< 1 Mosebog 27 >
1 Og det hændte sig, der Isak blev gammel, og hans Øjne bleve dunkle, at han ikke kunde se, da kaldte han sin ældste Søn, Esau, og sagde til ham: Min Søn! og han sagde til ham: Se, her er jeg.
And it was for he was old Isaac and they were [too] dim eyes his for seeing and he summoned Esau - son his old and he said to him O son my and he said to him here [am] I.
2 Og han sagde: Se nu, jeg er gammel og ved ikke min Dødsdag.
And he said here! please I am old not I know [the] day of death my.
3 Saa tag nu dine Redskaber, dit Kogger og din Bue, gak ud paa Marken og fang mig noget Vildt!
And therefore take up please weapons your quiver your and bow your and go out the field and hunt! for me (wild game. *Q(K)*)
4 Og tilbered mig en god Ret, saasom jeg har Lyst til, og bring mig den, at jeg maa æde, paa det min Sjæl maa velsigne dig, før jeg skal dø.
And prepare for me savory food just as I love and bring [it]! to me so let me eat [it] in order that it may bless you self my before I will die.
5 Og Rebekka hørte, der Isak talede til Esau, sin Søn; saa gik Esau paa Marken at fange noget Vildt, at bære hjem.
And Rebekah [was] listening when spoke Isaac to Esau son his and he went Esau [to] the field to hunt wild game to bring [it].
6 Da sagde Rebekka til Jakob, sin Søn, sigende: Se, jeg hørte din Fader tale til Esau, din Broder, og sige:
And Rebekah she said to Jacob son her saying here! I have heard father your speaking to Esau brother your saying.
7 Hent mig noget Vildt og tilbered mig en god Ret, at jeg kan æde, saa vil jeg velsigne dig for Herrens Ansigt, førend jeg dør.
Bring! to me wild game and prepare for me savory food so let me eat [it] so I may bless you before Yahweh before death my.
8 Saa adlyd nu min Røst, min Søn! eftersom jeg befaler dig.
And therefore O son my listen to voice my to [that] which I [am] commanding you.
9 Gak nu til Hjorden og hent mig derfra to gode Gedekid, at jeg kan tilberede din Fader en god Ret af dem, saasom han har Lyst til.
Go please to the flock and fetch for me from there two kids of goats good so I may prepare them savory food for father your just as he loves.
10 Og den skal du bære til din Fader, at han skal æde deraf, paa det han skal velsigne dig, førend han dør.
And you will bring [it] to father your and he will eat [it] in order that this he may bless you before death his.
11 Da sagde Jakob til Rebekka, sin Moder: Se, Esau, min Broder, er en laadden Mand, og jeg er en glat Mand.
And he said Jacob to Rebekah mother his here! Esau brother my [is] a man hairy and I [am] a man smooth.
12 Maaske min Fader føler paa mig, og jeg vil synes for ham som en Bedrager og føre Forbandelse over mig og ikke Velsignelse.
Perhaps he will feel me father my and I will be in view his like a mocker and I will bring on myself a curse and not a blessing.
13 Da sagde hans Moder til ham: Din Forbandelse komme over mig, min Søn! lyd kun min Røst og gak, hent mig dem!
And she said to him mother his [be] on me curse your O son my only listen to voice my and go fetch [them] for me.
14 Da gik han og hentede og bragte sin Moder dem; saa tilberedte hans Moder en god Ret, saasom hans Fader havde Lyst til.
And he went and he fetched [them] and he brought [them] to mother his and she prepared mother his savory food just as he loved father his.
15 Og Rebekka tog Esaus, sin ældste Søns, kostelige Klæder, som hun havde i Huset hos sig, og lod Jakob, sin yngste Søn, iføre sig dem.
And she took Rebekah [the] clothes of Esau son her old the desirableness which [were] with her in the house and she clothed Jacob son her young.
16 Men Skindene af Gedekiddene iførte hun ham om hans Hænder, og hvor han var glat paa Halsen.
And [the] skins of [the] kids of the goats she clothed on hands his and on [the] smooth part of neck his.
17 Og hun gav ham den gode Ret og Brød, som hun havde tilberedt, i sin Søn Jakobs Haand.
And she put the savory food and the bread which she had prepared in [the] hand of Jacob son her.
18 Og han gik til sin Fader og sagde: Min Fader! og han sagde: Se, her er jeg; hvo er du, min Søn?
And he went to father his and he said O father my and he said here [am] I who? [are] you O son my.
