1 Mosebog 30

1 Og Rakel saa, at hun ikke fødte Jakob Børn; da bar Rakel Avind mod sin Søster og sagde til Jakob: Fly mig Børn! og hvis ikke, da dør jeg.

A IKE ae la o Rahela, aole ia i hanau i na keiki na Iakoba, huahuwa aku la o Rahela i kona kaikaana; i mai la ia ia Iakoba, E haawi, mai oe i keiki na'u, o make au.

2 Og Jakob blev saare vred paa Rakel og sagde: Mon jeg være i Guds Sted, som formener dig Livsens Frugt?

Hoaaia ka inaina o Iakoba ia Rahela; i aku la ia, Owau no anei ka panihakahaka no ke Akua, nana i aua mai ka hua o kou opu?

3 Da sagde hun: Se, der er min Tjenestepige Bilha, gak ind til hende, at hun maa føde over mine Knæ, at ogsaa jeg maa bygges op ved hende.

I mai la ia, Aia hoi kuu kauwawahine o Bileha, e komo aku oe io na la; a e hanau mai auanei ia maluna o kuu mau kuli, i keiki ai hoi au ma ona la.

4 Saa gav hun ham Bilha, sin Pige, til Hustru, og Jakob gik ind til hende.

Haawi mai la oia ia Bileha i kana kauwawahine, i wahine nana: a komo aku la o Iakoba io na la.

5 Og Bilha undfik og fødte Jakob en Søn.

Hapai iho la o Bileha, a hanau mai la, he keikikane na Iakoba.

6 Da sagde Rakel: Gud har dømt mig og hørt ogsaa min Røst og givet mig en Søn; derfor kaldte hun hans Navn Dan.

I mai la o Rahela, Ua hoapono mai ke Akua ia'u, ua hoolohe mai hoi ia i ko'u leo, a ua haawi mai ia i keiki na'u: nolaila, kapa iho la ia i kona inoa, o I Dana.

7 Og Bilha, Rakels Pige, undfik igen og fødte Jakob den anden Søn.

Hapai hou iho la o Bileha ke kauwawahine a Rahela, a hanau mai la, o ka lua ia o kana keikikane na Iakoba.

8 Da sagde Rakel: Jeg har kæmpet Guds Kampe med min Søster, jeg har og faaet Overhaand; og hun kaldte hans Navn Naftali.

I mai la o Rahela, Me na hakoko nui ka'u i hakoko pu ai me kuu kaikuaana, a ua lanakila au: a kapa iho la ia i kona inoa, o I Napetali.

9 Og Lea saa, at hun havde holdt op at føde, og hun tog Silpa, sin Pige, og gav Jakob hende til Hustru.

A ike iho la o Lea, ua oki kona hanau ana, lalau aku la ia ia Zilepa, i kana kauwawahine, a haawi aku la ia ia i wahine na Iakoba.

10 Og Silpa, Leas Tjenestepige, fødte Jakob en Søn.

A hanau mai la o Zilepa ke kauwawahine a Lea i keikikane na Iakoba.

11 Da sagde Lea: Til Lykke! og hun kaldte hans Navn Gad.

I mai la o Lea, Pomaikai; a kapa iho la ia i kona inoa, o I Gada,

12 Og Silpa, Leas Tjenestepige, fødte Jakob en anden Søn.

Hanau mai la hoi o Zilepa o ke kauwawahine a Lea i ka lua o ke keikikane na Iakoba.

13 Da sagde Lea: Held mig! thi Døtre prise mig lykkelig; og hun kaldte hans Navn Aser.

I mai la o Lea, Pomaikai no wau, no ka mea, e hoomaikai mai auanei na kaikamahine ia'u: a kapa iho la i kona inoa o I Asera.

14 Og Ruben gik i de Dage, man høstede Hvede, og fandt Dudaim paa Marken og bar dem til Lea, sin Moder; da sagde Rakel til Lea: Kære, giv mig af din Søns Dudaim!

Hele aku la o Reubena i na la o ka ohi palaoa ana, a loaa ia ia ma ke kula na hua dudaima, a lawe mai la ia mau mea i kona makuwahine ia Lea. Alaila, i mai la o Rahela ia Lea, Ke noi aku nei au ia oe, o haawi mai na'u i kekahi mau dudaima a kau keikikane.

15 Og hun sagde til hende: Er det en ringe Ting, at du har taget min Mand, og du tager ogsaa min Søns Dudaim? Og Rakel sagde: Derfor maa han ligge hos dig i denne Nat, for din Søns Dudaim.

I aku la kela ia ia, He mea uuku anei kou lawe ana aku i ka'u kane? a manao anei hoi oe o lawe aku i na dudaima a kuu keiki? I mai la o Rahela, Nolaila, e moe pu ia me oe i neia po no na dudaima a kau keiki.

16 Der Jakob kom af Marken om Aftenen, da gik Lea ud imod ham og sagde: Til mig skal du komme ind; thi jeg har tinget dig for min Søns Dudaim; saa laa han hos hende den samme Nat.

