1 Mosebog 32
1 Og Jakob drog sin Vej, og Guds Engle mødte ham.
Basa ma, Yakob se laoꞌ rakandoo. Ma Lamatualain ate nara mia sorga rema randaa ro e.
2 Og der Jakob saa dem, sagde han: Denne er Guds Hær; og han kaldte det samme Steds Navn Makanaim.
Ana nita se ma, olaꞌ nae, “Ia, Lamatualain soldꞌadꞌu nara mamana hahae ao nara!” Naa de, ana babꞌae mamanaꞌ naa Mahanaim (sosoa na ‘mamana hahaeꞌ rua’).
3 Og Jakob sendte Bud for sig til Esau sin Broder, til det Land Sejr, paa Edoms Mark.
Basa naa ma, Yakob denu atahori nara hira, lao raꞌahuluꞌ risiꞌ nusa Edom (nara feaꞌ na, Seir), fo rafadꞌe aꞌa na Esau rae, eni nae nema.
4 Og han befalede dem og sagde: Saa skulle I sige til min Herre, til Esau: Saa siger din Tjener Jakob: Jeg har været fremmed hos Laban og dvælet der indtil nu.
Yakob denu se nae, “Mi mifadꞌe au aꞌa ngga Esau taꞌo ia: ‘Malangga Esau! Malangga ate na, odꞌi Yakob, fee dudꞌuꞌa-aꞌafiꞌ neu malangga. Mia au lalao ngga dalahulu na, losa faiꞌ ia, malangga ate na ia, leo sia toꞌo Labꞌan ume na.
5 Og jeg har Øksne og Asener, Kvæg og Svende og Tjenestepiger, og jeg har udsendt Bud, at give min Herre det til Kende for at finde Naade for dine Øjne.
Ia naa, malangga ate na ia, naꞌena sapi, keledei, hiek-lombo, ma ate touꞌ ma inaꞌ. Au fee atahori ia ra raꞌahuluꞌ, fo rafadꞌe malangga, au uꞌuma ngga. Au oꞌe, malangga hii simbo hai no maloleꞌ.” Yakob denu basa taꞌo naa ma, atahori naa ra lao.
6 Og Budene kom igen til Jakob og sagde: Vi kom til din Broder, til Esau; og han drager ogsaa imod dig, og fire Hundrede Mand med ham.
Ara baliꞌ risiꞌ Yakob ma, rafadꞌe rae, “Hai mindaa mo amaꞌ aꞌa na Esau ena. Ia naa, ana nema no touꞌ natun haa, fo rae randaa ro amaꞌ.”
7 Da frygtede Jakob saare og blev bange; saa delte han Folket, som var hos ham, og Kvæget og Øksnene og Kamelerne i to Hære.
Yakob rena nala ma, tenda na rombe, huu namatau nala seli. De ana bꞌanggi atahori nara no banda nara, neu nononggoꞌ rua.
8 Og han sagde: Dersom Esau skulde komme til den ene Hær og slaar den, da kan den Hær, som bliver tilovers, undkomme.
Ana duꞌa nae, “Mete ma Esau nema namue mana sia mataꞌ ra, naa, mana sia deaꞌ ra bisa rela sangga masodꞌa.”
9 Og Jakob sagde: Min Fader Abrahams Gud og min Fader Isaks Gud, Herre, du, som sagde til mig: Drag igen til dit Land og til din Slægt, og jeg vil gøre vel imod dig;
Basa ma, Yakob hule-oꞌe nae, “Lamatualain, e! Lamatualain fo au baꞌi Abraham no ama Isak ngga beꞌuteeꞌ a. Rena au dei! Fai maꞌahulu na, Lamatualain denu au baliꞌ uma sia bobꞌonggi nggara, sia nusaꞌ ia. Ma Lamatualain o helu nae, dei fo Lamatualain tao natetu basa ia ra.
10 jeg er ringere end al den Miskundhed og al den Trofasthed, som du har bevist mod din Tjener; thi med min Stav gik jeg over denne Jordan, og nu er jeg vorden til to Hære.
