1 Mosebog 25
1 Og Abraham tog atter en Hustru, og hendes Navn var Ketura.
A: ibalaha: me da uda eno lai amo ea dio da Gedula.
2 Og hun fødte ham Simran og Joksan og Medan og Midian og Jisbak og Sua.
Gedula da A: ibalaha: mema mano eno lai. Ilia dio da Simala: ne, Yogasia: ne, Mida: ne, Midia: ne, Isaba: ge, amola Siua.
3 Og Joksan avlede Seba og Dedan; men Dedans Børn vare Asurim og Letusim og Leumim.
Yogasia: ne ea mano da Siba amola Dida: ne. Didane ea mano fifi asi da Asiulaide fi, Ledusaide fi, amola Liumaide fi.
4 Og Midians Børn vare Efa og Efer og Kanok og Abida og Eldaa; disse ere alle Keturas Børn.
Midia: ne ea mano fifi da Ifa, Ife, Ha: noge, Abaida, amola Eleda: ia. Amo huluane da Gedula ea mano fifi asi esalu.
5 Og Abraham gav Isak alt det, han ejede.
A: ibalaha: me da bogoloba, ea nana liligi huluane amo Aisagema i.
6 Men de Medhustruers Børn, som Abraham havde, gav Abraham Skænk og lod dem, medens han endnu levede, fare fra Isak sin Søn mod Østen til Østerland.
Be e da esala, e da mano amo ea uda eno ema lai, ilima e da hahawane iasu liligi i. Amalalu, e da amo manolali, Aisage fisima: ne, gusu soge amoga asunasi.
7 Og disse ere Abrahams Livs Aars Dage, som han levede: hundrede Aar og halvfjerdsindstyve Aar og fem Aar.
A: ibalaha: me da ode bagohame amo 175 esalu.
8 Og Abraham opgav Aanden og døde i en god Alderdom, gammel og mæt, og blev samlet til sit Folk,
Amalalu, e da mifo lalusu amo fisili, bogoi. E da ea aowalali dunu ilima buhagi.
9 Og Isak og Ismael, hans Sønner, begrove ham i Hulen Makpela, paa Efrons, Zokars den Hethiters Søns, Ager, som ligger tvært over for Mamre.
Ea mano aduna (Aisage amola Isiama: ile) da Ma: gafila gele gelabo (Ma: melei amoga gusudili gala) amo ganodini uli dogone Sali. Musa: Ifalone (Hidaide dunu Souha ea mano) da amo sogebi gagui galu.
10 Paa den Ager, som Abraham købte af Heths Børn, der blev Abraham begraven og Sara hans Hustru.
A: ibalaha: me da musa: amo sogebi, Hidaide dunuma bidi lai. Amoga A: ibalaha: me amola ea uda Sela gilisili uli dogoi ba: i.
11 Og det skete efter Abrahams Død, at Gud velsignede Isak hans Søn, og Isak boede ved den Kilde, som kaldes Beer Lakai Roi.
A: ibalaha: me da bogoi dagoi. Amo fa: no, Gode da A: ibalaha: me egefe amo Aisage hahawane dogolegele ilegele fidi. Aisage da amo esoga “Esalebe Gode da na Ba: lala Hano Uli Dou” amo gadenene esalu. Isiama: ile Egaga Fifi Misi
12 Og disse ere Ismaels, Abrahams Søns, Slægter, som Ægypterinden Hagar, Saras Pige, fødte Abraham.
A: ibalaha: me ea mano eno amo Isiama: ile, da Sela ea udigili hawa: hamosu Idibidi uda amo Ha: iga amoga lai. Ea hou da hagudu dedei diala.
13 Og disse ere Ismaels Børns Navne, efter deres Navne, i deres Slægter: Ismaels førstefødte Nebajoth og Kedar og Adbeel og Mibsam
Isiama: ile egefelali ilia dio da dedei. Hidadea da magobo, amola fa: no magobo bagia, amola dogoa, amola ufi agoane dedei. Magobo mano da Niba: iode, amalu Gide amalu A: dabili, amalu Mibasa: me, amalu
14 og Misma og Duma og Massa,
Misima amalu Duma amalu Ma: sa amalu
15 Kadar og Thema, Jetur, Nafis og Kedma.
Ha: ida: de amalu Dima amalu Yide amalu Na: ifisi amalu Gedima.
16 Disse ere Ismaels Sønner, og disse ere deres Navne udi deres Byer og i deres Lejre, tolv Fyrster for deres Folk.
Amo da Isiama: ile egefelali. Ilia da fi gidayale gala ilia aowalali fi esalu. Ilia dio amo ilia da ilia moilai amola fisisu amoma asuli dagoi.
17 Og disse ere Ismaels Livs Aar: hundrede Aar og tredive Aar og syv Aar, saa opgav han Aanden og døde og blev samlet til sit Folk.
Isiama: ile da ode 137 esalu. Amalalu, e da mifo labe fisili, bogoi dagoi.
18 Og de boede fra Havila indtil Sur, som er foran Ægypten og henimod Assyrien; hans Arv faldt foran alle hans Brødre.
Isiama: ile ea lalelegei fi da soge amo da Idibidi amoma gusu galu amola logo Asilia moilaiga ahoasu gadenene dialu. Amo soge da Hafila soge amola Sioua hafoga: i soge amo dogoa dialebe ba: i. Amo dunu fi da A: ibalaha: me ea mano eno ilima hame gilisi.
