1 Mosebog 19
1 Og de to Engle kom til Sodoma om Aftenen; men Lot sad i Sodomas Port, og der Lot saa dem, da stod han op og gik dem i Møde og bøjede Ansigtet til Jorden.
Malaika ariyogo nochopo Sodom kar angʼich welo kendo Lut noyudo obet e dhoranga dalano. Kane onenogi, noa malo mondo mi opodho auma e nyimgi.
2 Og lian sagde: Se nu mine Herrer, kommer dog ind i eders Tjeners Hus, og bliver her i Nat, og toer eders Fødder, saa maa I staa aarle op og gaa eders Vej; og de sagde: Nej, men vi ville blive paa Gaden i Nat.
Nowachonegi niya, “Jodongo, yieru uraw e od jatichu mondo ulwok tiendeu kendo unindi eka kiny unyalo dhi gokinyi.” To negiwacho niya, “Ooyo, wabiro nindo mana e laru kae.”
3 Da nødte han dem meget, og de gik ind til ham og kom i hans Hus, og han gjorde dem et Gæstebud og bagede usyrede Brød, og de aade.
To Lut nonano ni nyaka ginind e ode. Eka ne olosonegi chiemo, kendo notedonigi makati ma ok oketie thowi mi gichiemo.
4 Men førend de lagde sig, da omringede Mændene af Staden, Mændene af Sodoma, Huset, baade ung og gammel, det ganske Folk allesteds fra.
Kane pok gidhi e nindo, chwo madongo kod matindo moa kuonde duto mag dala maduongʼ mar Sodom, nobiro molworo odno.
5 Og de kaldte ad Lot og sagde til ham: Hvor ere de Mænd, som kom til dig i Nat? før dem ud til os, at vi maa kende dem.
Negiluongo Lut ka gipenje niya, “Ere chwo mane obiro iri ka gotieno? Golnwagi oko kae wadwa terore kodgi.”
6 Da gik Lot ud til dem uden for Døren og lukkede Døren efter sig.
Kuom mano, Lut noloro dhoot mowuok odhi irgi,
7 Og han sagde: Mine Brødre, kære, gører dem intet ondt!
kendo nowachonegi niya, “Ooyo jowadwa, kik utim tim makweroni!
8 Se, kære, jeg har to Døtre, som ikke have kendt Mand, kære, jeg vil lede dem ud til eder, gører saa med dem, hvad eder godt synes; kun disse Mænd maa I ikke gøre noget; thi derfor ere de komne under mit Tags Skygge.
Koro neuru, an kod nyiri ariyo mapok ongʼeyo chwo; weuru agolnugi oko mondo utim kodgi kaka uhero; to kik utim marach ni jogi, nimar gin wenda.”
9 Og de sagde: Kom nærmere; og de sagde: Denne ene er kommen at bosætte sig her og vil dømme; nu, vi ville gøre dig mere ondt end dem; saa trængte de saare hart ind paa Manden, paa Lot, og traadte til for at bryde Døren op.
Negidwoke niya, “Wuogi e nyimwa, in nibiro ka kaka jadak kendo koro idwaro ketori kaka jangʼad bura!” Wabiro timoni marach moloyogi, omiyo ne gidhiro Lut giteko mondo gi muk dhoot.
10 Da udrakte Mændene deres Hænder og toge Lot ind til sig i Huset og lukkede Døren.
To jogo mane ni e otgo noywayo Lut mi odwoko e ot kendo giloro dhoot.
11 Og Mændene, som vare uden for Husets Dør, sloge de med Blindhed, baade liden og stor, og disse søgte med Møje at finde Døren.
Eka negimiyo jomanenie dhoot oko-go obedo muofni, jomatindo gi jomadongo, mane ok ginyal yudo dhoot.
12 Da sagde de Mænd til Lot: Har du endnu her nogen Svigersøn eller Sønner eller Døtre af dig eller nogen, som hører dig til i Staden, saa før dem ud fra dette Sted!
Ji ariyogo nowacho ni Lut niya, “Bende in gi ngʼato moro kae kaka chwo nyigi, yawuoti kata nyigi, kata ngʼat moro amora e dala maduongʼni ma watni? Golgi oko kae,
13 Thi vi skulle ødelægge dette Sted; thi deres Skrig er blevet stort for Herrens Aasyn, og Herren sendte os til at ødelægge den.
nikech wadhi ketho dalani. Ywak ma iywak nego dalani osebedo malich e nyim Jehova Nyasaye, omiyo oseorowa mondo wakethe.”
