du efter?
És rátalált egy férfi és íme, ő tévelyeg a mezőn; és megkérdezte őt a férfi, mondván: Mit keresel?
16 Og han sagde: Jeg leder efter mine Brødre; kære, giv mig til Kende, hvor de vogte.
És ő mondta: Testvéreimet keresem én; add, kérlek, tudtomra, hol legeltetnek ők?
17 Og Manden sagde: De droge herfra; thi jeg hørte dem sige: Lader os gaa til Dothan; saa gik Josef efter sine Brødre og fandt dem i Dothan.
És a férfiú mondta: Elvonultak innen, mert hallottam, amint mondták: Menjünk el Dószonba. És elment József az ő testvérei után és megtalálta őket Dószonban.
18 Der de saa ham langt fra, og før han kom nær til dem, da lagde de Raad op mod ham at slaa ham ihjel.
Midőn meglátták őt távolról, még mielőtt közeledett hozzájuk, fondorkodtak ellene, hogy megöljék.
19 Og de sagde, den ene til den anden: Se, denne Drømmemester kommer.
És mondta egyik a másiknak: Íme, az álmok embere ott jön!
20 Og nu, kommer og lader os ihjel slaa ham og kaste ham i en af Gravene og sige: Et vildt Dyr har ædt ham, saa ville vi se, hvad der bliver af hans Drømme.
Most gyertek, öljük meg őt és dobjuk a gödrök egyikébe és mondjuk majd, vadállat ette meg őt; majd meglátjuk, mivé lesznek az ő álmai.
21 Der Ruben hørte dette, friede han ham af deres Hænder og sagde: Lader os ikke slaa ham ihjel!
De meghallotta Rúbén és megmentette őt kezükből; mondta: Ne üssük őt agyon.
22 Og Ruben sagde til dem: Udøser ikke Blod, kaster ham i denne Grav, som er i Ørken, og lægger ikke Haand paa ham; thi han vilde fri ham af deres Haand og føre ham tilbage til sin Fader.
És mondta nekik. Rúbén: Ne ontsatok vért, dobjátok ebbe a gödörbe, amely a pusztában van, de kézzel ne nyúljatok hozzá; hogy megmentse őt a kezükből, hogy visszavigye az atyjához.
23 Og det skete, der Josef kom til sine Brødre, da førte de Josef af hans Kjortel, af hans brogede Kjortel, som han havde paa sig.
És volt, midőn odaérkezett József az ő testvéreihez, levettették Józseffel a köntösét, a tarka köntöst, mely, rajta volt,
24 Og de toge ham og kastede ham i Graven, og Graven var tom, intet Vand var i den.
Vették és beledobták őt a gödörbe; a gödör pedig üres volt, nem volt benne víz.
25 Saa satte de sig til at æde Brød, og de løftede deres Øjne op og saa, og se, en rejsende Hob Ismaeliter kom fra Gilead, og deres Kameler bare Urter og Balsam og Ladanum, og de gik for at drage ned til Ægypten.
És leültek kenyeret enni: fölvetették szemeiket és látták, hogy íme Ismaelből karavánja jön Gileádból, tevéik pedig visznek fűszert, balzsamot és lótuszt, mennek, hogy levigyék Egyiptomba.
26 Da sagde Juda til sine Brødre: Hvad gavner det, om vi ihjelslaa vor Broder og dølge hans Blod?
És mondta Júda az ő testvéreinek: Mi haszna, ha megöljük testvérünket és befedjük a vérét?
27 Kommer og lader os sælge ham til Ismaeliterne, at vor Haand ikke skal i være paa ham, thi han er vor Broder, vort Kød; saa adløde hans Brødre ham.
Gyertek, adjuk el őt az ismaelitáknak, de kezünk ne legyen rajta, hisz testvérünk, ami húsunk ő; és hallgattak rá testvérei.
28 Og da de midianitiske Mænd, som vare Købmænd, kom forbi, trak de Josef op og droge ham frem af Graven, og de solgte Josef til Ismaeliterne for tyve Sekel Sølv; og disse førte Josef til Ægypten.
És arra vonultak midjánita emberek, kereskedők, akkor kihúzták és fölhozták Józsefet a gödörből és eladták Józsefet az ismaelitáknak húsz ezüstért; és elvitték Józsefet Egyiptomba.
29 Og Ruben kom til Graven igen, og se, Josef var ikke i Graven; og han sønderrev sine Klæder.
Midőn Rúbén visszatért a gödörhöz és íme, József nincs a gödörben, akkor megszaggatta ruháit.
30 Og han kom tilbage til sine Brødre og sagde: Drengen er der ikke! og jeg, hvor skal jeg gaa hen!
Visszatért testvéreihez és mondta: A gyermek nincs meg, én pedig, hova legyek én?
31 Og de toge Josefs Kjortel og slagtede en Gedebuk og dyppede Kjortelen i Blodet,
És vették József köntösét, levágtak egy kecskebakot és belemártották a köntöst a vérbe.
32 og de sendte den brogede Kjortel og lode den bringe til deres Fader og sagde: Denne have vi fundet; kære, kend, om det er din Søns Kjortel eller ej?
És elküldték a tarka köntöst és elvitték atyjukhoz és mondták: Ezt találtuk; ismerd csak föl, vajon fiadnak köntöse-e, vagy nem?
33 Og han kendte den og sagde: Det er min Søns Kjortel, et vildt Dyr har ædt ham, Josef er visselig reven ihjel.
És ő fölismerte azt és mondta: Fiamnak köntöse, vadállat ette meg őt szétszaggattatott József!
34 Og Jakob sønderrev sine Klæder og lagde Sæk om sine Lænder og sørgede over sin Søn lang Tid.
És megszaggatta Jákob a ruháit, zsákot öltött csípőire, és gyászolt fiáért sok ideig.
35 Og alle hans Sønner og alle hans I Døtre lagde sig efter at trøste ham; men han vilde ikke lade sig trøste og sagde: Thi jeg maa fare med Sorg ned i Graven til min Søn; og hans I Fader begræd ham. (Sheol h7585)
És fölkerekedtek mind a fiai és mind a lányai, hogy megvigasztalják, de ő vonakodott vigasztalódni és mondta: Bizony leszállok fiamhoz gyászolva a sírba; és megsiratta őt az atyja. (Sheol h7585)
36 Og Midianiterne solgte ham til Ægypten til Potifar, Faraos Hofsinde og Øverste for Livvagten.
A Medónim pedig eladták őt Egyiptomba, Potifárnak, Fáraó udvari tisztjének, a testőrök főnökének.

< 1 Mosebog 37 >