Au nda undaa sa te, Lamatualain sue au, ma mete-seꞌu au nakandooꞌ a. Maꞌahulu na, au nggani loe Yarden ia, au endi akaꞌ a teteas. Te ia naa, au baliꞌ uma endi atahori no banda nononggoꞌ rua.
11 Kære, udfri mig af min Broders Haand, af Esaus Haand; thi jeg frygter for ham, at han skal komme og slaa mig, ja Moderen med Børnene.
Au umutau, afiꞌ losa aꞌa Esau nema namue fo tao nisa basa hai. De au oꞌe Lamatualain fee masodꞌa neu au, o basa sao-ana nggara, mia e.
12 Og du har sagt: Jeg vil gøre meget vel imod dig og gøre din Sæd som Sand ved Havet, hvilket ikke kan tælles for Mangfoldighed.
Lamatualain o mana helu mae fee au papala-babꞌanggiꞌ nae-nae, ma tao tititi-nonosi nggara boe ramaheta, onaꞌ a saraꞌae sia tasi suu na, losa atahori nda ito-reken rala sa.”
13 Saa blev han der samme Nat og tog af det, han havde under sin Haand, til en Skænk for sin Broder Esau;
Basa ma, Yakob sungguꞌ sia mamanaꞌ naa. Mbila fefetu na ma, ana haꞌi banda nae fee aꞌa na Esau.
14 to Hundrede Geder og tyve Bukke, to Hundrede Faar og tyve Vædre,
Ana tengga nala bibꞌi hiek ine natun rua, bibꞌi hiek mone rua nulu, bibꞌi lombo ine natun rua, bibꞌi lombo mone rua nulu,
15 Kameler, som gave at die, og deres Føl tredive, Køer fyrretyve, og Øksen ti, Aseninder tyve, og ti Føl.
banda onta ine telu nulu ro ana nara feꞌe mana susuꞌ, sapi ine haa nulu, sapi mone sanahulu, keledei ine rua nulu, ma keledei mone sanahulu.
16 Og han gav dem under sine Tjeneres Haand, hver Hjord for sig, og sagde til sine Tjenere: Gaar foran mig og gører Rum imellem hver Hjord!
Ana banggi banda ra mataꞌ esa-esaꞌ no nononggo na. Ma ana fee nononggoꞌ esa-esaꞌ no manatadꞌa na. Ana nafadꞌe se nae, “Laoꞌ miꞌihuluꞌ. Dei fo au tungga deaꞌ. Te hei musi minea fo nononggoꞌ esa naꞌadꞌooꞌ no esa.”
17 Saa befalede han den første og sagde: Naar Esau, min Broder, møder dig og spørger dig og siger: Hvem hører du til, og hvor vil du rejse hen? og hvem høre disse til, som du driver for dig?
Ma Yakob parenda manatadꞌa mia nononggoꞌ maꞌahuluꞌ a nae, “Mete ma au aꞌa ngga Esau nandaa no nggo, ma natane nae, ‘Ho mae bee muu? Ho ia, seka ate na? Banda ia ra, seka ena nara?’
18 da skal du sige: Din Tjener Jakob; det er en Skænk, sendt til min Herre, til Esau, og se, han kommer ogsaa selv efter os.
naa, musi mutaa mae, ‘Banda ia ra, malangga ate na Yakob ena na. Ana haitua fee aꞌa na, Esau. Te ana feꞌe tungga dea.
19 Og han befalede den anden ligesaa og den tredje og alle dem, som gik efter Hjordene, og sagde: Paa denne Maade skulle I sige til Esau, naar I møde ham.
Yakob o fee parendaꞌ onaꞌ naa neu basa manatadꞌa feaꞌ nara nae, “Mete ma mindaa mo aꞌa Esau, fee banda naa ra reu e, dei fo mifadꞌe mae au feꞌe tungga deaꞌ.” Ana duꞌa nae, mete ma fee basa banda naa ra reu Esau, naa, Esau rala na namaloa no e.
20 Og I skulle sige: Se, ogsaa din Tjener Jakob er bag os; thi han tænkte: Jeg vil forsone hans Ansigt med den Skænk, som gaar for mig, og siden se hans Ansigt, kanske han antager min Person.
