1 Mosebog 25
1 Og Abraham tog atter en Hustru, og hendes Navn var Ketura.
Te phoeiah Abraham loh yuu koepa loh tih anih ming tah Keturah ni.
2 Og hun fødte ham Simran og Joksan og Medan og Midian og Jisbak og Sua.
Abraham ham Zimran neh Jokshan khaw, Medan khaw, Midian khaw, Ishbak khaw, Shuah khaw a sak pah.
3 Og Joksan avlede Seba og Dedan; men Dedans Børn vare Asurim og Letusim og Leumim.
Jokshan loh Sheba neh Dedan tea sak tih Dedan ca rhoek la Asshurim, Lethushim neh Leummim om.
4 Og Midians Børn vare Efa og Efer og Kanok og Abida og Eldaa; disse ere alle Keturas Børn.
Midian ca rhoek la Ephah khaw, Epher khaw, Hanok khaw, Abidah neh Eldaah khaw om tih amih boeih he Keturah ko rhoek ni.
5 Og Abraham gav Isak alt det, han ejede.
Abraham loh amah kaha cungkuem te Isaak taengaha paek.
6 Men de Medhustruers Børn, som Abraham havde, gav Abraham Skænk og lod dem, medens han endnu levede, fare fra Isak sin Søn mod Østen til Østerland.
Tedae Abraham yula rhoek kah a carhoek te Abraham loh amaha hing vaengah kutdoea paek tih a capa Isaak taeng lamkah khothoeng ben khothoeng kho la vika tueih.
7 Og disse ere Abrahams Livs Aars Dage, som han levede: hundrede Aar og halvfjerdsindstyve Aar og fem Aar.
Te dongah Abraham kah a hingnah kum tue he kum ya neh kum sawmrhih kum nga hing.
8 Og Abraham opgav Aanden og døde i en god Alderdom, gammel og mæt, og blev samlet til sit Folk,
Tedae Abraham he pal tiha duek vaengah khaw patong sampok then neh ngaikhuek la a pilnam taengah khoem uh.
9 Og Isak og Ismael, hans Sønner, begrove ham i Hulen Makpela, paa Efrons, Zokars den Hethiters Søns, Ager, som ligger tvært over for Mamre.
Te vaengah anih te a ca rhoi Isaak neh Ishmael loh Mamre kaep Khitti hoel Zohar capa Ephron lo kah Makpelah lungko aha up rhoi.
10 Paa den Ager, som Abraham købte af Heths Børn, der blev Abraham begraven og Sara hans Hustru.
Tekah lo te Abraham loh Kheth carhoek taeng lamkaha lai dongah, Abraham loh a yuu Sarahte pahoi khawa up.
11 Og det skete efter Abrahams Død, at Gud velsignede Isak hans Søn, og Isak boede ved den Kilde, som kaldes Beer Lakai Roi.
Tedae Abrahama dueknah hnutah aka om tah, a capa Isaak te Pathen loh yoethen a paek. Te dongah Isaak loh Beerlahairoi taengahkhoa sak.
12 Og disse ere Ismaels, Abrahams Søns, Slægter, som Ægypterinden Hagar, Saras Pige, fødte Abraham.
Te phoeiah hekah he Abraham capa Ishmael, Abraham taengah Sarah loh a paek a sal Egypt nu Hagarloh a cun kah rhuirhong ni.
13 Og disse ere Ismaels Børns Navne, efter deres Navne, i deres Slægter: Ismaels førstefødte Nebajoth og Kedar og Adbeel og Mibsam
He tah amamih ming bangla Ishmael ca rhoek kah a ming ni. Amih kah rhuirhong dongah Ishmael kah caming tah Nebaioth tih Kedar neh Adbeel, Mibsam,
14 og Misma og Duma og Massa,
Mishma, Dumah, Massa,
15 Kadar og Thema, Jetur, Nafis og Kedma.
Hadad, Tema, Jetur, Naphish, Kedemah om.
16 Disse ere Ismaels Sønner, og disse ere deres Navne udi deres Byer og i deres Lejre, tolv Fyrster for deres Folk.
Amih Ishmael carhoek he khaw amah ming, amah vongtung, amah lumim neh amah namtu kah khoboei he hlai nit omuh.
17 Og disse ere Ismaels Livs Aar: hundrede Aar og tredive Aar og syv Aar, saa opgav han Aanden og døde og blev samlet til sit Folk.
Tedae Ishmael kah a hingnah kum he kum ya neh kum sawmthum kum rhih a lo vaengah pal tiha duek dongah a pilnam taengla khoem uh.
18 Og de boede fra Havila indtil Sur, som er foran Ægypten og henimod Assyrien; hans Arv faldt foran alle hans Brødre.
Amih khaw Havilah lamkah Assyria la aka pawk Egypt khorhi Shur duelakhoa sak uh tih a manucarhoek boeih kah imdan ah pakuep uh.