14 Og Lot gik ud og talede med sine Svigersønner, som skulde tage hans Døtre, og sagde: Staar op, gaar ud fra dette Sted, thi Herren vil ødelægge Staden; men han syntes for hans Svigersønners Øjne, som han gækkede.
Kuom mano Lut nodhi mowuoyo gi chwo nyige mane osetimo winjruok mar kend gi nyige. Nowachonegi niya, “Timuru piyo piyo mondo uwuog oko e dalani, nikech Jehova Nyasaye oseikore mar ketho dala maduongʼni!” To chwo nyige ne paro ni otugo.
15 Og der det begyndte at dages, da skyndte Englene paa Lot og sagde: Staa op, tag din Hustru og dine to Døtre, som ere til Stede, at ikke ogsaa du omkommer ved Stadens Misgerning.
Kane ochopo kogwen, malaika nojiwo Lut, kawacho niya, “Tim piyo kaw chiegi gi nyigi ariyo man kae, nono to ubiro rumo ka dala maduongʼni iketho.”
16 Der han tøvede, da toge Mændene ham ved Haanden og hans Hustru ved Haanden og hans to Døtre ved Haanden, fordi Herren vilde spare ham, og de førte ham ud og lode ham blive uden for Staden.
Kane pod gidigni, malaika ariyogo nomako lwete gi lwet chiege kod lwet nyige ariyo ma gigologi oko mar dala maduongʼni, nikech Jehova Nyasaye nokechogi.
17 Og det skete, der de havde ført dem udenfor, da sagde den ene: Frels dit Liv, se ikke bag dig, og stands ikke paa hele Sletten, frels dig paa Bjerget, at du ikke omkommer.
Piyo piyo nono kane gisegologi oko, achiel kuom malaikago nowacho niya, “Ring utony ne ngimau! Kik ungʼi chien, kendo kik uchung kamoro amora e pap; tonyuru udhi e gode nono, to ubiro lal!”
18 Da sagde Lot til dem: Ak nej, Herre!
To Lut nowachonegi niya, “Ooyo, Ruodha, asayou!
19 Se nu, din Tjener har fundet Naade for dine Øjne, og du har ladet din Miskundhed blive stor, som du har bevist mig, ved at lade mig leve; og jeg kan ikke frelse mig paa Bjerget, Ulykken maatte komme paa mig, saa at jeg døde.
Jatichu oseyudo kech e wangʼu, kendo usenyisa ngʼwono maduongʼ kuom reso ngimana. To kata kamano ok anyal ringo nyaka e gode; nono to chandruogni ojuka mi anyalo atho.
20 Se, kære, denne Stad er nær ved, den kunde jeg fly til, og den samme er liden; kære, der vil jeg frelse mig, er den ikke liden? at min Sjæl maa leve.
Ne, nitie dala moro matin machiegni manyalo ringo mondo atonyie. En mana dalano omiyo yienwauru mondo omi wachop kuno kendo wares ngimawa.”
21 Da sagde han til ham: Se, jeg har og bønhørt dig i dette Stykke, at jeg ikke vil omstyrte den Stad, som du har talt om,
Nowachone niya, “Mano ber, kwayonino bende abiro rwako; kendo ok naketh dala miwachono.
22 Skynd dig, red dig der! thi jeg kan intet gøre, før du kommer derhen; derfor kaldes den Stads Navn Zoar.
Kuom mano ring idhi kuno piyo, nikech ok anyal timo gimoro nyaka ichop kuno.” (Mano ema omiyo noluong dalano ni Zoar.)
23 Solen var opgangen over Jorden, og Lot kom til Zoar.
Lut nochopo Zoar gokinyi kar onyango.
24 Herren lod regne over Sodoma og over Gomorra Svovl og Ild, fra Herren af Himmelen.
Eka Jehova Nyasaye noolo kite maliel makakni koa e polo mowangʼo Sodom gi Gomora.
25 Og han omstyrtede disse Stæder og den ganske Egn og alle Indbyggerne i Stæderne og Jordens Grøde.
Kamano noketho mier madongogo gi pawno duto, kaachiel gi ji duto manodak e miergo kod gik moko duto manyak e lowo.
