1 Mosebog 25
1 Og Abraham tog atter en Hustru, og hendes Navn var Ketura.
Ibraⱨim Kǝturaⱨ isimlik yǝnǝ bir ayalni alƣanidi.
2 Og hun fødte ham Simran og Joksan og Medan og Midian og Jisbak og Sua.
U Ibraⱨimƣa Zimran, Yoⱪxan, Medan, Midiyan, Ixbak wǝ Xuaⱨni tuƣup bǝrdi.
3 Og Joksan avlede Seba og Dedan; men Dedans Børn vare Asurim og Letusim og Leumim.
Yoⱪxandin Xeba bilǝn Dedan tɵrǝldi; Dedanning ǝwladliri Axuriylar, Letuxiylar wǝ Leummiylar idi.
4 Og Midians Børn vare Efa og Efer og Kanok og Abida og Eldaa; disse ere alle Keturas Børn.
Midiyanning oƣulliri Əfaⱨ, Efǝr, Ⱨanoh, Abida wǝ Əldaaⱨ idi. Bular ⱨǝmmisi Kǝturaⱨning ǝwladliri idi.
5 Og Abraham gav Isak alt det, han ejede.
Ibraⱨim barliⱪini Isⱨaⱪⱪa atiwǝtkǝnidi;
6 Men de Medhustruers Børn, som Abraham havde, gav Abraham Skænk og lod dem, medens han endnu levede, fare fra Isak sin Søn mod Østen til Østerland.
Ibraⱨim tehi Ⱨayat waⱪtida kiqik hotunliridin bolƣan oƣulliriƣa ⱨǝdiyǝlǝrni berip, andin bularni oƣli Isⱨaⱪtin yiraⱪ tursun dǝp, kün qiⱪix tǝrǝpkǝ, xǝrⱪiy zeminƣa ǝwǝtiwǝtkǝnidi.
7 Og disse ere Abrahams Livs Aars Dage, som han levede: hundrede Aar og halvfjerdsindstyve Aar og fem Aar.
Ibraⱨimning ɵmrining künliri bir yüz yǝtmix yil boldi; u tolimu ⱪerip, künliri toxup, nǝpǝstin tohtap wapat boldi; u ɵz ⱪowmining ⱪexiƣa berip ⱪoxuldi.
8 Og Abraham opgav Aanden og døde i en god Alderdom, gammel og mæt, og blev samlet til sit Folk,
9 Og Isak og Ismael, hans Sønner, begrove ham i Hulen Makpela, paa Efrons, Zokars den Hethiters Søns, Ager, som ligger tvært over for Mamre.
Uning oƣulliri Isⱨaⱪ wǝ Ismail uni Mamrǝning uduliƣa jaylaxⱪan, Ⱨittiy Zoⱨarning oƣli Əfronning etizliⱪidiki Makpelaⱨning ƣarida dǝpnǝ ⱪildi.
10 Paa den Ager, som Abraham købte af Heths Børn, der blev Abraham begraven og Sara hans Hustru.
Bu etizliⱪni Ibraⱨim Ⱨittiylardin setiwalƣanidi; mana bu yǝrlikkǝ Ibraⱨim dǝpnǝ ⱪilindi, ayali Saraⱨmu muxu yǝrgǝ dǝpnǝ ⱪilinƣanidi.
11 Og det skete efter Abrahams Død, at Gud velsignede Isak hans Søn, og Isak boede ved den Kilde, som kaldes Beer Lakai Roi.
Ibraⱨim wapat bolƣandin keyin xundaⱪ boldiki, Pǝrwǝrdigar uning oƣli Isⱨaⱪni bǝrikǝtlidi. Isⱨaⱪ Bǝǝr-Laⱨay-Royning yenida turatti.