19 Og disse ere Isaks, Abrahams Søns, Slægter: Abraham avlede Isak.
Te phoeiah hekah he Abraham capa Isaak kah a rhuirhong ni. Abraham loh Isaaka sak tih,
20 Og Isak var fyrretyve Aar gammel, der han tog Rebekka, Bethuel den Syrers Datter, af Paddan-Aram, Laban den Syrers Søster, sig til Hustru.
Isaak kum sawmlia lo ca vaengah a yuu te Paddanaram kah Arammi Bethuel canu, Arammi Laban ngannu, Rebekah te a loh.
21 Og Isak bad til Herren paa sin Hustrus Vegne, thi hun var ufrugtbar; og Herren bønhørte ham, og Rebekka, hans Hustru, undfik.
Tedae anih te a yaa dongah Isaak loh BOEIPA taengah a yuu yueng la thangthui. Te dongah anih te BOEIPAloh a rhoi tih a yuu Rebekah pahoi pumrhih.
22 Og Børnene stødte mod hinanden i hendes Liv, og hun sagde: Dersom det er saaledes, hvorfor er jeg da til? og hun gik at udspørge Herren.
Tedae a ko khuikah camoe rhoi te phop uh rhoi. Te dongah, “Balae tih hetla ka om mai,” a ti. Te dongah BOEIPA te dawt ham cet.
23 Og Herren sagde til hende: Tvende Folk ere i dit Liv, og to forskellige Folk skulle udgaa af dit Liv, og det ene Folk skal være stærkere end det andet Folk, og det større skal tjene det mindre.
Te dongah BOEIPA loh anih taengah, “Nang bung khuiah namtu neh namtu om rhoi tih na ko lamkah namtute panit la paek uh rhoi ni. Te vaengah namtu pakhat te namtu pakhat lakah te tlung vetiha hamloh a noe taengah thotat ni,” a ti nah.
24 Der nu hendes Tid kom, at hun skulde føde, se, da vare der Tvillinger i hendes Liv.
Tedaea tuea tuemtuen vaengah a bung ah caphae la tarhaa cun.
25 Og den første kom frem, han var rød, ganske laadden som en Kappe, og de kaldte hans Navn Esau.
Te vaengah aka thoeng lamhmate a pum boeih lingphung tih a mul khaw himbai banglaaom dongah anih mingte Esaua sui.
26 Og derefter kom hans Broder frem, og hans Haand havde fat paa Esaus Hæl, og man kaldte hans Navn Jakob; og Isak var tresindstyve Aar gammel, der han avlede dem.
A hnukah a mana om tih a kut neh Esau kah khodil tea tuuk. Te dongah a mingte Jakoba sui. Amih rhoi a sak vaengah Isaak khaw kum sawmrhuk lo ca coeng.
27 Og Drengene bleve store, og Esau blev en Mand, som forstod sig paa Jagt og levede paa Marken; men Jakob var en from Mand, som boede i Telte.
Tedae camoe rhoi tea pantai vaengah Esaute pongcet hlang, sakap thai la hlang coeng tih Jakob he dapah duem aka om hlang la coeng.
28 Og Isak havde Esau kær, thi hans Jagt smagte ham; men Rebekka havde Jakob kær.
Te vaengah Esau kah sakahte a ka dongah a tui pah dongah Isaakloh a lungnah dae Rebekah long tah Jakoba lungnah.
29 Og Jakob havde tilberedt en Ret, og Esau kom fra Marken og var træt.
Tedae Jakob loh andama thong vaengah Esau buhmueh rhathih la pong lamkah ha pawk.
30 Og Esau sagde til Jakob: Kære, lad mig smage af det røde, dette røde, thi jeg er træt; derfor kaldte man hans Navn Edom.
Te dongah Esau loh Jakob la, “Kai he bumueh rhathih la ka om dongah tekaha thima thim te kai n'cah mai,” a ti nah. Te dongah anih mingte Edoma sui.
31 Da sagde Jakob: Sælg mig i Dag din Førstefødsel.
Tedae Jakob loh, “Tihnin ah nang kah caminghamsumte kai taengah han yoi,” a ti nah.
32 Og Esau sagde: Se, jeg gaar at dø, hvad kan jeg da gøre med den Førstefødsel?
Te dongah Esau loh, “Hekah caminghamsum khaw kai ham te balam nim. Kai duek ham ka cet coeng he,” a ti nah.
33 Og Jakob sagde: Sværg mig i Dag; og han tilsvor ham, og han solgte Jakob sin Førstefødsel.
Tedae Jakob loh, “Tihnin ah kai ham toemngam laeh,” a tinah vaengaha toemngam tih a caminghamsum te Jakob taenglaa yoih.
34 Da gav Jakob Esau Brød og den Ret af Linser, og han aad og drak og stod op og gik bort; og Esau foragtede Førstefødselen.
Te daengah Jakob loh buh neh rhacik andamte Esaua paek. Tedaea caaka ok phoeiah thoo tih vik cet. Te dongah Esau loh caminghamsum tea sawtsit coeng.
