1 Mosebog 28
1 Og Isak kaldte ad Jakob og velsignede ham og bød ham og sagde til ham: Du skal ikke tage en Hustru af Kanaans Døtre;
Hichun Isaac in Jacob akouvin, phatthei aboh-in chule athu lhah in ajah a hitin aseiye, “Nangman hiche Canaan numei hohi jia nakipui thei louhel ding ahi;
2 staa op, gak til Paddan-Aram til Bethuel din Morfaders Hus, og tag dig derfra en Hustru af Laban din Morbroders Døtre.
Hijeh chun gangtah in kipatdoh in lang Padan-Ram a nanu upa Bethuel in a chen chukom akon chun nanu sopipa Laban Chanute joh ga kipuitan.
3 Og den almægtige Gud velsigne dig og gøre dig frugtbar og formere dig, at du maa blive til en Hob af Folk.
Pa Pathen in phatthei naboh hen lang nacha nanao tha lhinsah hen, na punsah hen, chule amaho chu nam lentah hung himaiyu hen.
4 Og han give dig Abrahams Velsignelse, dig: og din Sæd med dig, at du kan arve det Land, hvori du er fremmed, hvilket Gud gav Abraham.
Pathen in nangma le nachilhahte chunga phatthei naboh uhen, napu Abraham kom a anaki tepna ho chu tua nangma na khopem nagam jong hi nahin losoh ding ahi, Ajeh chu Pathen in Abraham ana pehsa ahitai.
5 Saa sendte Isak Jakob hen, og han drog til Paddan-Aram til Laban, Bethuel den Syrers Søn, en Broder til Rebekka, Jakobs og Esaus Moder.
Chule Isaac in Jacob chu asol mang tai, ama jong Padan-Ram langa Jacob le Esau hingnu Rebekah sopipa Syrian mi Bethuel chapa Laban henga ache tai.
6 Og Esau saa, at Isak havde velsignet Jakob og sendt ham til Paddan-Aram at tage sig derfra en Hustru og havde, der han velsignede ham, budet ham og sagt: Du skal ikke tage en Hustru af Kanaans Døtre.
Esau in ahechen tai apa Isaac in Jacob phatthei aboh a Padan-Ram langa numei ji a gakipui dinga a phatsah a, chule phatthei aboh pet'a agihsal a “nangman hiche Canaan numei ho ji a naki pui thei lou ding ahi,” tia asei peh jong aja tai.
7 Og Jakob var sin Fader og sin Moder lydig og drog til Paddan-Aram.
Chule Jacob in apa le anu thu angaiya Padan-Ram lam ah achetai.
8 Og Esau saa, at Kanaans Døtre ikke behagede Isak hans Fader.
Chule Esau chun apa Isaac in Canaan numei ho chunga a lunglhai poi ti ahe chen tai.
9 Saa gik Esau til Ismael og tog sig til Hustru Makalath, en Datter af Ismael, Abrahams Søn, en Søster til Nebajoth, foruden sine andre Hustruer.
Hichun Esau jong apu Ishmael henga achen Abraham chapa Ishmael chanu Nebaioth sopinu Mahalath chu aji masa teni belap ding in aga kipui ben ahi.
10 Og Jakob drog ud fra Beersaba og gik til Karan.
Chule Jacob in Beersheba chu adalhan Haran lang ajon tai.
11 Og han kom til et Sted og blev der om Natten, thi Solen var nedgangen, og han tog af Stenene paa det Sted og lagde under sit Hoved og lagde sig paa det samme Sted.
Hiti chun gamkim lai khat ahung geidon hin nisan alhum den tai, hichun ama jong jan chun chukom muna ageh dentai, age na muna songho khat chu alan lukhap in aneiyin alumden tai.
12 Og han drømte, og se, en Stige var oprejst paa Jorden, og det øverste deraf naaede til Himmelen, og se, Guds Engle stege op og ned ad den.
