1 Mosebog 28
1 Og Isak kaldte ad Jakob og velsignede ham og bød ham og sagde til ham: Du skal ikke tage en Hustru af Kanaans Døtre;
Pea ui ʻe ʻAisake ʻa Sēkope ʻo ne tāpuaki ia, ʻo ne naʻinaʻi kiate ia, mo ne pehē ki ai, “ʻOua naʻa ke fili ho uaifi mei he ngaahi ʻofefine ʻo Kēnani;
2 staa op, gak til Paddan-Aram til Bethuel din Morfaders Hus, og tag dig derfra en Hustru af Laban din Morbroders Døtre.
Ka ke tuʻu ʻo ʻalu ki Petanalami, ki he fale ʻo Petueli ko e tamai ʻa hoʻo faʻē; pea ke fili hao uaifi mei he ngaahi ʻofefine ʻo Lepani, ko e tuongaʻane ʻo hoʻo faʻē.
3 Og den almægtige Gud velsigne dig og gøre dig frugtbar og formere dig, at du maa blive til en Hob af Folk.
Pea ke tāpuaki koe ʻe he ʻOtua Māfimafi, pea fakatupu mo fakatokolahiʻi koe, koeʻuhi ke ke hoko ko e fuʻu kakai tokolahi.
4 Og han give dig Abrahams Velsignelse, dig: og din Sæd med dig, at du kan arve det Land, hvori du er fremmed, hvilket Gud gav Abraham.
Pea ke tuku kiate koe ʻae tāpuaki ʻo ʻEpalahame, pea ki ho hako foki; koeʻuhi ke ke maʻu ʻae fonua ʻaia ʻoku ke ʻāunofo ki ai, ʻaia naʻe foaki ʻe he ʻOtua kia ʻEpalahame.”
5 Saa sendte Isak Jakob hen, og han drog til Paddan-Aram til Laban, Bethuel den Syrers Søn, en Broder til Rebekka, Jakobs og Esaus Moder.
Pea naʻe fekau ʻe ʻAisake ʻa Sēkope ke ne ʻalu: pea ʻalu ia ki Petanalami kia Lepani, ko e foha ʻo Petueli ko e [tangata ]Silia, ko e tuongaʻane ʻo Lepeka, ko e faʻē ʻa Sēkope mo ʻIsoa.
6 Og Esau saa, at Isak havde velsignet Jakob og sendt ham til Paddan-Aram at tage sig derfra en Hustru og havde, der han velsignede ham, budet ham og sagt: Du skal ikke tage en Hustru af Kanaans Døtre.
Pea ʻi he mamata ʻa ʻIsoa kuo tāpuaki ʻe ʻAisake ʻa Sēkope, ʻo ne fekau ia ke ʻalu ki Petanalami, ke fili moʻona ha uaifi mei ai; pea mo ʻene tāpuaki ia mo naʻinaʻi kiate ia, ʻo pehē, ʻoua naʻa ke fili ha uaifi mei he ngaahi ʻofefine ʻo Kēnani:
7 Og Jakob var sin Fader og sin Moder lydig og drog til Paddan-Aram.
Pea mo ʻene talangofua ʻa Sēkope ki heʻene tamai mo ʻene faʻē, pea kuo ʻalu ia ki Petanalami;
8 Og Esau saa, at Kanaans Døtre ikke behagede Isak hans Fader.
Pea ʻi he mamata ʻa ʻIsoa ʻoku ʻikai fiemālie ʻene tamai ko ʻAisake, ʻi he ngaahi ʻofefine ʻo Kēnani;
9 Saa gik Esau til Ismael og tog sig til Hustru Makalath, en Datter af Ismael, Abrahams Søn, en Søster til Nebajoth, foruden sine andre Hustruer.
Pea ʻalu ʻa ʻIsoa kia ʻIsimeʻeli, ʻo ne fakatokolahi ʻaki ʻae ngaahi uaifi naʻa ne maʻu ʻa Mehalate, ko e ʻofefine ʻo ʻIsimeʻeli, ko e foha ʻo ʻEpalahame, ko e tuofefine ʻo Nepeoti, ke mali mo ia.
10 Og Jakob drog ud fra Beersaba og gik til Karan.
Pea ʻalu atu ʻa Sēkope mei Peasipa, mo [ne ]fononga ki Halani.
11 Og han kom til et Sted og blev der om Natten, thi Solen var nedgangen, og han tog af Stenene paa det Sted og lagde under sit Hoved og lagde sig paa det samme Sted.
Pea hoko ia ki he potu ʻe taha, pea ne nofo ai ʻi he pō ko ia, he kuo tō ʻae laʻā; pea ne toʻo ʻae ngaahi maka ʻoe potu ko ia, ke ne ʻolunga ʻaki, pea naʻa ne tokoto ʻi he potu ko ia, ʻo mohe.
