< 1 Mosebog 21 >
1 Og Herren besøgte Sara, ligesom han havde sagt, og Herren gjorde ved Sara, efter som han havde talet.
Ra Anumzamo'ma huvempa kema ko'ma Serama hunte'nere, Serana eri knare hunte'ne.
2 Og Sara undfik og fødte Abraham en Søn i hans Alderdom paa den bestemte Tid, som Gud havde sagt ham.
Sera'a amu'ene huno ne' mofavre kasente'ne. Abrahamu'a ozafa retegeno kasentegahane huno Anumzamo'ma asami'nea kna egeno kasente'ne.
3 Og Abraham kaldte sin Søns Navn, som var født ham, som Sara havde født ham, Isak.
Abrahamu'a Sera'ma kasentea ne'mofavregura Aisaki'e huno agi'a ante'ne.
4 Og Abraham omskar Isak sin Søn, der han var otte Dage gammel, ligesom Gud havde befalet ham.
Hanki Abrahamu'a nemofo Aisakina 8'a zagegna manitegeno, Anumzamo'ma asmi'nea kante anteno agoza anona taga hunte'ne.
5 Og Abraham var hundrede Aar gammel, der hans Søn Isak blev født ham.
Abrahamu'a 100'a zagegafu mani'tegeno Sera'a mofavre Aisakina kasente'ne.
6 Da sagde Sara: Gud har gjort mig til Latter; hver den, som hører dette, maa le ad mig.
Hagi Sera'a amanage hu'ne, Anumzamo naza hige'na kizaneroe. Vahe'mo'za antahisu'za nagrane muse nehu'za kiza regahaze.
7 Og hun sagde: Hvo skulde have sagt til Abraham: Sara har givet Børn at die; thi jeg har født en Søn i hans Alderdom.
Anage huteno Sera'a amanage huno hu'ne, Iza Abrahamuna, Sera'a mofavre'a ante omigahie huno hugahie? Ana hu'neanagi menina agra ozafarefinka mofavre kase amue.
8 Og Barnet vokste op og blev afvant, og Abraham gjorde et stort Gæstebud den Dag, Isak blev afvant.
Ana Mofavremo nena huno ami a'o nehigeno, Abrahamu'a ra ne'za kre'ne.
9 Og Sara saa Ægypterinden Hagars Søn, som hun havde født Abraham, at han spottede.
Mago zupa Sera'a keana Haga, Isipi a'mofo mofavre Abrahamunteti ante'nea ne'mo avaharo nehigeno ke'ne.
10 Og hun sagde til Abraham: Uddriv denne Tjenestekvinde og hendes Søn; thi denne Tjenestekvindes Søn skal ikke arve med min Søn, med Isak.
Sera'a amanage huno Abrahamuna asami'ne, Erizanti'a e'neria a'ene mofavre'anena zanahenatigeke vi'o, eri'za a'mofo mofavremo'a fenonka'a e'origahie. Hagi mofavre'nimo Aisaki erigahie.
11 Og det Ord behagede Abraham saare ilde for hans Søns Skyld.
Anage nehigeno nentahino, Abrahamu'a mofavre'agura tusi rimpagna hu'ne.
12 Men Gud sagde til Abraham: Lad det ikke behage dig ilde for Drengen og for din Tjenestekvinde; i hvad som helst Sara siger dig, lyd hendes Røst; thi udi Isak skal Sæden kaldes dig.
Hianagi Anumzamo'a amanage huno asami'ne, Abrahamuga krimpa havizana osuo. Na'ankure mofavrene eri'za a' kagura kagesa ontahio, Sera'ma nanekema kasamiaza huo, Aisakimpinti kagehe'za fore hugahaze.
13 Og jeg vil ogsaa gøre Tjenestekvindens Søn til et Folk, fordi han er din Sæd.
Eri'za a'mofo mofavrefintira Nagra zamazeri hakare ha'nena, rankuma ante'za manigahaze. Na'ankure zamagra kagri kageheze.
14 Da stod Abraham aarle op om Morgenen og tog Brød og en Flaske Vand og gav Hagar og lagde det paa hendes Skuldre og flyede hende Drengen og lod hende fare; da drog hun hen og for vild i Beersaba Ørken.
Hanki Abrahamu'a nanterame otino bretine, zagagafa avufgare tro hu'naza tafempi tinafino Haga afunte nenteno, mofavre'a avrenemino hunte'ne. Hanki Haga'a atreno Berseba ka'ma kopi vuno umani'ne.
15 Der Vandet var drukket af Flasken, da kastede hun Drengen under en af Buskene.
Hagi zagagafa avufgaretima tro'ma hu'naza tintafempi ti'mo'ma vagaregeno'a, mofavre'a osi zafamofo tonapi ome ante'ne.
16 Og hun gik og satte sig tværs overfor, efter at hun var gaaet et Pileskud derfra; thi hun sagde: Jeg vil ikke se paa Drengens Død. Saa satte hun sig tværs overfor og opløftede sin Røst og græd.
Ana huteno kevema ahetregeno nevia avamente Haga'a umanineno amanage hu'ne, Negesugeno mofavreni'a fri zankura navresra hie, nehuno krafa huno zavi ate'ne.
17 Da hørte Gud Drengens Røst, og Guds Engel raabte til Hagar af Himmelen og sagde til hende: Hvad fattes dig, Hagar? frygt intet; thi Gud har hørt Drengens Røst, der hvor han er.
