< 1 Mosebog 37 >

1 Og Jakob boede i det Land, hvori hans Fader havde været fremmed, i det Land Kanaan.
Hichun Jacob Canaan chu apa khopem na Canaan gamsunga anung chen kit tai.
2 Disse ere Jakobs Slægter. Josef var sytten Aar gammel, der han vogtede Kvæg med sine Brødre, og var som Dreng hos Bilhas Sønner og hos Silpas Sønner, hans Faders Hustruers Børn; og Josef førte deres onde Rygte forderes Fader.
Hiche thusim hohi Jacob insung mite a ahi, Joseph kum som le sagi alhinin apa kelngoi ho asopi ho toh aching tup jingin avahva jingun, asopi ho apa jithah chate ho Bilhah le Zilpah chate ho toh natong khom jing ahiuve. Ahin nikhat chu Joseph in asopiho umchan phatlou dan apa kom ahin lhut tan ahi.
3 Og Israel elskede Josef fremfor alle sine Sønner, fordi han avlede ham i Alderdommen, og han gjorde ham en broget Kjortel.
4 Der hans Brødre saa, at deres Fader elskede ham mere end alle hans Brødre, da fik de Had til ham og kunde ikke tale fredeligen til ham.
Amavang asopite hon Joseph chu avetda cheh un ahi, Ajeh chu apan midang ho sanga Joseph angailut najeh in amahon Joseph henga ngailut thucheng thupha seiding hahsa asa lheh un ahi.
5 Og Josef drømte en Drøm og forkyndte sine Brødre den; da fik de end større Had til ham.
Joseph in nikhat mang anei in amang chu asopiho asei pehle amahon avetda cheh un ahi.
6 Og han sagde til dem: Kære, hører denne Drøm, som jeg har drømt.
Aman aseiye, “Ngaijun ka mang ho kasei ding ahi ati.
7 Se, vi bandt Neg midt paa Marken, og se, mit Neg rejste sig op og blev ogsaa staaende, og se, eders Neg stode omkring og bøjede sig for mit Neg.
Ehon phailei lama chang phel ikan khom un, hiche tah chun hetman louvin keima changphal ho chu ading doh in, nangho changphal ho chu keima changphal masanga abohkhup uve,” ati.
8 Da sagde hans Brødre til ham: Skulde du virkelig regere over os? eller skulde du virkelig herske over os? Saa fik de end mere Had til ham for hans Drømme og for hans Tale.
Hichun asopi hon adonbut un, “Amapa chun keiho chunga vaihom ding kigong nahim? Ahiloule keiho chunga thanei ding kigo mong nahim,” atiuve. Hichun amahon amang neitoh athusei doh ho jeh in hatah in avetdau vin ahi.
9 Og han drømte endnu en anden Drøm, og han fortalte sine Brødre den og sagde: Se, jeg drømte endnu en Drøm, og se, Solen og Maanen og elleve Stjerner bøjede sig for mig.
Joseph in mang khat aneibe kit in chuin asopi ho chu asei peh kit in aman aseiye, “Ngaijun mang khat ka neibe kitne ati, tun nisa, lha, chule ahsi som le khat ho jong keima masanga abohkhup cheh uve,” ati.
10 Og der han fortalte det til sin Fader og til sine Brødre, da straffede hans Fader ham og sagde til ham: Hvad er det for en Drøm, som du drømte? mon jeg og din Moder og dine Brødre virkelig skulde komme og bøje os for dig til Jorden?
Tua mang aneipa hi Joseph in apa chule asopite ho jouse jong abonchan aseipeh soh keiyin ahi. Ahin apa in aphoh thip'in,” hiche mang chu ipi tina ham tin adonbut e, “nanu toh kei chule nasopi teho jouse atahbeh a kahung uva nang masanga ka hung boh khup dingu ham?”
11 Og hans Brødre avindedes paa ham; men hans Fader bevarede den Tale.
Ama vang Joseph sopiho chu alung ahang lheh un athangthip thei lheh un, apa vang chun hiche mang chu ipi tina ham ahet thei lou jeh in alung adong lheh in ahi.
12 Og hans Brødre gik at vogte deres Faders Kvæg i Sikem.
Phat chomkhat jou chun Joseph sopiho chu Schechem lama apa kelngoi ching ding in achekit tauvin ahi.
