1 Mosebog 27
1 Og det hændte sig, der Isak blev gammel, og hans Øjne bleve dunkle, at han ikke kunde se, da kaldte han sin ældste Søn, Esau, og sagde til ham: Min Søn! og han sagde til ham: Se, her er jeg.
Hahoi, hettelah ao. Isak teh matawng toung dawkvah mithmu thai hoeh totouh a mitmawm hnukkhu, a capa kacue e Esaw hah a kaw teh ahni koevah, ka capa telah atipouh. Ahni ni hi vah ka o telah atipouh.
2 Og han sagde: Se nu, jeg er gammel og ved ikke min Dødsdag.
A na pa ni atu kai teh ka matawng toe. Na tueng maw ka due han ti hai ka panuek hoeh.
3 Saa tag nu dine Redskaber, dit Kogger og din Bue, gak ud paa Marken og fang mig noget Vildt!
Hatdawkvah, pahren lahoi palabom hoi licung hah sin nateh kahrawng vah moi na ka pouh haw.
4 Og tilbered mig en god Ret, saasom jeg har Lyst til, og bring mig den, at jeg maa æde, paa det min Sjæl maa velsigne dig, før jeg skal dø.
Ka due hoehnahlan yawhawi na poe thai nahanlah ka ngai e patetlah katuipoung lah na thawng pouh nateh ka ca hanlah kai koevah thokhai telah atipouh.
5 Og Rebekka hørte, der Isak talede til Esau, sin Søn; saa gik Esau paa Marken at fange noget Vildt, at bære hjem.
Isak ni a capa Esaw hoi lawk a kâpato roi e hah Rebekah ni a thai. Hatdawkvah, Esaw teh moi ka hanlah kahrawng vah a cei.
6 Da sagde Rebekka til Jakob, sin Søn, sigende: Se, jeg hørte din Fader tale til Esau, din Broder, og sige:
Rebekah ni a capa Jakop koevah, thai haw, na pa ni na hmau Esaw koevah,
7 Hent mig noget Vildt og tilbered mig en god Ret, at jeg kan æde, saa vil jeg velsigne dig for Herrens Ansigt, førend jeg dør.
moi ka nateh ka due hoehnahlan ka ca vaiteh BAWIPA hmalah yawhawinae na poe thai nahanlah rawca katuipoung lah na thawng pouh haw telah a dei pouh e ka thai.
8 Saa adlyd nu min Røst, min Søn! eftersom jeg befaler dig.
Hatdawkvah, ka capa kai ni kâ na poe e patetlah na ngâi han.
9 Gak nu til Hjorden og hent mig derfra to gode Gedekid, at jeg kan tilberede din Fader en god Ret af dem, saasom han har Lyst til.
Atu saringnaw koe cet nateh haw e hmaeca kahawi e kahni touh kai koevah thokhai. Hottelah, na pa hanlah, ama ni a ngai e patetlah katuipoung lah na thawng pouh han.
10 Og den skal du bære til din Fader, at han skal æde deraf, paa det han skal velsigne dig, førend han dør.
A due hoehnahlan yawhawinae na poe thai nahanlah a ca hane na pa koevah na ceikhai han telah atipouh.
11 Da sagde Jakob til Rebekka, sin Moder: Se, Esau, min Broder, er en laadden Mand, og jeg er en glat Mand.
Jakop ni a manu Rebekah koevah, Khenhaw! ka hmau Esaw teh muen puk a tho, hatei, kai teh muen ka tawn hoeh.
12 Maaske min Fader føler paa mig, og jeg vil synes for ham som en Bedrager og føre Forbandelse over mig og ikke Velsignelse.
Apa ni na payam pawiteh, ahni ka dum e lah kaawm vaiteh, yawhawinae laipalah thoebonae koe kâhmo payon han na vaimoe telah a manu koe atipouh.
13 Da sagde hans Moder til ham: Din Forbandelse komme over mig, min Søn! lyd kun min Røst og gak, hent mig dem!
Hatei, a manu ni ahni koevah, na thoebonae teh kai dawk phat na seh. Ka dei e hah tarawi nateh na lat pouh haw telah atipouh.
