1 Mosebog 35

1 Og Gud sagde til Jakob: Gør dig rede, drag op til Bethel og bliv der, og byg der et Alter for den Gud, som aabenbaredes for dig, der du flyede for din Broder Esaus Ansigt.

Pea naʻe folofola ʻe he ʻOtua kia Sēkope, “Tuʻu hake ʻo ʻalu ki Peteli, pea nofo ai; pea ke ngaohi ʻi ai ʻae ʻesifeilaulau ki he ʻOtua, ʻaia naʻe hā kiate koe ʻi hoʻo hola mei he ʻao ʻo ho taʻokete ko ʻIsoa.”

2 Da sagde Jakob til sit Hus og til alle, som vare med ham: Bortkaster de fremmede Guder, som ere iblandt eder, og renser eder og omskifter eders Klæder!

Pea fekau ai ʻe Sēkope ki hono kau nofoʻanga, pea mo kinautolu kotoa pē naʻe ʻiate ia, ʻo pehē; “Tukuange ʻae ngaahi ʻotua kehe ʻoku ʻiate kimoutolu, pea mou maʻa, pea fetongi homou ngaahi kofu.

3 Og lader os gøre os rede og drage op til Bethel, og jeg vil der bygge et Alter for den Gud, som bønhørte mig paa min Nøds Dag og har været med mig paa Vejen, som jeg har vandret.

Pea ke tau tuʻu hake, ʻo ʻalu ki Peteli: pea te u ngaohi ai ʻae ʻesifeilaulau ki he ʻOtua, ʻaia naʻe tali ʻeku hū, ʻi he ʻaho ʻo ʻeku mamahi, pea naʻe ʻiate au ʻi he hala naʻaku ʻalu ai.

4 Saa gave de Jakob alle de fremmede Guder, som vare i deres Hænder, og Ringene, som vare i deres Øren, og Jakob skjulte dem under Egen, som var ved Sikem.

Pea naʻa nau tuku kia Sēkope honau ngaahi ʻotua kehe kotoa pē naʻe ʻi honau nima, mo honau ngaahi hau, naʻe ʻi honau telinga; pea naʻe fufū ia ʻe Sēkope ʻi he lalo [ʻakau ]ko e oke naʻe ofi ki Sikemi.”

5 Saa rejste de; og Rædsel fra Gud var over de Stæder, som laa rundt omkring dem, at de ikke forfulgte Jakobs Sønner.

Pea naʻa nau fononga; pea ko e manavahē ki he ʻOtua, naʻe ʻi he ngaahi kolo kotoa pē naʻe tuʻu takatakai ʻiate kinautolu, pea naʻe ʻikai te nau tuli ʻae ngaahi foha ʻo Sēkope.

6 Og Jakob kom til Lus, som er i Kanaans Land, det er Bethel, han og alt Folket, som var med ham.

Pea hoko ʻa Sēkope ki Lusa, ʻi he fonua ko Kēnani, ʻaia ko Peteli, ko ia mo e kakai naʻe ʻiate ia.

7 Og han byggede der et Alter og kaldte det Sted El-Beth-El, fordi Gud var aabenbaret der for ham, da han flyede for sin Broder.

Pea naʻe fokotuʻu ʻe ia ʻi ai ʻae ʻesifeilaulau, ʻo ne ui ʻae potu ko ia, ko ʻElepeteli: koeʻuhi naʻe hā ai ʻae ʻOtua kiate ia, ʻi heʻene hola mei he ʻao ʻo hono taʻokete.

8 Og Debora, Rebekkas Amme, døde og blev begraven neden for Bethel, under Egen, og han kaldte dens Navn Graadseg.

Pea naʻe pekia ai ʻa Tepola ko e tauhi ʻo Lepeka, pea naʻe tanu ia ʻi Peteli, ʻi he lalo oke; pea naʻe fakahingoa ʻae potu ko ʻAlonipakuti.

9 Og Gud aabenbaredes atter for Jakob, da han kom fra Paddan-Aram, og han velsignede ham.

Pea naʻe toe hā ʻae ʻOtua kia Sēkope, ʻi heʻene haʻu mei Petanalami, ʻo ne tāpuaki ia.

10 Og Gud sagde til ham: Dit Navn er Jakob; dit Navn skal ikke ydermere kaldes Jakob; men Israel skal være dit Navn; og han kaldte hans Navn Israel.

Pea pehē ʻe he ʻOtua kiate ia, “Ko ho hingoa ko Sēkope: ka e ʻikai toe ui ho hingoa ko Sēkope, ka ko ʻIsileli ho hingoa: pea ne ui hono hingoa ko ʻIsileli.”

11 Og Gud sagde til ham: Jeg er den almægtige Gud, vær frugtbar og former dig, Folk og Folkehobe skal der vorde af dig, og Konger skulle udkomme af dine Lænder.

Pea pehē ʻe he ʻOtua kiate ia, “Ko e ʻOtua Māfimafi au ke ke monūʻia, ʻo tupu ke tokolahi ko e puleʻanga, mo e ngaahi puleʻanga ʻe tupu ʻiate koe, pea ʻe tupu ʻiate koe ʻae ngaahi tuʻi.

12 Og det Land, som jeg har givet Abraham og Isak, det vil jeg give dig, og jeg vil give din Sæd efter dig Landet.

Pea ko e fonua naʻaku tuku kia ʻEpalahame mo ʻAisake, ʻoku ou foaki ia kiate koe, pea mo ho hako ʻamui ʻiate koe, te u foaki ki ai ʻae fonua.”

13 Og Gud for op fra ham, fra det Sted, hvor han talede med ham,

Pea naʻe hāʻele hake ʻae ʻOtua meiate ia, mei he potu naʻa ne folofola ai kiate ia.