13 Og Israel sagde til Josef: Vogte ikke dine Brødre i Sikem? gak, og jeg vil sende dig til dem; og han sagde til ham: Se, jeg er rede.
Amaho chedoh jou phat chomkhat jouvin, Jacob in Joseph koma aseiye, “Nasopite ho Schechem lam a kelngoi hon ho aga vah un ahin, nangma naga che lou khoh ahi atin, Joseph in adonbut in, “keima kaga che ding ahi,” ati.
14 Og han sagde til ham: Kære, gak, se, om det gaar vel med dine Brødre og vel med Kvæget, og bring mig Svar igen; saa sendte han ham fra Hebrons Dal, og han kom til Sikem.
Jacob in adon but in, “Nangma gache inlang na sopite ho chule kelngoi ho iti hina uvem gaven ati. Amaho thusoh kajah nom kitne, Hebron phaicham apat in asol tan, hichun Joseph hiche Schechem chu ahung lhung tan ahi.
15 Da mødte en Mand ham, og se, han vankede hid og did paa Marken, og Manden spurgte ham og sagde: Hvad leder du efter?
Ahin vetan gamlah a lampi akimansah a ava koile na a mi khat in atoh khan mipa chun adongin “Ipi ham nahol le?” atile.
16 Og han sagde: Jeg leder efter mine Brødre; kære, giv mig til Kende, hvor de vogte.
Joseph in adonbut in, “Ka sopite ho kahol ahi atin, hoi langa gancha ho achin uham neisei peh thei ding ham,” ati.
17 Og Manden sagde: De droge herfra; thi jeg hørte dem sige: Lader os gaa til Dothan; saa gik Josef efter sine Brødre og fandt dem i Dothan.
Mipa chun adonbut in, “Amaho kihou limna kajan eiho Dothan lama chetau hite,” aki tiuve.
18 Der de saa ham langt fra, og før han kom nær til dem, da lagde de Raad op mod ham at slaa ham ihjel.
Joseph ahung chun asopihon gam la thimtah ahivang in ahe pai tauvin, ama ahung lhun masang in asopite hon Joseph thadoh nading tohgon anei tauvin ahi.
19 Og de sagde, den ene til den anden: Se, denne Drømmemester kommer.
“Tuhin mang neipa ahung tai,” amahon atiuve.
20 Og nu, kommer og lader os ihjel slaa ham og kaste ham i en af Gravene og sige: Et vildt Dyr har ædt ham, saa ville vi se, hvad der bliver af hans Drømme.
Hung un amahi that doh taute, chule hiche kotong ho sung khat a pai mang taute. Ipa'u koma hitin seiyu hite, “Gancha khat in Joseph chu a nedoh tai, chule eihon veu hite ama amang ho chu hunggui lhung nam,” atiuve.
21 Der Ruben hørte dette, friede han ham af deres Hænder og sagde: Lader os ikke slaa ham ihjel!
Ahin Reuben in amaho tohgon lung thim ho chu ahet phat in Joseph kitho pi ding in ahungin, “Aman asei tai Joseph hi tha datau hite,” ati.
22 Og Ruben sagde til dem: Udøser ikke Blod, kaster ham i denne Grav, som er i Ørken, og lægger ikke Haand paa ham; thi han vilde fri ham af deres Haand og føre ham tilbage til sin Fader.
Ibola thisan imoh lonsah ding'u ham? hilai kotong gamgo lah a seplut leuhen ama cham in eihon that hih jong leu hen ama thi ta lou ding ham. Reuben chu a lungthima Joseph chu huhdoh tei ding tichu ama dei ahi.
23 Og det skete, der Josef kom til sine Brødre, da førte de Josef af hans Kjortel, af hans brogede Kjortel, som han havde paa sig.
Hichun Joseph ahung lhun chun asopite hon a sangkhol chol hoitah chu asut lhah peh pai tauvin ahi.
24 Og de toge ham og kastede ham i Graven, og Graven var tom, intet Vand var i den.
Hichun amahon Joseph chu adah a aman uvin kotong sunga aseplut tauvin, hiche kotong chu imacha umlou twi jong veilou ahi.
25 Saa satte de sig til at æde Brød, og de løftede deres Øjne op og saa, og se, en rejsende Hob Ismaeliter kom fra Gilead, og deres Kameler bare Urter og Balsam og Ladanum, og de gik for at drage ned til Ægypten.
