1 Mosebog 26
1 Og der var Hunger i Landet, foruden den forrige Hunger, som var i Abrahams Tid, og Isak drog til Abimelek, Filisternes Konge i Gerar.
Abraham tue vaengkah aka om khokha lamhma bangla khohmuen ah khokha hlawta om dongah Gerar kah Philisti manghai Abimelek taengla Isaak cet.
2 Da aabenbaredes Herren for ham og sagde: Drag ikke ned til Ægypten, bo i det Land, hvilket jeg siger dig.
Te vaengah anih taengah BOEIPA phoe tih, “Egypt la cet boeh. Nang taengah kan thui khohmuen ah rhaehrhong mai.
3 Vær en Udlænding i dette Land, og jeg vil være med dig og velsigne dig; thi dig og din Sæd vil jeg give alle disse Lande og stadfæste den Ed, som jeg har svoret Abraham, din Fader.
Hekah kho ahna bakuep cakhaw, 'Hekah khohmuen pum he nang neh nang kah tiingan taengah ka paek ni, ' tila na pa Abraham taengah ka toemngam sut olhlo te ka thoh hamcoeng dongah nang taengah ka om vetih nang yoethen kan paek ni.
4 Og jeg vil gøre din Sæd mangfoldig som Stjernerne paa Himmelen og give din Sæd alle disse Lande, og i din Sæd skulle alle Folk paa Jorden velsignes,
Na tiingan khaw vaan aisi bangla ka pungtai sak vetih na tiingan taengah hekah khohmuen boeih ka paek vaengah nang kah tiingan rhang neh diklai namtom boeiha yoethen uh ni.
5 fordi Abraham lød min Røst og bevarede det, jeg vil have bevaret, mine Bud, mine Skikke og mine Love.
Te dongah ni Abraham loh ka ola hnatun tih ka kueknah, ka olpaek, ka khosing neh ka olkhueng te a ngaithuen,” a ti nah.
6 Saa boede Isak i Gerar.
Isaak loh Gerar ahkhoa sak.
7 Og de Mænd paa samme Sted spurgte om hans Hustru; da sagde han: Hun er min Søster; thi han frygtede at sige: Hun er min Hustru, idet han tænkte, at ikke Mændene paa dette Sted maaske skulle slaa mig ihjel for Rebekkas Skyld, thi hun var dejlig af Anseelse.
Te vaengahte hmuen kah hlang loh a yuu kawnga dawt uh. Te vaengah, “Rebekah he a mueimae then tih anih kongahte hmuen kah hlang rhoek loh kai n'ngawn uh ve,” a ti. “Ka yuu ni,” ti hama rhih tih, “Ka ngannu ni,” a ti nah.
8 Og det skete, der han havde boet der en Tid lang, saa Abimelek, Filisternes Konge, ud igennem Vinduet og saa, og se, Isak legede med Rebekka, sin Hustru.
Teah te kuma sena om phoeiah Philisti manghai Abimelek loh bangbuet lamkaha dan hatah Isaak loh a yuu Rebekaha lawte lawta hmuh.
9 Da kaldte Abimelek ad Isak og sagde: Visselig, se, hun er din Hustru, og hvorledes har du sagt: hun er min Søster? Og Isak sagde til ham: Thi jeg tænkte: Maaske jeg maatte slaas ihjel for hendes Skyld.
Te dongah Abimelek loh Isaak tea khue tih, “Anih he na yuu taktak a? Tedae bahamlae, 'Anih he ka ngannu ni, ' na ti,” a ti nah. Te dongah Isaak loh, “Anih kongah ka duek ve,” ka ti dongah ni,” a ti nah.
10 Da sagde Abimelek: Hvi har du gjort os dette? En af Folket kunde snart have ligget hos din Hustru, saa havde du ført Skyld over os.
Te dongah Abimelek loh, “Kaimih taengah balae na saii he? Pilnam khuikah pakhat loh na yuu taengah yalh koinih kaimih soah tholhnah nan pup hloe mai,” a ti nah.
