1 Mosebog 25
1 Og Abraham tog atter en Hustru, og hendes Navn var Ketura.
Abraham loe zu maeto lak let, anih ih ahmin loe Keturah.
2 Og hun fødte ham Simran og Joksan og Medan og Midian og Jisbak og Sua.
Anih mah Zimran, Jokshan, Medan, Median, Ishbak hoi Shuah to sak pae.
3 Og Joksan avlede Seba og Dedan; men Dedans Børn vare Asurim og Letusim og Leumim.
Jokshan mah Sheba hoi Dedan to sak. Dedan ih caanawk loe Asshur kaminawk, Letush kaminawk hoi Leum kaminawk ah oh o.
4 Og Midians Børn vare Efa og Efer og Kanok og Abida og Eldaa; disse ere alle Keturas Børn.
Midian caanawk loe Ephah, Epher, Hanok, Abidah hoi Eldaah. Hae kaminawk boih loe Keturah mah sak ih caanawk ah oh o.
5 Og Abraham gav Isak alt det, han ejede.
Abraham loe a tawnh ih hmuennawk boih Issak hanah paek.
6 Men de Medhustruers Børn, som Abraham havde, gav Abraham Skænk og lod dem, medens han endnu levede, fare fra Isak sin Søn mod Østen til Østerland.
Toe a hing naah angmah zula ih caanawk hanah tangqumnawk to a paek moe, nihcae to a capa Issak hma hoi ni angyae bangah patoeh boih.
7 Og disse ere Abrahams Livs Aars Dage, som han levede: hundrede Aar og halvfjerdsindstyve Aar og fem Aar.
Abraham loe mitong boeh moe, saning cumvai qui sarih, pangato hing.
8 Og Abraham opgav Aanden og døde i en god Alderdom, gammel og mæt, og blev samlet til sit Folk,
To tiah mitong moe, hinghaih qui apet pacoengah a duek, to pacoengah angmah ih kaminawk khaeah caeh.
9 Og Isak og Ismael, hans Sønner, begrove ham i Hulen Makpela, paa Efrons, Zokars den Hethiters Søns, Ager, som ligger tvært over for Mamre.
A caa Issak hoi Ishmael mah Mamre vangpui pha ai nathuem ih, Hit kami Zohar capa Ephron ih lawk thungah kaom, Makpelah thlung khaw thungah aphum hoi.
10 Paa den Ager, som Abraham købte af Heths Børn, der blev Abraham begraven og Sara hans Hustru.
To lawk loe Abraham mah Hit kaminawk khaeah qanh; Abraham hoi a zu Sarah loe to ahmuen ah aphum hoi hmaek.
11 Og det skete efter Abrahams Død, at Gud velsignede Isak hans Søn, og Isak boede ved den Kilde, som kaldes Beer Lakai Roi.
Abraham duek pacoengah, Sithaw mah Issak to tahamhoihaih paek; Issak loe Beer Lahai Roi taengah khosak.
12 Og disse ere Ismaels, Abrahams Søns, Slægter, som Ægypterinden Hagar, Saras Pige, fødte Abraham.
Sarah ih tamna Izip tanuh, Hagar mah Abraham han sak pae ih, Abraham capa Ishmael ih caanawk kawng loe hae tiah oh.
13 Og disse ere Ismaels Børns Navne, efter deres Navne, i deres Slægter: Ismaels førstefødte Nebajoth og Kedar og Adbeel og Mibsam
Ishmael caanawk ih ahmin loe, angmacae acaeng anghumhaih ahmin baktih toengah, calu ah Nebajoth, Keder, Adbeel, Mibsam;
14 og Misma og Duma og Massa,
Mishma, Dumah, Massa,
15 Kadar og Thema, Jetur, Nafis og Kedma.
Hadar, Tema, Jetur, Naphish hoi Kedemah;
16 Disse ere Ismaels Sønner, og disse ere deres Navne udi deres Byer og i deres Lejre, tolv Fyrster for deres Folk.
hae kaminawk loe Ishmael ih caa ah oh o, to tiah ahmin kaom kaminawk loe, angmacae ih vangpui, angmacae misa abuephaih baktih toengah, acaeng hatlai hnetto ukkung ah oh o roep.
17 Og disse ere Ismaels Livs Aar: hundrede Aar og tredive Aar og syv Aar, saa opgav han Aanden og døde og blev samlet til sit Folk.
Ishamael loe saning cumvai qui thum, sarihto hing; a hinghaih qui apet moe, duek pacoengah, angmah ih kaminawk khaeah angkuem.
18 Og de boede fra Havila indtil Sur, som er foran Ægypten og henimod Assyrien; hans Arv faldt foran alle hans Brødre.
Anih ih caanawk loe Assyria prae caehhaih loklam, Havilah hoi Izip prae ni angyae bang ih Shur vangpui khoek to khosak o; anih loe angmah ih nawkamyanawk boih hma ah duek.
