1 Mosebog 25

1 Og Abraham tog atter en Hustru, og hendes Navn var Ketura.

Pea toe maʻu ʻe ʻEpalahame ʻae uaifi, ko hono hingoa ko Ketula.

2 Og hun fødte ham Simran og Joksan og Medan og Midian og Jisbak og Sua.

Pea ne fanauʻi kiate ia ʻa Similani, mo Sokesani, mo Metani mo Mitiani: mo ʻIsipaka, mo Suaa.

3 Og Joksan avlede Seba og Dedan; men Dedans Børn vare Asurim og Letusim og Leumim.

Pea naʻe fānau kia Sokesani ʻa Sipa mo Titani, pea ko e ngaahi foha ʻo Titani ko ʻAsuli, mo Litusi mo Leumi.

4 Og Midians Børn vare Efa og Efer og Kanok og Abida og Eldaa; disse ere alle Keturas Børn.

Pea ko e ngaahi foha ʻo Mitiani: ko ʻEfaa, mo ʻEfee, mo Henoke, mo ʻApaita, mo Elitaa. Ko e ngaahi fānau eni ʻa Ketula.

5 Og Abraham gav Isak alt det, han ejede.

Pea naʻe foaki ʻe ʻEpalahame ʻene meʻa kotoa pē kia ʻAisake.

6 Men de Medhustruers Børn, som Abraham havde, gav Abraham Skænk og lod dem, medens han endnu levede, fare fra Isak sin Søn mod Østen til Østerland.

Ka ko e ngaahi foha ʻo ʻEpalahame ʻi hono sinifu, naʻe ʻatu ki ai ʻe ʻEpalahame ʻae ngaahi foaki, pea ʻi heʻene kei moʻui naʻa ne fekau ke nau ʻalu ki he feituʻu hahake, koeʻuhi ke ʻataʻatā ʻo hono foha ko ʻAisake.

7 Og disse ere Abrahams Livs Aars Dage, som han levede: hundrede Aar og halvfjerdsindstyve Aar og fem Aar.

Pea ko e ngaahi ʻaho ʻoe ngaahi taʻu naʻe moʻui ai ʻa ʻEpalahame, ko e taʻu ʻe teau mo e taʻu ʻe fitungofulu ma nima.

8 Og Abraham opgav Aanden og døde i en god Alderdom, gammel og mæt, og blev samlet til sit Folk,

Pea naʻe tukuange ʻe ʻEpalahame hono laumālie, pea pekia ia ʻi he motuʻa lelei, ko e tangata motuʻa kuo aʻu; pea naʻe fakataha ia ki hono kakai.

9 Og Isak og Ismael, hans Sønner, begrove ham i Hulen Makpela, paa Efrons, Zokars den Hethiters Søns, Ager, som ligger tvært over for Mamre.

Pea naʻe tanu ia ʻe hono ongo foha ko ʻAisake mo ʻIsimeʻeli, ʻi he ʻana ʻi Makipila, ʻi he ngoue ʻa ʻEfilone, ko e foha ʻo Sohaʻa, ko e Heti, ʻaia ʻoku fehangai mo Mamili.

10 Paa den Ager, som Abraham købte af Heths Børn, der blev Abraham begraven og Sara hans Hustru.

Ko e ngoue ia naʻe fakatau ʻe ʻEpalahame mei he ngaahi foha ʻo Heti; naʻe tanu ʻi ai ʻa ʻEpalahame mo hono uaifi ko Sela.

11 Og det skete efter Abrahams Død, at Gud velsignede Isak hans Søn, og Isak boede ved den Kilde, som kaldes Beer Lakai Roi.

Pea hili ʻae pekia ʻa ʻEpalahame, naʻe tāpuakiʻi ʻe he ʻOtua hono foha ko ʻAisake: pea naʻe nofo ʻa ʻAisake ʻo ofi ki he vaikeli ko Lehai-Loʻai.

12 Og disse ere Ismaels, Abrahams Søns, Slægter, som Ægypterinden Hagar, Saras Pige, fødte Abraham.

Pea ko e hako eni ʻo ʻIsimeʻeli, ko e foha ʻo ʻEpalahame, ʻaia naʻe fanauʻi kia ʻEpalahame ʻe Hekaʻā ko e ʻIsipite, ko e kaunanga ʻa Sela.

