< 1 Mosebog 20 >
1 Og Abraham rejste derfra i Landet Sønder paa og boede imellem Kades og imellem Sur og var fremmed i Gerar.
HELE aku la o Aberahama mailaila aku ma ka aina kukuluhema, a noho hoi ia mawaena o Kadesa a o Sura, a ma Gerara kona noho malihini ana.
2 Og Abraham sagde om Sara sin Hustru: hun er min Søster; saa udsendte Abimelek, Kongen af Gerar, og tog Sara.
Olelo aku la o Aberahama no kana wahine no Sara, Oia no kuu kaikuwahine: a hoouna mai la o Abimeleka ke alii o Gerara, a lawe aku la ia Sara.
3 Og Gud kom til Abimelek i en Drøm om Natten, og han sagde til ham: Se, du skal dø for den Kvindes Skyld, som du har taget; thi hun er en Mands Ægtehustru.
A hele mai la ke Akua io Abimeleka la ma ka moeuhane i ka po, i mai la ia ia, Aia hoi, he kanaka make oe, no ka wahine au i lawe iho nei, no ka mea, he wahine mea kane ia.
4 Og Abimelek havde ikke nærmet sig til hende, og han sagde: Herre, vil du og slaa retfærdigt Folk ihjel?
Aka, aole i hoopili o Abimeleka ia ia: i aku la oia, E ka Haku, e pepehi mai no hoi oe i ka lahuikanaka hala ole?
5 Har han ej selv sagt til mig: hun er min Søster? og hun, ja, hun har ogsaa selv sagt: han er min Broder; i mit Hjertes Oprigtighed og med uskyldige Hænder gjorde jeg dette.
Aole anei ia i olelo mai ia'u, O ko'u kaikuwahine ia! a o ka wahine, oia ka i i mai, He kaikunane keia no'u: ma ka manao pono o kuu naau a me ka hala ole o kuu mau lima ka'u i hana aku ai i keia.
6 Og Gud sagde til ham i Drømmen: Ogsaa jeg ved, at du gjorde det af et oprigtigt Hjerte; derfor har jeg ogsaa forhindret dig, at du ikke skulde synde mod mig, derfor har jeg ikke tilstedt dig at røre ved hende.
I mai la ke Akua ia ia ma ka moeuhane, Oiaio. ke ike nei au, ua hana aku oe i keia ma ka manao pono o kou naau; a ua hoopaa no hoi au ia oe, i ole oe e hana hewa mai ia'u: nolaila, aole au i ae aku ia oe e hoopa ia ia.
7 Og nu, lad Manden faa sin Hustru tilbage, thi han er en Profet, og han skal bede for dig, saa skal du leve; men dersom du ikke lader hende komme tilbage, da vid, at du skal visseligen dø, du og enhver, som hører dig til.
No ia mea hoi, e hoihoi aku na ua kanaka la i kana wahine; no ka mea, he kaula ia, a nana no e pule mai nou, i ola ai oe: a i ole oe e hoihoi mai ia ia, alaila e ike pono oe, he oiaio e make no oe, o oe a me ou poe a pau.
8 Da stod Abimelek aarle op om Morgenen og kaldte ad alle sine Tjenere og sagde alle disse Ord for deres Øren, og Mændene frygtede saare.
Ala ae la o Abimeleka i kakahiaka nui, houluulu ae la i kana poe kauwa a pau, a hai aku la i keia mau mea maloko o ko lakou mau pepeiao: a makau loa iho la na kanaka.
9 Og Abimelek kaldte ad Abraham og sagde til ham: Hvad har du gjort os? og hvad har jeg syndet imod dig, at du har ført saa stor en Synd over mig og mit Rige? du har gjort imod mig de Ting, som ikke burde at ske.
Alaila, kahea mai la o Abimeleka ia Aberahama, i mai la ia ia, Heaha kau i hana mai ai ia makou? Heaha hoi ko'u hala in oe, i hooili mai ai oe iluna iho o'u a o ko'u aupuni ka hewa nui? Ua hana mai oe ia'u i na mea pono ole ke hanaia.
10 Og Abimelek sagde til Abraham: Hvad saa du paa, at du gjorde dette?
Ninau mai la o Abimeleka ia Aberahama, Heaha kau i ike mai ai, i hana iho ai oe i keia mea?
11 Og Abraham sagde: Fordi jeg tænkte: her er slet ingen Gudsfrygt paa dette Sted, og de maatte slaa mig ihjel for min Hustrus Skyld.
I aku la o Aberahama, No ka mea, i iho la au ma kuu naau, He oiaio, aole ka makau i ke Akua ma keia wahi; a e pepehi mai auanei lakou ia'u no kuu wahine.
12 Hun er dog ogsaa i Sandhed min Søster, min Faders Datter, men ikke min Moders Datter, og hun er bleven mig til Hustru.
He oiaio hoi, o ko'u kaikuwahine no ia, ke kaikamahine a kuu makuakane, aole nae ia ke kaikamahine a kuu makuwahine, a lilo mai la ia i wahine na'u.
13 Og det skete, den Tid Gud lod mig vanke hid og did fra min Faders Hus, da sagde jeg til hende: denne er din Kærlighed, som du skal vise mig: paa hvert det Sted, hvor vi komme hen, da sig om mig: han er min Broder.
A i ka manawa a ke Akua i hooanwana mai ai ia'u mai ka hale o ko'u makuakane mai, i aku la au ia ia nei, Eia kou lokomaikai au e hoike mai ai ia'u: i na wahi a pau e hiki aku ai kana, e olelo aku oe no'u, O ko'u kaikunane ia.
14 Saa tog Abimelek Faar og Kvæg og Tjenere og Tjenestepiger og gav Abraham og gav ham Sara sin Hustru igen.
Lawe ae la o Abimeleka i na hipa, me na bipikane, i na kauwakane a me na kauwawahine, a haawi mai la ia Aberahama, a hoihoi mai la oia ia Sara kana wahine nana.
15 Og Abimelek sagde: Se, mit Land er aabent for dig, du maa bo, hvor det synes dig godt.
I mai la o Abimeleka, Aia hoi, imua ou ko'u aina, e noho ma kahi i makemake ai oe.
16 Og han sagde til Sara: Se, jeg har givet din Broder tusinde Sekel Sølv; se, det skal være dig Skjul for Øjne for alle dem som ere hos dig, ogsaa for alle andre; og det var hendes Straf.
I mai la hoi oia ia Sara, Aia hoi, ua haawi iho nei au i na apana kala he tausani na kou kaikunane: aia hoi, he mea pale maka ia nou imua o ka poe a pau me oe, a me na mea a pau: pela oia i aoia mai ai.
17 Saa bad Abraham til Gud; og Gud helbredede Abimelek og hans Hustru og hans Tjenestekvinder, og de fødte.
Pule aku la o Aberahama i ke Akua: a hoola mai la ke Akua ia Abimeleka, me kana wahine a me kana poe kauwawahine; a hanaukeiki lakou.
18 Thi Herren havde aldeles lukket for hvert Moderliv i Abimeleks Hus, for Sara, Abrahams Hustrus, Skyld.
No ka mea, ua papaniia e Iehova na opu o na wahine a pau o ka hale o Abimeleka, no Sara ka wahine a Aberahama.