21 Saa gik den Skænk foran ham; men han blev selv samme Nat ved Hæren.
Dadꞌi ana haitua banda ra raꞌahuluꞌ, te tetembaꞌ naa, ana feꞌe nahani sia naa.
22 Og han stod op i samme Nat og tog sine to Hustruer og sine to Tjenestekvinder og sine elleve Børn og gik over Vadestedet Jabok.
Tetembaꞌ naa, Yakob fela, de naꞌabꞌue sao nara ruꞌa se, sao tias nara ruꞌa se, ma ana nara sanahulu esa. Ana denu se nggani raꞌahuluꞌ risiꞌ loe Yabok seriꞌ.
23 Og han tog dem og lod dem drage over Bækken og førte over, hvad han havde.
Ara losa seriꞌ ma, ana haitua basa hata-heto nara naa reu.
24 Og Jakob blev tilbage for sig selv alene; og der brødes en Mand med ham, indtil det dagedes.
Te Yakob mesaꞌ ne nahani sia naa. Boe ma, touꞌ esa nema, napote no e losa deka manggarelo.
25 Og der han saa, at han ikke kunde overvinde ham, da rørte han ved hans Hofteskaal, og Jakobs Hofteskaal gik af Led, idet han brødes med ham.
Touꞌ a medꞌa naeꞌ a kala ma, ana hemba Yakob soꞌe noo na, de rui bobꞌonggo na lao hela manggo na.
26 Og han sagde: Lad mig gaa, thi det dages; og han sagde: Jeg vil ikke lade dig gaa, uden du har velsignet mig.
Boe ma, touꞌ a nae, “Mboꞌi au, te mbeifen te, relo a todꞌa ena.” Te Yakob nataa nae, “Olaꞌ fee au papala-babꞌanggiꞌ, dei fo au mboꞌi nggo!”
27 Og han sagde til ham: Hvad er dit Navn? og han sagde: Jakob.
Touꞌ a nataa nae, “Ho naram, seka?” Nataa nae, “Yakob.”
28 Og han sagde: Dit Navn skal ikke fremdeles kaldes Jakob, men Israel; thi du har kæmpet med Gud og med Mennesker og faaet Overhaand.
Te touꞌ a olaꞌ nae, “Ho naram, nda Yakob sa ena. Mia leleꞌ ia, atahori roꞌe nggo rae Israꞌel, huu mufetu mo atahori ma Lamatualain, losa musenggiꞌ se.” (Naraꞌ Israꞌel sosoa na ‘mana napote no Lamatualain’.)
29 Og Jakob spurgte og sagde: Kære, kundgør mig dit Navn; og han sagde: Hvi spørger du dog om mit Navn? og han velsignede ham der.
Ma Yakob nataa nae, “Ho naram, seka?” Te touꞌ a nae, “Mutane nara ngga, tao sa?” Boe ma ana olaꞌ fee papala-babꞌanggiꞌ neu Yakob sia naa.
30 Og Jakob kaldte Stedets Navn Pnuel; thi, sagde han, jeg har set Gud Ansigt til Ansigt, og min Sjæl er frelst.
Boe ma Yakob olaꞌ nae, “Au ita Lamatualain mata Na, te au feꞌe masodꞌaꞌ.” Huu naa, ana babꞌae mamanaꞌ naa Peniel, sosoan ‘Lamatualain mata na’.
31 Og der han kom forbi Pnuel, gik Solen op for ham, og han haltede paa sin Hofte.
Relo a todꞌa ma, Yakob lao hela mamanaꞌ naa. Te ana laoꞌ doka-doka, huu saka buku na nelasala.
32 Derfor æde Israels Børn ikke den Spændesene, som er paa Hofteskaalen, indtil denne Dag; thi han rørte Jakobs Hofteskaal paa Spændesenen.
Naa de losa fai ia, atahori Israꞌel ra nda raa sisi banda saka bukuꞌ sa, huu Lamatualain poko nasalaꞌ baꞌi Yakob saka buku na.
