1 Mosebog 21
1 Og Herren besøgte Sara, ligesom han havde sagt, og Herren gjorde ved Sara, efter som han havde talet.
Basa ma, LAMATUALAIN fee papala-babꞌanggiꞌ neu Sara, tungga hehelu-fufuli Na. Abraham too natun esa ena ma, Sara nairu boe. Dai fai na ma, ana bꞌonggi ana touꞌ esa. Abraham babꞌae e, Isak (sosoa na ‘mali’). Sara o olaꞌ nae, “Lamatualain tao au mali, te ia naa au umuhoꞌo. Atahori ra duꞌa rae au nda hambu anaꞌ sia fai lasiꞌ ia sa. Tao-tao te, mae au sao ngga lasiꞌ naeꞌ ena o, au feꞌe bꞌonggi fee ne. De ia naa, sudꞌiꞌ a se rena dalaꞌ ia o, ara mali ro au.” Isak fai falu ma, Abraham sunat e, tungga Lamatualain parenda Na.
2 Og Sara undfik og fødte Abraham en Søn i hans Alderdom paa den bestemte Tid, som Gud havde sagt ham.
3 Og Abraham kaldte sin Søns Navn, som var født ham, som Sara havde født ham, Isak.
4 Og Abraham omskar Isak sin Søn, der han var otte Dage gammel, ligesom Gud havde befalet ham.
5 Og Abraham var hundrede Aar gammel, der hans Søn Isak blev født ham.
6 Da sagde Sara: Gud har gjort mig til Latter; hver den, som hører dette, maa le ad mig.
7 Og hun sagde: Hvo skulde have sagt til Abraham: Sara har givet Børn at die; thi jeg har født en Søn i hans Alderdom.
8 Og Barnet vokste op og blev afvant, og Abraham gjorde et stort Gæstebud den Dag, Isak blev afvant.
Basa ma, Isak boe naꞌamoko. Ara rae fila e ma, Abraham feta-dote monaeꞌ.
9 Og Sara saa Ægypterinden Hagars Søn, som hun havde født Abraham, at han spottede.
Lao esa, Sara nita Abraham sao muri na, Hagar, anan Ismael, akaꞌ a naꞌasesenggoꞌ Isak. De Sara olaꞌ no sao na nae, “Oi hendi ate mana mia Masir no ana na! Au nda nau ate naa ana na simbo hata-heto saa-saa saꞌ boe. Akaꞌ a ana ngga Isak, musi soa basa se.”
10 Og hun sagde til Abraham: Uddriv denne Tjenestekvinde og hendes Søn; thi denne Tjenestekvindes Søn skal ikke arve med min Søn, med Isak.
11 Og det Ord behagede Abraham saare ilde for hans Søns Skyld.
Abraham rena Sara olaꞌ taꞌo naa ma, dudꞌuꞌa na nda maloleꞌ sa, huu Ismael o eni anan boe.
12 Men Gud sagde til Abraham: Lad det ikke behage dig ilde for Drengen og for din Tjenestekvinde; i hvad som helst Sara siger dig, lyd hendes Røst; thi udi Isak skal Sæden kaldes dig.
Te Lamatualain olaꞌ no e nae, “Bram! Ho afiꞌ duꞌa sao muri ma no ana na. Tunggaꞌ a Sara hihii na, huu tititi-nonosiꞌ fo Au helu-fuliꞌ a, ho hambu miaꞌ a Isak.
13 Og jeg vil ogsaa gøre Tjenestekvindens Søn til et Folk, fordi han er din Sæd.
Te Au o fee papala-babꞌanggiꞌ neu sao muri ma ana na, huu eni o ho ana ma boe. Mete te tititi-nonosi na dadꞌi leo monaeꞌ saꞌ boe.”
14 Da stod Abraham aarle op om Morgenen og tog Brød og en Flaske Vand og gav Hagar og lagde det paa hendes Skuldre og flyede hende Drengen og lod hende fare; da drog hun hen og for vild i Beersaba Ørken.
Mbila fefetu anan ma, Abraham tao lepa-ngges fee Hagar, ma fee ne nasalili oe boto esa. De ana mboꞌi inaꞌ naa no anan Ismael lao. Ara lao rereoꞌ rae rouꞌ deka no Beer Syeba.
15 Der Vandet var drukket af Flasken, da kastede hun Drengen under en af Buskene.
Oe nininu nara basa ma, Hagar lao hela ana na mia hau huu anaꞌ esa mafo na.
16 Og hun gik og satte sig tværs overfor, efter at hun var gaaet et Pileskud derfra; thi hun sagde: Jeg vil ikke se paa Drengens Død. Saa satte hun sig tværs overfor og opløftede sin Røst og græd.
Ana duꞌa sia rala na nae, “Au nda uꞌutataaꞌ ita anaꞌ ia mate sa.” Naa de, ana endoꞌ naꞌadꞌodꞌooꞌ mbei ma meter lima nulu mia anaꞌ naa, de nggae ei-ei.
17 Da hørte Gud Drengens Røst, og Guds Engel raabte til Hagar af Himmelen og sagde til hende: Hvad fattes dig, Hagar? frygt intet; thi Gud har hørt Drengens Røst, der hvor han er.
Lamatualain o rena Ismael hara ngganggaet na. Ate Na esa mia sorga noꞌe Hagar nae, “Hagar! Saa de ho susa taꞌo ia? Afiꞌ mumutau, te Lamatualain rena basa ana ma ngganggae na ena.