14 Saa oprejste Jakob et Mindesmærke paa det Sted, hvor han talede med ham, et Mindesmærke af Sten, og øste Drikoffer derpaa og overøste det med Olie.

Pea naʻe fokotuʻu ʻe Sēkope ʻae pou ʻi he potu naʻa ne folofola ai kiate ia, ʻio, ʻae pou maka: pea ne lilingi ki ai ʻae feilaulau inu, pea ne lilingi ki ai ʻae lolo.

15 Og Jakob kaldte det Steds Navn, hvor Gud talede med ham, Bethel.

Pea naʻe ui ʻe Sēkope ʻae hingoa ʻoe potu ko ia naʻe folofola ai ʻae ʻOtua kiate ia, ko Peteli.

16 Og de rejste fra Bethel, og der de vare endnu ikkun et Stykke Vej fra Efrat, da fødte Rakel, og hun havde en haard Fødsel.

Pea naʻa nau fononga mei Peteli pea naʻe toetoe siʻi pe, ke nau hoko ki ʻEfelata, pea naʻe langā ai ʻa Lesieli, pea naʻe faingataʻa.

17 Og det skete, da hun havde en haard Fødsel, at Jordemoderen sagde til hende: Frygt ikke; thi ogsaa her har du en Søn.

Pea ʻi heʻene kei langā, naʻe lea ʻae māʻuli kiate ia, ʻo pehē, “ʻOua te ke manavahē; he te ke maʻu ʻae tama ni foki.”

18 Og det skete, der hendes Sjæl for ud — thi hun døde — da kaldte hun hans Navn Ben-Oni; men hans Fader kaldte ham Ben-Jamin.

Pea ʻi he tei ʻalu hono laumālie, (he naʻe pekia ia, ) pea ne ui hono hingoa ko Penioni; ka naʻe ui ia ʻe heʻene tamai ko Penisimani.

19 Saa døde Rakel og blev begraven paa Vejen til Efrat, det er Bethlehem.

Pea naʻe pekia ʻa Lesieli, pea tanu ia ʻi he hala ʻoku tau ki ʻEfelata, ʻaia ko Petelihema.

20 Og Jakob satte et Mindesmærke over hendes Grav; dette er Rakels Gravs Mindesmærke indtil denne Dag.

Pea naʻe fokotuʻu ʻe Sēkope ʻae pou ki hono tanuʻanga; pea ko e pou ia ʻoe tanuʻanga ʻo Lesieli, ʻo aʻu ki he ʻaho ni.

21 Og Israel rejste derfra og opslog sit Telt paa hin Side Migdal Eder.

Pea naʻe fai fononga ʻa ʻIsileli, pea folahi hono fale fehikitaki ki kō atu ʻoe fale māʻolunga ko ʻEta.

22 Og det hændte sig, der Israel boede i dette Land, da gik Ruben hen og laa hos Bilha, sin Faders Medhustru, og Israel hørte det. Og Jakob havde tolv Sønner.

Pea ʻi he kei nofo ʻa ʻIsileli ʻi he fonua ko ia, naʻe ʻalu ʻa Lupeni ʻo na mohe mo Pila, ko e sinifu ʻo ʻene tamai; pea fanongo ki ai ʻa ʻIsileli. Pea ko e ngaahi foha ʻo Sēkope naʻe toko hongofulu ma toko ua.

23 Leas Sønner vare: Jakobs førstefødte, Ruben, og Simeon og Levi og Juda og Isaskar og Sebulon.

Ko e ngaahi tama ʻa Lia: ko Lupeni, ko e ʻuluaki ʻo Sēkope, mo Simione, mo Livai, mo Siuta, mo ʻIsaka, mo Sepuloni.

24 Rakels Sønner vare: Josef og Benjamin.

Ko e ongo tama ʻa Lesieli: ko Siosefa mo Penisimani.

25 Og Rakels Pige Bilhas Sønner vare: Dan og Nafthali.

Pea ko e ongo tama ʻa Pila, ko e kaunanga ʻa Lesieli, ko Tani, mo Nafitali.

26 Og Leas Pige Silpas Sønner vare: Gad og Aser; disse ere Jakobs Sønner, som bleve ham fødte i Paddan-Aram.

Pea ko e ongo tama ʻa Silipa, ko e kaunanga ʻa Lia; ko Kata mo ʻAseli; ko e ngaahi foha eni ʻo Sēkope, naʻe fanauʻi kiate ia ʻi Petanalami.

27 Og Jakob kom til sin Fader Isak i Mamre, udi Kirjath-Arba, det er Hebron, hvor Abraham og Isak havde været fremmede.

Pea naʻe haʻu ʻa Sēkope ki heʻene tamai ko ʻAisake ʻi Mamili, ki he kolo ko ʻAapa, ʻaia ko Hepeloni, ko e potu naʻe ʻāunofo ai ʻa ʻEpalahame mo ʻAisake.

28 Og Isak blev hundrede Aar og firsindstyve Aar gammel.

Pea ko e ngaahi ʻaho ʻo ʻAisake, ko e taʻu ʻe teau, mo e taʻu ʻe valungofulu.

29 Og Isak opgav Aanden og døde og blev samlet til sit Folk, gammel og mæt af Dage; og Esau og Jakob, hans Sønner, begrove ham.

Pea tukuange ʻe ʻAisake ʻa hono laumālie, pea pekia ia, pea fakataha ia ki hono kakai, kuo motuʻa, naʻe aʻu hono ngaahi ʻaho; pea naʻe tanu ia ʻe hono ongo foha, ko ʻIsoa, mo Sēkope.