1 Mosebog 29
1 Og Jakob løftede sine Fødder og gik til det Folks Land i Østen.
Hichun Jacob akhol che chu abanjom in solam mite gam chu ahung lhung tai.
2 Og han saa og se, der var en Brønd paa Marken, og se, der vare tre Faarehjorde, som laa ved den; thi man skulde vande Hjorden af den samme Brønd, og Stenen over Hullet paa Brønden var stor.
Chuin aman agah ven ahile loulai a Twisam amun akomma chun kelngoi hon loi thum'a akol jong amun hiche gancha ho chu twikulla don ding twi ngah ahiuve, chule twisam chu songpi lentah in adal khum ahi.
3 Og derhen skulde alle Hjordene sankes, og Stenen væltes fra Hullet paa Brønden, og Faarene vandes, og Stenen igen lægges over Hullet paa Brønden, paa sit Sted.
Hitia chu kelngoi hon ho abonna ahung kisuh kimteng uleh kelngoi ching hon twikhuh kamsin songpi chu akhin doh jiuva kelngoi te twi achip sah jiuva achipva teng ule song chu akikoi na ngai ngai twikhuh kam a chu ale khin lut kit jiu ahi.
4 Og Jakob sagde til dem: Mine Brødre, hvorfra ere I? og de sagde: Fra Karan ere vi.
Chuin Jacob in amaho jah a “Sopite ho hoiya hung kon na hiu ham?” atile amahon adon but un “Keiho Haran gam'a hung kon ka hiuve,” ati.
5 Og han sagde til dem: Kende I Laban, Nakors Søn? og de sagde: Vi kende ham.
Amapan adong kit in amaho chu “Nahor chapa Laban chu nahet khah hih uvem?” atile “Amahon jong kahe nauve,” atiuve.
6 Og han sagde til dem: Gaar det ham vel? og de sagde: Vel! og se, Rakel, hans Datter, kommer med Faarene.
Chuin Jacob in ajah uva “Ama chu dam dam a hinam? tia adohle amahon “henge adam jingnai ven tua hung kelngoi hontoh hung kilhon khu achanu Rachel hija khu,” atiuve.
7 Da sagde han: Se, det er endnu højt paa Dagen, det er ikke Tid, at Kvæget samles; vander Faarene og gaar, vogter dem!
Jacob in ama ho jah a “Tuhin nisa sangtah hinalai ja gancha hoi khom phat bon hilou lai, kelngoi hon chu twi chipsah uvin lang gavah pha uvin,” ati.
8 Og de sagde: Vi kunne ikke, førend alle Hjordene sankes, og man vælter Stenen fra Hullet paa Brønden, og da vande vi Faarene.
Ama hon a donbut un, “Gancha ho jouse ahung kikim tokah in twi kipethei ponte atiuve, hichun kelngoi chingho chun songpi chu twisam kot apat chun atangdoh un kelngoi hon jouse twija ka vah va ding ahi,” atiuve.
9 Medens han endnu talede med dem, da kom Rakel med Faarene, som vare hendes Faders; thi hun vogtede.
Amahon hitia akihou lim pet tah uchun Rachel chu apa kelngoi hon hotoh ahung ki jot luttai, Ajeh chu amanu jong kelngoi ching a pang ahiye.
10 Og det skete, der Jakob saa Rakel, sin Morbroder Labans Datter, og Labans, sin Morbroders, Faar, da gik Jakob til og væltede Stenen fra Hullet paa Brønden og vandede Labans, sin Morbroders, Faar.
Hichun Jacob in anu sopipa Laban chanu Rachel le anu sopipa Laban kelngoite amu phat in anai lut in twikhuh kamsin songpi chu alih doh in apupa kelngoi hon chu twi achip sah in ahi.
11 Og Jakob kyssede Rakel og opløftede sin Røst og græd.
Hichun Jacob'in Rachel chu abeng chop in awging tah in akap'e.
12 Og Jakob sagde Rakel, at han var hendes Faders Broder, og at han var Rebekkas Søn; saa løb hun og forkyndte sin Fader det.