19 Og Jakob sagde til sin Fader: Jeg, Esau, din førstefødte, har gjort, saasom du sagde til mig; kære, staa op, sæt dig og æd af mit Vildt, paa det din Sjæl skal velsigne mig.
And he said Jacob to father his I [am] Esau firstborn your I have done just as you said to me arise please sit! and eat! some of wild game my in order that may bless me self your.
20 Da sagde Isak til sin Søn: Hvorledes har du saa snart fundet det, min Søn? og han sagde: Fordi Herren din Gud skikkede mig det til Hænde.
And he said Isaac to son his what? this have you hastened to find [it] O son my and he said for he made happen Yahweh God your before me.
21 Da sagde Isak til Jakob: Kom dog nær hid, og jeg vil føle paa dig, min Søn! om du er min Søn Esau eller ej.
And he said Isaac to Jacob draw near! please so I may feel you O son my ¿ [are] you this son my Esau or? not.
22 Og Jakob gik nær til sin Fader Isak, og han følte paa ham og sagde: Røsten er Jakobs Røst, men Hænderne ere Esaus Hænder.
And he drew near Jacob to Isaac father his and he felt him and he said the voice [is] [the] voice of Jacob and the hands [are] [the] hands of Esau.
23 Og han kendte ham ikke, thi hans Hænder vare laadne som Esaus, hans Broders, Hænder; og han velsignede ham.
And not he recognized him for they were hands his like [the] hands of Esau brother his hairy and he blessed him.
24 Og han sagde: Du, er du denne min Søn Esau? og han sagde: Jeg er det.
And he said [are] you? this son my Esau and he said I.
25 Da sagde han: Bring mig det hid og lad mig æde af min Søns Vildt, at min Sjæl skal velsigne dig; saa bragte han ham det, og han aad, og han bragte ham Vin, og han drak.
And he said bring [it] near! to me so let me eat some of [the] wild game of son my so that it may bless you self my and he brought [it] near to him and he ate and he brought to him wine and he drank.
26 Og Isak, hans Fader, sagde til ham: Kære, kom nærmere og kys mig, min Søn!
And he said to him Isaac father his draw near! please and kiss! me O son my.
27 Og han kom nærmere og kyssede ham; og han lugtede Lugten af hans Klæder og velsignede ham og sagde: Se, min Søns Lugt er som Lugten af en Mark, hvilken Herren har velsignet.
And he drew near and he kissed him and he smelled [the] smell of clothes his and he blessed him and he said see [the] smell of son my [is] like [the] smell of a field which he has blessed it Yahweh.
28 Og Gud give dig af Himmelens Dug og af Jordens Fedme og meget Korn og Most.
And may he give to you God some of [the] dew of the heavens and some of [the] fatness of the earth and abundance of grain and new wine.
29 Folkene skulle tjene dig, og Folkefærd skulle falde dig til Fode. Bliv en Herre over dine Brødre, og din Moders Sønner skulle falde dig til Fode; hvo som forbander dig, være forbandet, og hvo som velsigner dig, være velsignet!
May they serve you peoples (and may they bow down *Q(K)*) to you peoples be lord to brothers your so may they bow down to you [the] sons of mother your [those who] curse you [be] cursed and [those who] bless you [be] blessed.
30 Og det skete, der Isak var færdig med at velsigne Jakob, da Jakob lige var gaaet ud fra sin Fader Isak, at Esau, hans Broder, kom fra sin Jagt.
And it was just as he had finished Isaac to bless Jacob and it was surely certainly he had gone out Jacob from with [the] face of Isaac father his and Esau brother his he came from hunting his.
31 Og han tilberedte ogsaa en god Ret og bragte den ind til sin Fader og sagde til sin Fader: Min Fader staa op og æde af sin Søns Vildt, at din Sjæl skal velsigne mig.
And he prepared also he savory food and he brought [it] to father his and he said to father his let him arise father my and let him eat some of [the] wild game of son his in order that may bless me self your.
32 Da sagde Isak, hans Fader til ham: Hvo er du? og han sagde: Jeg er din Søn, din førstefødte, Esau.
And he said to him Isaac father his who? [are] you and he said I [am] son your firstborn your Esau.
33 Da forfærdedes Isak med en overmaade stor Forfærdelse og sagde: Hvo er dog den, som fangede Vildt og frembar til mig? og jeg aad af alt, før du kom, og jeg har velsignet ham; og han skal ogsaa være velsignet.