26 Da saa hans Hustru om bag ham og blev en Saltstøtte.
To chi Lut nolokore mongʼiyo chien, kendo nolokore siro mar chumbi.
27 Og Abraham skyndte sig aarle op om Morgenen til Stedet, hvor han havde staaet for Herrens Ansigt.
Kinyne gokinyi, Ibrahim nomondo kama ne ochungʼie nyim Jehova Nyasaye.
28 Og han vendte sit Ansigt til Sodoma og Gomorra og til hele Landet paa Sletten, og han saa, og se, en Røg steg op af Landet som en Røg af en Ovn.
Nongʼiyo mwalo yo Sodom gi Gomora, kod pewege duto kendo noneno iro maduongʼ koa e pinyno, mana ka iro mar mach maduongʼ.
29 Og det skete, der Gud ødelagde Stæderne paa Sletten, da kom Gud Abraham i Hu, og han lod Lot føre ud midt af Ødelæggelsen, der han omstyrtede de Stæder, som Lot boede udi.
Kuom mano ka Nyasaye noketho mier mag pap, noparo Ibrahim kendo nogolo Lut oko mar masirano mane oketho mier mane odakie.
30 Og Lot gik op fra Zoar og blev paa Bjerget, og begge hans Døtre med ham; thi han frygtede for at blive i Zoar, og han blev i en Hule, han og begge hans Døtre.
Lut kod nyige ariyo nowuok Zoar kendo negidhi gidak e gode nikech noluor dak Zoar. En kod nyige ariyo negidak e rogo.
31 Da sagde den førstefødte til den yngste: vor Fader er gammel, og der er ikke en Mand i dette Land, som kan komme til os efter al Jordens Vis.
Chiengʼ moro achiel nyar Lut maduongʼ nowacho ne nyamin matin niya, “Wuonwa koro oseti, kendo onge ngʼama nyalo kendowa kaka chik mar piny duto dwaro.
32 Kom, lader os give vor Fader Vin at drikke og ligge hos ham, saa faa vi Sæd af vor Fader.
We wami wuonwa kongʼo omadhi kendo ka osemer, to wariwre kode kendo wanywol nyithindo mondo kik ogandawa lal.”
33 Saa gave de deres Fader Vin at drikke den samme Nat, og den førstefødte gik ind og lagde sig hos sin Fader, og han fornam ikke, der hun lagde sig, eller der hun stod op.
Gotienono negimiyo wuon-gi kongʼo mi omer, kendo nyare maduongʼ nodonjo moriwore kode. Lut nomer mane ok ongʼeyo seche mano ochako kata tieko riwore gi nyare.
34 Og det skete den anden Dag, da sagde den førstefødte til den yngste: se, i Gaar Nat laa jeg hos min Fader, lader os ogsaa i denne Nat give ham Vin at drikke, og gak ind, lig hos ham, at vi kunne faa Sæd af vor Fader.
Kinyne nyako maduongʼ ne owacho ne nyako matin niya, “Otieno mokadho ne ariwora gi wuonwa. Omiyo we wamiye kongʼo kendo kawuono mi omer mondo idhi iriwri kode kendo wanywol nyithindo mondo kik ogandawa lal.”
35 Saa gave de deres Fader ogsaa i den samme Nat Vin at drikke, saa gjorde den yngste sig rede og laa hos ham, og han fornam ikke, der hun lagde gig, eller der hun stod op.
Kuom mano negimiyo wuon-gi kongʼo momer gotieno kendo nyako matin nodonjo ma oriwore kode. Kendo ne ok ongʼeyo seche mane nyare matin-no ochako kata otieko riwore kode.
36 Saa undfik begge Lots Døtre af deres Fader.
Kuom mano nyi Lut ariyogo nomako ich kod wuon-gi.
37 Og den førstefødte fødte en Søn, og hun kaldte hans Navn Moab; han er de Moabiters Fader indtil denne Dag.
Nyako maduongʼ nonywolo wuowi, kendo nochake ni Moab, en e kwar jo-Moab ma kawuono.
38 Og den yngste fødte ogsaa en Søn og kaldte hans Navn Ben-Ammi; han er Ammons Børns Fader indtil denne Dag.
Nyako matin bende nonywolo wuowi kendo nochake ni Ben-Ami; en e kwar jo-Amon.