Hianagi ne' mofavremofo zavike'a, Anumzamo'a antahi'ne, Anumzamofo ankeromo monafinti amanage hu'ne, Hagaga kagripina na'a hu'ne? Korera osuo, antuma mani'neno ne'mofavremo'ma zavima neteana Anumzamo'a antahi'ne.
18 Staa op, opløft Drengen og hold fast paa ham med din Haand; thi jeg vil gøre ham til et stort Folk.
Otinka vunka ne'mofavre azante ome azeri otinka avro, Nagra azeri ra hanugeno, tusi'a vahe fore huno rankuma antegahie.
19 Og Gud oplod hendes Øjne, at hun saa en Vandbrønd, saa gik hun og fyldte Flasken med Vand og gav Drengen at drikke.
Anage nehuno Anumzamo'a ana a'mofo avurga azeri hari higeno keana, mago tinkeri me'negeno keteno vuno zagagafa avufgareti tro'ma hu'naza tafempi tina afino ana mofavrea ome amigeno ne'ne.
20 Og Gud var med Drengen, og han vokste op og boede i Ørken og blev en Bueskytte.
Hagi Anumzamo'a ana ne'mofavrene mani'negeno nena huno, ka'ma mopafina atima ahe'zantera harfa ne' mani'ne.
21 Og han boede i den Ørken Paran, og hans Moder tog ham en Hustru af Ægyptens Land.
Agra ka'ma mopafi Parani mani'negeno, nerera'a Isipi mopareti a' ome avreno eme ami'ne.
22 Og det skete paa den samme Tid, da talede Abimelek og Pikol, hans Stridshøvedsmand, til Abraham og sagde: Gud er med dig i alt det, du gør.
Ana zupage Abimeleki'ene vugota sondia kva ne'a Fikoli'enena amanage hu'ne Abrahamuna asmi'na'e, Anumzamo'a kagrane mani'neno maka'zama hana zampina asomu hunegante.
23 Saa sværg mig nu her ved Gud, at du ikke vil handle svigefuldt imod mig og min Søn og min Sønnesøn; efter den Miskundhed, som jeg har gjort mod dig, skal du gøre mod mig og mod Landet, i hvilket du har været fremmed.
Hanki kagra tamage hunka Anumzamofo avufi huvempa hunka nasamio. Nagri'ene, mofavre'niane, nagehe'inena reravatga hunka havizana huoranto. Hagi amama emani'nana mopafima knare navu'nava hugante'noaza hunka nagrira knare kavukva hunanto.
24 Da sagde Abraham: jeg vil sværge.
Higeno Abrahamu'a huno, Nagra huvempa huanki'na kema hanaza hugantegahue.
25 Og Abraham straffede Abimelek for den Vandbrønds Skyld, som Abimeleks Tjenere havde borttaget med Vold.
Hagi mago zupa Abrahamu'a tinkeri'agu Abimelekina keaga hunte'ne. Na'ankure Abimeleki eri'za vahe'mo'za tinkeria hanare'nazagu anara hu'ne.
26 Da svarede Abimelek: Jeg vidste ikke, hvem der gjorde dette, og du har heller ikke givet mig det til Kende, og jeg har heller ikke hørt det førend i Dag.
Abimeleki'a amanage hu'ne, Iza e'inahu'zana hu'nefi, kagra nasaminke'na ontahi'noe. Hanki meni ama nehankena nentahue.
27 Da tog Abraham Faar og Kvæg og gav Abimelek, og de gjorde begge et Forbund.
Abrahamu'a mago'a bulimakaoramine, sipisipiraminena refko huno Abimelekina eme nemino, anante raru hu'ne tragote'ne manisa'a nanekea huvempa (covenant) hu'na'e.
28 Og Abraham stillede syv Lam af Hjorden for sig selv.
Abrahamu'a sipisipi kevu'afintira 7ni'a a' sipisipi anentatami avre arure ante'ne.
29 Da sagde Abimelek til Abraham: Hvad skulle, disse syv Lam her, som du stillede for sig selv?
Ana higeno Abimeleki'a amanage huno Abrahamuna antahige'ne, Ami 7ni'a a' sipisipi anentatamina nankna kagukagesare avre rurera ante'nane?
30 Og han svarede: Fordi du skal tage syv Lam af min Haand; og det skal være mig til et Vidnesbyrd, at jeg har gravet denne Brønd.
Abrahamu'a amanage hu'ne, Kagra ama 7ni'a a' sipisipi anentatamina nazampinti kamuana erigeno, ana zamo huama huranteno, ama tinkeria nagriku kafinte'ne hino.
31 Derfor kaldte han dette Sted Beersaba; thi der svore de begge.
E'inage nehuno ana kumara Besebe huno agi'a ante'ne, na'ankure anante tarega'moke huvempa kea hu'na'e.
32 Og de gjorde Forbund i Beersaba; da stod Abimelek op og Pikol, hans Stridshøvedsmand, og droge igen til Filisternes Land.
Hanki zamagra huvempa hu'za Berseba hute'za, Abimeleki'ene sondia kva ne'a Fikoli'ene otine mopa zaniarega Filistia vu'na'e.
33 Og han plantede en Lund i Beersaba og paakaldte der Herrens, den evige Guds, Navn.
Abrahamu'a tamariski zafa Berseba negrino, anante manivava Ra Anumzamofo agi hanta vazi'ne.
34 Og Abraham var fremmed i Filisternes Land en lang Tid.
Abrahamu'a za'za kna Filistia vahe mopafina mani'ne.