12 Og disse ere Ismaels, Abrahams Søns, Slægter, som Ægypterinden Hagar, Saras Pige, fødte Abraham.
Tɵwǝndikilǝr Saraⱨning misirliⱪ dediki Ⱨǝjǝrdin tuƣulƣan, Ibraⱨimning oƣli bolƣan Ismailning ǝwladliri: —
13 Og disse ere Ismaels Børns Navne, efter deres Navne, i deres Slægter: Ismaels førstefødte Nebajoth og Kedar og Adbeel og Mibsam
Ismailning oƣullirining, ularning nǝsǝbnamiliri wǝ ⱪǝbililiri boyiqǝ ismi tɵwǝndikiqǝ: — Ismailning tunji oƣli Nebayot; andin Kedar, Adbǝǝl, Mibsam,
14 og Misma og Duma og Massa,
Mixma, Dumaⱨ, Massa,
15 Kadar og Thema, Jetur, Nafis og Kedma.
Ⱨadad bilǝn Tema, Yǝtur bilǝn Nafix wǝ Ⱪǝdǝmaⱨ idi.
16 Disse ere Ismaels Sønner, og disse ere deres Navne udi deres Byer og i deres Lejre, tolv Fyrster for deres Folk.
Bular bolsa Ismailning oƣulliri bolup, ularning kǝnt wǝ qedirgaⱨliri ularning nami bilǝn atalƣan bolup, ular on ikki ⱪǝbiligǝ ǝmir bolƣanidi.
17 Og disse ere Ismaels Livs Aar: hundrede Aar og tredive Aar og syv Aar, saa opgav han Aanden og døde og blev samlet til sit Folk.
Ismailning ɵmrining yilliri bir yüz ottuz yǝttǝ yil boldi; u ahirⱪi nǝpsini tartip wapat bolup, ɵz ⱪowmining ⱪexiƣa berip ⱪoxuldi.
18 Og de boede fra Havila indtil Sur, som er foran Ægypten og henimod Assyrien; hans Arv faldt foran alle hans Brødre.
[Uning ǝwladliri] Ⱨawilaⱨ rayonidin tartip xurƣiqǝ olturaⱪlaxti (Xur bolsa Misirning utturisida bolup, Axurƣa baridiƣan yolda idi). Ismail ɵzining barliⱪ ⱪerindaxlirining udulida olturaⱪlaxti.
19 Og disse ere Isaks, Abrahams Søns, Slægter: Abraham avlede Isak.
Ibraⱨimning oƣli Isⱨaⱪning nǝslining bayani mundaⱪtur: — Ibraⱨimdin Isⱨaⱪ tɵrǝldi.
20 Og Isak var fyrretyve Aar gammel, der han tog Rebekka, Bethuel den Syrers Datter, af Paddan-Aram, Laban den Syrers Søster, sig til Hustru.
Isⱨaⱪ Padan-Aramda olturuxluⱪ aramiy Betuǝlning ⱪizi, aramiy Labanning singlisi bolƣan Riwkaⱨni hotunluⱪⱪa alƣanda ⱪiriⱪ yaxⱪa kirgǝnidi.
21 Og Isak bad til Herren paa sin Hustrus Vegne, thi hun var ufrugtbar; og Herren bønhørte ham, og Rebekka, hans Hustru, undfik.
Əmma Riwkaⱨ bolsa tuƣmas bolƣaqⱪa, Isⱨaⱪ hotuni üqün Pǝrwǝrdigarƣa dua-tilawǝt ⱪildi; Pǝrwǝrdigar uning duasini ijabǝt ⱪildi; xuning bilǝn ayali Riwkaⱨ ⱨamilidar boldi.
22 Og Børnene stødte mod hinanden i hendes Liv, og hun sagde: Dersom det er saaledes, hvorfor er jeg da til? og hun gik at udspørge Herren.
Əmma uning ⱪorsiⱪidiki ikki bala bir-biri bilǝn soⱪuxⱪili turdi. Xuning bilǝn Riwkaⱨ: — Əgǝr bundaⱪliⱪini bilsǝm, [ⱨamilidar] bolup nemǝ ⱪilattim? — dǝp Pǝrwǝrdigardin sǝwǝbini soriƣili bardi.
23 Og Herren sagde til hende: Tvende Folk ere i dit Liv, og to forskellige Folk skulle udgaa af dit Liv, og det ene Folk skal være stærkere end det andet Folk, og det større skal tjene det mindre.
Pǝrwǝrdigar uningƣa: — «Sening ⱪorsiⱪingda ikki ǝl bardur, Iqingdin ikki hǝlⱪ qiⱪip bir-biridin ayrilidu, Bir hǝlⱪ yǝnǝ bir hǝlⱪtin ƣalib kelidu, Qongi kiqikining hizmitini ⱪilidu» — dedi.