13 Og disse ere Ismaels Børns Navne, efter deres Navne, i deres Slægter: Ismaels førstefødte Nebajoth og Kedar og Adbeel og Mibsam

Pea ko e hingoa eni ʻoe ngaahi foha ʻo ʻIsimeʻeli, ko honau hingoa ʻi honau ngaahi toʻutangata; ko e ʻuluaki ʻo ʻIsimeʻeli, ko Nepeoti; mo Keta, mo ʻAtieli, mo Mipisami,

14 og Misma og Duma og Massa,

Mo Misima, mo Tumaʻā mo Masa:

15 Kadar og Thema, Jetur, Nafis og Kedma.

Ko Hetaʻa, mo Tima, mo Situa, mo Nefisi, mo Kitema.

16 Disse ere Ismaels Sønner, og disse ere deres Navne udi deres Byer og i deres Lejre, tolv Fyrster for deres Folk.

Ko e ngaahi foha ia ʻo ʻIsimeʻeli, pea ko honau hingoa ia, ʻi honau ngaahi kolo, ʻi honau ngaahi fale: ko e ʻeiki ʻe toko hongofulu ma toko ua, ʻo fakatatau mo honau ngaahi puleʻanga.

17 Og disse ere Ismaels Livs Aar: hundrede Aar og tredive Aar og syv Aar, saa opgav han Aanden og døde og blev samlet til sit Folk.

Pea ko e ngaahi taʻu eni ʻoe moʻui ʻa ʻIsimeʻeli, ko e taʻu ʻe teau mo e tolungofulu ma fitu: pea tukuange ʻe ia hono laumālie, pea pekia ia, pea fakataha ia ki hono kakai.

18 Og de boede fra Havila indtil Sur, som er foran Ægypten og henimod Assyrien; hans Arv faldt foran alle hans Brødre.

Pea naʻa nau nofo mei Havila ʻo aʻu ki Sua, ʻaia ʻoku ofi ki ʻIsipite, ʻi he hala ki ʻAsilia; pea naʻe pekia ia ʻi he ʻao ʻo hono ngaahi kāinga kotoa pē.

19 Og disse ere Isaks, Abrahams Søns, Slægter: Abraham avlede Isak.

Pea ko e hako eni ʻo ʻAisake ko e foha ʻo ʻEpalahame: naʻe fānau kia ʻEpalahame ʻa ʻAisake.

20 Og Isak var fyrretyve Aar gammel, der han tog Rebekka, Bethuel den Syrers Datter, af Paddan-Aram, Laban den Syrers Søster, sig til Hustru.

Pea naʻe fāngofulu taʻu ʻae motuʻa ʻo ʻAisake, ʻi heʻene maʻu ʻa Lepeka ko hono uaifi, ko e ʻofefine ʻo Petueli, ko e Silia ʻa Petanalami, ko e tuofefine ʻo Lepani ko e Silia.

21 Og Isak bad til Herren paa sin Hustrus Vegne, thi hun var ufrugtbar; og Herren bønhørte ham, og Rebekka, hans Hustru, undfik.

Pea naʻe hūfia ʻe ʻAisake hono uaifi kia Sihova, he naʻe paʻa ia; pea tui kiate ia ʻa Sihova, pea feitama hono uaifi ko Lepeka.

22 Og Børnene stødte mod hinanden i hendes Liv, og hun sagde: Dersom det er saaledes, hvorfor er jeg da til? og hun gik at udspørge Herren.

Pea naʻe fengaueʻi ʻae fānau ʻiate ia; pea pehē ʻe ia, “Kapau ʻoku moʻoni, ko e hā ʻoku ou pehē ai?” Pea ʻalu ia ke fehuʻi kia Sihova.

23 Og Herren sagde til hende: Tvende Folk ere i dit Liv, og to forskellige Folk skulle udgaa af dit Liv, og det ene Folk skal være stærkere end det andet Folk, og det større skal tjene det mindre.