12 Og han drømte, og se, en Stige var oprejst paa Jorden, og det øverste deraf naaede til Himmelen, og se, Guds Engle stege op og ned ad den.
Pea misi ia, pea vakai, kuo fokotuʻu ha tuʻunga ki he funga kelekele, pea tau hake hono potu ki he langi, pea vakai, naʻe feʻaluʻaki hake mo hifo ʻi ai ʻae kau ʻāngelo ʻae ʻOtua.
13 Og se, Herren stod oven over den og sagde: Jeg er Herren, din Fader Abrahams Gud og Isaks Gud; det Land, som du ligger paa, det vil jeg give dig og din Sæd.
Pea vakai, naʻe ʻafio ʻa Sihova mei ʻolunga ʻi ai, pea pehē ʻe ia, “Ko au ko Sihova, ko e ʻOtua ʻo ʻEpalahame ko hoʻo tamai, pea ko e ʻOtua ʻo ʻAisake: ko e fonua ʻoku ke tokoto ai, te u foaki ia kiate koe, mo ho hako.
14 Og din Sæd skal blive som Støv paa Jorden, og du skal udbredes mod Vesten og mod Østen og mod Norden og mod Sønden; og i dig og i din Sæd skulle alle Slægter paa Jorden velsignes.
Pea ʻe tatau ho hako mo e efu ʻoe kelekele, pea te ke mafola koe ki he lulunga mo e hahake, pea ki he tokelau mo e tonga: pea ʻe monūʻia ʻiate koe mo ho hako, ʻae ngaahi faʻahinga kotoa pē ʻo māmani.
15 Og se, jeg er med dig og vil bevare dig overalt, hvor du drager hen, og jeg vil føre dig til dette Land igen; thi jeg vil ikke forlade dig, før jeg har fuldkommet det, jeg har sagt dig.
Pea vakai, ʻoku ou ʻiate koe, pea te u tauhi koe ʻi hoʻo fononga kotoa pē, pea te u toe ʻomi koe ki he fonua ni: koeʻuhi ʻe ʻikai te u siʻaki koe, ka te u fai ʻaia kuo u lea ai kiate koe.”
16 Og Jakob vaagnede af sin Søvn og sagde: Sandelig, Herren er paa dette Sted, og jeg vidste det ikke.
Pea ʻā hake ʻa Sēkope mei heʻene mohe, pea pehē ʻe ia, “Ko e moʻoni ʻoku ʻi heni ʻa Sihova; pea naʻe ʻikai te u ʻilo ia.”
17 Og han frygtede og sagde: hvor forfærdeligt er dette Sted! dette er ikke andet end Guds Hus, og dette er Himmelens Port.
Pea naʻe manavahē ia, ʻo ne pehē, “ʻOku fakamanavahē ʻae potu ni! ʻOku ʻikai ko ha potu kehe eni, ka ko e fale ʻoe ʻOtua, pea ko eni ʻae matapā ʻoe langi.”
18 Og Jakob stod aarle op om Morgenen og tog den Sten, som han havde lagt under sit Hoved, og oprejste den til en Mindesten og øste Olie oven paa den.
Pea tuʻu hengihengi hake pe ʻa Sēkope, pea ne toʻo mai ʻae maka naʻa ne ʻolunga ʻaki, pea ne tō ia ko e pou, pea lilingi ʻe ia ʻae lolo ki ai.
19 Og han kaldte det samme Steds Navn Bethel, men ellers var Lus Stadens Navn fra Begyndelsen.
Pea ne ui ʻae hingoa ʻoe potu ko ia ko Peteli: ka ko hono hingoa ʻi muʻa ʻoe kolo ko ia ko Lusa.
20 Og Jakob gjorde et Løfte og sagde: Dersom Gud vil være med mig og beskærme mig paa denne Vej, som jeg rejser, og give mig Brød at æde og Klæder at iføre mig,
Pea fai ai ʻe Sēkope ʻae fuakava, ʻo pehē, “Kapau ʻe ʻiate au ʻae ʻOtua, pea ne tauhi au ʻi he hala ni ʻoku ou ʻalu ai, pea ne foaki kiate au ʻa ʻeku meʻakai, mo e ngaahi kofu ke u ai,
21 og jeg kommer igen til min Faders Hus med Fred, og Herren vil være mig en Gud,
Koeʻuhi ke u toe hoko ki he fale ʻo ʻeku tamai ʻi he fiemālie, pehē, te u ʻOtua ʻaki ʻa Sihova;
22 da skal denne Sten, som jeg har oprejst til en Mindesten, være et Guds Hus, og jeg vil visselig give dig Tiende af alt det, du giver mig.
pea ko e maka ni, ʻaia kuo u tō ko e pou, ʻe hoko ia ko e fale ʻoe ʻOtua; pea ʻi he meʻa kotoa pē te ke tuku mai kiate au, te u ʻatu moʻoni hono vahe hongofulu kiate koe.”