Jacob in Rachel jah a apa sopinu Rebekah chapa ahi thusim aseipeh tan ahile Rachel chu achen apa aga hetsah tan ahi.
13 Og det skete, der Laban hørte den Tidende om Jakob, sin Søstersøn, da løb han mod ham og tog ham i Favn og kyssede ham og ledte ham ind i sit Hus; da fortalte han Laban alle disse Ting.
Laban in Jacob asopinu chapa ahung lhun ahet chun akimu pin akoi jin achop jeng in chuin a in lama ahin puilut tai. Hichun Jacob in ima jouse thusimho chu aseipeh tai.
14 Da sagde Laban til ham: Sandelig, du er mit Ben og mit Kød; og han blev hos ham en Maanedstid.
Chuin Laban in Jacob henga aseiye, “Nangma hi kagu ka chang chule ka phevou mong nahi,” ati. Hichun Jacob chu apu Laban kom'a lhakhat sung aum tai.
15 Og Laban sagde til Jakob: Fordi du er min Broder, skulde du derfor tjene mig for intet? sig mig, hvad din Løn skal være.
Laban in Jacob henga aseiye, “Nangma hi ka insung mi nahi vang'in mohseh a tohman beiya na um ding chu adih thei poi, natoh man ipi hiding ham neisei peh tem in? tin adong tai.”
16 Og Laban havde to Døtre: Den ældstes Navn var Lea, og den yngstes Navn Rakel.
Laban in chanu ni aneiyin, alenjo nu min chu Leah ahin, chule aneojo nu min chu Rachel ahi.
17 Og Lea havde svage Øjne; men Rakel var dejlig af Skikkelse og dejlig af Anseelse.
Ahin Leah mit chu aleng thim in ama vang Rachel chu amelhoi jin, amaiso jong lungset aum lheh jenge.
18 Og Jakob elskede Rakel og sagde: Jeg vil tjene dig syv Aar for Rakel, din yngste Datter.
Jacob'in Rachel chu hatah in adeichat jeh in hitin aseiye, “Keiman nang ding in kum sagi na nei tohsah in lang, na chanu aneojo nu Rachel hi keima ji din kipui tang kate,” ati.
19 Og Laban sagde: Det er bedre, at jeg giver hende til dig, end at jeg giver hende til en anden Mand, bliv hos mig!
Laban in adonbut'in, “Hithei nante,” ati. “Ajeh chu keiman midang ho kapeh sanga nangma kapeh ding chu thilphajo ahibouve, Hijeh chun keima koma um jingtan,” ati.
20 Saa tjente Jakob for Rakel syv Aar, og de syntes ham at være faa Dage, fordi han havde Kærlighed til hende.
Hichun Jacob in kum sagi sung in Rachel man toh kitoh ding in na atong tan, Hinlah Jacob in Rachel angailut behset jeh chun ni chomcha toh abahsah in ahi.
21 Og Jakob sagde til Laban: Giv mig min Hustru; thi min Tid er fuldkommet, og jeg vil gaa ind til hende.
Chujouvin Jacob in Laban jah a hitin aseiye, “Keiman ka kitepna ho jouse ka subulhit tai, kajinu tun neipe tan ka luppi nom tai,” tin ahung thum tai.
22 Saa bød Laban alle Mænd paa det Sted tilsammen og gjorde et Gæstebud.
Hichun Laban in jetle veija cheng ule nao jouse akou khom soh keiyin kichen na golvah chu aboltai.
23 Og det skete om Aftenen, at han tog Lea sin Datter og ledte hende ind til ham, og han gik ind til hende.
Hinlah hiche jan ahung thim phat chun Laban in Leah chu Jacob koma aga that lut pehtan, Jacob in hichenu chu alup khom petai.
24 Og Laban gav hende Silpa, sin Tjenestepige, til Pige for Lea, sin Datter.
Laban in asohnu Zilpah jong chu Leah kithopi a pang ding in apeh tha tai.