14 Da gik han og hentede og bragte sin Moder dem; saa tilberedte hans Moder en god Ret, saasom hans Fader havde Lyst til.
Ahni ni a cei teh a la. A manu koe a poe teh a manu ni na pa ni ngai e patetlah a thawng pouh.
15 Og Rebekka tog Esaus, sin ældste Søns, kostelige Klæder, som hun havde i Huset hos sig, og lod Jakob, sin yngste Søn, iføre sig dem.
Rebekah ni a capa kacue Esaw e khohna kahawipoung e, im ahni koe kaawm hah a la teh, a capa kanaw Jakop hah a khohna sak.
16 Men Skindene af Gedekiddene iførte hun ham om hans Hænder, og hvor han var glat paa Halsen.
Hmae pho hah a kut hoi muen o hoeh nae lahuen dawk a bet pouh.
17 Og hun gav ham den gode Ret og Brød, som hun havde tilberedt, i sin Søn Jakobs Haand.
Hahoi, ka tuipoung lah thawng e hmae moi hoi vaiyei hah a capa Jakop koevah a poe.
18 Og han gik til sin Fader og sagde: Min Fader! og han sagde: Se, her er jeg; hvo er du, min Søn?
Hatdawkvah, na pa koe vah a cei teh, apa telah ati teh, a na pa ni hi vah ka o, ka capa, api nang maw telah a pacei.
19 Og Jakob sagde til sin Fader: Jeg, Esau, din førstefødte, har gjort, saasom du sagde til mig; kære, staa op, sæt dig og æd af mit Vildt, paa det din Sjæl skal velsigne mig.
Jakop ni a na pa koevah, na capa kacue Esaw doeh, na patoun e patetlah koung ka sak toe, pahren lahoi thaw nateh yawhawinae na poe thai nahanlah rawca heh cat leih telah atipouh.
20 Da sagde Isak til sin Søn: Hvorledes har du saa snart fundet det, min Søn? og han sagde: Fordi Herren din Gud skikkede mig det til Hænde.
Hatei, Isak ni a capa koevah, ka capa bangtelamaw telah karanglah na hmu thai telah atipouh. Ahni ni na BAWIPA Cathut ni na poe dawk doeh telah atipouh.
21 Da sagde Isak til Jakob: Kom dog nær hid, og jeg vil føle paa dig, min Søn! om du er min Søn Esau eller ej.
Isak ni ka capa, na payam thai nahanlah pahren lahoi na hnai haw. Ka capa Esaw katang maw telah atipouh.
22 Og Jakob gik nær til sin Fader Isak, og han følte paa ham og sagde: Røsten er Jakobs Røst, men Hænderne ere Esaus Hænder.
Jakop ni a na pa Isak teh a hnai. A na pa ni a payam teh na lawk teh Jakop e lawk doeh, a kut teh Esaw e a kut doeh telah ati.
23 Og han kendte ham ikke, thi hans Hænder vare laadne som Esaus, hans Broders, Hænder; og han velsignede ham.
A kut hah a hmau Esaw e kut patetlah muen a tho dawkvah, panuek thai laipalah yawhawinae a poe.
24 Og han sagde: Du, er du denne min Søn Esau? og han sagde: Jeg er det.
A na pa ni, ka capa Esaw nang ka tang maw telah atipouh. Ahni ni, Oe kai doeh telah atipouh.
25 Da sagde han: Bring mig det hid og lad mig æde af min Søns Vildt, at min Sjæl skal velsigne dig; saa bragte han ham det, og han aad, og han bragte ham Vin, og han drak.
Ahni ni, kai koe rek thokhai haw yawhawinae na poe thai nahanlah ka capa ni thokhai e moi teh ka ca hanlah telah ati. Hahoi, a hnai teh a ca. Misur hai a poe teh a nei.
26 Og Isak, hans Fader, sagde til ham: Kære, kom nærmere og kys mig, min Søn!
A na pa Isak ni ahni koevah, ka capa na hnai nateh na paco haw telah atipouh.