Chule amaho sun an ne dinga aumlai tah'un, aga dadoh uva ahile vetan Gilead a kona hung sumkol veile Ishmael miho a sangan ho toh hung kilhona bego le thingthao namtwi toh chule lou namtwi hinpoa Egypt gam lang jonsuh ding amu uvin ahi.
26 Da sagde Juda til sine Brødre: Hvad gavner det, om vi ihjelslaa vor Broder og dølge hans Blod?
Hichun Judah in a sopiho jah a aseiyin, “I sopipau itha doh uva ipi apha chom ding umham,” ati, chule athi san isel mang uva chu ipi phachom ding ham?
27 Kommer og lader os sælge ham til Ismaeliterne, at vor Haand ikke skal i være paa ham, thi han er vor Broder, vort Kød; saa adløde hans Brødre ham.
Hung uvin Joseph hi Ishmael te koma joh doh tauhite, isopi nah nah iphe ivou nah nah chu a chunga jong ikhut lhapou hite,” atile asopiten jong asei angai cheh tauve.
28 Og da de midianitiske Mænd, som vare Købmænd, kom forbi, trak de Josef op og droge ham frem af Graven, og de solgte Josef til Ismaeliterne for tyve Sekel Sølv; og disse førte Josef til Ægypten.
Hiti chun Egypt gam'a kivei miho chun apui tauvin Joseph chu asopihon kotong a kon in a kaidoh un, Ishmael miho Midianite miho koma dangka somni in akijoh doh tauve.
29 Og Ruben kom til Graven igen, og se, Josef var ikke i Graven; og han sønderrev sine Klæder.
Phat chomkhat jouvin, Reuben chu kokhuh langa chun achekit'in ahile Joseph chu kokhuh sunga ana umtapoi, hichun Reuben chu alung akham lheh jengtan asang khol ho chu abottel in ahi.
30 Og han kom tilbage til sine Brødre og sagde: Drengen er der ikke! og jeg, hvor skal jeg gaa hen!
Hichun Reuben asopiho lah'a akinungle kit in lungkham tah in, “Joseph chu aum tapoi! tua hi keiman ipi kabol ding hitam,” ati.
31 Og de toge Josefs Kjortel og slagtede en Gedebuk og dyppede Kjortelen i Blodet,
Hichun Joseph sopihon kelnou khat athat uvin, athisan chu Joseph sangkhol a chun anu tauve.
32 og de sendte den brogede Kjortel og lode den bringe til deres Fader og sagde: Denne have vi fundet; kære, kend, om det er din Søns Kjortel eller ej?
Amahon hichu sangkhol thisan anu u-chu apau Jacob athot un, mihon jong apau henga achoi uvin, “Hiche pihi ka mudoh uve, vetem in na chapa sangkhol chol hiya ham hilou ham,” atiuve.
33 Og han kendte den og sagde: Det er min Søns Kjortel, et vildt Dyr har ædt ham, Josef er visselig reven ihjel.
Jacob'in gangtah in ahedoh pai in, hitin asei tai, “Hiche hi kachapa sangkhol ahi monge gamsa khat in vang anehdoh ahitai ati, Joseph vang hi aphe avou lahthei hita ponte,” ati.
34 Og Jakob sønderrev sine Klæder og lagde Sæk om sine Lænder og sørgede over sin Søn lang Tid.
Hichun Jacob'in apon ho chu abot tel in khaodip pon akikhu khum tan, Ama ni sottah lung hemin genthei tah in achapa pul adoutan ahi.
35 Og alle hans Sønner og alle hans I Døtre lagde sig efter at trøste ham; men han vilde ikke lade sig trøste og sagde: Thi jeg maa fare med Sorg ned i Graven til min Søn; og hans I Fader begræd ham. (Sheol h7585)
Jacob chate jouse le achanute jousen lhepbi ding agong un, ahin amavang lhepbi jou ahitapoi, hitin amapan aseiye, “Keima lunghem pum in kachapa lhankhuh jon tang kate, tin Jacob chu akap e.” (Sheol h7585)
36 Og Midianiterne solgte ham til Ægypten til Potifar, Faraos Hofsinde og Øverste for Livvagten.
Phat chomkhat jouchun Midian miho chun Joseph chu Potiphar kitipa Pharaoh Egypt lengpa koma semang pachong pa koma ajoh doh tauve. Potiphar natoh chu ahile sepai lah a semang pachong ahi.

< 1 Mosebog 37 >