11 Saa bød Abimelek alt Folket og sagde: Hvo, som rører ved denne Mand og ved hans Hustru, skal visselig dødes.
Te dongah Abimelek loh pilnam boeih tea uen tih, “Hekah hlang neh a yuu te aka ben tah duek rhoe duek saeh,” a ti nah.
12 Og Isak saaede der i Landet og fik samme Aar hundrede Fold, og Herren velsignede ham.
Isaak loh khohmuena tawn tih BOEIPA loh yoethen a paek dongah amah kum aha pueh yakhata dang.
13 Og Manden blev mægtig og gik frem og blev mægtig, indtil han blev saare mægtig.
Tekah hlang khaw pantai tih thoeih la thoeih coeng. Te dongaha khawknah hil boeilentih rhoeng.
14 Og han ejede Faar og ejede Kvæg og mange Tyende; derfor bare Filisterne Avind mod ham.
Te vaengah anih kah tuping boiva neh saelhung boiva khaw, imkhut khaw muepa khueh. Te dongah Philisti rhoek te anih taengah thatlai uh.
15 Og alle Brøndene, som hans Faders Tjenere havde gravet i Abrahams, hans Faders Tid, dem tilstoppede Filisterne og fyldte dem med Jord.
Te dongah a napa Abraham tue vaengah a napa kah sal rhoek loh a too uh tuito boeih te Philisti rhoek loh a toeng sak uh tih laipi neh a et pauh.
16 Og Abimelek sagde til Isak: Drag fra os; thi du er bleven os alt for mægtig.
Te dongah Abimelek loh Isaak te, “Nang he kaimih lakah bahoengna tahoeng dongah kaimih taeng lamloh nong laeh,” a ti nah.
17 Saa drog Isak derfra og slog Telt i Dalen Gerar og boede der.
Isaak loh te lamkah nong phoeiah Gerar soklong ah rhaeh tih pahoikhoa sak.
18 Og Isak lod igen de Vandbrønde opgrave, som de havde gravet i Abrahams, hans Faders Tid, og som Filisterne havde tilstoppet efter Abrahams Død, og han gav dem Navne efter de Navne, som hans Fader havde kaldet dem.
Te vaengah a napa Abraham tue vaengaha too uh dae Abrahama duek phoeiah Philisti rhoek loh a toeng sak tuito tui te Isaak loh koepa too. Te dongah tuito ming te a napa kah ming sui pheklaa sui.
19 Saa grove Isaks Tjenere i Dalen og fandt der en Brønd med levende Vande.
Tedae Isaak kah sal rhoek loh soklong aha too uh hatah hingnah tui tuito te a hmuh uh.
20 Men Hyrderne af Gerar kivedes med Isaks Hyrder og sagde: Vandet hører os til; saa kaldte han den Brønds Navn Esek, thi de kivedes med ham.
Tedae Gerar kah boiva aka dawnrhoek neh Isaak kah boiva aka dawnrhoek toh uh thae tih, “Kaimih kah tui ni,” a ti uh. Te dongah amih neha tukvat uh thae vanbangla Esek tuito tila a minga sui.
21 Saa grove de en anden Brønd, og de kivedes og om den; derfor kaldte de dens Navn Sitna.
Te phoeiah tuitoa tloea too uh hatah te dongah khaw toh uh thae bal tih a mingte Sitnaha sui.
22 Da flyttede han derfra og grov en anden Brønd, og de kivedes ikke om den, og han kaldte dens Navn Rekoboth og sagde: thi nu har Herren gjort Rum for os, og vi ere voksede i Landet.
Te lamloh puen uh tih tuitoa tloea too vaengah toh uh thae voel pawh. Te dongah, “BOEIPA loh mamih ham hmuen han saelh tih khohmuen ah m'pungtai uh ni he,” a ti. Te phoeiah a mingte Rehobotha sui.
23 Og han drog op derfra til Beersaba.
Te phoeiah te lamloh Beersheba la cet.