Pea naʻe pehē ʻe Sihova kiate ia, “ʻOku ai ʻae puleʻanga ʻe ua ʻi ho manāva, pea ʻe mahuʻi mei ho manava ʻae kakai ʻe ua, ʻo taki taha hono anga; pea ʻe mālohi ʻae kakai ʻe taha ki he taha; pea ʻe tauhi ʻe he ʻuluaki ʻae kimui.”

24 Der nu hendes Tid kom, at hun skulde føde, se, da vare der Tvillinger i hendes Liv.

Pea ʻi heʻene kakato hono ngaahi ʻaho ke fāʻele, pea vakai, naʻe ai ʻae māhanga ʻi hono manāva.

25 Og den første kom frem, han var rød, ganske laadden som en Kappe, og de kaldte hans Navn Esau.

Pea fāʻele ʻae ʻuluaki kuo kulokula kotoa pē, ʻo hangē ha kofu fulufulu: pea ne nau ui hono hingoa ko ʻIsoa.

26 Og derefter kom hans Broder frem, og hans Haand havde fat paa Esaus Hæl, og man kaldte hans Navn Jakob; og Isak var tresindstyve Aar gammel, der han avlede dem.

Pea toki fāʻeleʻi hono tehina, pea naʻe puke ʻe hono nima ʻae mui vaʻe ʻo ʻIsoa; pea naʻe ui hono hingoa ko Sēkope; pea naʻe onongofulu taʻu ʻa ʻAisake ʻi he fanauʻi ʻakinaua.

27 Og Drengene bleve store, og Esau blev en Mand, som forstod sig paa Jagt og levede paa Marken; men Jakob var en from Mand, som boede i Telte.

Pea tupu ʻae ongo tama: pea naʻe poto ʻa ʻIsoa ʻi he tuli manu, ko e tangata taka ʻuta; ka ko e tangata angamalūʻia ʻa Sēkope, pea naʻe nofo ia ʻi he ngaahi fale fehikitaki.

28 Og Isak havde Esau kær, thi hans Jagt smagte ham; men Rebekka havde Jakob kær.

Pea ʻofa ʻa ʻAisake kia ʻIsoa, he naʻa ne kai ʻa ʻene kanoʻi manu, ka naʻe ʻofa ʻa Lepeka kia Sēkope.

29 Og Jakob havde tilberedt en Ret, og Esau kom fra Marken og var træt.

Pea naʻe fei haka ʻa Sēkope; pea haʻu ʻa ʻIsoa mei he vao, pea kuo vaivai ia;

30 Og Esau sagde til Jakob: Kære, lad mig smage af det røde, dette røde, thi jeg er træt; derfor kaldte man hans Navn Edom.

Pea pehē ʻe ʻIsoa kia Sēkope, “ʻOku ou kole kiate koe, ke ke fafanga au ʻaki ʻae lū kulokula na, he kuo u vaivai; ko ia naʻe ui ai hono hingoa, ko ʻItomi.”

31 Da sagde Jakob: Sælg mig i Dag din Førstefødsel.

Pea pehēange ʻe Sēkope, Fakatau kiate au he ʻaho ni, ʻae ʻinasi ʻoe ʻuluaki foha.

32 Og Esau sagde: Se, jeg gaar at dø, hvad kan jeg da gøre med den Førstefødsel?

Pea pehē ʻe ʻIsoa, “Vakai, kuo u teitei mate: pea ko e hā hono ʻaonga kiate au ʻoe ʻinasi ʻoe ʻuluaki foha?”

33 Og Jakob sagde: Sværg mig i Dag; og han tilsvor ham, og han solgte Jakob sin Førstefødsel.

Pea pehēange ʻe Sēkope; “Fuakava mai kiate au he ʻaho ni; pea ne fuakava kiate ia:” pea naʻa ne fakatau ʻae ʻinasi ʻoe ʻuluaki foha kia Sēkope.

34 Da gav Jakob Esau Brød og den Ret af Linser, og han aad og drak og stod op og gik bort; og Esau foragtede Førstefødselen.

Pea toki ʻatu ai ʻe Sēkope kia ʻIsoa ʻae mā mo e haka lū; pea kai ia mo inu, pea ne tuʻu hake ʻo ʻalu ʻi hono hala; naʻe pehē ʻae siʻaki ʻe ʻIsoa ʻae ʻinasi ʻoe ʻuluaki foha.