27 Og han kom nærmere og kyssede ham; og han lugtede Lugten af hans Klæder og velsignede ham og sagde: Se, min Søns Lugt er som Lugten af en Mark, hvilken Herren har velsignet.
Hatdawkvah, a hnai teh a paco Ahni ni khohna hmui hah a thai teh yawhawi a poe. Thaihaw! ka capa e hmui heh BAWIPA ni yawhawinae ram hmuitui patetlah ao roeroe.
28 Og Gud give dig af Himmelens Dug og af Jordens Fedme og meget Korn og Most.
Hatdawkvah, Cathut ni kalvan e tadamtui thoseh, talai hawinae thoseh, cakang moikapap hoi misur moikapap na poe naseh.
29 Folkene skulle tjene dig, og Folkefærd skulle falde dig til Fode. Bliv en Herre over dine Brødre, og din Moders Sønner skulle falde dig til Fode; hvo som forbander dig, være forbandet, og hvo som velsigner dig, være velsignet!
Miphunnaw ni na thaw tawk awh naseh, miphun hah na hmalah tabawk awh naseh. Na hmaunawnghanaw e bawi lah awm nateh, na manu e canaw na hmalah tabawk awh naseh. Thoe na ka bo naw pueng thoebo lah ao vaiteh yawhawinae na ka poe e pueng hah yawhawi awh naseh telah ati.
30 Og det skete, der Isak var færdig med at velsigne Jakob, da Jakob lige var gaaet ud fra sin Fader Isak, at Esau, hans Broder, kom fra sin Jagt.
Hahoi, hettelah ao. Isak ni Jakop yawhawinae phouk a poe nah Jakop teh a na pa koehoi nueng a tâco tahma vah Esaw teh samram a ceinae koehoi a tho.
31 Og han tilberedte ogsaa en god Ret og bragte den ind til sin Fader og sagde til sin Fader: Min Fader staa op og æde af sin Søns Vildt, at din Sjæl skal velsigne mig.
Ahni ni hai katuipoung lah a thawng van teh, a na pa koevah a thokhai. A na pa koevah, na hringnae ni yawhawi na poe nahanlah apa teh a thaw vaiteh, a capa ni thokhai e moi hah cat naseh telah ati.
32 Da sagde Isak, hans Fader til ham: Hvo er du? og han sagde: Jeg er din Søn, din førstefødte, Esau.
A na pa Isak ni ahni koevah, nang apimaw telah a pacei. Ahni ni na capa, na ca kacue Esaw doeh telah atipouh.
33 Da forfærdedes Isak med en overmaade stor Forfærdelse og sagde: Hvo er dog den, som fangede Vildt og frembar til mig? og jeg aad af alt, før du kom, og jeg har velsignet ham; og han skal ogsaa være velsignet.
Isak teh pueng hoi a pâyaw teh, moi ka hoi kai koe ka thokhai e teh apimaw. Nang na tho hoehnahlan ca vah koung ka ca teh yawhawi ka poe e hah teh api namaw. Ahni teh yawhawi lah ao roeroe han, telah ati.
34 Der Esau hørte sin Faders Tale, da skreg han med et stort og overmaade bittert Skrig og sagde til sin Fader: Velsign mig, ogsaa mig, min Fader!
Esaw ni a na pa e lawk dei e a thai navah, pueng hoi a ka teh a na pa koevah, Oe apa, kai hai, yawhawinae na poe telah atipouh.
35 Og han sagde: Din Broder kom med List og tog din Velsignelse.
Hateiteh, a na pa ni na nawngha ni na dum teh na yawhawinae na la pouh toe telah atipouh.
36 Da sagde han: Mon man derfor har kaldet hans Navn Jakob, fordi han nu har to Gange bedraget mig? min Førstefødselsret har han taget, og se, nu tog han min Velsignelse; og han sagde: Har du ikke bevaret mig en Velsignelse?
Esaw ni a min lah Jakop tie heh ahman katang nahoehmaw. Kai heh vai hni touh na dum teh na tâ toe. Camin coungnae na lah pouh. Atu ka yawhawinae bout na la pouh telah ati. Ahni roeroe ni yawhawinae na tat pouh hoeh maw, telah ati.