24 Der nu hendes Tid kom, at hun skulde føde, se, da vare der Tvillinger i hendes Liv.
Uning ay-küni toxⱪanda, mana uning ⱪorsiⱪida dǝrwǝⱪǝ bir jüp ⱪoxkezǝk bar idi.
25 Og den første kom frem, han var rød, ganske laadden som en Kappe, og de kaldte hans Navn Esau.
Awwal tuƣulƣini ⱪizƣuq bolup, pütün bǝdini juwidǝk tüklük idi. Ular uning ismini Əsaw dǝp ⱪoydi.
26 Og derefter kom hans Broder frem, og hans Haand havde fat paa Esaus Hæl, og man kaldte hans Navn Jakob; og Isak var tresindstyve Aar gammel, der han avlede dem.
Andin inisi ⱪoli bilǝn Əsawning tapinini tutⱪan ⱨalda qiⱪti. Bu sǝwǝbtin uning ismi Yaⱪup dǝp ⱪoyuldi. Ular tuƣulƣanda Isⱨaⱪ atmix yaxta idi.
27 Og Drengene bleve store, og Esau blev en Mand, som forstod sig paa Jagt og levede paa Marken; men Jakob var en from Mand, som boede i Telte.
Balilar ɵsüp qong boldi; Əsaw maⱨir owqi bolup, dala-janggalda yüridiƣan adǝm boldi. Yaⱪup bolsa durus adǝm bolup, qedirlarda turatti.
28 Og Isak havde Esau kær, thi hans Jagt smagte ham; men Rebekka havde Jakob kær.
Isⱨaⱪ Əsawning owlap kǝlgǝn gɵxidin daim yǝp turƣaqⱪa, uningƣa amraⱪ idi. Lekin Riwkaⱨ Yaⱪupⱪa amraⱪ idi.
29 Og Jakob havde tilberedt en Ret, og Esau kom fra Marken og var træt.
Bir küni Yaⱪup [purqaⱪ] xorpisi ⱪaynitiwatatti; Əsaw daladin ⱨerip-eqip ⱪaytip kǝldi.
30 Og Esau sagde til Jakob: Kære, lad mig smage af det røde, dette røde, thi jeg er træt; derfor kaldte man hans Navn Edom.
Əsaw Yaⱪupⱪa: — Mǝn ⱨalimdin kǝttim! Ɵtünüp ⱪalay, awu ⱪizildin bǝrsǝng! — Awu ⱪizil nǝrsidin meni ozuⱪlandursangqu! Mǝn ⱨalimdin kǝttim, — dedi (xu sǝwǝbtin uning eti «Edom» dǝpmu ataldi).
31 Da sagde Jakob: Sælg mig i Dag din Førstefødsel.
Yaⱪup uningƣa: — Undaⱪ bolsa, tunjiliⱪ ⱨoⱪuⱪungni manga setip bǝrgin, — dedi.
32 Og Esau sagde: Se, jeg gaar at dø, hvad kan jeg da gøre med den Førstefødsel?
Əsaw: — Mǝn ɵlǝy dǝwatimǝn, bu tunjiliⱪ ⱨoⱪuⱪining manga nemǝ paydisi? — dedi.
33 Og Jakob sagde: Sværg mig i Dag; og han tilsvor ham, og han solgte Jakob sin Førstefødsel.
Yaⱪup: — Əmisǝ ⱨazir manga ⱪǝsǝm ⱪilƣin, dewidi, u uningƣa ⱪǝsǝm ⱪilip, tunjiliⱪ ⱨoⱪuⱪini Yaⱪupⱪa setip bǝrdi.
34 Da gav Jakob Esau Brød og den Ret af Linser, og han aad og drak og stod op og gik bort; og Esau foragtede Førstefødselen.
Xuning bilǝn Yaⱪup Əsawƣa nan bilǝn ⱪizil purqaⱪ xorpisini bǝrdi. U yǝp-iqip ornidin turup kǝtti. Xundaⱪ ⱪilip Əsaw tunjiliⱪ ⱨoⱪuⱪiƣa xunqǝ etibarsiz ⱪariƣanidi.