And he trembled Isaac trembling great up to muchness and he said who? then [is] he who hunted wild game and he brought [it] to me and I ate some of everything before you came and I blessed him also blessed he will be.
34 Der Esau hørte sin Faders Tale, da skreg han med et stort og overmaade bittert Skrig og sagde til sin Fader: Velsign mig, ogsaa mig, min Fader!
When heard Esau [the] words of father his and he cried a cry great and bitter up to muchness and he said to father his bless me also me O father my.
35 Og han sagde: Din Broder kom med List og tog din Velsignelse.
And he said he came brother your with deceit and he took blessing your.
36 Da sagde han: Mon man derfor har kaldet hans Navn Jakob, fordi han nu har to Gange bedraget mig? min Førstefødselsret har han taget, og se, nu tog han min Velsignelse; og han sagde: Har du ikke bevaret mig en Velsignelse?
And he said ¿ for did someone call name his Jacob and he has supplanted me this two times birthright my he took and here! now he has taken blessing my and he said ¿ not have you reserved for me a blessing.
37 Og Isak svarede og sagde til Esau: Se, jeg har sat ham til en Herre over dig og gjort alle hans Brødre til hans Tjenere og forsørget ham med Korn og Most, hvad skal jeg da gøre ved dig, min Søn?
And he answered Isaac and he said to Esau here! lord I have appointed him to you and all brothers his I have given to him to servants and grain and new wine I have sustained him and for you then what? will I do O son my.
38 Og Esau sagde til sin Fader: Har du ikke uden denne ene Velsignelse, min Fader? velsign mig, ogsaa mig, min Fader! og Esau opløftede sin Røst og græd.
And he said Esau to father his ¿ [does] a blessing one it [belong] to you O father my bless me also me O father my and he lifted up Esau voice his and he wept.
39 Da svarede Isak, hans Fader, og sagde til ham: Se, din Bolig skal være uden Jordens Fedme og uden Himmelens Dug fra oven ned.
And he answered Isaac father his and he said to him there! away from [the] fatness of the earth it will be dwelling your and away from [the] dew of the heavens above.
40 Og ved dit Sværd skal du leve og tjene din Broder, og det skal ske, naar du bliver ustyrlig, da skal du bryde hans Aag af din Hals.
And on sword your you will live and brother your you will serve and it will be just as you will be restless and you will tear off yoke his from on neck your.
41 Og Esau var Jakob hadsk for den Velsignelses Skyld, som hans Fader havde velsignet ham med, og Esau sagde i sit Hjerte: Det kommer snart, at vi skulle sørge for min Fader, da vil jeg slaa Jakob, min Broder, ihjel.
And he bore a grudge against Esau Jacob on the blessing which he had blessed him father his and he said Esau in heart his they will draw near [the] days of [the] mourning of father my and I will kill Jacob brother my.
42 Og Esaus, hendes ældste Søns, Ord bleve Rebekka tilkendegivne; og hun sendte hen og lod Jakob, sin yngste Søn, kalde, og sagde til ham: Se, Esau, din Broder, vil trøste sig med at slaa dig ihjel.
And it was told to Rebekah [the] words of Esau son her old and she sent and she summoned Jacob son her young and she said to him here! Esau brother your [is] comforting himself to you by killing you.
43 Og nu, min Søn, hør min Røst og staa op, fly til Laban, min Broder, i Karan,
And therefore O son my listen to voice my and arise flee for yourself to Laban brother my Haran towards.
44 og bliv hos ham nogen Tid, indtil din Broders Hidsighed lægger sig,
And you will remain with him days one until that it will turn back [the] anger of brother your.
45 indtil din Broders Vrede vender sig fra dig, og han glemmer det, du har gjort ham, saa vil jeg sende Bud og hente dig derfra; hvi skulde jeg dog berøves eder begge paa en Dag?
Until turns back [the] anger of brother your from you and he will forget [that] which you did to him and I will send and I will fetch you from there why? will I be bereaved also both of you a day one.
46 Og Rebekka sagde til Isak: Jeg kedes ved at leve for Heths Døtres Skyld; dersom Jakob tog en Hustru af Heths Døtre, som disse af dette Lands Døtre, hvad skulde jeg da leve for?
And she said Rebekah to Isaac I loathe life my because of [the] daughters of Heth if [is] taking Jacob a wife from [the] daughters of Heth like these from [the] daughters of the land why? [belongs] to me life.