19 Og disse ere Isaks, Abrahams Søns, Slægter: Abraham avlede Isak.
A: ibalaha: me egefe Aisage ea sia: dedei da agoane.
20 Og Isak var fyrretyve Aar gammel, der han tog Rebekka, Bethuel den Syrers Datter, af Paddan-Aram, Laban den Syrers Søster, sig til Hustru.
Aisage da ode 40 esalu, e da Lebega (Bediuele, A:ila: mia dunu Badane Alame sogega esalu amo ea mano amola A: ila: mia dunu La: iba: ne amo ea dalusi) amo lai dagoi.
21 Og Isak bad til Herren paa sin Hustrus Vegne, thi hun var ufrugtbar; og Herren bønhørte ham, og Rebekka, hans Hustru, undfik.
Aisage ea uda da aligime esalu. Amaiba: le Aisage da Godema sia: ne gadoi. Gode da amo sia: ne gadosu nabi, amola Lebega da abula agui ba: i.
22 Og Børnene stødte mod hinanden i hendes Liv, og hun sagde: Dersom det er saaledes, hvorfor er jeg da til? og hun gik at udspørge Herren.
Lebega da mano aduna lalelegemu galu. Be amo mano aduna da mae lalelegele, ea hagomo ganodini esala gegenanu. Lebega da fofogadigili Hina Godema amane adole ba: i, “Amo hou da abuli nama doaga: bela: ?”
23 Og Herren sagde til hende: Tvende Folk ere i dit Liv, og to forskellige Folk skulle udgaa af dit Liv, og det ene Folk skal være stærkere end det andet Folk, og det større skal tjene det mindre.
Hina Gode da ema bu adole i, “Fi aduna da dia hagomo ganodini esala. Dima da fi aduna lalelegemu. Afae da eno ea gasa baligimu. Magobo mano da eya ea hawa: hamosu dunu ba: mu.”
24 Der nu hendes Tid kom, at hun skulde føde, se, da vare der Tvillinger i hendes Liv.
Amalalu, Lebega da dunu mano aduna lalelegei.
25 Og den første kom frem, han var rød, ganske laadden som en Kappe, og de kaldte hans Navn Esau.
Bisili lai da haliga: me agoane ba: i. Ea gadofo da hinabo bagade galu. Amaiba: le ilia da ema Iso dio asuli.
26 Og derefter kom hans Broder frem, og hans Haand havde fat paa Esaus Hæl, og man kaldte hans Navn Jakob; og Isak var tresindstyve Aar gammel, der han avlede dem.
Fa: no mabe mano da Iso amo ea emo muguni amoga gagui dalebe ba: i. Amaiba: le, ilia da ema Ya: igobe dio asuli. Ela lalelegei eso amoga Aisage da ode 60 lai dagoi.
27 Og Drengene bleve store, og Esau blev en Mand, som forstod sig paa Jagt og levede paa Marken; men Jakob var en from Mand, som boede i Telte.
Ela asigilaloba, Iso da benea ahoasu hou bagade dawa: i. E da gadili odagiabaga lalumu hanai galu. Be Ya: igobe e da asaboi dunu. E da diasuga esalumusa: hanai galu.
28 Og Isak havde Esau kær, thi hans Jagt smagte ham; men Rebekka havde Jakob kær.
Aisage da Iso ea dadi gala: i liligi manusa: hanaiba: le, Isoma bagade hahawane galu. Be Lebega ea dogolegei mano da Ya: igobe.
29 Og Jakob havde tilberedt en Ret, og Esau kom fra Marken og var træt.
Eso afaega Ya: igobe da da: iyene amola hano gilisili gobele, ha: i manu ida: iwane hamoi. Iso logo sedagaga benea ahoabeba: le, bagadewane ha: iba: le, sidimu agoaiwane, diasuga doaga: i.
30 Og Esau sagde til Jakob: Kære, lad mig smage af det røde, dette røde, thi jeg er træt; derfor kaldte man hans Navn Edom.
“Hedolo! Na bogosa: besa: le, amo yoi ha: i manu nama ima,” Iso da Ya: igobema amane sia: i. (Amaiba: le, ilia da ema Idome [Yoi] dio asuli.)
31 Da sagde Jakob: Sælg mig i Dag din Førstefødsel.
Ya: igobe da ema amane sia: i, “Defea! Be hidadea dia magobo mano lamu nana liligi ilegei, amo nama lama: ne sia: ma.”
32 Og Esau sagde: Se, jeg gaar at dø, hvad kan jeg da gøre med den Førstefødsel?
Iso e bu adole i, “Defea! Amo lama! Na bogosea, amo liligi da hamedei liligi agoane ba: mu. Be ha: i manu ima!”
33 Og Jakob sagde: Sværg mig i Dag; og han tilsvor ham, og han solgte Jakob sin Førstefødsel.
Ya: igobe da bu adole i, “Hidadea di da magobo mano nana liligi ilegei amo nama imunu gasa bagade ilegele sia: ma!” Amaiba: le, Iso da amo magobo mano lamu nana liligi ilegei huluane Ya: igobema ima: ne, gasa bagade ilegele sia: i.
34 Da gav Jakob Esau Brød og den Ret af Linser, og han aad og drak og stod op og gik bort; og Esau foragtede Førstefødselen.
Amalalu, Ya: igobe da agi amola da: iyene hano amo Isoma i. E da amo nanu, wa: legadole yolesili asi. Iso da ea magobo mano lamu nana hahawane liligi ilegei amo hamedei liligi agoane dawa: beba: le, udigili fisi.
