1 Mosebog 29
1 Og Jakob løftede sine Fødder og gik til det Folks Land i Østen.
A LAILA, hele aku la o Iakoba i. kona hele ana, a hiki aku la i ka aina o na kanaka o ka hikina.
2 Og han saa og se, der var en Brønd paa Marken, og se, der vare tre Faarehjorde, som laa ved den; thi man skulde vande Hjorden af den samme Brønd, og Stenen over Hullet paa Brønden var stor.
Nana aku la ia, aia hoi, he luawai ma ke kula, a me na ohana hipa ekolu e moe ana ilaila: no ka mea, ua hoohainuia na ohana holoholona i ka wai o ua luawai la: a aia maluna o ka waha o ka luawai he pohaku nui.
3 Og derhen skulde alle Hjordene sankes, og Stenen væltes fra Hullet paa Brønden, og Faarene vandes, og Stenen igen lægges over Hullet paa Brønden, paa sit Sted.
Ilaila i hoakoakoaia'i na ohana holoholona a pau: olokaa ae la lakou i ka pohaku mai ka waha ae o ka luawai, a hoohainu iho la i na hipa; a kau hou iho la i ka pohaku maluna o ka waha o ka luawai, ma kona wahi.
4 Og Jakob sagde til dem: Mine Brødre, hvorfra ere I? og de sagde: Fra Karan ere vi.
I aku la o Iakoba ia lakou, E kuu mau hoahanau, nohea oukou? I mai la lakou, No Harana makou.
5 Og han sagde til dem: Kende I Laban, Nakors Søn? og de sagde: Vi kende ham.
I aku la ia ia lakou, Ua ike anei oukou ia Labana, ka moopuna a Nahora? I mai la lakou, Ua ike no makou.
6 Og han sagde til dem: Gaar det ham vel? og de sagde: Vel! og se, Rakel, hans Datter, kommer med Faarene.
I aku la ia ia lakou, E ola ana anei oia? I mai la lakou, E ola ana no, aia hoi, ke hele mai la o Rahela, o kana kaikamahine me ka pua hipa.
7 Da sagde han: Se, det er endnu højt paa Dagen, det er ikke Tid, at Kvæget samles; vander Faarene og gaar, vogter dem!
I aku la ia, Aia hoi, he la okoa keia; aole i hiki ka manawa e houluulu ai i na bipi: e hoohainu oukou i na hipa, a hele e hanai.
8 Og de sagde: Vi kunne ikke, førend alle Hjordene sankes, og man vælter Stenen fra Hullet paa Brønden, og da vande vi Faarene.
I mai la lakou, Aole makou e hiki, a pau na ohana hipa i ka houluuluia, a olokaa ae lakou i ka pohaku, mai ka waha mai o ka luawai; alaila makou e hoohainu i na hipa.
9 Medens han endnu talede med dem, da kom Rakel med Faarene, som vare hendes Faders; thi hun vogtede.
Ia ia i olelo ai me lakou, hiki mai la o Rahela me na hipa a kona makuakane: no ka mea, nana lakou i malama.
10 Og det skete, der Jakob saa Rakel, sin Morbroder Labans Datter, og Labans, sin Morbroders, Faar, da gik Jakob til og væltede Stenen fra Hullet paa Brønden og vandede Labans, sin Morbroders, Faar.
A ike aku la o Iakoba ia Rahela, ke kaikamahine a Labana, o ke kaikunane o kona makuwahine, a me ka poe hipa a Labana, o ke kaikunane o kona makuwahine, neenee aku la o Iakoba, olokaa ae la ia i ka pohaku mai ka waha ae o ka luawai, a hoohainu iho la i ka poe hipa a Labana, o ke kaikunane o kona makuwahine.
11 Og Jakob kyssede Rakel og opløftede sin Røst og græd.
Honi aku la o Iakoba ia Rahela, hookiekie ae la ia i kona leo, a uwe iho la.