25 Og det skete om Morgenen, se, da var det Lea; og han sagde til Laban: Hvi gjorde du dette imod mig? har jeg ej tjent hos dig for Rakel? og hvi har du bedraget mig?
Ahin jingkah matah in Jacob ahung kitho leh Leah joh anahin, Jacob in Laban jah a aseiyin, “Ipi iti a hiti a hi neibol hitam? kum sagi nangma noiya na kana toh chu Rachel manding a katoh hilou ham? “Ibol a nei jou lhep ham? tin aseiye.
26 Og Laban sagde: Det sker ikke saaledes paa vort Sted, at man giver den yngste bort før den førstefødte.
Laban in adonbut in “Kei ho chondana a unu umpet a hi anaonu jinei doh thei lou ahi.”
27 Hold dennes Uge ud, saa ville vi ogsaa give dig denne for den Tjeneste, som du skal tjene hos mig endnu syv andre Aar.
Hiche hapta khat sunghi ji nei dan hi subu lhit tadin, hiche teng chule Rachel jong kapeh ding na hi, ahin nangman kum sagi ma kana, natoh kit ding ahi ati peh e.
28 Og Jakob gjorde saa og holdt dennes Uge ud; saa gav han ham Rakel, sin Datter, til hans Hustru.
Chuin Jacob in Leah chu hapta khat lhing in akichen pin hiche jou chun Laban in Rachel jong ajinu ding in ape tai.
29 Og Laban gav sin Datter Rakel Bilha, sin Tjenestepige, til Tjenestepige for hende.
Laban'in asohnu Bilhah jong chu achanu Rachel jenle a pang dingin apehtha tai.
30 Saa gik han og ind til Rakel, og elskede Rakel mere end Lea; og han tjente hos ham endnu syr andre Aar.
Hichun Jacob'in Rachel jong alup khom pitan, aman Rachel chu Leah sang in hatah in adei jon, hichun Jacob in kum sagi ma Laban na atong kit'in ahi.
31 Der Herren saa, at Lea var foragtet, da aabnede han hendes Moderliv; men Rakel var ufrugtbar.
Ahin Pathen in Leah kihot bol chu amudoh tan, hijeh chun anaobu ahondoh peh in, amavang Rachel chu aching in cha neilou in aum tai.
32 Og Lea undfik og fødte en Søn, og hun kaldte hans Navn Ruben; thi hun sagde: Herren har set paa min Elendighed; thi nu skal min Mand elske mig.
Leah vang chu achung agih tan; chapa khat ahing in amin Reuben asah tai, Ijeh in em itile, “Pathen in ka gimna ho eihet pehtai, hiche jeh a hi ka jipan eilungset ding ahi tai,” ati.
33 Og hun undfik igen og fødte en Søn og sagde: Fordi Herren har hørt, at jeg var forsmaaet, da har han givet mig ogsaa denne; saa kaldte hun hans Navn Simeon.
Chuin aman nao avop kit in chapa khat ahing kit tai, ajeh chu “Keima eikihot bolhi Pakaiyin ajah doh phat'a chapa hiche jong hi eipeh kit ahiye,” Hijeh achu amin Simeon asah tai.
34 Og hun undfik igen og fødte en Søn og sagde: Nu denne Sinde skal min Mand holde sig til mig, thi jeg har født ham tre Sønner; derfor kaldte man hans Navn Levi.
Hichun Leah achung gih in, nao avop kittan ama nun hitin aseiye, “Tua pat'a hi ka jipa toh thakhat tipum khat kahi lhon ding ahi tai, ajeh chu keiman cha pasal thum ka hin pehtai hichun naosen chu amin chu Levi asah tai.”
35 Og hun undfik igen og fødte en Søn og sagde: Denne Sinde vil jeg prise Herren; derfor kaldte hun hans Navn Juda; saa holdt hun op at føde.
Chujouvin Leah in nao avop kit in chapa khat ahing in, “Tuchunga vang Pakai ka thangvah na ding ahi,” atin hijeh chun amin Judah asah tai, chujou a pat in vang cha abang tan ahi.