19 Og disse ere Isaks, Abrahams Søns, Slægter: Abraham avlede Isak.
Abraham capa, Issak kawng loe hae tiah oh; Abraham mah Issak to sak;
20 Og Isak var fyrretyve Aar gammel, der han tog Rebekka, Bethuel den Syrers Datter, af Paddan-Aram, Laban den Syrers Søster, sig til Hustru.
Issak loe Padan Aram ahmuen ah kaom, Syria acaeng Bethuel ih canu, Syria acaeng Laban ih tanuh, Rebekah to zu ah lak naah, saning qui palito oh boeh.
21 Og Isak bad til Herren paa sin Hustrus Vegne, thi hun var ufrugtbar; og Herren bønhørte ham, og Rebekka, hans Hustru, undfik.
A zu loe caa kaak pongah, Issak mah a zu hanah Angraeng khaeah lawkthuih pae; Angraeng mah lawkthuihaih lok to tahngaih pae pongah, a zu Rebekah loe zokpomh.
22 Og Børnene stødte mod hinanden i hendes Liv, og hun sagde: Dersom det er saaledes, hvorfor er jeg da til? og hun gik at udspørge Herren.
A zok thung ih nawkta loe maeto hoi maeto ang-et hoi khing; to naah amno mah, Tipongah hae tiah oh vai? tiah poek. To pongah lokdueng hanah Angraeng khaeah a caeh.
23 Og Herren sagde til hende: Tvende Folk ere i dit Liv, og to forskellige Folk skulle udgaa af dit Liv, og det ene Folk skal være stærkere end det andet Folk, og det større skal tjene det mindre.
Angraeng mah anih khaeah, Na zok thungah kami acaeng hnetto oh; na zok thung hoiah tuinuen kalah acaeng hnetto tacawt tih; acaeng maeto loe kalah acaeng maeto pongah thacak kue ueloe, kacoeh mah kanawk ih tok to sah pae tih, tiah a naa.
24 Der nu hendes Tid kom, at hun skulde føde, se, da vare der Tvillinger i hendes Liv.
Nawkta zahhaih tue phak naah, anih zok thung ih nawkta loe angphae.
25 Og den første kom frem, han var rød, ganske laadden som en Kappe, og de kaldte hans Navn Esau.
Tacawt hmaloe loe ngan to thim dung, a tak loe amui cing ah oh; to pongah anih to Esau, tiah ahmin phui.
26 Og derefter kom hans Broder frem, og hans Haand havde fat paa Esaus Hæl, og man kaldte hans Navn Jakob; og Isak var tresindstyve Aar gammel, der han avlede dem.
To pacoengah amnawk to tapen; a ban hoiah Esau ih khok tahmawh to patawnh; to pongah anih to Jakob, tiah ahmin sak; Rebakah mah nihnik to sak naah, Issak loe saning qui tarukto oh boeh.
27 Og Drengene bleve store, og Esau blev en Mand, som forstod sig paa Jagt og levede paa Marken; men Jakob var en from Mand, som boede i Telte.
Nawkta hnik loe qoeng hoi tahang, Esau loe moi kat kop kami, moi zoep thaih kami ah oh; toe Jakob loe kaom duem kami ah oh moe, kahni imthung ah oh.
28 Og Isak havde Esau kær, thi hans Jagt smagte ham; men Rebekka havde Jakob kær.
Issak loe taw ih moi to caak pongah Esau to palung, toe Rebekah mah loe Jakob to palung.
29 Og Jakob havde tilberedt en Ret, og Esau kom fra Marken og var træt.
Nito naah loe Jakob mah caak koi maeto thongh, to naah Esau loe taw hoiah angzoh moe, zok amthlam parai pongah,
30 Og Esau sagde til Jakob: Kære, lad mig smage af det røde, dette røde, thi jeg er træt; derfor kaldte man hans Navn Edom.
Esau mah Jakob khaeah, Na thongh ih kamling huep caak koi to na paek thoem ah, zok amthlam parai boeh, tiah a naa. To pongah anih ih ahmin to Edom, tiah sak.
31 Da sagde Jakob: Sælg mig i Dag din Førstefødsel.
To naah Jakob mah, Calu ah na ohhaih to vaihniah kai khaeah na zaw ah, tiah a naa.
32 Og Esau sagde: Se, jeg gaar at dø, hvad kan jeg da gøre med den Førstefødsel?
To naah Esau mah, Khenah, ka duek tom boeh; calu ah ohhaih loe timaw atho oh? tiah a thuih.
33 Og Jakob sagde: Sværg mig i Dag; og han tilsvor ham, og han solgte Jakob sin Førstefødsel.
Jakob mah vaihniah kai khaeah lokkamhaih sah ah, tiah a naa. Esau mah anih khaeah lokkamhaih sak pacoengah, calu ah ohhaih to Jakob khaeah a zawh.
34 Da gav Jakob Esau Brød og den Ret af Linser, og han aad og drak og stod op og gik bort; og Esau foragtede Førstefødselen.
To pacoengah Jakob mah takaw hoi peh to Esau hanah paek; anih mah caak moe, naek pacoengah, angthawk moe, a caeh. To tiah Esau mah calu ah ohhaih to khet patoek.