12 Og Jakob sagde Rakel, at han var hendes Faders Broder, og at han var Rebekkas Søn; saa løb hun og forkyndte sin Fader det.
Hai aku la o Iakoba ia Rahela, he hoahanau ia no kona makuakane, a he keiki na Rebeka: holo aku la kela, a hai aku la i kona makuakane.
13 Og det skete, der Laban hørte den Tidende om Jakob, sin Søstersøn, da løb han mod ham og tog ham i Favn og kyssede ham og ledte ham ind i sit Hus; da fortalte han Laban alle disse Ting.
A lohe ae la o Labana i ka olelo no Iakoba no ke keikikane a kona kaikuwahine, holo mai la ia e halawai me ia, apo mai la ia ia, honi ae la, a kai aku la ia ia i kona hale. Hai aku la oia ia Labana ia mau mea a pau.
14 Da sagde Laban til ham: Sandelig, du er mit Ben og mit Kød; og han blev hos ham en Maanedstid.
Olelo mai la o Labana ia ia, He oiaio, o oe no kuu iwi, a me kuu io. A noho pu iho la oia me ia, hookahi malama.
15 Og Laban sagde til Jakob: Fordi du er min Broder, skulde du derfor tjene mig for intet? sig mig, hvad din Løn skal være.
Olelo mai la o Labana ia Iakoba, E hookauwa wale anei oe na'u, no kou pili hoahanau ana ia'u? e hai mai oe ia'u i kau uku.
16 Og Laban havde to Døtre: Den ældstes Navn var Lea, og den yngstes Navn Rakel.
Elua mau kaikamahine a Labana, o Lea ka inoa o ka mua, a o Rahela ka inoa o ka muli iho.
17 Og Lea havde svage Øjne; men Rakel var dejlig af Skikkelse og dejlig af Anseelse.
He makawai ko Lea; aka, ua maikai o Rahela ke nana aku, a ua maikai kona helehelena.
18 Og Jakob elskede Rakel og sagde: Jeg vil tjene dig syv Aar for Rakel, din yngste Datter.
Aloha aku la o Iakoba ia Rahela: i aku la ia, E hooikaika aku no au i kau hana i na makahiki ehiku no Rahela, no kau kaikamahine muli iho.
19 Og Laban sagde: Det er bedre, at jeg giver hende til dig, end at jeg giver hende til en anden Mand, bliv hos mig!
I mai la o Labana, E aho no'u ke haawi aku ia ia nau, aole na ke kanaka e ae; e noho pu oe me au.
20 Saa tjente Jakob for Rakel syv Aar, og de syntes ham at være faa Dage, fordi han havde Kærlighed til hende.
Hooikaika aku la o Iakoba i na makahiki ehiku no Rahela; a he mau la uuku wale no ia i kona manao, no kona aloha ia ia.
21 Og Jakob sagde til Laban: Giv mig min Hustru; thi min Tid er fuldkommet, og jeg vil gaa ind til hende.
I aku la o Iakoba ia Labana, E haawi mai oe i ka'u wahine, i komo ai au iloko io na la, no ka mea, ua hala ae nei ko'u mau la.
22 Saa bød Laban alle Mænd paa det Sted tilsammen og gjorde et Gæstebud.
Houluulu ae la o Labana i na kanaka a pau o ia wahi, a hana iho la i ka ahaaina,
23 Og det skete om Aftenen, at han tog Lea sin Datter og ledte hende ind til ham, og han gik ind til hende.
A ahiahi iho la, lalau aku la ia i kana kaikamahine ia Lea, a lawe mai la ia ia io Iakoba la, a komo aku la ia io na la.
24 Og Laban gav hende Silpa, sin Tjenestepige, til Pige for Lea, sin Datter.
Haawi aku la o Labana ia Zilepa i kona kaikamahine i kauwawahine na kana kaikamahine na Lea.
25 Og det skete om Morgenen, se, da var det Lea; og han sagde til Laban: Hvi gjorde du dette imod mig? har jeg ej tjent hos dig for Rakel? og hvi har du bedraget mig?