I ke ahiahi, hoi mai la o Iakoba mai ke kula mai, a hele aku la o Lea e halawai me ia, i aku la, E komo mai oe io'u nei; no ka mea, he oiaio no, ua hoolimalima au ia oe me na dudaima a ka'u keiki. A moe pu iho la oia me ia ia po.

17 Og Gud hørte Lea, og hun undfik og fødte Jakob den femte Søn.

Hoolohe mai la ke Akua ia Lea a hapai iho la o Lea, a hanau mai la na Iakoba i ka lima o kana keikikane.

18 Og Lea sagde: Gud har givet mig min Løn, fordi jeg gav min Mand min Tjenestepige; og hun kaldte hans Navn Isaskar.

I mai la o Lea, Ua haawi mai la ke Akua i ka'u uku, no kuu haawi ana aku i ka'u kauwawahine na kuu kane: a kapa iho la ia i kona inoa o I Isakara.

19 Og Lea undfik igen og fødte Jakob den sjette Søn.

Hapai hoa iho la o Lea, a hanau mai na Iakoba i ke ono o kana keikikane.

20 Og Lea sagde: Gud har givet mig, ja mig en god Gave; nu vil min Mand bo hos mig, thi jeg har født ham seks Sønner; og hun kaldte hans Navn Sebulon.

I mai la o Lea, Ua haawi mai ke Akua ia'u i ka haawina maikai; ano la, e noho pu auanei ka'u kane me a'u, no ka mea, ua hanau no au i na keikikane eono nana: a kapa iho la ia i kona inoa o I Zebuluna.

21 Og siden fødte hun en Datter og kaldte hendes Navn Dina.

A mahope iho, hanau mai la ia i kaikamahine, a kapa iho la i kona inoa o I Dina.

22 Og Gud ihukom Rakel, og Gud hørte hende og aabnede hendes Moderliv.

Hoomanao mai la ke Akua ia Rahela, a hoolohe mai la ke Akua ia ia, a hoohua mai la i kona opu.

23 Og hun undfik og fødte en Søn og sagde: Gud har borttaget min Forsmædelse.

Hapai iho la oia, a hanau mai la he keikikane: i mai la ia, Ua lawe aku no ke Akua i kuu hoinoia.

24 Saa kaldte hun hans Navn Josef og sagde: Herren give mig endnu en anden Søn!

Kapa iho la ia i kona inoa o I Iosepa; i iho la, E haawi mai ke Akua i keikikane hou na'u.

25 Og det skete, der Rakel havde født Josef, da sagde Jakob til Laban: Lad mig fare, og jeg vil gaa til mit Sted og til mit Land.

I ka manawa a Rahela i hanau ai ia Iosepa, i aku la o Iakoba ia Labana, E hoihoi aku oe ia'u, i hele aku ai au i ko'u wahi, a i ko'u aina.

26 Giv mig mine Hustruer og mine Børn, for hvilke jeg har tjent dig, og jeg vil vandre bort; thi du kender min Tjeneste, hvorledes jeg har tjent dig.

E haawi mai oe i ka'u mau wahine, a me ka'u mau kamalii, i na mea a'u i hooikaika aku ai nau, a e kuu ae oe ia'u e hele: no ka mea, ua ike oe i ka hana au i hana aku ai nau.

27 Da sagde Laban til ham: Kære, maatte jeg have fundet Naade for dine Øjne! jeg har en Anelse om, at Herren har velsignet mig for din Skyld.

I mai la o Labana ia ia, Ke noi aku nei au ia oe, ina i loaa ia'u ke aloha imua ou, e noho; ua ike no wau ma ka hoao ana, nou no ka Iehova i hoopomaikai mai ai ia'u.

28 Og han sagde: Nævn din Løn for mig, og den vil jeg give dig.

I mai la hoi oia, E hai mai oe i kau uku, a e haawi aku no wau.

29 Og han sagde til ham: Du ved selv, hvormed jeg har tjent dig, og hvad dit Kvæg er blevet til hos mig.

I aku la kela ia Labana, Ua ike no oe i ko'u hooikaika ana aku nau, a me ka pono o kau poe holoholona.

30 Thi det, som du havde, før jeg kom, var lidet; men nu har det udbredt sig mangfoldigt, og Herren har velsignet dig ved min Fod; og nu, naar skal jeg ogsaa gøre noget for mit eget Hus?

No ka mea, he mea uuku kau mamua o ko'u hiki ana mai, a hoomahuahuaia'e ia he lehulehu loa: a ua hoopomaikai mai o Iehova ia oe, mahope mai o kuu hele ana mai: ano hoi, ahea la au e hoolako ai i ko ka hale o'u kekahi?

31 Og han sagde: Hvad skal jeg give dig? Og Jakob sagde: Du skal ikke give mig noget; dersom du vil gøre mig dette, saa vil jeg fremdeles røgte og vogte dine Faar.

