1 Mosebog 34
1 Og Dina, Leas Datter, som hun havde født Jakob, gik ud for at se paa Landets Døtre.
Leah canu Dinah Jakop e a yu ni a khe pouh e hah haw e ram dawk e tanglanaw hmu han a ngai dawkvah a pai.
2 Og Sikem, Landsherren Hemor den Heviters Søn, saa hende, og han tog hende og laa hos hende og krænkede hende.
Hiv tami, haw e siangpahrang Hamor capa Shekhem ni a hmu, a man teh a ikhai teh a min a mathoe sak.
3 Og hans Hjerte hængte ved Dina, Jakobs Datter, og han havde Pigen kær og talede kærligen med Pigen.
A hringnae teh Jakop canu Dinah koe dueng a lungthin ao, hote tangla teh a lungpatawpoung dawk lawk kahawi hoi dueng a pato.
4 Og Sikem talede til sin Fader, Hemor, og sagde: Tag mig denne Pige til Hustru!
Shekhem ni a na pa Hamor koe, hote tangla hah kai hane yu lah na paluen pouh, telah ati.
5 Og Jakob havde hørt, at han havde skændet Dina, hans Datter, og hans Sønner vare med hans Kvæg paa Marken, og Jakob tav, indtil de kom.
Jakop ni a canu Dinah hah Shekhem ni a khin sak tie hah a panue, a capanaw hah law vah saringhu hoi a i awh teh, a tho hoehroukrak teh Jakop duem ao.
6 Og Hemor, Sikems Fader, gik ud til Jakob at tale med ham.
Shekhem e a na pa Hamor teh Jakop pato hanelah a cei.
7 Og Jakobs Sønner kom fra Marken, der de hørte det, og Mændene forbitredes og bleve saare vrede; thi han havde gjort en Daarlighed mod Israel ved at ligge hos Jakobs Datter, og saaledes burde det ikke ske.
Jakop capanaw ni a thai awh tahma vah law hoi a ban awh. Jakop canu a ikhai e hoi, Isarelnaw thungvah kayayeirai sak hane hoi, sak hoeh hane kawi yonnae a sak dawkvah, a lungmathoe awh teh a lung pueng hoi a khuek awh.
8 Da talede Hemor med dem og sagde: Min Søn Sikems Hjerte har Lyst til eders Datter; kære, giver ham hende til Hustru,
Hateiteh, Hamor ni a pato teh ka capa Shekhem a hringnae teh na canu e lathueng dueng doeh ao, pahren lahoi a yu hanelah paluen sak leih.
9 og gører Svogerskab med os; giver os eders Døtre, og tager eder vore Døtre!
Kâpaluen awh sei, na canunaw na paluen sak awh haw, kaimae canu hai paluen van awh.
10 Og I skulle bo hos os, og Landet skal være for eders Aasyn, bor og handler deri, tager eder Ejendom i det!
Kaimouh koe na o awh vaiteh ram hai moi kalen lah ao doeh. Hivah awm awh nateh hno yawt awh nateh, moikapap tawnta awh telah ati.
11 Og Sikem sagde til hendes Fader og til hendes Brødre: Lad mig finde Naade for eders Øjne, og jeg vil give, hvad I ville sige til mig.
Shekhem ni tangla e na pa hoi a thangroinaw koevah na pahren awh loe. Kai koe na dei awh e pueng na poe awh han.
12 Begærer saare meget af mig til Morgengave og Skænk, og jeg vil give, efter som I sige mig, men giver mig Pigen til Hustru!
Aphu hoi poehno teh na hei awh e yit touh na poe awh han. Bangtelah nakunghai tangla teh yu lah na paluen sak awh telah ati.
13 Da svarede Jakobs Sønner Sikem og hans Fader Hemor svigagtigen og talede med dem, fordi han havde skændet Dina, deres Søster,
Hateiteh, Jakop capanaw ni a canu Dinah a khinsak awh dawkvah, Shekhem hoi a na pa Hamor teh dumnae lahoi bout a dei pouh awh.
14 og de sagde til dem: Vi kunne ikke gøre denne Gerning, at give vor Søster til en Mand, som har Forhud; thi det er en Forsmædelse for os.
Ahnimouh ni ahnimanaw koe vuensom ka a hoeh e naw koe ka canu na poe thai awh mahoeh. Bangkongtetpawiteh, hot hateh kaimouh hanelah min mathoenae doeh.
15 Dog ville vi være eder til Villie i dette, dersom I ville blive som vi, saa I lade alt Mandkøn hos eder omskære.
Hateiteh, hettelah lawk na kâkam awh torei dueng doeh, nangmae lawk hah ka hnâbawt awh ti, nangmouh koe e tongpa pueng hah vuensoma awh nateh kaimanaw patetlah awm awh.
16 Og vi ville give eder vore Døtre og tage os eders Døtre og bo hos eder, og vi ville være eet Folk.
Hat toteh, kaimae canu na paluen sak vaiteh, kaimouh ni hai nangmae canunaw hai ka paluen van awh han. Hahoi nangmouh koe ka o awh vaiteh, miphun buet touh lah o awh han.
17 Men dersom I ikke ville høre os i at lade eder omskære, da ville vi tage vor Datter og drage bort.
Hateiteh, kaimae lawk na ngai awh hoeh lah, vuensom na a awh hoehpawiteh, ka canu ka la vaiteh ka cei awh han toe telah ati.