A ao ae la, aia hoi, o Lea ka ia: i aku la o Iakoba ia Labana, Heaha keia mea au i hana mai ai ia'u? aole anei o Rahela ka'u i hooikaika aku ai nau? No ke aha hoi oe i hoopunipuni mai ai ia'u?
26 Og Laban sagde: Det sker ikke saaledes paa vort Sted, at man giver den yngste bort før den førstefødte.
I mai la o Labana, Aole pela e pono ke hana ma ko makou aina, ke haawi e aku i ka hanau hope mamua o ka hanau mua.
27 Hold dennes Uge ud, saa ville vi ogsaa give dig denne for den Tjeneste, som du skal tjene hos mig endnu syv andre Aar.
E hoopau oe i ko ia nei hebedoma, alaila e haawi hoi makou ia Rahela nau, no ka hooikaika ana au e hooikaika ai me au, i na makahiki hou aku i ehiku.
28 Og Jakob gjorde saa og holdt dennes Uge ud; saa gav han ham Rakel, sin Datter, til hans Hustru.
Pela no o Iakoba i hana aku ai, a hoopau ae la i ko ia la hebedoma: a haawi aku la hoi oia ia Rahela i kana kaikamahine i wahine nana.
29 Og Laban gav sin Datter Rakel Bilha, sin Tjenestepige, til Tjenestepige for hende.
Haawi mai la o Labana ia Bileha i kona kaikamahine, i kauwawahine na Rahela, na kana kaikamahine.
30 Saa gik han og ind til Rakel, og elskede Rakel mere end Lea; og han tjente hos ham endnu syr andre Aar.
Komo aku la hoi oia io Rahela la, a oi aku la kona aloha ia Rahela mamua o kona aloha ia Lea; a hooikaika aku la ia me Labana i na makahiki hou aku i ehiku.
31 Der Herren saa, at Lea var foragtet, da aabnede han hendes Moderliv; men Rakel var ufrugtbar.
A ike iho la o Iehova, ua hoowahawahaia o Lea, hoohua iho la ia i kona opu: aka, ua pa o Rahela.
32 Og Lea undfik og fødte en Søn, og hun kaldte hans Navn Ruben; thi hun sagde: Herren har set paa min Elendighed; thi nu skal min Mand elske mig.
Hapai iho la o Lea, a hanau mai la he keikikane, a kapa iho la ia i kona inoa o I Reubena: no ka mea, i mai la ia, He oiaio, ua nana mai o Iehova i kuu popilikia; ano hoi, e aloha mai auanei ka'u kane ia'u.
33 Og hun undfik igen og fødte en Søn og sagde: Fordi Herren har hørt, at jeg var forsmaaet, da har han givet mig ogsaa denne; saa kaldte hun hans Navn Simeon.
Hapai hou iho la ia, a hanau mai la he keikikane; i mai la, No ka mea, ua lohe o Iehova i kuu hoowahawahaia, nolaila, ua haawi mai hoi oia i keia keikikane: kapa iho la ia i kona inoa, o I Simeona.
34 Og hun undfik igen og fødte en Søn og sagde: Nu denne Sinde skal min Mand holde sig til mig, thi jeg har født ham tre Sønner; derfor kaldte man hans Navn Levi.
Hapai hou iho la ia, a hanau mai la, he keikikane; i mai la, I keia manawa no, e hoopiliia mai auanei ka'u kane ia'u; no ka mea, ua hanau no wau i na keikikane ekolu nana: no ia mea i kapaia'i kona inoa, o I Levi.
35 Og hun undfik igen og fødte en Søn og sagde: Denne Sinde vil jeg prise Herren; derfor kaldte hun hans Navn Juda; saa holdt hun op at føde.
Hapai hou iho la ia, a hanau mai la he keikikane: i mai la ia, Ano no, e hoolea aku wau ia Iehova; nolaila, kapa iho la ia i kona inoa, o I Iuda; a oki iho la kona hanau ana.
