1 Mosebog 33
1 Og Jakob opløftede sine Øjne og saa, og se, Esau kom, og fire Hundrede Mand med ham, og han fordelte Børnene til Lea og til Rakel og til begge Tjenestekvinderne.
Faiꞌ naa, Yakob nita Esau nema no nononggoꞌ atahori natun haa. Ma ana babanggi ana nara fee se esa-esaꞌ risiꞌ ina nara.
2 Og han satte Tjenestekvinderne og deres Børn først og Lea og hendes Børn derefter og Rakel og Josef bagest.
Ana fee sao tias nara ro ana nara lao risiꞌ mataꞌ. Basa de, Lea no ana nara, dei fo Rahel no anan Yusuf raꞌabui oe-oeꞌ.
3 Og han gik selv frem foran dem og bøjede sig til Jorden syv Gange, indtil han kom til sin Broder.
Te Yakob lao naꞌahuluꞌ basa se. Ara rae deka ro aꞌa na ma, ana sendeꞌ lululangga na ma beꞌutee losa rae a, lao hitu.
4 Og Esau løb mod ham og tog ham i Favn og faldt om hans Hals og kyssede ham, og de græd.
Esau nita odꞌi na ma, ana nelaꞌ neu nandaa no e. Ana holu ma idꞌu e, ma ruꞌa se nggae.
5 Og han opløftede sine Øjne og saa Kvinderne og Børnene og sagde: Hvo ere disse, som ere med dig? og han sagde: Det er de Børn, som Gud har skænket din Tjener.
Esau nita inaꞌ naa ra ro ana nara, ma natane nae, “Basa atahori ia ra, seka?” Yakob nataa nae, “Naa ra, atahori fo Lamatualain fee au, aꞌa ate na.”
6 Saa gik Tjenestekvinderne frem og deres Børn og nejede.
Basa naa ma, sao tias nara ro ana nara, rema raloe ao nara neu Esau.
7 Og Lea gik ogsaa frem og hendes Børn og nejede, og derefter kom Josef og Rakel frem og nejede.
Basa de, Lea no ana nara, rema raloe ao nara neu Esau. Mana maꞌabuiꞌ a, Yusuf no ina na Rahel rema raloe ao nara neu Esau.
8 Og han sagde: Hvad vil du med al denne Hær, som jeg mødte? og han sagde: For at jeg maa finde Naade for min Herres Øjne.
Boe ma Esau natane nae, “Banda nononggoꞌ fo ho haituaꞌ ra, masud na saa?” Yakob nataa nae, “Taꞌo ia, aꞌa! Au fee basa naa ra neu aꞌa, naa fo aꞌa simbo au no rala teme aoꞌ.”
9 Og Esau sagde: Jeg har meget, min Broder! behold du, hvad dit er.
Te Esau nataa nae, “Odꞌiꞌ! Au suꞌi ngga o naeꞌ boe. De afiꞌ fee au saaꞌ boe.”
10 Og Jakob sagde: Nej, kære, dersom jeg nu har fundet Naade for dig, da annam min Skænk af min Haand; thi derfor saa jeg dit Ansigt, som naar man kunde se Guds Ansigt, og du var mig naadig.
Ma Yakob nataa nae, “Aꞌa afiꞌ taꞌo naa! Aꞌa musi simbo fo dadꞌi bukti aꞌa simbo au no lima ruaꞌ. Te, au ita aꞌa humek faꞌ ra ma, onaꞌ au ita Lamatualain humek.
11 Kære, tag min Velsignelse, som er bragt til dig; thi Gud skænkede mig den, og jeg har alt dette; saa nødte han ham, og han tog det.
De au hule no hadat fo simbo au fefee ngga ia. Lamatualain malole na seli neu au, naa de Ana fee basa saa fo au parluꞌ ra.” Yakob kokoe nakandooꞌ a, de nau nda nau sa o, Esau simbo nala se.
12 Og han sagde: Lad os drage frem og vandre, og jeg vil vandre videre med dig.
Basa naa ma, Esau olaꞌ nae, “Mete ma taꞌo naa, naa, miote fo ata lao leo! Dei fo au o nggi.”
13 Og han sagde til ham: Min Herre ved, at Børnene ere svage, og her er Kvæg og nybære Køer med mig, og overdrev man dem en Dag, da døde alt Kvæget.
Te Yakob nataa nae, “Afiꞌ, aꞌa! Aꞌa mete neuꞌ ena. Anaꞌ ra feꞌe anadikiꞌ ri, de nda feꞌe laoꞌ beꞌi sa. Ma banda mana bꞌonggi feuꞌ ra o, naeꞌ. Mete ma hita taꞌasusuuꞌ se laoꞌ lai-lai, sia fai esa rala, naa, banda ra bisa mate basa se.
14 Min Herre rejse nu frem for sin Tjeners Aasyn, og jeg vil drive saa sagteligen, efter som Hjorden, der er for mig, kan gaa, og Børnene kunne gaa, indtil jeg kommer til min Herre, til Sejr.
De malole lenaꞌ aꞌa se lao miꞌihuluꞌ. Dei fo basa hai laoꞌ koe-koe miꞌibuit. Losa naa fo, au eti seꞌu aꞌa sia Seir.”
15 Og Esau sagde: Kære, jeg vil lade nogle af det Folk, som er med mig, blive hos dig; og han sagde: Hvortil det? lad mig finde Naade for min Herres Øjne.
Boe ma, Esau olaꞌ fai nae, “Mete ma taꞌo naa, naa, au lao hela atahori nggara ruma ro nggo fo ratudꞌu hei dalaꞌ.” Te Yakob nae, “Afiꞌ tao ia-naa, aꞌa! Sadꞌi au bubꞌuluꞌ aꞌa simbo au ena, naa, au umuhoꞌo.”
16 Saa drog Esau samme Dag tilbage ad sin Vej til Sejr.
Esau rena nala ma, ana lao hela se, de baliꞌ Seir neu.
17 Og Ja kob drog til Sukoth og byggede sig et Hus og gjorde Hytter til sit Kvæg; derfor kaldte han Stedets Navn Sukoth.
Te Yakob lao Sukot neu. Sia naa, ana tao ume, ma lalaet fee banda nara. Naa de, ara babꞌae mamanaꞌ naa Sukot (sosoan ‘ume neꞌetataaꞌ’).
18 Og Jakob kom lykkeligt den Stad Sikem, som er i det Land Kanaan, der han kom fra Paddan-Aram, og han slog Lejr foran Staden.
Neu mateꞌe na ma, Yakob se losa no masodꞌaꞌ mia Padan Aram risiꞌ kambo Sikem sia nusa Kanaꞌan. Boe ma ara raririi lalaat, de leo deka kamboꞌ naa.
19 Og han købte det Stykke Ager, paa hvilket han havde slaget Telt op, af Hemors, Sikems Faders, Sønner, for hundrede Penninge.
Rae fo Yakob naririi lalaat naa, ana hasa naꞌetuꞌ mia Hemor, Sikem aman. Ana bae no doi fulaꞌ natun esa.
20 Og han oprejste der et Alter og kaldte det: Gud er Israels Gud.
Sia naa, ana lutu mbatu mei tutunu-hohotuꞌ. Ana babꞌae mamanaꞌ naa El-Elohe-Israꞌel. Sosoa na ‘Lamatualain naa, Israꞌel Lamatualain na’.