18 Og deres Tale behagede Hemor og Sikem, Hemors Søn.
Hahoi ahnimae lawk ni Hamor hoi Hamor capa Shekhem hah a lunghawi sak.
19 Og den unge Karl tøvede ikke med at gøre denne Gerning; thi han havde Lyst til Jakobs Datter, og han var æret fremfor hele sin Faders Hus.
Hottelah thoundoun ni Jakop canu hah a ngai lawi vah, hothateh moikasaw e lah pouk laipalah tang a sak, ahni teh a na pa imthungnaw thung dawkvah bari poung e lah ao.
20 Saa kom Hemor og Sikem, hans Søn, til deres Stads Port og talede til deres Bymænd og sagde:
Hamor hoi a capa Shekhem ni a kho kalupnae longkha koe a pha awh teh, kho thung e taminaw hoi a kâpato awh.
21 disse Mænd ere fredsommelige hos os og ville bo i Landet og handle deri, og se, Landet er vidt nok for dem; vi ville tage os deres Døtre til Hustruer og give dem vore Døtre.
Hote taminaw hoi maimouh hoi karoumcalah hoi kho a sak awh. Hatdawkvah hete ram dawk kho a sak awh vaiteh, hivah hno yawt awh naseh. Bangkongtetpawiteh, ahnimouh han ram akawpoung doeh. A canunaw hah yu lah paluen awh vaiteh, maimae canunaw hai yu lah paluen van awh naseh.
22 Dog i saa Maade ville Mændene være os til Villie med at bo hos os og blive eet Folk med os, om vi ville omskære alt Mandkøn iblandt os, lige som de ere omskaarne.
Hateiteh, miphun buet touh lah o awh thai nahan, hettelah lawkkam awh torei dueng doeh ahnimouh ni hnâ na bo khai hanelah ao, vuensom ka a awh e patetlah mamouh thung e tongpa pueng hai vuensoma awh sei.
23 Deres Fæ og deres Gods og alt deres Kvæg, blive de ikke vore? ikkun at vi ere dem til Villie, da ville de bo hos os.
Ahnimae saringnaw, hnopainaw hoi a tawnta e naw pueng teh, maimae lah be kaawm han nahoehmaw. Ahnimae lawk teh hnâbawtkhai awh sei. Hottelah hoi maimouh koe kho a sak awh han telah ati awh.
24 Og de løde Hemor og hans Søn Sikem, alle de, som gik ud af hans Stads Port, og alt Mandkøn lod sig omskære, alle som gik ud af hans Stads Port.
Hamor hoi a capa Shekhem ni a dei e hah kalupnae rapan koe kâen ka tâcawt e pueng ni a hnâbokhai awh teh, longkha koe kâen ka tâcawt e tongpa pueng teh vuensom koung a a sak awh.
25 Og det skete paa den tredje Dag, der de havde Smerter, da toge de to Jakobs Sønner, Simeon og Levi, Dinas Brødre, hver sit Sværd og kom ind i den trygge Stad, og de sloge alt Mandkøn ihjel.
Hahoi hettelah doeh. A apâthum hnin a pataw poungnae dawk Jakop capanaw thung hoi kahni touh e, Dinah e a thangroi Simeon hoi Levih ni amamouh roi e tahloi a sin roi teh arulahoi khopui a tuk roi teh tongpa pueng he a thei roi.
26 Og de sloge Hemor og hans Søn, Sikem, ihjel med skarpe Sværd og toge Dina af Sikems Hus og gik bort.
Hamor hoi a capa Shekhem hai tahloi hoi a thei awh. Shekhem im dawk e Dinah hah a tâcokhai awh teh a cei awh.
27 Saa kom Jakobs Sønner over de ihjelslagne og plyndrede Staden, fordi de havde skændet deres Søster.
Jakop capanaw ni a thei awh e naw koe a pha awh van teh, a tawncanu a kamhnawng sin dawkvah khopui teh a raphoe awh.
28 Deres Kvæg og deres Øksen og deres Asener, baade hvad der var i Staden, og hvad der var paa Marken, toge de.
A tuhunaw, maitohunaw, lahunaw hoi amamouh kho e kaawm e hnopainaw hah a la pouh awh.
29 Og al deres Formue og alle deres Børn og deres Kvinder fangede og røvede de, og alt, hvad der var i Huset.
A hnopainaw, a canaw hoi a yunaw imthungkhu kaawm e pueng hah he a lawp awh teh be a raphoe awh.
30 Da sagde Jakob til Simeon og Levi: I have forstyrret mig, idet I gjorde mig stinkende for dette Lands Indbyggere, for Kananiten og Feresiten, og jeg er en liden Hob, og de kunne samle sig imod mig og slaa mig, og jeg maatte ødelægges, jeg og mit Hus.
Jakop ni Simeon hoi Levih koevah nangmanaw ni hete ram dawk e taminaw hoi Kanaannaw hoi Periznaw kecu dawkvah, kai heh min mathoenae na phu sak teh, lung na mathoe sak. Kai ka younca navah kai taranlahoi kamkhueng awh vaiteh, kai hoi ka imthungnaw hah na thet awh vaiteh, he na pahma awh han doeh telah ati.
31 Og de sagde: Mon han skulde handle med vor Søster som med en Skøge?
Hateiteh, ahnimouh ni kaimae tawncanu heh, kâyawt e napui patetlah a sak han na maw telah ati awh.