18 Staa op, opløft Drengen og hold fast paa ham med din Haand; thi jeg vil gøre ham til et stort Folk.
Ia naa, fela muu seꞌu ana ma, fo tao manggatee rala na. Dei fo Au tao tititi-nonosi na dadꞌi leo manaseliꞌ esa.”
19 Og Gud oplod hendes Øjne, at hun saa en Vandbrønd, saa gik hun og fyldte Flasken med Vand og gav Drengen at drikke.
Boe ma Lamatualain tao nameu mata na, losa ana nita oe mataꞌ esa. Ana nadꞌai oe neu boto a, de neu fati ana na.
20 Og Gud var med Drengen, og han vokste op og boede i Ørken og blev en Bueskytte.
Basa naa ma, Ismael no ina na leo sia nembe saraꞌaeꞌ Paran. Ana naꞌamoko nema ma, ana dadꞌi mana busu masiꞌet. Basa ma, ina na fee ne sao ina Masir esa. Basa ia ra dadꞌi, huu Lamatualain no Ismael.
21 Og han boede i den Ørken Paran, og hans Moder tog ham en Hustru af Ægyptens Land.
22 Og det skete paa den samme Tid, da talede Abimelek og Pikol, hans Stridshøvedsmand, til Abraham og sagde: Gud er med dig i alt det, du gør.
Leleꞌ naa, mane Abimelek, no malangga netatiꞌ na, naran Fikol, rema randaa ro Abraham. Maneꞌ a olaꞌ nae, “Abraham! Hai bubꞌuluꞌ Lamatualain no nggo. Naa de, ho tao saa naa, basaꞌ e dadꞌi.
23 Saa sværg mig nu her ved Gud, at du ikke vil handle svigefuldt imod mig og min Søn og min Sønnesøn; efter den Miskundhed, som jeg har gjort mod dig, skal du gøre mod mig og mod Landet, i hvilket du har været fremmed.
Dadꞌi ia naa, au oꞌe ho sumba sia Lamatualain mata Na, mae ho nda lelekoꞌ au ma umbu-ana nggara sa. Onaꞌ au tao maloleꞌ neu nggo, de ho musi tao maloleꞌ neu au ma nusa ngga ia.”
24 Da sagde Abraham: jeg vil sværge.
Abraham nataa nae, “Malole! Au sumba.”
25 Og Abraham straffede Abimelek for den Vandbrønds Skyld, som Abimeleks Tjenere havde borttaget med Vold.
Te basa naa ma, Abraham nafadꞌe maneꞌ a nae, “Ama maneꞌ atahori nara rambas rala au oe mata ngga esa.”
26 Da svarede Abimelek: Jeg vidste ikke, hvem der gjorde dette, og du har heller ikke givet mig det til Kende, og jeg har heller ikke hørt det førend i Dag.
Maneꞌ a rena taꞌo naa ma, nataa nae, “Waa! Au feꞌe rena dalaꞌ ia naa. Saa de amaꞌ nda nafadꞌe eniꞌ a dalahulu na sa? Au nda bubꞌuluꞌ seka tao saꞌ boe.”
27 Da tog Abraham Faar og Kvæg og gav Abimelek, og de gjorde begge et Forbund.
Basa ma, Abraham no Abimelek tao hehelu-fufuliꞌ. De Abraham haꞌi sapi no bibꞌi lombo fee maneꞌ a. Ma ana humu seluꞌ bibꞌi lombo tenaꞌ hitu fai.
28 Og Abraham stillede syv Lam af Hjorden for sig selv.
29 Da sagde Abimelek til Abraham: Hvad skulle, disse syv Lam her, som du stillede for sig selv?
Boe ma maneꞌ a natane nae, “Saa de ho tao taꞌo naa?”
30 Og han svarede: Fordi du skal tage syv Lam af min Haand; og det skal være mig til et Vidnesbyrd, at jeg har gravet denne Brønd.
Abraham nafadꞌe nae, “Ama maneꞌ simbo bibꞌi lombo tenaꞌ ka hituꞌ ia ra, fo dadꞌi bukti ama maneꞌ mutaa mae, au mana ali oe mataꞌ ia.”
31 Derfor kaldte han dette Sted Beersaba; thi der svore de begge.
Huu ruꞌa se soꞌu susumbaꞌ sia naa, de ara babꞌae mamanaꞌ naa, Beer Syeba. Sosoa na ‘oe mata susumbaꞌ’.
32 Og de gjorde Forbund i Beersaba; da stod Abimelek op og Pikol, hans Stridshøvedsmand, og droge igen til Filisternes Land.
Ara sumba basa ma, mane Abimelek no malangga netati na baliꞌ risiꞌ sira nusa na Filistin.
33 Og han plantede en Lund i Beersaba og paakaldte der Herrens, den evige Guds, Navn.
Basa de, Abraham sela hau tamareska esa sia Beer Syeba. Mia leleꞌ naa, hau naa fee nesenenedꞌaꞌ neu Abraham oi, sia naa, eni beꞌutee neu LAMATUALAIN mana nasodꞌa losa doo na neu.
34 Og Abraham var fremmed i Filisternes Land en lang Tid.
De Abraham numban dooꞌ mia atahori Filistin ra nusa na.