24 Og Herren aabenbaredes for ham i den samme Nat og sagde: Jeg er din Fader Abrahams Gud; frygt ikke, thi jeg er med dig og vil velsigne dig og formere din Sæd for min Tjener Abrahams Skyld.
Tedae tekah hlaem ah anih taengla BOEIPA phoe tih, “Kai he na pa Abraham kah Pathen ni. Nang taengah ka om tih ka sal Abraham kong ah nang yoethen kan paek phoeiah na tiingan te ka ping sak ham dongah rhih boeh,” a ti nah.
25 Saa byggede han der et Alter og paakaldte Herrens Navn og opslog der sit Telt, og Isaks Tjenere grove der en Brønd.
Te dongah hmueihtuk pahoia suem tih BOEIPA ming tea phoei. Te phoeiah amah kah dap khaw pahoia tuk tih Isaak kah sal rhoek loh tuito pahoia vueh uh.
26 Og Abimelek drog til ham fra Gerar med Akusat sin Ven og Pikol sin Stridshøvedsmand.
Te vaengah Gerar lamkah Abimelek neh amah kah baerhoep Ahuzzath khaw, amah kah caempuei mangpa Phikolte Isaak taengla halo uh.
27 Da sagde Isak til dem: Hvi komme I til mig, da I dog have hadet mig og drevet mig fra Eder?
Te dongah Isaak loh amih te, “Nangmih loh kai nan hmuhuet uh tih na taeng lamkah kaina haek uh phoeiah kai taengla balae nan loh uh,” a ti nah.
28 Og de svarede: Vi se klarligen, at Herren er med dig; derfor sagde vi: Kære, lad være en Ed imellem os, imellem os og dig, og vi ville gøre et Forbund med dig,
Te vaengah amih loh, “BOEIPA tah nang taengah om tila ka hmuh rhoe ka hmuh uh coeng. Te dongah kaimih laklo ah khaw, kaimih laklo neh nang lakloah olcaeng om saeh lamtah nang taengah moi bop sih ka ti uh.
29 at du ikke skal gøre ondt imod os, ligesom vi ikke have rørt dig, og ligesom vi ikke have gjort dig andet end godt, og vi lode dig fare i Fred; du er nu Herrens velsignede.
Nang te kam ben uh pawt tih nang taengaha then bueng ni ka saii uh. Te dongah nang khaw sading la kan tueih uh. BOEIPA loh yoethen m'paek vanbangla kaimih taengaha thaena saii pawt mako,” a ti uh.
30 Saa gjorde han dem et Gæstebud, og de aade og drak.
Te dongah amih ham buhkoknaha saii tiha caaka ok uh.
31 Og de stode tidlig op om Morgenen og tilsvore hinanden gensidig, og Isak ledsagede dem, og de droge fra ham i Fred.
Te phoeiah mincang ah thoo uh tih hlang khat neh khat te toemngam uh rhoi tih amih te a tueih phoeiah Isaak khaw ngaimong la voei.
32 Og det skete, paa den samme Dag kom Isaks Tjenere og forkyndte ham angaaende den Brønd, som de havde gravet, og de sagde til ham: Vi have fundet Vand.
Tedae tekah khohnin ah Isaak kah sal rhoek halo uh tih a taengah a too uh tuito kongmai kawng te puen uh. Te vaengah a taengah, “Tui ka hmuh uh coeng,” a ti nauh.
33 Og han kaldte den Skibea, deraf er Stadens Navn Beersaba indtil denne Dag.
Te vaengah tekah hmuen te Shebaa sui dongah khopuei ming khaw tahae khohnin due Beersheba la om.
34 Og Esau var fyrretyve Aar gammel og tog en Hustru, Judith, Beeriden Hethiters Datter, og Basmat, Elon den Hethiters Datter.
Esau khaw kum sawmlia lo ca vaengaha yuute Khitti Beeri canu Judith neh Khitti Elon canu Basemath tea loh.
35 Og de vare Aands Bitterhed for Isak og Rebekka.
Te dongah Isaak neh Rebekah taengah mueihla khahingnah om.