Ama hiti chun alup lhah chun amang a kalbi saotah akido amun leiset apat vantham jol geiya kidolut amun, hichun Jacob in Pakai vantilte akaltou akumsuh jing u chu amun ahi.
13 Og se, Herren stod oven over den og sagde: Jeg er Herren, din Fader Abrahams Gud og Isaks Gud; det Land, som du ligger paa, det vil jeg give dig og din Sæd.
Chule kalbi achung langa chun Pakai adding in hitin aseiye, “Keima Pakai Pathen napu Abraham Pathen napa Isaac Pathen kahi. Tua naki choldo na mun hohi nangma leh nachilhahte kapeh doh ahitai.
14 Og din Sæd skal blive som Støv paa Jorden, og du skal udbredes mod Vesten og mod Østen og mod Norden og mod Sønden; og i dig og i din Sæd skulle alle Slægter paa Jorden velsignes.
Na chilhahte chu tol'a leivui ja kaphahsah ding amaho chun solam, lhumlam, sahlam, lhanglam aboncha ahin lodim soh dingu ahi, chule leiset chunga nangma le na insung mite jeh a vannoi phatthei kaboh ding ahi.
15 Og se, jeg er med dig og vil bevare dig overalt, hvor du drager hen, og jeg vil føre dig til dette Land igen; thi jeg vil ikke forlade dig, før jeg har fuldkommet det, jeg har sagt dig.
Itihchan hi jongle nangma ka umpi jing ding nache nachan a nikhat teng hiche gam'a hi kahin nung pui lut kit ding nahi, ajeh chu kaki tepna jouse ka suhbulhit masangse a donlouva ka koi louhel ding nahi.
16 Og Jakob vaagnede af sin Søvn og sagde: Sandelig, Herren er paa dette Sted, og jeg vidste det ikke.
Hichun Jacob a emutna kona ahung khang doh in hitin aseiye, “Hikom ahin Pathen a um mong'e tihi kana hetphah lou ahi.”
17 Og han frygtede og sagde: hvor forfærdeligt er dette Sted! dette er ikke andet end Guds Hus, og dette er Himmelens Port.
Hinlah ama chu tijatnan adim in hitin aseiye, “Hiche lai mun hi Pathen in ahiloule thildang imacha ahi tapoi; chujong le hiche lai hi van gam kelkot phung ahi bouve,” ati.
18 Og Jakob stod aarle op om Morgenen og tog den Sten, som han havde lagt under sit Hoved, og oprejste den til en Mindesten og øste Olie oven paa den.
Hichun Jacob jingkah matah in athouvin alukhap song chu alan khom phun aphut'in achunga chun thao twi asun khum in ahi.
19 Og han kaldte det samme Steds Navn Bethel, men ellers var Lus Stadens Navn fra Begyndelsen.
Hiche mun chu Bethel asah tai, hichun avetsah chu Pathen hou in tina ahi; phat masalai chun Luz tin ana kihei.
20 Og Jakob gjorde et Løfte og sagde: Dersom Gud vil være med mig og beskærme mig paa denne Vej, som jeg rejser, og give mig Brød at æde og Klæder at iføre mig,
Hichun Jacob in kigahna khat aneiyin, “Keima Pathen in ei umpi jing le kakhol jinna hi kaneh ding bu chuleh sil le chen eipeh ding ahi,” ati.
21 og jeg kommer igen til min Faders Hus med Fred, og Herren vil være mig en Gud,
Chule keima kapa in damsel a ei nungpui lhung kitleh ama chu ka Pakai Pathen dihtah mong ahi tia ding det kahitai.
22 da skal denne Sten, som jeg har oprejst til en Mindesten, være et Guds Hus, og jeg vil visselig give dig Tiende af alt det, du giver mig.
Chule hiche song khomphu a ka phudoh hi Pathen hou na in kiti ding ahi. Chuleh Pathen in eipeh jouse hi hopsom a hopkhat nangma kapeh ding ahi ati.