I mai la oia, Heaha ka'u e uku aku ai ia oe? I aku la o Iakoba, Aole oe e uku mai ia'u i kekahi mea: ina paha penei oe e hana mai ai ia'u, alaila au e hana hou, a e malama hoi i kau poe holoholona:

32 Jeg vil i Dag gaa igennem al din Hjord og skille derfra hvert spættet og spraglet Stykke, hvert sort Stykke iblandt Faarene, og hvad der er spraglet og spættet iblandt Gederne; og dette skal være min Løn.

E hele ae au iwaena o kau poe holoholona a pau i neia la, a e hookaawale aku i na holoholona kikokiko a onionio, a me na mea eleele a pau o ka poe hipa, a me na mea onionio a kikokiko o ka poe kao: a oia ka'u uku.

33 Saa skal min Retfærdighed svare for mig den Dag i Morgen, naar du kommer at bese min Løn; hvad som ikke er spættet eller spraglet iblandt Gederne og sort iblandt Lammene, det skal agtes for stjaalet hos mig.

Pela e hoapono aku ai ho'u pono ia'u i ka wa mahope, i ka wa e lilo mai ai ia i uku na'u imua o kou mau maka: o na mea a pau o ka poe kao me au, aole i kikokiko, aole noi i eleele no ka poe hipa, oia ke oleloia he mea i aihueia.

34 Da sagde Laban: Se, gid det maa være, som du har sagt!

I mai la o Labana, Aia hoi, o ko'u makemake no ia, me kau i olelo mai ai.

35 Og samme Dag skilte han de brogede og spraglede Bukke og alle spættede og spraglede Geder, alt det, som havde noget hvidt paa sig, og alt sort iblandt Faarene, og han gav det i sine Børns Hænder.

Ia la no, hookaawale ae la oia i na kao kane a pau i onionio a i kikokiko, a me na kao wahine a pau i onionio a kikokiko, me na mea kiko keokeo a pau; a me na mea eleele o na mea keikihipa, a haawi aku la iloko o ka lima o kana mau keikikane.

36 Og han gjorde tre Dages Rejse imellem sig og Jakob, og Jakob vogtede Labans øvrige Hjorde.

A hookaawale ae la o Labana i na la hele i ekolu mawaena ona a o Iakoba: a hanai aku la o Iakoba i na poe holoholona a Labana i koe.

37 Og Jakob tog sig Kæppe af grønt Poppeltræ og Hassel og Kastanie og udskavede hvide Streger paa dem, saa det hvide blev bart, som var paa Kæppene.

Lawe ae la o Iakoba i na laau popela maka, me na laau alemone, a me na laau pelane, a ihi iho la i na kaha onionio keokeo ma ua mau laau la, i moakaka na wahi keokeo o na mau laau la.

38 Og han lagde Kæppene, som han havde udskavet, i Renderne, i Vandtrugene, hvor Faarene skulde komme at drikke, ret lige for Faarene, og disse parredes, naar de kom for at drikke.

Kukulu iho la ia i na laau ana i ihi ai, imua o na holoholona, ma na pawai hooinu, i ka wa i hele ai lakou e inu, i hapai ai lakou i ka wa i hele ai lakou e inu.

39 Og Faarene parredes ved Kæppene, og Faarene fødte brogede, spættede og spraglede.

Hapai iho la na holoholona imua o na mau laau la, a hanau mai la i na keiki onionio, kikokiko, a me ke kikohukohu.

40 Saa lod Jakob Lammene skille fra og stillede Faarenes Ansigter overfor det brogede og alt det sorte iblandt Labans Hjord og gjorde sig Hjorde for sig selv alene, og dem lod han ikke komme til Labans Hjord.

Hookaawale ae la o Iakoba i na keikihipa, a haliu ae la i na maka o ka poe holoholona ma na mea onionio, a me na mea eleele o ko Labana poe holoholona; hookaawale ae la ia i kona mau poe holoholona, aole i hookokoke aku ia lakou me na holoholona a Labana.

41 Og det skete altid, naar de stærkere Faar løb, da lagde Jakob Kæppene for Faarenes Øjne i Renderne, at de skulde parre sig ved Kæppene.

I ka wa i ai ai na holoholona ikaika, alaila, waiho iho la o Iakoba i na laau imua o na maka o na holoholona maloko o na pawaiinu, i hapai ai lakou imua o na laau.

42 Men naar Faarene vare svage, lagde han dem ikke; saa bleve de svage Labans og de stærke Jakobs.

Aka, ina he mau holoholona nawaliwali lakou, aole ia i waiho i na laau iloko; pela no, na Labana ka poe nawaliwali, a na Iakoba ka poe ikaika.

43 Deraf blev Manden overmaade rig, saa at han havde mange Faar og Piger og Svende og Kameler og Asener.

A he nui loa ka waiwai o ua kanaka nei: ia ia na holoholona he nui wale, me na kauwawahine, a me na kauwakane, na kamelo, a me na hoki.