37 Og Isak svarede og sagde til Esau: Se, jeg har sat ham til en Herre over dig og gjort alle hans Brødre til hans Tjenere og forsørget ham med Korn og Most, hvad skal jeg da gøre ved dig, min Søn?
Isak ni Esaw koe vah, khenhaw! ahni teh na bawi lah ka coung sak teh a hmaunawnghanaw pueng hai a san lah koung ka poe toe. Cakang hoi misur hoi ka kawk toe. Ka capa nang hanlah bangmaw na sak pouh han telah atipouh.
38 Og Esau sagde til sin Fader: Har du ikke uden denne ene Velsignelse, min Fader? velsign mig, ogsaa mig, min Fader! og Esau opløftede sin Røst og græd.
Esaw ni a na pa koevah, apa yawhawinae buet touh dueng maw na tawn Oe apa kai hai yawhawi na poe lah telah ati. Hatdawkvah, Esaw teh ngawngngawng a ka.
39 Da svarede Isak, hans Fader, og sagde til ham: Se, din Bolig skal være uden Jordens Fedme og uden Himmelens Dug fra oven ned.
A na pa Isak ni Esaw koevah, thai haw, na o nahane teh talai kahawi hoi kahlun lahoi tadamtui hoi a kâhla han.
40 Og ved dit Sværd skal du leve og tjene din Broder, og det skal ske, naar du bliver ustyrlig, da skal du bryde hans Aag af din Hals.
Na tahloi hoi na kâkawk vaiteh na nawngha e thaw na tawk pouh han. Hahoi, hettelah ao han, kâhat laipalah na kâroe hnukkhu, a kahnam rui hah na lahuen dawk hoi a ling han telah atipouh.
41 Og Esau var Jakob hadsk for den Velsignelses Skyld, som hans Fader havde velsignet ham med, og Esau sagde i sit Hjerte: Det kommer snart, at vi skulle sørge for min Fader, da vil jeg slaa Jakob, min Broder, ihjel.
A na pa ni yawhawi a poe dawkvah Esaw ni Jakop hah a hmuhma teh a lung hoi apa ka khuinae hnin teh a hnai toe. Hat hnukkhu ka nawngha Jakop teh ka thei han telah ati.
42 Og Esaus, hendes ældste Søns, Ord bleve Rebekka tilkendegivne; og hun sendte hen og lod Jakob, sin yngste Søn, kalde, og sagde til ham: Se, Esau, din Broder, vil trøste sig med at slaa dig ihjel.
A capa kacue Esaw ni a dei e lawk hah Rebekah koe a dei pouh awh. Rebekah ni a capa kanaw Jakop a kaw teh, thai haw, na hmau Esaw teh nang na thei to doeh a lungroum ti.
43 Og nu, min Søn, hør min Røst og staa op, fly til Laban, min Broder, i Karan,
Hatdawkvah, atu ka dei e hah ngai. Thaw nateh Haran vah ka thangroi Laban koe vah yawng,
44 og bliv hos ham nogen Tid, indtil din Broders Hidsighed lægger sig,
Na hmau a lungkhueknae a roum hoehroukrak thung teh haw vah awm ei.
45 indtil din Broders Vrede vender sig fra dig, og han glemmer det, du har gjort ham, saa vil jeg sende Bud og hente dig derfra; hvi skulde jeg dog berøves eder begge paa en Dag?
Nange lathueng vah na hmau lungkhueknae a roum teh a lathueng vah na sak e heh a pahnim torei, tami ka patoun vaiteh na la sak han. Bangkongmaw hnin touh dawkvah nangmouh roi ka sung han telah ati.
46 Og Rebekka sagde til Isak: Jeg kedes ved at leve for Heths Døtres Skyld; dersom Jakob tog en Hustru af Heths Døtre, som disse af dette Lands Døtre, hvad skulde jeg da leve for?
Rebekah ni Isak koevah, Heth canunaw kecu dawk kai hring hane ka ngai hoeh toe. Jakop ni hete ram dawk e canunaw patet e tami, a yu lah lat pawiteh, kai ka hringnae aphu bangmaw kaawm han toung telah atipouh.
